Når man møder sit idol.. {{forumTopicSubject}}

Jeg havde i lørdags mit livs største oplevelse, jeg mødte mit store idol og forbillede - musikeren Gavin DeGraw.
Hans musik har betydet en hel verden for mig efter jeg for fire år siden var ude for en rideulykke og fik af vide jeg ville ende i en kørestol. Jeg har kæmpet mig tilbage til et normalt liv og hans musik har en stor del af grunden for dette.

I lørdags havde jeg så fornøjelsen af at hilse på ham og fortælle ham hvor meget hans musik har betydet for mig. Jeg var ved at tude, og han var virkelig sød og gav mig et knus
Det var super fedt at, det faktisk betød noget for HAM at hans musik havde betydet noget for mig.

Og hele denne herlighed blev forsødet med et brag af en koncert om aftenen, hvor jeg både fik et smil og et håndtryk fra scenen

Siden i lørdags har jeg skiftevis tudet over hvor stort det var og grinet over hvor stort det var. Jeg tror lige der går nogle dage før jeg helt kan få det placeret

Jeg tror ikke helt mine omgivelser forstår hvorfor jeg tuder, jeg burde jo bare været glad - det er jeg jo også, meget! Det er så stort at jeg næsten ikke kan rumme det

Jeg aner ikke hvad jeg vil med dette indlæg, ikke andet end at jeg følte at jeg måtte ud med det. Håber det er ok