Hvornår er nok nok? {{forumTopicSubject}}
Nogle af jer har måske fulgt mine tråde om kræftramte Isam.
Jeg har aldrig stået i denne situation som nu og har brug for andre vinkler på det end min egen egoisme - for hvornår er nok nok?
Jeg er med på han ikke skal lide, men på nuværende tidspunkt vil jeg ikke mene dette er tilfældet.
Hvis jeg skal prøve at beskrive hvordan Isam har det nu, og så kan man komme med diplomatiske input (for jeg er et meget skrøbeligt sted lige nu, så ingen pegen fingre af, det har jeg i hvert fald ikke brug for, for så sletter jeg tråden igen)
Isam er glad, nysgerrig og legende. Han spiser og drikker som han altid har gjort. Hvis det var godt vejr kunne han sagtens gå i flere timer ude i haven og lede efter musen som vi siger. Han skal ikke affører så meget som de sidste to uger. Og så fejler tigger-genet i hvert fald ikke noget 
Det var det positive.
Det negative - jeg ser - er han har tabt sig en del, der skal ikke så meget til før han halser, men slet ikke så han virkelig kæmper for at få vejret, det er sådan ret stille og roligt. Det virker som om han ikke har så meget stemme tilbage.
Alt i alt ser jeg jo ikke en hund der lider, men igen jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at stå i denne situation. Jeg er heller ikke dyrlæge og kan sige ej nu har vejrtrækningen forandret sig på de sidste par dage.
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.134
Men hvad siger din dyrlæge?
jun 2013
Følger: 35 Følgere: 434 Hunde: 7 Emner: 102 Svar: 8.200
Du kender ham bedst
Det er tid når han ikke er glad, når han ikke har lyst til sin mad, ikke har lyst til at tulle rundt og gøre de ting han plejer.
jan 2008
Følger: 79 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 100 Svar: 867
Ej jeg tror næsten ikke jeg tør at svare, er så personligt og omtåleligt et emne, for det handler virkelig om at kende hunden og mærke efter i maven og hovedet og ikke i hjertet....
mar 2008
Følger: 35 Følgere: 939 Hunde: 8 Emner: 350 Svar: 8.210
maj 2007
Følger: 5 Følgere: 36 Hunde: 4 Emner: 421 Svar: 13.120
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 87 Hunde: 4 Emner: 946 Svar: 17.513
Det er jo ikke sikkert han får ondt, men at han "bare" bliver for træt, for hæmmet hvis ikke han kan trække vejret så godt mere, og dermed ikke får ilt nok til at det kan få kroppen til at fungere ....
jeg tror cancer kan udvikle sig i meget forskelligt tempo ...
Min sidst afdøde hund havde blærecancer, den levede hun med minimum 3/4 år, og hun nussede rundt og spiste og drak til det sidste ... jeg har siden været forundret over hun ikke viste smerte, men har så fået af vide af et menneske med den cancer form, at der faktisk ikke er ret megen smerte ... så ikke alle cancer former giver smerte ...
men ja tror man kender sin hund bedst .... må dog sige at da det var nu det var NU med hende, da kom det bag på mig at det var så slemt ....
feb 2014
Følger: 5 Følgere: 168 Hunde: 3 Emner: 683 Svar: 6.010
Jeg ved hvordan du har det
nov 2012
Følger: 94 Følgere: 216 Hunde: 4 Emner: 283 Svar: 8.309
Men natten til mandag var slem, han blev urolig, ville ikke falde i søvn, ville ikke spise, ville ikke drikke, lignede en der bare ikke kunne mere
Havde vi vidst at det ville gå så stærkt, for så slemt var det slet ikke søndag aften, så havde vi fået ham aflivet søndag, men vi troede godt det kunne vente til mandag. Mandag var han heldigvis glad om formiddagen og spiste da også lidt godbidder inden dyrlægen kom.
Jeg tror ikke man er i tvivl når det er ved at være tid. Du kender din hund bedst, og ved hvornår han er glad og hvornår at du kan se på ham at det er tid, fordi han netop ikke er glad, virker til at have ondt osv.
