{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.822 visninger | Oprettet:

Hvornår er nok nok? {{forumTopicSubject}}

Nogle af jer har måske fulgt mine tråde om kræftramte Isam.

Jeg har aldrig stået i denne situation som nu og har brug for andre vinkler på det end min egen egoisme - for hvornår er nok nok?

Jeg er med på han ikke skal lide, men på nuværende tidspunkt vil jeg ikke mene dette er tilfældet.

Hvis jeg skal prøve at beskrive hvordan Isam har det nu, og så kan man komme med diplomatiske input (for jeg er et meget skrøbeligt sted lige nu, så ingen pegen fingre af, det har jeg i hvert fald ikke brug for, for så sletter jeg tråden igen)

Isam er glad, nysgerrig og legende. Han spiser og drikker som han altid har gjort. Hvis det var godt vejr kunne han sagtens gå i flere timer ude i haven og lede efter musen som vi siger. Han skal ikke affører så meget som de sidste to uger. Og så fejler tigger-genet i hvert fald ikke noget smiley
Det var det positive.

Det negative - jeg ser - er han har tabt sig en del, der skal ikke så meget til før han halser, men slet ikke så han virkelig kæmper for at få vejret, det er sådan ret stille og roligt. Det virker som om han ikke har så meget stemme tilbage.

Alt i alt ser jeg jo ikke en hund der lider, men igen jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at stå i denne situation. Jeg er heller ikke dyrlæge og kan sige ej nu har vejrtrækningen forandret sig på de sidste par dage.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår er nok nok?
  • #1   31. aug 2015 Du skal i hvert fald være opmærksom på at det at halse KAN være tegn på smerter. Siger ikke at det er det i dit tilfælde, men det kan være det.
    Men hvad siger din dyrlæge? smiley


  • #2   31. aug 2015 Jeg tror du ved det, når det er tid.. smiley
    Du kender ham bedst smiley

    Det er tid når han ikke er glad, når han ikke har lyst til sin mad, ikke har lyst til at tulle rundt og gøre de ting han plejer.


  • #4   31. aug 2015 Puha et svært spørgsmål... Men når mængden er minusser bliver større end plusser, så er det ihvertfald nok. Måske også før kommer jo an på, hvilke plusser og minusser. Når det ikke længere er muligt for ham at ha livskvalitet, det vil sige det der gør et godt hundeliv, oplevelser, motion, leg osv.
    Ej jeg tror næsten ikke jeg tør at svare, er så personligt og omtåleligt et emne, for det handler virkelig om at kende hunden og mærke efter i maven og hovedet og ikke i hjertet.... smiley


  • #5   31. aug 2015 Jeg er meget på majbritts side. Jeg vil hellere sige farvel lidt for tidligt, end lidt for sent! smiley

  • #6   31. aug 2015 Jeg ville sige farvel inden han for alvor bliver dårlig.

  • #7   31. aug 2015 uh, den er svær ... som du beskriver det så er det jo ikke nu det er NU .... men ja når han virker modløs, ikke vil spise, ikke ser ud til at nyde at tulle rundt ... skidt med han ikke kan gå det han plejer, men så længe han synes at nyde at nusse rundt ...

    Det er jo ikke sikkert han får ondt, men at han "bare" bliver for træt, for hæmmet hvis ikke han kan trække vejret så godt mere, og dermed ikke får ilt nok til at det kan få kroppen til at fungere ....

    jeg tror cancer kan udvikle sig i meget forskelligt tempo ...

    Min sidst afdøde hund havde blærecancer, den levede hun med minimum 3/4 år, og hun nussede rundt og spiste og drak til det sidste ... jeg har siden været forundret over hun ikke viste smerte, men har så fået af vide af et menneske med den cancer form, at der faktisk ikke er ret megen smerte ... så ikke alle cancer former giver smerte ...

    men ja tror man kender sin hund bedst .... må dog sige at da det var nu det var NU med hende, da kom det bag på mig at det var så slemt ....


