{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
986 visninger | Oprettet:

Inklusion i den nye skolereform {{forumTopicSubject}}

Ved ikke hvor mange af jer der så nyhederne i søndags, men der var et indslag om hvordan det kan gå galt i forbindelse med inklusionen.

Jeg er godt nok spændt på hvordan det hele spænder af i løbet af de næste par år.

Se indslaget her
http://www.dr.dk/tv/se/21-soendag/21-soendag-91#!/


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Inklusion i den nye skolereform
  • #3   25. feb 2014 Jeg er SÅ glad for, at min søn er kommet på en almindelig skole. På specialskolen blev han ikke undervist på tilstrækkelig måde eller havde mulighed for at udvikle sig.

    Han er simpelthen blomstret op og frem for alt, han er blevet SÅ glad for at gå i skole igen. Det er super skønt at se.

    smiley


  • #4   25. feb 2014 Det er landets største spareprogram....

    Hænger bare så dårligt sammen med at de vil højne kvaliteten af undervisningen i folkeskolen.

    Hvis man tager sortseer brillerne på, så kan det ende med at dem med få midler sidder tilbage i den kommunale skole, sammen med en masse børn der virkelig har store problemer, og alle dem som tjener lidt penge ryger på privatskoler


  • #7   25. feb 2014 Jeg tror, at inklusion er godt for nogen men skidt for andre.
    Nogle børn i specialtilbud vil have stor gavn af at blive flyttet over i den almindelige folkeskole. Andre vil under ingen omstændigheder komme til at fungere optimalt i en almindelig folkeskole.
    Samtidig er man også nødt til at se på, om en klasse fungerer, når der kommer børn fra specialklasser/-skoler ind i klassen. Det er ikke alle elever, der trives med et muligt højt støjniveau eller med udadreagerende børn.

    Så som jeg ser det er der rigtig mange problematikker omkring inklusion, som jeg ikke er sikker på er blevet belyst, før man besluttede sig for at flytte børn fra specialskoler over i den almindelige folkeskole.

    Og så skal jeg personligt til netværksmøde i dag angående min mands søn med autisme, som vi kæmper for at få placeret på en specialskole istedet for i folkeskolen, hvor han under ingen omstændigheder fungerer smiley Så her i husstanden bander og svovler vi over inklusionen og inklusionstankegangen.


  • #8   25. feb 2014 nogle af disse børn kunne sikkert godt være i en normal skole og som susannes blomstre helt op, og andre er ikke skabt til det.
    inklusion er sjovt begreb, det er både godt og skidt jo. hvis det lykkedes som hos susanne er inklusion rigtig godt, og hvis det ikke lykkedes har vi nogle normale elever som slet ikke kan få noget ud af deres timer fordi der er nogen som larmer og er urolig. læste endda at en lære måtte få sine elever til at hjælpe med at stoppe et barn og holde det nede eller sådan noget.
    for ikke og tale om de børn med særlige behov som ikke får den støtte og hjælp de fik i specielskolen.


  • #9   25. feb 2014 Minisofa, jeg er enig med dig. Jeg kender elever, der ville have så godt af at komme i en almindelig klasse, men omvendt kan jeg også se nogen, der aldrig vil komme til at fungere i normalklasser. smiley

    Det er lige så individuelt, som mennesker nu engang er. smiley


  • #11   25. feb 2014
    Inklusion er imo, lidt det samme som kommunisme smiley Det er en glimrende ide i teorien, men problemet er at der mangler HELT klare definitioner af hvordan det skal fungere i praksis.

    Derefter er den danske udgave af inklusion SÅ fejlslagen som det overhovedet kan blive, fordi den er forvandlet til en spareplan, med et fikst navn der får noget elendigt til at lyde positivt.

    Uden at blive personlig, så er jeg virkelig glad på fx Susannes søns vegne fordi HAN blomstrer og nyder livet, men jeg må indrømme at jeg har svært ved at se hvordan hans trivsel skal sættes foran de resterende elever i klassen, der i større eller mindre grad bliver til side sat, fordi de går i klasse med et barn med specielle behov.

