Jeg er knust.. :'( {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder her, med tårerne trillende ned af kinderne og ved ikke hvad jeg skal sige og gøre..

Jeg fik i fredags besked om at jeg kunne starte i terapi (pga depression ) mandag (altså igår). Jeg har det rigtig svært med at skulle tale med en fremmed, så Martin lovede mig at tage med.. Han vågnede så igår og var rigtig syg.. Jeg spurgte om jeg skulle ta derind alene, men han mente at han var frisk nok når vi nåede eftermiddag.. Det var han så ikke, så jeg måtte køre derind selv..

Da jeg kom hjem fra terapien, havde jeg rigtig meget brug for at snakke med Martin, da jeg syntes det havde været lidt hårdt.. Vi snakkede så lidt, og pludselig skiftede hans humør 180 grader, og så var han "fandme træt af kun at høre på mit tuderi" osv osv Jeg blev super ked af det, både over det han sagde men også over at ha "overtrådt" hans grænse for hvad han kunne holde til..

Her til formiddag havde jeg en aftale i et par timer, og var hjemme ved 12 tiden.. Stemningen var lidt anspændt, men Martin sagde at der ikke var noget galt, men at han bare stadig var sløj.. Vi har så hygget os lidt med tv i et par timer og sad og snakkede.. Så fortalte jeg ham at jeg havde planlagt at han skulle en tur ned og se Formel 1 næste år, fordi han er så sød og støttende over for mig..

Så gik han fuldstændig amok igen.. Om jeg forhelvede aldrig kunne snakke om andet end mit humør, og at han ikke orkede at høre på mig mere...

Nu er han skredet, og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op..

Jeg ved godt at jeg fylder meget, og at det er hårdt at se på at jeg har det sådan.. Men jeg ville jo absolut intet ondt med at sige det til ham...

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Jeg græder og græder, men er plaget af så dårlig samvittighed over at ha gjort ham så frustreret...

Jeg har ingen steder at tage hen/nogen at besøge så jeg kan bare sidde her og vente til han kommer tilbage...

Det er så hårdt at han ikke mener at jeg gør en skid, når jeg virkelig kæmper en daglig kamp bare for at hænge sammen..

Se svar (42) >>

Andre forumemner med "Jeg er knust"

Jeg er knust :( (!Langt!)
Bella har fra da hun var lille haft tendens til at hive efter vejret når hun blev for ivrig. Vi har bare altid fået at vide at det bare var forlænget gane og at det var ganske normalt. Men, men, m...

Skrevet af: Duelund og Mika...:) - 7. apr 2009

Er totalt knust..
Mit livs kærlighed er uheldbredeligt syg.. (tårene render ned af kinderne og jeg kan slet ikke holde op) Idag har jeg fået den endelige diagnose på Novas ben. Hun har Degenerativ myelopathi. Nedbr...

Skrevet af: * med Boesen,Pallepop & Donk-nu tilsat Juice. - 15. nov 2012

Jeg er fuldstændig knust lige nu :-(
Jeg har været meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle lave dette emne eller ej, men mit behov for at få et svar, er større end min frygt for de skideballer/tilsvininger jeg risikerer at få herinde. N...

Skrevet af: ~¤~Kashmirs slave - Savner min Sitta ~¤~ . - 19. okt 2014

Se alle forumemner med "Jeg er knust"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Jeg er knust.. :'(

M T Tilmeldt:
maj 2006
Følger: 70 Følgere: 92 Hunde: 5 Emner: 233 Svar: 11.268

#1 19. okt 2010 Det gør mig ondt
Kan ikke rigtigt sige noget der kan trøste for kender ingen af jer men det kan bestemt ikke være nemt!

Er der noget andet der fylder meget hos ham måske?
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#2 19. okt 2010 M T: Det er helt okay.. Ved jo ikke engang hvad eg selv skal sige

Og jo, jeg tror der er 10000 ting der fylder hos ham.. Han vil bare aldrig snakke om det..