  • #8   31. aug 2015 Kram Stina smiley

    Jeg ved hvordan du har det smiley


  • #10   31. aug 2015 Ved Vaks var vi ikke i tvivl, desværre gjorde vi det nok tanden for sent (vi snakker timer, ikke dage) Vi kunne mærke søndag at nu var det ved at være tid, så vi planlagde at vi fik det gjort mandag, for han havde det ok, så ingen grund til at de skulle komme om søndagen.
    Men natten til mandag var slem, han blev urolig, ville ikke falde i søvn, ville ikke spise, ville ikke drikke, lignede en der bare ikke kunne mere smiley
    Havde vi vidst at det ville gå så stærkt, for så slemt var det slet ikke søndag aften, så havde vi fået ham aflivet søndag, men vi troede godt det kunne vente til mandag. Mandag var han heldigvis glad om formiddagen og spiste da også lidt godbidder inden dyrlægen kom.

    Jeg tror ikke man er i tvivl når det er ved at være tid. Du kender din hund bedst, og ved hvornår han er glad og hvornår at du kan se på ham at det er tid, fordi han netop ikke er glad, virker til at have ondt osv.

    Føler virkelig med dig, det er så frygteligt sådan noget smiley


  • #11   31. aug 2015 De gange jeg har været i tvivl er jeg "gået ud af mig selv". Har sat mig alene og tænkt "For hvis skyld er det lige at vi eventuelt fortsætter"?? Hvis jeg har kunnet svare at det er for MIN skyld, har sagen været klar og hunden aflivet.

    Det er pissesvært og pissehårdt. Men det er den sidste ultimative tjeneste vi kan gøre vores dyr. At hjælpe dem herfra med værdigheden i behold.


  • #12   31. aug 2015 Puha, sikke en lortesituation!

    Jeg har ikke fulgt jeres tråde, men din beskrivelse i denne tråd gør det fint klart at det er sværere end svært, det I er ude i sammen.

    Det er svært at sige hvornår nok er nok.
    Som MLA skriver, så ved du bedst når det er tid!

    Jeg måtte for tre år siden lade en kun fire-årig hund aflive, det er det vildeste, sværeste jeg har været med til!
    Elton døjede med mange ting, ..det blev i sidste ende en banal infektion som fik mig til at sige stop. Men i virkeligheden var det alle de små ting tilsammen og min og Eltons indforståethed som gjorde det klart, at han ikke kunne og ikke skulle mere nu.

    Jeg tror på du har det på samme måde med Isam, -mærk godt efter og stol på det.
    Mange tanker til jer smiley


  • #13   31. aug 2015 Det er så skide svært smiley

    Jeg ville til gengæld ikke være i tvivl, jeg ville bestille en tid allerede nu, nyde de sidste dage og bare forkæle hunden i stor stil, få taget en masse billeder og så sige på gensyn, mens jeg stadig ville kunne huske min elskede hund for alt det positive.

    Sådan gjorde jeg med min egen elskede tøs, syntes jeg skyldte hende at hun kom herfra inden smerterne tog alt gejsten fra hende.

    Det lyder måske en anelse "koldt", det er absolut ikke meningen.

    Mange tanker herfra


  • #14   31. aug 2015 Spørgsmålet er netop om hunden ikke skal herfra når mængden af plusser er større end minusser? Jeg har aldrig stået i situationen (bortset fra vores gamle mis vi aflivede fordi hun var ved at skrante for meget), og puha, hvor lyder det frygteligt.

    Men det giver altså - for mig - mening ikke først at aflive hunden, når den har det for dårligt til at leve, men aflive den mens den stadig er glad og livlig. Også selvom man jo ikke vil aflive en "frisk" hund, fordi det jo i bund og grund går imod logikken. Uanset hvad håber jeg din hund kommer godt herfra, mange tanker til dig!


  • #15   31. aug 2015 @Funke, jo du har ret fik ikke helt skarpvinklet det rigtigt i min formulering. Lige inden vægtskålen tipper.

