Hvornår er nok, nok? {{forumTopicSubject}}

Ja, som nævnt ovenover, hvornår er nok, nok?

I 2 1/2 år, har jeg kæmpet en kamp med min tæve Shiva. Hun er gudeskøn når man har hende på egen hånd, og når folk lærer hende at kende, men resten af tiden, så er det konstant, kamp på kamp. Hun er lydig, hjemme på egen grund, svigter lidt når man er ude, men man kan altid kalde hende til sig. Men men, når vi får gæster, så gør hun fuldstændig vanvittigt, rejser børster, går hen og knurrer ad folk, og børn kan vi ikke lade hende være i nærheden af. Hun forsvarer konstant al mad, hvis fremmede, eller andre dyr kommer i nærheden af det, også er hun begyndt, igen, at blive helt døv overfor de ting jeg beder hende om, samt puder, sko, og andet, skal dø når vi ikke er hjemme, plus det er hyggeligt at efterlade en lille tissetår hist og her, til når mor kommer hjem.
Det skal lige siges, at der ikke er nogen ændring på vores hverdag, så det er bare kommet ud af det blå, det med at splitte ting igen.
Jeg tror jeg har været samtlige trænings metoder igennem, om og om igen, og det virker gerne en måned eller to, også starter det forfra, nej, jeg stopper ikke med træningen ;).

Det hjalp da min nuværende kæreste kom ind, og tog over med hende, og jeg så kun tog mig af min anden tæve Miami. Men nu ser det ud til de dage er ovre.

Min kæreste og jeg har nu snakket om hvor længe vi skal blive ved. Jeg er mildest talt tudefærdig ved tanken om at aflivning, da hun jo ikke fejler noget fysisk, men psykisk er en skadet hund, da hun jo også er blevet mishandlet. Han bryder sig heller ikke om det, men chancen for nyt hjem, er = 0.

Jeg føler jeg har gjort alt hvad jeg kunne, men samtidig grubler jeg over nye idéer og metoder til at tackle hende, uden held.

Min gamle tæve og Shiva er meget knyttet til hinanden, så jeg er også bange for at skille dem ad.

Jeg leder ikke efter hån, eller kritik, men simpelthen, hvad i ville have gjort i den her situation. For jeg er helt på bar bund og sønderknust.