Jeg er bare SÅ knust.. Uden ham har jeg ingen at læne mig op af..
-<[*F & Z *]>- Tilmeldt:
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.397

#3 19. okt 2010 Som skrevet i den anden gruppe :
Må sige Maria - Det lyder ikke som om dig og Martin skal bo sammen mere.
Generalt i de emner jeg har læst lyder det som om det er et venskab/ forhold i stykker !
Nathalie J Tilmeldt:
aug 2005
Følger: 15 Følgere: 15 Hunde: 5 Emner: 55 Svar: 583

#4 19. okt 2010 Øv det er godt nok ikke en rar en at få smidt i hovedet at bedømme efter hvordan du ellers har det
Jeg føler med dig, og nøj hvor en fin ting at give ham, som man da ville tro han ville blive rigtig glad for ..
Sender mine tanker til dig ..
Trine K Tilmeldt:
nov 2008
Følger: 14 Følgere: 11 Hunde: 2 Emner: 144 Svar: 5.214

#6 19. okt 2010 Udfra det du skriver lyder det rigtig meget som et fohold min veninde havde til en fyr gennem 4 år hun fik også en dep. og han blev mere og mere træt af og stresset over at hjælpe hende at de skændtes konstant han fik stress og så kørte de endnu mere på hianden. Det er endt med de ikke er sammen mere da de nærmest trak hinanden ned men de har et nært venskab så de stadig kan støtte sig lidt op af hinanden. Jeg synes også det lyder som et forhold der ikke kan mere. Især når du endda siger tak for støtten og planlægger at han skal se formel 1 og han så bliver sur! det lyder ikke godt. Måske i begge skulle få noget hjælp?
susanne Tilmeldt:
maj 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 1 Emner: 33 Svar: 1.372

#7 19. okt 2010 nu har jeg hft en kroninsk deppresion sansynligvis siden jeg var 14 ...ved hvor svært det kan være at bo sammen med mig ,,har derfor valgt at jeg bor for mig selv ..men to mennsker har jeg ikke kunne vælge fra det er mine to unger de har måtte bo sammen med mig og tro mig det har på igen måder været nemt for dem ..

Det er ikke nemt for nogen at bo sammen med nogen der har det som du har det ,,ikke for at køre skyld over på dig på nogen måde for du kan ikke gøre noget ved det her ...og du må for guds skyld ikke føle skyld her ..men tror måske du skal overveje at bo sammen med martin det lyder som om han ikke kan klare det ,,han forstår det måske ikke helt da det er meget svært at forstå når man ikke selv har siddet i det
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#9 19. okt 2010 Martin er ikke min kæreste, men min bedste ven.. Eller.. Det ved jeg ikke om jeg snart har fået ødelagt...

Men jeg har ikke andre end ham, og jeg lider af angst og kan ikke være alene..
Rejsende i kongelig zinksalve Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 13 Følgere: 12 Hunde: 3 Emner: 103 Svar: 3.988

#11 19. okt 2010 Giv ham luft.... Og så må du begynde, at bruge din terapeut til at læsse af på.
L.P . Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 34 Følgere: 599 Hunde: 2 Emner: 420 Svar: 4.938

#12 19. okt 2010 jeg har det præcis lige som dig , og står i samme situation .. og min kæreste han er virkelig sød til at støtte mig , for det meste ihvertfald .. han er begyndt at lade som ingen ting hvis jeg græder og kan godt finde på bare at lægge sig til at sove , og så bliver jeg jo endnu mere ked af det .. han er så bartender og er ikke hjemme i weekenderne så jeg tror ikke han føler han er ved at blive kvalt , men han giver udtryg for at han ikke aner hvad han skal stille op mere .. vi har været ved at gå fra hinanden så mange gange at jeg ikke kan tælle dem , fordi jeg måske har lidt ondt af mig selv og skælder meget ud , og føler virkelig at jeg skal kæmpe for at hænge sammen ved bare at stå op , og så skal der bare ikkke ret meget til at slå mig ud . .
jeg håber virkelig at jeg er ved at komme ovenpå da det går rigtig godt lige nu .. og det håber jeg også at du gør .
L.P . Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 34 Følgere: 599 Hunde: 2 Emner: 420 Svar: 4.938

