Førsteårsprøve/pædagog, lidt hjælp til en desperat :( {{forumTopicSubject}}
Jeg står og skal op og forsvare min førstesåropgave(pædagog) på fredag, og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har åbnet en bog eller bare så meget som kigget på opgaven efter vi afleverede den, ford min lille Petri hund blev så syg i weekenden og måtte aflives i forgårs 
Jeg er jo helt knust, og kan ærlig talt slet ikke koncentrere mig om eksamen fredag morgen :´(
Vi har skrevet om inklusion sådan overordnet, og jeg skal så fremlægge noget dybere fra opgaven, og tænker på noget med at man har brug for at være en del af fællesskabet, og derved søger nye fællesskaber hvis man ikke kan være en del af det eksisterende, danner egne grupper med ligesindede osv?. Tænker minoriteter/grupper ect.. håber der er nogen der kan hjælpe mig lidt med et par kloge ord, for kan ikke huske hvilken teoretiker der siger det jeg tænker på...
Ville ønske jeg ikke skulle til eksamen samtidig med min store sorg :´(
jan 2012
Følger: 1 Emner: 3 Svar: 50
Åh, hvor jeg føler med dig, jeg er en af dem, der aldrig syntes at eksamen er sjov. Og jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være at gå igennem den sorg du gør lige nu.
Jeg vil gerne prøve om jeg kan hjælpe dig, jeg sidder selv og forbereder mig til min afsluttende bachelor eksamen i morgen. Jeg læser uddannelsesvidenskab på uni, og jeg har skrevet en opgave om inklusion og høj faglighed i folkeskolen. Så måske jeg kan komme med nogle ideer...
Nu ved jeg jo ikke hvilke teoretikere I har arbejdet med på studiet, og min vinkel er selvfølgelig også lidt anderledes, eftersom jeg arbejder med folkeskolen.
Men jeg har arbejdet med to forskellige (lærings)teoretiske vinkler på inklusion. Den ene er Lev Vygotsky og den anden er Jean Piaget. Det her bliver godt nok lidt langt, men du får lige en gang noter:
På den ene side præsenteres Lev Vygotskys teori, da denne kan understøtte argumentationen for inklusion af elever med særlige behov. På den anden side kan der argumenteres for, at Jean Piagets teori taler for en ekskluderende tilgang, hvorfor denne efterfølgende inddrages. Disse to teorier er valgt, for at vise en forskellig opfattelse af det sociale samspils betydning.
9.1 Læring og udvikling i et socialkonstruktivistisk perspektiv - Lev Vygotsky
Med henvisning til Vygotskys (1896-1934) socialkonstruktivisme, kan der argumenteres for, at elever først og fremmest lærer i fællesskaber, hvorfor alle børn – også dem med særlige behov – for så vidt muligt skal inkluderes i undervisningen med resten af klassen.
Ifølge Vygotsky er et grundelement i menneskets udvikling, at alle højere psykiske funktioner udvikles gennem menneskets socialt skabte aktivitetsformer, og gøres derefter til indre erfaringer. På baggrund af det sociale samspil går barnet altså fra et socialt mod et individuelt væsen, gennem stadig større grad af individualisering (Smidt, 2011: 10). I forhold til sprog mener Vygotsky, at dette i begyndelsen af barnets udvikling er rent socialt. Som betingelse for barnets udvikling, ses interaktion med omverdenen. De interpersonelle færdigheder ses som forløbere for de kognitive funktioner, hvorfor interaktionen er central. Selve læreprocessen i Vygotskys sociale læringsmodel beskrives med begrebet Zonen for nærmeste udvikling. Dette begreb er udtryk for at barnet, samtidig med at være i en for alderen og udviklingsmæssig aktuel zone, har en zone for potentiel videreudvikling. Centralt her er, at udviklingen medieres af nogen, for individet, som først derigennem udvikler de højere psykiske funktioner. Barnets udvikling sker med andre ord to gange; først interpersonelt mellem barnet og dets omverden, dernæst intrapersonelt inden i barnet, men altid gennem en social interaktion (Smidt, 2011: 11-12). Det er i denne sammenhæng vigtigt at nævne, at børn lærer i alle interaktioner, og andre børn kan således bruges til at fremme læringen hos nybegyndere og dermed undervise dem. Dette betegner Vygotsky som læring ved hjælp af en mere kompetent anden, hvilket er et andet centralt begreb i Vygotskys læringsteori. Med dette syn på børns læring kan det konkluderes at Vygotsky anbefalede, at elever med særlige behov anbringes i den almindelige klasse, frem for at ekskluderes til separate grupper. Dette fordi Vygotsky mente, at et barn må vurderes ud fra sine stærke sider frem for svaghederne, og det kræver at barnet modtager støtte fra veluddannet personale og tilpassede undervisningsmetoder der modsvarer elevens specifikke behov (Smidt, 2011: 222).