    Jeg er enig i at den danske folkeskole skal kunne rumme alle slags elever, men når det er sagt, så er jeg GLAD for at min nevø ryger på privatskole, hvor der er MIDLER,OVERSKUD og ENGAGEMENT til at få sådan en proces til at fungere..

    Den danske folkeskole, IMO, praktiserer en forvrænget form for inklusion, der gør at undervisningen ender med at være baseret på de LAVESTE elementer i klasserne og det gør at de taber den brede fællesnævner OG de dygtige børn, TOTALT på gulvet..

    DET, skal min nevø ikke udsættes for i hans uddannelse.. UANSET hvor meget de svageste børn blomstrer...

    Og nej det er IKKE en elitær holdning, det er simpel sund fornuft...


  • #13   25. feb 2014 og det er jo så problemet med at bruge begrebet inklusion i en plan om at spare, for det lægger ikke vægt på den individualitet der ligger hos det enkelte barn, og der bliver ikke lagt vægt på at nogen kan og nogen ikke kan. samtidig så ja så ender det med at være eksklusion og ikke inklusion.

  • #15   25. feb 2014
    Tilbage til Salamanca-erklæringen, som har den kerne værdi at:
    at alle børn også dem med særlige behov har ret til uddannelse

    Hvordan hænger det sammen med at de børn med særlige behov og deres ret til uddannelse, skal forringe andre børns ret til uddannelse?
    Hvor står der i denne erklæring at de børn med særlige behov skal befinde sig i et miljø der er totalt ude af stand til at til gode se deres behov OG værst af alt, er fuldstændig ude af stand til at bibringe disse børn en brøkdel af uddannelse..

    Fair nuff at specialskoler har en negativ klang hos mange, men er de såkaldte inklusions-elever en bedre betegnelse??

    Disse børn burde befinde sig i et miljø hvor deres særlige behov blev til gode set, opfyldt og anerkendt som det de er.. Tegn på at disse unger er unikke på hver deres måde!!!

    De skal sgu ikke befinde sig i den danske folkeskole hvor der i forvejen eksisterer A-børn, B-børn og C-børn.. Denne reform medfører at vi nu også får I-børn, som der ikke er kompetencer til, hverken fagligt eller når det gælder evnen til at rumme dem..

    Inklusion er BULLSHIT!! Og bidrager udelukkende til at male lorten lyserød..
    Inklusions-lærer/ speciallærer.. SAME SAME...


  • #16   25. feb 2014 Turbo sagde det.

    Det eneste jeg tænker udover er at jeg håber den reform bliver ophævet snart! Ingen for mange børn bliver tabt.


  • #17   25. feb 2014 Målet er at få et barn til at fungere "så normalt som muligt" - så tidligt som muligt.

    For at et menneske med særlige behov skal fungere normalt, skal det behandles ud fra de særlige behov og ikke som alle andre.

    "De skal have lov til at være sammen med deres kammerater".

    Ok - men så forstå lige, at de IKKE er sammen med deres 28 kammerater i deres klasse, for de bliver alle stødt væk i dyb frustration for alle i rummet.
    De kan blive kammerater med de 28 ved at opfylde de helt særlige behov barnet har og lade det udvikle venskaber i det små.

    For fanden.. det er SÅ frustrerende at de gør det stik modsatte af, hvad de børn har brug for.

    For at fungere i samfundet skal de for fanden lære at kapere det.


  • #19   25. feb 2014 Præcis W!

    For ja, de skal sgu inkluderes. Men det skal de på deres præmisser, ikke på "de normales" (hader det ord i denne sammenhæng).

    Hvad fanden er det dog for en tumpet ide...