Føler virkelig med dig, det er så frygteligt sådan noget
maj 2007
Følger: 43 Følgere: 144 Hunde: 5 Emner: 1.141 Svar: 38.615
Det er pissesvært og pissehårdt. Men det er den sidste ultimative tjeneste vi kan gøre vores dyr. At hjælpe dem herfra med værdigheden i behold.
jul 2009
Følger: 6 Følgere: 17 Hunde: 3 Emner: 52 Svar: 1.323
Jeg har ikke fulgt jeres tråde, men din beskrivelse i denne tråd gør det fint klart at det er sværere end svært, det I er ude i sammen.
Det er svært at sige hvornår nok er nok.
Som MLA skriver, så ved du bedst når det er tid!
Jeg måtte for tre år siden lade en kun fire-årig hund aflive, det er det vildeste, sværeste jeg har været med til!
Elton døjede med mange ting, ..det blev i sidste ende en banal infektion som fik mig til at sige stop. Men i virkeligheden var det alle de små ting tilsammen og min og Eltons indforståethed som gjorde det klart, at han ikke kunne og ikke skulle mere nu.
Jeg tror på du har det på samme måde med Isam, -mærk godt efter og stol på det.
Mange tanker til jer
jan 2006
Følger: 19 Følgere: 59 Hunde: 2 Emner: 1.742 Svar: 21.787
Jeg ville til gengæld ikke være i tvivl, jeg ville bestille en tid allerede nu, nyde de sidste dage og bare forkæle hunden i stor stil, få taget en masse billeder og så sige på gensyn, mens jeg stadig ville kunne huske min elskede hund for alt det positive.
Sådan gjorde jeg med min egen elskede tøs, syntes jeg skyldte hende at hun kom herfra inden smerterne tog alt gejsten fra hende.
Det lyder måske en anelse "koldt", det er absolut ikke meningen.
Mange tanker herfra
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 268 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.679
Men det giver altså - for mig - mening ikke først at aflive hunden, når den har det for dårligt til at leve, men aflive den mens den stadig er glad og livlig. Også selvom man jo ikke vil aflive en "frisk" hund, fordi det jo i bund og grund går imod logikken. Uanset hvad håber jeg din hund kommer godt herfra, mange tanker til dig!
jan 2008
Følger: 79 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 100 Svar: 867
Men er så heller ikke tilhænger af at aflive, når de har fået lidt skavanker. Jeg mener sagtens ældre/sygehunde med små skavanker kan ha stor livskvalitet selvom de ikke er helt fit for fight. Men det er en hårdfin balance, det erkender jeg. Og det kommer bestemt også an på hunden....
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 268 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.679
(Og kan sagtens forstå det med at man ikke afliver pga. små skavanker, men hvis vi nu snakker tilfælde hvor man ved at det bliver værre og værre som her
jan 2008
Følger: 79 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 100 Svar: 867
Jeg har heldigvis ikke selv erfaring at trække på, for synes godt nok det er svært. Ved godt man ikke kan overfører det på mennesker, men de fleste jeg kender/har hørt om skal godt nok være langt ude i torvene inden de vælger død som udvej.
Så hvorfor skulle det være anderledes for vores dyr.
Men har også altid selv sagt at mine dyr skal ikke lide for min skyld, det er en egoistisk beslutning, man skal slutte imens de har værdighed og glæden i behold. Men har godt nok svært ved at finde den grænse. Jeg beundre Maj Britt for hendes valg, men er ikke sikker på jeg havde styrke til at gøre det samme. Jeg ville føle det var "mord" ikke en tjeneste.
Jeg står heldigvis ikke i en position, hvor jeg skal tage det valg og an kun støtte TS med forståelse for den urimelig situation og at det må være TS egen mavefornemmelse, der skal guide, er den du skal kunne leve videre med selv...
dec 2005
Følger: 4 Følgere: 5 Hunde: 3 Emner: 208 Svar: 836
Tilgengæld får I lige et billede fra i weekenden hvor vi var ude og gå en lang tur og badet ( for det elsker han)...
dec 2005
Følger: 4 Følgere: 5 Hunde: 3 Emner: 208 Svar: 836
maj 2004
Følger: 10 Følgere: 15 Hunde: 5 Emner: 78 Svar: 2.571
Og jeg må nok gå med dem der siger, at jeg helst vil aflive mens hunden stadig har det nogenlunde, i stedet for at vente til den tydeligt har fået 'nok'.