9.2 Læring og udvikling i et kognitionspsykologisk perspektiv - Jean Piaget
Selvom man ikke kan finde teorier, der hævder at individet lærer bedst alene, kan man argumentere for, at Jean Piagets (1896-1980) kognitionspsykologiske udgangspunkt reducerer kraftigt fællesskabets betydning for individets læring.
Piaget interesserer sig primært for barnets udvikling af den logiske tænkning og bearbejdelsen af genstande og symboler, som opstår ved handling og erfaringer. Disse kognitive funktioner ses ikke i direkte relation til konteksten og interaktionen med andre mennesker, hvorved individet isoleres i forhold til sin udvikling (Christensen, 2009: 111). I modsætning til Vygotsky, mener Piaget, at udviklingen går forud for læring, fordi individet må gennemgå visse stadier hvor visse funktioner modnes, inden barnet er i stand til at lære nye kundskaber og færdigheder (Vygotskij, 2004: 269). Det vil sige at det er biologiske forudsætninger – bestemte kognitive strukturer der skal modnes - samt barnets aktive medleven i omverdenen, som er bestemmende for, hvad et barn er i stand til at lære i en bestemt alder (Christensen, 2009: 110). Disse perspektiver er, groft sagt, hvad Piagets stadieteori forsøger at forklare.
Jean Piaget beskæftigede sig næsten udelukkende med den kognitive side af læring, og han opfattede menneskets evne til at lære, som en egenskab udviklet gennem kampen for overlevelse. Centralt i Piagets arbejde er hans stadieteori der dækker over, at barnet fra fødslen til puberteten gennemløber en række udviklingsstadier som kommer i en bestemt rækkefølge ud fra alderstrin (Illeris, 2000: 26). Piagets læringsteori er centreret omkring opfattelsen af, at læring ses som en ligevægtsproces. Dette betyder, at individet tilstræber opretholdelsen af ligevægt i samspillet med omgivelserne, og udfører en aktiv, gensidig tilpasningsproces hermed. Denne tilpasning foregår i samspillet mellem henholdsvis assimilation, også kaldet tilføjende læring, og akkommodation, også kaldet overskridende læring (Illeris, 2000: 27). Denne tilpasningsproces kan give en forklaring på hvorfor elever lærer noget forskelligt, trods det faktum at de modtager den samme undervisning. Centralt i forståelsen er nemlig, at det i undervisningen modtagede stof, tilpasses individets individuelle, allerede udviklede kognitive strukturer (Illeris, 2000: 28).
Ud fra ovenstående betragtninger kan det det lidt groft udledes, at Vygotskys og Piagets teorier svarer til principperne bag undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering. I forhold til hvad inklusionsbegrebet står for, må det kunne udledes, at fællesskabet bliver tillagt stor værdi for elevers udvikling og læring med henvisning til Vygotskys teori. Til den inkluderende skole knytter sig principperne bag undervisningsdifferentiering. Undervisningsdifferentiering har til hensigt at læreren – indenfor fællesskabet som klassen udgør – skal tilpasse undervisningen, så der gøres plads til elevernes forskellige forudsætninger, potentialer og behov, og hermed nå både de individuelle og fælles mål. Undervisningsdifferentiering omfatter yderligere, at holddannelser skal være heterogene, forstået således, at de skal udvikles på baggrund af elevers forskellige potentialer og kompetencer, da dette kan modvirke udskillelse og isolation (Hansen, 2006: 34).
I forhold til det med, at inklusion handler om at være en del af fællesskabet, får du også lige min begrebsafklaring af hhv. inklusion, rummelighed og eksklusion. Jeg har nemlig argumenteret for, at inklusion ikke altid er at foretrække, hvis man blot bliver "parkeret" i klassen.
Inklusion er et ofte anvendt, men ikke entydigt defineret begreb. For at sikre forståelsen for anvendelsen af begrebet i denne opgave, benyttes Danmarks Evalueringsinstituts definition af inklusion: ”Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selv-billeder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet." (EVA, 2011: 12).
Modsat inklusion, er eksklusion et specialpædagogisk redskab, hvor børn med særlige behov ekskluderes fra almenundervisningen. Eksklusion sker både ved at eleven fysisk tages ud af undervisningen, men gør sig også gældende, hvis eleven ikke føler sig som deltager i et socialt og fagligt læringsfællesskab og ydermere ikke udvikler sig heri (Struve, 2009: 27).