  • #20   25. feb 2014 Ja vi er så nogen af de "heldige" der bor i vordingborg kommune så her har vi haft inklusion i snart to år. Nej det fungerer overhovedet ikke for de kigger ikke på det enkelte barn. Vi har to børn med diagnoser. Den ene går på en specialskole (kompetencecenteret) den anden går i en normal klasse. Den søn vi har på kompetencecenteret trives super godt der. Han gik i forvejen på en specialskole så derfor blev han automatisk flyttet over på kompetencecenteret da de i forbindelse med inklusion lukkede alle små specialskoler og afdeliger. Mange af de børn der gik i specialklasser på en almindelig skole røg i en almindelig klasse, stakkels dem.
    Vores anden søn der også har et par diagnoser går i en almindelig folkeskoleklasse og har gjort det altid, dog ikke uden problemer. Den klasse han går i nu har 28 elever og 7 af dem er inklusionsbørn der er kommer fra specialklasser, en nyuddannet lærer og kun meget lidt støtte. Ja man må sige at den stakkels lærer har fået nogle udfordringer.


  • #21   25. feb 2014 Som mor til en datter på 16 med autisme kan jeg også kun ryste på hovedet.
    Jeg skal nok spare Jer for en harmdirrende roman om hendes skoletid, det korte og det lange er, at jeg flyttede hende til en privatskole i 4 klasse, en lille skole, med små klasser, rummelighed og accept af hinanden.

    Hun lærte at læse i løbet af de først par måneder og fungerede langt bedre, var glad og lod til at fungere fint.
    i slutningen af 7. klasse stod det klart, at hun indlæringsmæssigt var stået af, det var tydeligt at se den forskel på hende og klassekammeraternes udvikling, hun stod tilbage, og hun faldt mere og mere ud.

    Fra skolens side har de gjort rigtigt meget for hende, hun har haft den samme støttelærer gennem alle årene, som har været hendes klippe i skoletiden.
    Hun blev mere og mere ked af det, følte sig anderledes, og skolen vidste ikke hvad de mere skulle stille op. De fik rekvireret en skolepsykolog (der har ikke været nogen fast herovre i adskillige år) og hun var godt nok en knag og fik hamret i bordet og revet PPR op af stolene.

    Datteren fik det så skidt, at hun flere gange fik blackout og jeg blev henvist akut til børnelægen som fik fingeren ud og sendte hende videre til børne/unge psyk.
    og herfra gik det stærkt.

    Fra børnepsyk anbefalede de at hun skulle flyttes til specialskole, men på daværende tidspunkt, var der intet tilbud til autister, men til gengæld en masse udafreagerende børn med div. diagnoser, så det fandt jeg ikke som en løsning.

    Vi holdt møder med skolen, som i mellemtiden havde fundet rådgivning hos eksperter på det område, og fik lagt en plan for resten af hendes skoletid. Hun fik nedsat timer, fritaget for de fag som var "sort snak" for hende og koncentreret omkring hovedfagene.
    og hun kommer heller ikke til eksamen på samme vilkår som normalt.
    Hun er i "praktik" torsdag og fredag, på en STU, hvor hun primært går i køkkenet, hun ELSKER at være der, det er unge mennesker som hende selv, med forskellige problematikker, men det fungerer bare, det er der hun skal have de næste 3 år, når hun er færdig med skolen.

    Alt dette har gjort, at hun nu kan overskue skolen, og det er kun fordi det er en privatskole der har rummeligheden, de får INTET tilskud eller ekstra resurser fordi de inkluderer specialbørn. Vi har fravalgt det kommunale tilbud, og så må vi selv om resten..
    I forvejen har de faktisk adskillige af disse børn, med forskellige problematikker, som er flygtet fra normalklasserne.

    Det kan bare ikke være rigtigt.

    Jeg er hamrende glad for, at det er de sidste måneder vi går i møde nu, så er det slut. Hun skal efter 9. klasses afslutning starte på STU, med focus på det praktiske.
    Men kan blive så bitter, når jeg tænker tilbage på alle de år hun har måttet gå igennem uden nogen har lyttet og uden nogen som helst hjælp fra kommune, PPR eller folkeskolen.
    ALT der er sat i værk omkring hende for at få hende på rette kurs igen, er noget vi selv har puslet sammen i samarbejde med privatskolen og med lidt hjælp fra min mands kollegaer som er indenfor området, dog på privat basis.