#13 19. okt 2010 jeg har sagt til mig selv hver gang at mig og min kæreste er ved at gå fra hinanden af , jeg behøver ikke at være klar til at give slip , jeg skal bare være afklaret med at det sådan det er ..
L.P . Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 34 Følgere: 599 Hunde: 2 Emner: 420 Svar: 4.938

#14 19. okt 2010 sønderjyden ..
min historie er som din , og du skriver det med at du har fundet andre at støtte dig til , hvor og hvordan er du kommet dertil ? ..
- Maria - Tilmeldt:
dec 2006
Følger: 8 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 18 Svar: 2.504

#15 19. okt 2010 Maria - du er alt for afhænig af Martin... du bliver simpelthen nød til at rette dig lidt op og stole noget mere på dig selv, så du kan få det godt i dit eget selvskab. Hvad ville du gøre hvis han ikke længere er interesseret i jeres "venskab"? eller finder en rigtig kæreste?
* Tanja * Tilmeldt:
jan 2006
Følger: 47 Følgere: 44 Emner: 137 Svar: 5.810

#16 19. okt 2010 Maria.

Det gør mig oprigtig ondt for dig, at du er i denne situation - desværre har jeg stået lignende situation så jeg forstår dine bekymringer.

Der er desværre kun én vej ud af både depression og angst... og det er den hårde måde. Man er nød til at tvinge sig selv i de situationer man frygter, som man ikke magter, ikke kan overskue.
Støtte er guld værd, men man skal passe på at det ikke bliver en sovepude, en måde at skubbe virkeligheden væk på, din terapeut er den du skal læne dig op ad, søge støtte og forståelse hos, ikke en ven.

Et godt stabilt venskab er lige dele give og modtage, ikke kun det ene.

Du bør søge indad, efter den styrke, det mod, jeg VED er derinde.
Heidi N Tilmeldt:
mar 2007
Følger: 27 Følgere: 23 Hunde: 2 Emner: 377 Svar: 3.127

#17 19. okt 2010 Jeg har både været den der har været sammen med/boet med en med depression og været den der har haft en depression.

Ingen af delene er nemt på nogen måde og uanset hvilken rolle man har, så er det faktisk lige hårdt.

Jeg havde en kæreste on/off i 8 år - jeg elskede ham så højt og troede ligesom Oskar og Noah skriver, at jeg kunne gøre en forskel for ham.
Jeg kæmpede en kamp med HANS problemer og forsøgte virkelig alt jeg kunne, at være der.. Men jeg kunne bare ikke blive ved. Jeg blev simpelthen slidt op inden i af alle de bekymringer jeg påtog mig. Så jeg måtte sige farvel...

Og da jeg selv fik en depression var det lige så hårdt.
Jeg kæmpede med noget jeg ikke selv kunne forklare.. ville gerne tale om det men ønskede samtidig ikke at andre skulle påtage sig mine bekymringer, fordi jeg vidste hvor hårdt det var for dem også.

Så jeg talte med en læge i stedet, som du nu også gør. En som kunne tale om mine problemer uden at tage dem med hjem når han fik fri. Jeg tog ikke nogen med derhen - selvom jeg også synes det var svært at tale med en fremmed om det - men når først man får åbnet for posen, så skal det nok komme. Og nogen gange skal man også åbne op og tale om personer i sit liv - og det er ikke nemt hvis du skal tale om Martin, når han sidder der.

Hvis jeg var dig, ville jeg nok flytte og pleje mig selv. Jeg tror ligesom andre at det forhold, er én af de ting der gør at du har det sådan.
Brug hjernen, før du køber hund. s Tilmeldt:
okt 2008
Følger: 10 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 118 Svar: 8.174

#18 19. okt 2010 Maria, det gør mig rigtig ondt og hører du har det skidt.
Men jeg ved fra et tidligere forhold, hvor det var manden der havde det svært, at man kører træt, og engang imellen skal væk fra det hele.
Jeg måtte stoppe mit forhold da jeg følte jeg var mere hans mor en hans kæreste.
Michelle & Bella - Only positive reinforcement! - Tilmeldt:
mar 2008
Følger: 40 Følgere: 38 Hunde: 4 Emner: 144 Svar: 784

#19 19. okt 2010 Er Martin din bedste ven, eller kæreste?