I sammenhæng med begrebsafklaringen af inklusion, vurderes det til at være væsentligt, at nævne begrebet rummelighed. I den offentlige debat er der tale om to begreber, der ofte ses anvendt synonymt. For at en elev bliver – og føler sig – inkluderet i undervisningen kræves aktiv deltagelse fra elevens side. Det at rummes i undervisningen kræver ikke aktiv deltagelse, men derimod blot fysisk tilstedeværelse. (Alenkær, 2008: 28) Det kan siges, at rummelighed er en forudsætning for, at inklusion overhovedet kan finde sted, da rummelighed alene er udtryk for det ”at åbne døren”.
Uden et inkluderende sigte vil rummelighed ikke have anden funktion end en ”placering” eller ”parkering” af eleven (Hansen, 2006: 32).
Jeg håber du finder ro i dig selv, til at forberede dig til eksamen, og ønsker dig alt mulig held og lykke.
dec 2006
Følger: 8 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 18 Svar: 2.504
Jeg synes du skulle sætte dig ned og læse opgaven igennem.. så kommer alle de ting som du har tænkt over i processen sikkert til dig igen.
jul 2007
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 259 Svar: 2.481
Så til opgaven:
Du skal til forsvarelsen ikke bringe nye teoretikere frem som der ikke står beskrevet i opgaven. Tag udgangspunkt i opgaven og uddyb det som der står. Det er vigtigt at du får læst opgaven igennem da du skal kunne hele indholdet, og ikke kun det du har skrevet i den.
Og så vil jeg lige tilføje at eksamer på pædagogseminariet ikke er det ville. Slet ikke førsteårsopgaven, det er mere en hyggelig samtale. Jeg har slet ikke følt jeg har været til eksamen, men mere en hyggesnak om hvad jeg har tænkt mig.
jan 2007
Følger: 52 Følgere: 52 Hunde: 2 Emner: 711 Svar: 4.025
jul 2007
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 259 Svar: 2.481
dec 2013
Følger: 1 Svar: 3
Jeg har måtte hoppe ud af min studiegruppe, grundet aflivning af min hund. Så jeg har valgt at skrive selv, da jeg har misset en del her for tiden.
Men jeg ser I også snakker om førsteårsprøve her. Jeg har valgt relationsarbejde, samt inklusion. Har nogen af jer inspiration til dette?
Knus en trist hundejer, som håber Malte er et bedre sted
jul 2007
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 259 Svar: 2.481
I forhold til dit emne; har du gjort dig tanker om hvilken målgruppe det skal være? Der er jo inklusion og relationsarbejde i alle målgrupper
dec 2013
Følger: 1 Svar: 3
Jeg tænker tidlig institution og til mellemtrinet. Har en del erfaring på normalområdet i vuggestue, skole, også har jeg arbejdet på opholdssted med allersgruppen til 13, samt har jeg to drenge i aflastning en weekend om måneden, og de er 8-9.
Så tænker specialområdet deromkring.
Jeg tænkte som problemformulering, noget med:
Inklusion, for hvis skyld?
Men er vildt i tvivl
jul 2007
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 259 Svar: 2.481
Men jeg er lidt i tvivl om det er normalområdet eller specialområdet ud fra dit indlæg, da du skriver du tænker begge
Men hvis det er special kan det være; Hvilke problematikker og udfordringer ligger der for pædagogen, i arbejdet med inklusion af børn, med autisme, i alderen 3-6 år, i en almen børnehave?
dec 2013
Følger: 1 Svar: 3
Det er sandt. Det er bare så bredt. Men skal selvfølgelig afgrænse mig selv. True
Specialområdet. Klart.
Uh. God problemformulering. Den skal jeg lige lege lidt med. Fede tanker.
Jeg har også tænkt.... Et problem behøver jo nødvendigvis ikke være negativt. Overvejer en positiv vinkel. Jeg har været i praktik i Hellerup, godt nok dengang som lærerstuderende. Men der lavede de et smukt pædagogisk arbejde. Så overvejede den vinkel. Koble teori på en posititv vinkel. Men at problemet er, hvordan man i praksis kan udbrede den positive udvikling. Så andre skoler og institutioner kunne blive bedre.
Kan en problemformulering være positiv, men at perspektiveringen og en evt. diskussion være "negativ", i form af at sprede ordet???
jul 2007
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 259 Svar: 2.481
Der er udfordringer i alt pædagogens arbejde, og ikke mindst dilemmaer, og det synes jeg hverken kan deles op i at være negativt eller positivt
Men slå mig ikke ned på det, jeg er næsten lige blevet opereret og har været på en masse morfinlignende piller, så er først nu ved at komme op i gear igen
Jeg er selv igang med min bachelor, så det er ok interessant, når jeg lige magter at starte ordentligt op.
Førsteårsprøve/pædagog, lidt hjælp til en desperat :(