    Mit barn skal være glad, og kunne gå livet i møde på en positiv måde, det skal ikke været et helvede fordi hun skal tilpasses andres normer og krav, som hun aldrig kommer til alligevel.
    Hvad fremtiden bringer når hun er færdig med sin STU aner jeg ikke, håber der er nogen der kan bruge en sød pige med hjertet det rette sted, og som kan bage så englene synger smiley

    Hvis inklusion skal lykkedes, skal der tages individuelle beslutninger for hvert enkelt barn, og så skal der følge de resurser der kræves med barnet.
    Lærerne er desuden heller ikke rustet til at skulle håndtere specialundervisning, og de store klasser duer bare ikke.

    For mig er det simpelthen et spørgsmål om kassetænkning, ikke en skid andet.

    Så.. det blev en lille roman alligevel, svært at komme rundt om det hele uden at blive revet lidt med af følelserne..
    Undskylder meget! smiley




    profilbillede
  • #23   25. feb 2014 Jeg arbejder selv med børn med særlige behov 0 til 6 år. Inklusion er en rigtig god ide, hvis man også tager individuelle hensyn og samtidig også husker at give resourcer med. Som det er nu i landets kommuner er det bare blevet et mantra og hvor der kan spares på udgifter. Og helt enig, det er ikke alle der har godt af inclusion. Der skal fortsat være special skoler/klasser til de som har bedre af det

  • #24   25. feb 2014 Min datter døjer en del i skolen, hun har kraftig ADHD, de kalder det faktisk drenge ADHD da det er meget slemt for hende, hun har en gren der siger Tourette.
    Hun er i alm klasse og der er kun 1 lære der kan magte hende og når hun er ud reagerende, ikke altid det så ender godt alligevel og skal stå stand by 24/7 pga hun kan finde på at være ret hård hvis tingene ikke vil som hun vil...

    Jeg råber vagt i gevær og at jeg gerne vil have hende i en special klasse da hun faktisk ikke får ret meget ud af skoledagen, hvilket jeg så heller ikke tror klassen gør altid.

    Meeen næ nej vi skal lige se om en ny medicin ikke lige kan gøre hende "normal" eller bare lidt mere som de andre i klassen... smiley

    Jeg er ved at være led og ked af at min datter ved hun ikke fungerer i skolen ved præcis hvad hun kan og ikke kan og tit banker sig selv i hovedet fordi hun ved hvordan man skal være og ikke kan være det...

    Er træt af at vide min datter ikke tænker i situationer hvor hun for eks står med en saks eller en kniv og der kan ske noget netop fordi der ikke er den opmærksomhed på hende som hun har behov for...

    Vi var til møde i skolen hvor jeg IGEN råbte vagt i gevær med de situationer hvor sådanne ting kan ske og hendes far sad så og sagde neeeeej det kan hun ikke finde på, da vi så hentede hende sammen i fritteren kom en pædagog og sagde til Bette og hendes far at det der med at true andre med en saks ikke var i orden, der så hendes far så en smule mærkelig ud, og kom til at fyre hvad sagde jeg af til ham... Ikke at jeg var skadefro, men at selv hendes far IKKE kan se hende og hvad hun kan gøre er så meget værre i mine øjne end at skolen ikke kan... smiley


  • #25   25. feb 2014 Meget spændene og på samme tid skræmmende at læse jeres beretninger fra det virkelige liv.

    Arbejder jo selv med børn og vi har også børn med diagnose, og problemet i en hel del tilfælde er jo netop at der ikke bliver tilført den rette mængde ressourcer .-(

    Nogle børn vil med en støtte sagtens kunne begå sig i en almindelig klasse, problemet er bare ofte, at når der endelig bliver tildelt støttetimer, så er antallet så latterligt lavt at det næsten kan være det samme.