Kan godt tænke mig, at du føler det rigtig akavet.
Jeg ved ikke, hvad du skal gøre, men jeg håber der sker noget godt for dig!
North-Staff . Tilmeldt:
nov 2008
Følger: 13 Følgere: 15 Hunde: 1 Emner: 194 Svar: 1.733

#20 19. okt 2010 Giv ham luft, vi mænd gider ikke og snakke om følelser og især når i bare er venner, det var lidt noget andet vis i var kærester. Snak om følelser med dine veninder...
-<[*F & Z *]>- Tilmeldt:
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.397

#21 19. okt 2010 Enig ... Det lyder ikke som om der er en klar linje for hvad i er ?
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#22 19. okt 2010 Vi er venner, men har "leget kærester" det sidste års tid.. Dvs. vi gør alt det kærester gør, bortset fra at kalde hinanden kærester..

Jeg er udemærket klar over at det er luft han har brug for.. Det er bare så svært.. For han tager aldrig nogen steder, og jeg har ikke rigtig nogen veninder tilbage, så jeg kan ikke tage nogen steder hen..

Han er kommet hjem nu, og har undskyldt at han blev så sur.. Han var virkelig virkelig grov i det han sagde til mig.. Men jeg ved jo godt at det er mig der kvæler ham fuldstændig..

Og det med at flytte.. Det kan jeg ikke Det er slet ikke en mulighed for mig..
* Sammy's moar<3 * Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891

#23 19. okt 2010 Lyder som noget rod.. Medmindre han selv har det meget svært, forstår jeg ikke hans reaktion. Men ja, det kan self være svært at lægge ører til sådan noget i længden.
Skal man passe på med.. Jeg snakker sjældent med veninderne og kæresten om min psyke i detaljer.. Kun hvis de selv spør. - eller hvis jeg har en meget skidt dag. Men så holder jeg mig helst for mig selv.

Oskar & Noah ., Hvordan kan du skære alle over en karm og skære de mennesker fra, der har depressioner?
Nu er alle jo forskellige, og tackler det forskelligt
-<[*F & Z *]>- Tilmeldt:
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.397

#24 19. okt 2010 Maria - Det er ikke for at være ond - Du ved jeg ikke har noget imod dig !!
Men - Det med at flytte er nok det bedste du kan gøre for digselv, for ham og for jeres forhold !
Du er nød til at lære at stå på egne ben . Det er PISSE hårdt - og specielt med din angst, Men du kan ikke være afhængig af andre på den måde resten af dit liv ?
Du må snakke med psyk. om det - med kommunen osv....

Kram !
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#25 19. okt 2010 Freja: Jeg har boet alene i 2 år, og det gik da også nogenlunde.. Eller dvs. det gik egentlig af helvede til, men jeg overlevede da..
Jeg går fuldstændig i baglås og bare ved tanken om at skulle bo alene, tænker jeg at jeg hellere bare vil dø så...
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#26 19. okt 2010 Min eks havde en svær depression med selvmordsforsøg indlæggelse osv.. Så jeg ved udemærket godt hvor hårdt det er at være pårørende.. Det har jeg også sagt til Martin mange gange, og har sagt at det er helt forståeligt og okay hvis ikke han kan magte det.. Men han bliver selv ved med at sige at han vil gøre alt, at jeg altid bare kan sige til hvis jeg har brug for at snakke om noget osv osv..

