{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
904 visninger | Oprettet:

Fuldstændig knust {{forumTopicSubject}}

Ja, læste lige en andens oplæg om hendes stakkels mor der ligger syg, og blev nødt til selv lige at komme ud med det følgende:

Jeg har mistet min mor for 1 måned siden, græder hver dag - det er noget så forfærdeligt. Mine forældre var på vej til Tenerife på charterferie d. 30 marts. På vej derned bliver min mor pludselig lam i den ene side, og meget kold. Her sidder de om bord på flyveren midt ude over havet mellem Spanien og Afrika. En medpassager var læge og skynder sig hen til min far som kalder på hjælp. Min mor bliver lagt ned bagerst i flyet og får beroligende og drop. Her ligger hun sammen med stewardesser da flyet lander efter 2 ½ time. Herefter bliver der tilkaldt en læge - på Tenerife må de ikke tilkalde en ambulance før en læge har tilset patienten. Afsted med en ambulance - uden min far - og rundt til 3 forskellige hospitaler, hvor min far må følge efter i taxa. 9 timer efter hun var blevet lam begynder de operationen. Det er min mors pulsåre der er flækket godt og vel 25 cm, startende fra hjertet og op i halsen. Alle årer bliver skiftet omkring hjertet, og operationen tager 6 timer. Efter 5 timer bliver de nødt til at åbne kraniet da min mor har fået for højt et tryk. Her fjerner de ca 8 x 2 cm kranie :(.. Dette sker om mandagen, onsdag flyver mine søskende og jeg derned. Min mor har lagt i koma fra søndag aften, og min far og os andre er ude af den. Min mor er ud af en stor søskende flok, som alle troligt sad hjemme ved telefonerne. Det går op og ned med min mor, nede på det spanske hospital. Om mandagen - ugen efter - flyver min mors yngste lillebror ned til os fra Irland. Vi får af vide at en hjerne skanning er gået godt, og hendes blodtilførsel er næsten normal. Dog er der 50 % chance for at maskinen tager fejl, men de er optimistiske - ovenpå en weekend med svigtende nyrer og infektioner.

Tirsdag tager vi hen på hospitalet som vi plejer, og får af vide at de har foretaget en ny scanning af min mors hjerne, og hun er med 99 % sikkerhed hjernedød. Så vi tager den beslutning at hun skal have fred. Så vi sidder i næsten 10 timer og ser hvordan min stakkels mor kæmper for at overleve, og hvordan hendes krop til sidst giver op og lukker ned :'(... Føj, ha for en oplevelse. Så jeg har lige mistet min mor- hun blev 47 år gammel og jeg bliver 20 om kort tid. Dette var alt for tidligt og puha hvor jeg føler mig magtesløs. Savner min mor noget så inderligt, og er såå knust over at jeg aldrig skal se hende igen :(....


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fuldstændig knust
  • #1   9. maj 2008 Frygteligt smiley

    Føler med dig.

    Trøstekram


  • #2   9. maj 2008 Nej det er det slet slet ikke :'(... Jeg synes det er så tragisk alt sammen.. Jeg har så ondt af min far, nu sidder han tilbage alene. Min lillebror på 15 smutter på efterskole til sommer, og så al den tid min far og mor havde planlagt de nu skulle bruge uden børn og sammen den kommer aldrig til at ske :(.. Synes det er unfair.. Jeg har altid kun haft min mormor - ingen morfar eller far-forældre, og jeg havde alle dage regnet med at min mor skulle blive den samme slags mormor for mine børn som min mormo har været det for mig og mine søskende...

    Og hun har aldrig været syg - det kom fuldstændig som et lyn fra en klar himmel :(...


  • #3   9. maj 2008 Det er jeg frygtelig ked af at høre. Fik helt tåre i øjnene. Livet givet desværre ikke ligemeget mening altid og 47 er jo ingen alder.

    Føler med dig og din famile. Et stort kram til dig..


  • #4   9. maj 2008 Hvor jeg føler med dig og din familie.
    Det er forfærdeligt og alt for tidligt at miste sin mor.


    Mistede selv min mor i en trafikulykke, 1.5 time efter min mormor var død.


  • #6   9. maj 2008 Tusind tak for alle de søde ord.

    Min mors far - min morfar - døde ugen efter min mor var blevet student, så hun var selv 19 da hun mistede hendes far, og jeg ved at hun altid har fortalt hvor meget hun har manglet ham i alting. Heldigvis husker jeg ikke min mor som hun lå der i sengen, skaldet og omgivet af slanger, for hun lignede overhovedet ikke min mor. De første par dage var jeg sikker på min far var gået forkert, kun en plet på hendes kind afslørede at det var min mor :S... Hun var så væskefyldt så alle træk var visket væk..