    Der bliver snakket rigtig meget fra politisk side af, om at der skal tilføres ressourcer til disse børn der nu skal inkluderes, så håber jeg da så sandelig de også laver en reform på hvordan man søger og får disse støttetimer fremover


  • #26   25. feb 2014 Rene; netop med støttetimerne er latterlige, min datter har gennem hele sin skoletid fået max støttetimer, der søges hvert år det maximale, og hvert år bliver der tildelt latterligt lidt.
    da min datter gik i folkeskolen var der 1 stk støttepædagok til alle støttebørnene, så det barn der var mest urolig og udreagerende, fik naturligvis mest ud af den ene pædagog, min datter, som ikke siger meget, eller gør noget væsen ud af sig og helst er usynlig, blev som oftest "glemt".
    På privatskolen har hun for det meste haft sin "egen" støtte. Dog lavede de om, da de gik over til co0perative learning, som er meget med gruppearbejde og adspredelse i undervisningen, det er for så vidt rigtig fint, og fungerer super i mange tilfælde, men ikke for en autist som har brug for forudsigelighed, rammer og kasser. Jeg tror det var her det gik helt skævt for hende.
    I år, hvor hendes hverdag ser noget anderledes ud, tager støtten hende ud af klassen i de timer hun har med hende, og det fungerer bare langt bedre.
    Datteren tør åbne sig, og får meget mere ud af undervisningen.


  • #27   25. feb 2014 Har iøvrigt en solstrålehistorie jeg vil dele, hvis I gider læse smiley

    En pige går ned med flaget, fra den ene dag til den anden i 4. klasse, hun har altid været meget stræbsom og knoklet for at lære, men pludselig en morgen vågner hun og kan intet. hun kommer til læge som ikke finder noget, hun er syg i en lang periode, kommer tilbage i skole og bliver syg igen, denne gang værre end første gang.
    undersøgelser på undersøgelser, pigen bliver mere og mere indadvendt, depressiv, angst for alt. hun bliver indlagt på psyk, går igennem et hav af psykiatriske undersøgelser, som giver forskellige diagnoser, hun har en hel stribe, alt efter hvem og for hvad hun er undersøgt for.

    Hun formår aldrig at komme tilbage i folkeskolen trods flere forsøg, og ender i et specialforløb for sårbare piger, som hen af vejen fungerer ok, men moderen må sige sit job op, for at følge hende, og være der. Kommunen vælger så at lukke dette specialforløb, og pigen ryger tilbage til ingenting.

    Sidste år, som 17 årig, begynder hun i et forløb på en privatiseret STU, og langsomt rejser hun sig. De har en medielinje, hvor især fotograferingen fanger hende.
    Jeg skal da love for, at hun rykker, det er simpelthen så vildt, sikke dog en resurse og evne der ligger i hende!.

    De har små hold med focus på den enkeltes udvikling, evner og ikke mindst interesser. Min mand underviser holdet i foto, og det er kommet så vidt, at hun har været med ude i den virkelig verden og fotograferet, lavet produktfoto, studiefoto af fremmede mennesker, været i butikker osv. noget der for et år siden var UDELUKKET pga. den massive blokering hun lå inde med.

    Faktisk er der en dygtig fotograf et andet sted i landet, som har tilbudt at tage hende ind som elev, når hun er færdig med sin STU, DET er så fantastisk, og ikke noget nogen som helst havde troet var muligt.
    Vi håber så blot, at hun er så stabil at hun tør tage springet.
    vedhæfter lige et billede fra hendes hånd.


    profilbillede
  • #28   25. feb 2014 MLA>>> Sikke da en lækker historie altså slutningen, sikke et billede hun har taget, fedt at den fotograf har taget hende ind som elev...
    X fingre for at hun ender i et ordentligt arb der er goooodt betalt...


  • #29   25. feb 2014 Ja, det er så fantastisk, og hun er sådan en fantastisk sød pige. Det har gjort så morderligt ondt, at se hvor svært hendes liv blev dengang, uden nogen har kunnet begribe hvorfor. måske det hele tiden har ligget der, og blot ventet på en tricker.
    Jeg håber så bare, at hun kan klare den udfordring, for jeg er ikke i tvivl om at hun har evnerne til at komme rigtigt langt, hvis bare hun får et springbræt med sikkerhedsnet.

    Der har vi den igen, at hvis bare man kan finde indgangsvinklen på det enkelte individ, så tror jeg mange kunne komme ud i virkeligheden og finde et ståsted, eller i det mindste få en langt bedre hverdag.
    I stedet for blot at blive parkeret på kontanthjælp og få stemplet ubrugeligt affald.


Kommentér på:
Inklusion i den nye skolereform

Annonce