    Men er så heller ikke tilhænger af at aflive, når de har fået lidt skavanker. Jeg mener sagtens ældre/sygehunde med små skavanker kan ha stor livskvalitet selvom de ikke er helt fit for fight. Men det er en hårdfin balance, det erkender jeg. Og det kommer bestemt også an på hunden....


  • #16   31. aug 2015 Anne-Kathrine, det var heller ikke for at sige at du bare var forkert på den, men det passede lige med din formulering omkring plus og minus smiley For min første indskydelse har også altid været, jamen når hunden ikke længere vil spise, lege osv så er det tid. Men måske det er bedst, hvis man ved at det vil gå ned ad bakke, at gøre det inden?
    (Og kan sagtens forstå det med at man ikke afliver pga. små skavanker, men hvis vi nu snakker tilfælde hvor man ved at det bliver værre og værre som her smiley )


  • #19   31. aug 2015 @Funke nå nej det tager jeg nu ret stille og roligt smiley Er ikke nemt at få formuleret sig helt, som man gerne ser det modtaget altid smiley

    Jeg har heldigvis ikke selv erfaring at trække på, for synes godt nok det er svært. Ved godt man ikke kan overfører det på mennesker, men de fleste jeg kender/har hørt om skal godt nok være langt ude i torvene inden de vælger død som udvej.
    Så hvorfor skulle det være anderledes for vores dyr.
    Men har også altid selv sagt at mine dyr skal ikke lide for min skyld, det er en egoistisk beslutning, man skal slutte imens de har værdighed og glæden i behold. Men har godt nok svært ved at finde den grænse. Jeg beundre Maj Britt for hendes valg, men er ikke sikker på jeg havde styrke til at gøre det samme. Jeg ville føle det var "mord" ikke en tjeneste.
    Jeg står heldigvis ikke i en position, hvor jeg skal tage det valg og an kun støtte TS med forståelse for den urimelig situation og at det må være TS egen mavefornemmelse, der skal guide, er den du skal kunne leve videre med selv...


  • #21   31. aug 2015 Tak for jeres input jeg læser dem alle, men vil ikke kommentere så meget på for eller imod da overskuddet ikke er til det hvis nogen er uenig med mig under jeg tænker på det der bliver skrevet.
    Tilgengæld får I lige et billede fra i weekenden hvor vi var ude og gå en lang tur og badet ( for det elsker han)...


    profilbillede
  • #22   31. aug 2015 Glemte at skrive at man behøver ikke tolke det som om tråden er lukket for nye input - så bare kom med dem smiley

  • #23   31. aug 2015 Puha, det er et forfærdeligt valgt at skulle træffe.
    Og jeg må nok gå med dem der siger, at jeg helst vil aflive mens hunden stadig har det nogenlunde, i stedet for at vente til den tydeligt har fået 'nok'.

    Mine forældres første hund, Zita, fik sukkersyg, og levede i mange år med det. Derudover blev hun næsten blind og stortset også døv. Det var først da hun begyndte at snappe når man kælede med hende eller kom bagfra, at de sagde stop. Da Luna pludselig fik konstateret kræft, besluttede de, at de ikke ville begå samme fejl, som med Zita - de ville ikke vente til Luna havde det så skidt, at hu begyndte at snappe. Hun skulle herfra, mens hun stadig havde det godt. Dyrlægen gættede på, at hun havde 1-3 mdr. tilbage, men vi besluttede at aflive allerede dagen efter. Hun havde det ret skidt om natten, det sev fra et drop dyrlægen havde lavet, og det hele så bare ret skidt ud. Der var ingen grund til at lade hende gennemgå det i flere måneder, heller ikke selvom hun havde det godt om dagen. Hendes sidste dag var heldigvis en rigtig god dag, hun havde det godt og var glad, og vi fik sagt farvel til hende, mens hun stadig fra frisk. Jeg er så glad for, at vores sidste minder med hende, er gode og værdige.

    Men hoooold nu op, hvor er det bare en svær beslutning. Man har jo for hulen ikke lyst til at sige farvel, og bare tanken om det, gør så ondt, at det næsten er umuligt at træffe beslutningen.