    Og vi snakker meget om min mor - men hvor er det hårdt nu morsdag nærmer sig, og mine forældres bryllupsdag, og ikke mindst min mors egen fødselsdag her den 21... Puhs smiley


  • #7   9. maj 2008 nej hvor gør det ondt at læse...

    Jeg har selv mistet min mor da jeg var 14 år... er 21 idag... Hun døde 25 dage for min fødselsdag....

    Så kan kun sige, jeg ved hvordan du har det....

    Du må endelig bruge mig hvis du kan... skrive, ringe eller noget... ved godt du ikke kender mig, men det at snakke med en fremmed kan gøre meget.....

    Mine tanker er hos dig og din familie..


  • #8   9. maj 2008 Stakkels lille du, hvor kan jeg godt sætte mig ind i hvad du gennemgår lige nu og Jeg føler virkeligt meget med dig
    Det er bare så meningsløst og uretfærdigt, at det lige skulle ske på et fly, hvor hjælpen ikke er ved hånden med det samme -
    Du må trøste dig selv lidt med, at hun trods alt var en glad, opstemt og på vej til en skøn ferie da hun døde - Selvfølgelig ikke meget værd for dig, som bare savner hende rigtig meget.
    Jeg mistede min mor for 2 år siden og savner hende stadig vanvittigt meget - jeg tror, at uanset hvor gamle vi end er, når vi mister en mor eller far, så efterlader de sig altid et rigtig stort tomrum og vi vil savne og mindes dem resten af vores dage.


  • #9   9. maj 2008 Ja, jeg ved jo ikke rigtig hvad jeg skal skrive.

    Vi har efterfølgende fået af vide at det ikke var operationerne som sådan der slog hende ihjel, men tiden der gik før de begyndte at operere.

    De første 2 uger efter frygtede jeg såå meget at hun lå og var bange og skræmt de sidste timer af hendes bevidste liv, min far måtte ikke komme med i ambulancen, der var ikke plads, hvor hun blev kørt rundt i ambulancer til 3 forskellige hospitaler, i et fremmed land hvor hun ikke rigtig forstod sproget. Min far siger dog at hun var stærkt bedøvet da hun kom af flyet, så han mener ikke at hun opfattede særlig meget.

    Men ved at min far er såå ulykkelig over at han ikke fik en chance for at sige et par ord til hende inden de lagde hende i narkose. Men han regnede jo med at hun ville vågne igen :(.


  • #10   9. maj 2008 Ja det er sq hårdt! Det er så svært at forstå... Mistede min far for 2½ år siden af en hjernesvulst... Han var på sygehuset i 2 uger... Så det gik meget strækt! Han blev kun 42... Uretfærdigt!
    Ja sidder sq med tårer i øjnene nu... Ikke så meget man kan sige for at hjælpe... Men håber du har en god familie så i kan komme over det så, godt man nu kan, sammen... Jeg har i hvert fald lært og værdsætte (staves?) min familie noget højere....


  • #11   9. maj 2008 Puha lille du... ved hvor skrækkeligt noget sådan er... mistede selv begge mine forældre , min far efter 7 ugers sygdom (kræft) Jeg havde pleje orlov til ham han blev 58 ... og min mor efter 8 ugers sygdom (osse kræft) Hende passede jeg osse selv...hun blev 66 ... og nu er det snart 5 år siden ...men savner dem stadig fuldstændigt tosset. Især fordi jeg gerne vil dele meget med dem , bla andet at jeg er mormor nu .. heldigvis går livet jo videre selvom det tager tid.
    Men mange trøste kram her fra



  • #12   9. maj 2008 Jeg er helt tom for ord - hold kæft hvor har jeg ondt af dig ... Det var dog den skrækkeligste ting at skulle igennem....

    Jeg ved ikke hvad ellers jeg skal sige...

    Et stort trøstekram - mine tanker går til dig og din familie...

    RIP til din mor


  • #13   9. maj 2008 Din stakkel.. Hvor er verden ubeskrivelig ond nogle gange.. fuldstændig ureetfærdigt.. smiley

    Trøst herfra


  • #14   23. maj 2008 Min mor tyroede hun havde en knude i lungen.. Men det var heldigvis bare en fedtknude... Jeg var såååå knust lige da jeg fik det af vide...og gik over og græd i hendes arme:-(...

    Op men humøret.. og mange trøstekram herfra håber du får detbedre snart..:-)..


Kommentér på:
Fuldstændig knust

Annonce