Mine forældres første hund, Zita, fik sukkersyg, og levede i mange år med det. Derudover blev hun næsten blind og stortset også døv. Det var først da hun begyndte at snappe når man kælede med hende eller kom bagfra, at de sagde stop. Da Luna pludselig fik konstateret kræft, besluttede de, at de ikke ville begå samme fejl, som med Zita - de ville ikke vente til Luna havde det så skidt, at hu begyndte at snappe. Hun skulle herfra, mens hun stadig havde det godt. Dyrlægen gættede på, at hun havde 1-3 mdr. tilbage, men vi besluttede at aflive allerede dagen efter. Hun havde det ret skidt om natten, det sev fra et drop dyrlægen havde lavet, og det hele så bare ret skidt ud. Der var ingen grund til at lade hende gennemgå det i flere måneder, heller ikke selvom hun havde det godt om dagen. Hendes sidste dag var heldigvis en rigtig god dag, hun havde det godt og var glad, og vi fik sagt farvel til hende, mens hun stadig fra frisk. Jeg er så glad for, at vores sidste minder med hende, er gode og værdige.
Men hoooold nu op, hvor er det bare en svær beslutning. Man har jo for hulen ikke lyst til at sige farvel, og bare tanken om det, gør så ondt, at det næsten er umuligt at træffe beslutningen.
Stor krammer herfra!
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 268 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.679
Men på den anden side - er det ikke rarere at tænke "den kunne have fået et par lykkelige dage mere" end at tænke "det var for sent, dens sidste dage var dårlige" ?
(Jeg spekulerer nok lige lidt for mig selv)
Ej puha det er simpelthen så hårdt at tænke på og også svært at tage stilling til. Som MLA siger kender Stina jo selv sin hund bedst. Og vil sikkert træffe det rigtige valg for sin hund.
Jeg får det helt dårligt af at forestille mig selv og min lille hundebasse i den situation, men det er jo heller ikke det, tråden skal handle om. Det er i hvert fald bare et hamrende svært og tungt valg.
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.764
Man er nødt til som ejer at mærke efter hvornår det er tid. Men man skylder også sin bedste 4-benede ven at træffe den svære beslutning, inden det går alt for meget ned ad bakke. Man er nødt til, for hundens, og ens egen skyld, at tilsidesætte ens egen egoisme.
Som andre skriver: Hellere aflive en dag for tidligt, end en dag for sent.
Du kender din hund bedre end nogen andre, så kun du kan vurdere hvornår det er tid at sige farvel.
Stort trøstekram her fra. Jeg føler med dig
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 202 Svar: 13.635
Hænger måske sammen med jeg har set flere af mine familiemedlemmer sygne bort til kræft og vitterligt ønsket de ikke skulle igennem det.
Så hellere stoppe mens "legen er god" og dyret ikke oplevet magtesløsheden.
dec 2008
Følger: 20 Følgere: 55 Hunde: 2 Annoncer: 9 Emner: 218 Svar: 10.911
Elmo var syg hele sit liv, og efter diverse operationer, og ingen synlig bedring valgte jeg en uge på smertestillende, vi gik en masse ture, og var sammen ham og mig 24/7, fik taget billeder, og endte med at få en dyrlæge hjem til mig selv. Jeg bar ham selv ned fra 4. sal til dyrlægens bil. Han står i sin urne i mit ene vindue, selvom jeg nok havde svoret at jeg aldrig ville have nogen urne stående.
Det er det værste jeg nogensinde har gjort... den dag i dag gør det næsten lige så ondt som i 2011..
Du ved bedst, og kender din hund bedst... er meget ked af det på dine vegne, men er sikker på at du træffer den rette beslutning.
feb 2013
Følger: 9 Følgere: 24 Hunde: 3 Emner: 79 Svar: 7.333
Rent personligt ville jeg sige farvel nu (som i en af de næste dage). Jeg ville simpelthen ikke kunne holde tanken ud om jeg måske fik trukket det en dag for længe, så hundens sidste dag nåede at blive en rigtig dårlig dag. Jeg vil helst sige farvel til en elsket hund mens den stadig har det 'godt'. Altså vel og mærke hvis man ved at den viden at den lider af noget uhelbredeligt og at den ikke har ret langt igen.
Jeg er som andre her ked af det på dine vegne og respektere at beslutningen er din.
Hvornår er nok nok?