    Stor krammer herfra! smiley


  • #24   31. aug 2015 Anne-Kathrine: kan helt klart godt følge din tankegang. Jeg er bange for at jeg ikke ville være i stand til at aflive min hund før jeg kunne se på hende, at hun ikke længere trivedes i hverdagen, fordi jeg med dårlig samvittighed vil tænke "kunne hun nu have fået et par uger mere?"
    Men på den anden side - er det ikke rarere at tænke "den kunne have fået et par lykkelige dage mere" end at tænke "det var for sent, dens sidste dage var dårlige" ?
    (Jeg spekulerer nok lige lidt for mig selv)

    Ej puha det er simpelthen så hårdt at tænke på og også svært at tage stilling til. Som MLA siger kender Stina jo selv sin hund bedst. Og vil sikkert træffe det rigtige valg for sin hund.
    Jeg får det helt dårligt af at forestille mig selv og min lille hundebasse i den situation, men det er jo heller ikke det, tråden skal handle om. Det er i hvert fald bare et hamrende svært og tungt valg.


  • #25   1. sep 2015 Det er så forbandet svært og hårdt at tage beslutningen om hvornår man skal sige farvel, når man står med en syg hund, hvor det kun kan gå ned ad bakke. Desværre kan man jo ikke vide hvornår hunden har sin sidste "gode" dag, og ofte vil der være både gode og dårlige dage i sådan et forløb.

    Man er nødt til som ejer at mærke efter hvornår det er tid. Men man skylder også sin bedste 4-benede ven at træffe den svære beslutning, inden det går alt for meget ned ad bakke. Man er nødt til, for hundens, og ens egen skyld, at tilsidesætte ens egen egoisme.
    Som andre skriver: Hellere aflive en dag for tidligt, end en dag for sent.

    Du kender din hund bedre end nogen andre, så kun du kan vurdere hvornår det er tid at sige farvel.
    Stort trøstekram her fra. Jeg føler med dig smiley


  • #26   1. sep 2015 For mig ville kræft uden nogen form for udsigt til at overleve det være nok for mig. Jeg ville aflive mens hunden havde det nogenlunde.

    Hænger måske sammen med jeg har set flere af mine familiemedlemmer sygne bort til kræft og vitterligt ønsket de ikke skulle igennem det.

    Så hellere stoppe mens "legen er god" og dyret ikke oplevet magtesløsheden.



  • #27   1. sep 2015 Som Rene og Karen valgte jeg at sige stop mens min hund var "glad".

    Elmo var syg hele sit liv, og efter diverse operationer, og ingen synlig bedring valgte jeg en uge på smertestillende, vi gik en masse ture, og var sammen ham og mig 24/7, fik taget billeder, og endte med at få en dyrlæge hjem til mig selv. Jeg bar ham selv ned fra 4. sal til dyrlægens bil. Han står i sin urne i mit ene vindue, selvom jeg nok havde svoret at jeg aldrig ville have nogen urne stående.

    Det er det værste jeg nogensinde har gjort... den dag i dag gør det næsten lige så ondt som i 2011..

    Du ved bedst, og kender din hund bedst... er meget ked af det på dine vegne, men er sikker på at du træffer den rette beslutning.


  • #28   1. sep 2015 Uanset hvordan man vender og drejer det så er det en beslutning der SKAL tages en dag i nær fremtid og den er aldrig nogensinde let at tage - det ville vel også virke forkert hvis den var. Jeg har måtte gøre det nogle gange efterhånden og det er lige svært hver gang.
    Rent personligt ville jeg sige farvel nu (som i en af de næste dage). Jeg ville simpelthen ikke kunne holde tanken ud om jeg måske fik trukket det en dag for længe, så hundens sidste dag nåede at blive en rigtig dårlig dag. Jeg vil helst sige farvel til en elsket hund mens den stadig har det 'godt'. Altså vel og mærke hvis man ved at den viden at den lider af noget uhelbredeligt og at den ikke har ret langt igen.
    Jeg er som andre her ked af det på dine vegne og respektere at beslutningen er din.


Kommentér på:
Hvornår er nok nok?

Annonce