Men jeg ved godt at jeg selv må tage noget ansvar og lade ham få luft..
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#27 19. okt 2010 Maria: Nej det har jeg ikke Har ikke andre end Martin...
* Sammy's moar<3 * Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891

#28 19. okt 2010 Miss X 43 K, hvad pokker vil man så gøre hvis ens børn får depressioner og lign?
Bare en tanke...
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#29 19. okt 2010 Jeg tænker bare at alle de steder man kan få hjælp til at bo, der kan jeg ikke have hundene med.. Og har jeg ikke dem, kan de sgu lige så godt aflive mig..
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#30 19. okt 2010 Miss x: Nej desværre ikke.. Det er pga min barndom/mit forhold til mine forældre jeg har det sådan her..
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#31 19. okt 2010 Maria: Hun siger jeg er velkommen, men de bor så småt.. Der er slet slet ikke plads.. jeg tror de har 70 kvm, så 3 mennesker, 4 hunde, 8 katte og div. gnavere er for meget.. Det ville aldrig ende godt.. Har også boet sammen med hende for et par år siden og det var ved at ende rigtig skidt..
* Sammy's moar<3 * Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891

#32 19. okt 2010 Miss X 43 K, hehe ja jeg regnede med den var til mig :O)

Blir bare nys, for har selv haft depressioner og angst siden jeg var barn. Og har aldrig oplevet at nogen tog afstand af den grund.
Og jeg ville aldrig selv tage afstand når mine nærmeste har haft det svært.. Sådan er livet ganske enkelt bare, nogen gange. - Kan man ikke regne med sine nærmeste, så er livet sku da endnu mere tragisk.
- Kan self forstå man tager afstand i meget ekstremme situationer.. Men at man kan skære alle over en kam og holde sig fra alle med de problemmer, det syns jeg sku er mystisk...
Gælder det så også fysiske syge mennesker? Nærmeste der har været ude for ulykke og lign? Det er der jo intet logisk i..
Vi kan ikke flygte fra alle svære tider, og bør vi bestemt heller ikke.
Sanne M, Kradsebørsten og hundehvalpens moar Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 241 Svar: 15.389

#33 19. okt 2010 Enig med Freja.

Maria jeg vil dig det bedste. Men ihh hvor har jeg lyst til at ruske dig og ikke lade dig fortsætte med at smadre dit liv ved at nægte at tage ansvaret for dit eget liv på dig og konfrontere det og din frygt og få kontrollen over dit liv tilbage ...

Du får ikke kontrol over dit liv ved at kontrollere Martins. Han kom tilbage denne gang ... Ville du inderst inde kunne bebrejde ham den dag han ikke kommer tilbage?

Hvis ikke man kan rumme sig selv, elske sig selv og leve med sig selv så kan man heller ikke forvente andre kan rumme een, elske een eller leve med een.

Du har 2 muligheder.

1.: Du arbejder med dig selv, bider tænderne sammen og konfronterer dig selv og den frygt som er forbundet hermed selvf. med professionel hjælp og du lærer at stå på egne ben.
Dette betyder at du slipper det kvælertag du har på Martin ...

2.: Du fortsætter som du har gjort den sidste tid ned af bakke og bilder dig selv ind at du prøver at arbejde med dig selv men nægter at slippe dit kvælertag på Martin og resten af det netværk du har tilbage.
Du styrker din frygt og arbejder ubevidst men målrettet mod hvad du frygter mest (at være alene i verden) og får dette til at gå i opfyldelse fordi du ved at nægte at give slip skubber dem alle fra dig da de ikke har andet valg hvis de vil overleve uden at du hiver dem med ned.

Og du ender op alene ...

Resultat af nummer 1 er at det bliver pissehårdt for dig. Men du har en chance for een gang for alle at blive voksen og lære at stå på egne ben og ved at være nok for dig selv også kunne være noget for andre på sigt + chancen for at du beholder Martin i dit liv er ret stor ...

Men undervejs i dette forløb vil du få brug for at leve alene ... Dette vil dog ende med at styrke dig og give dig kontrollen over dit liv tilbage ...

Resultat af nummer 2 er at du fortsat gemmer dig. Skubber dine veninder, venner, familie og Martin fra dig pga. dine krav om at de skal løse dine problemer for dig og i længden vil ingen kunne rumme dig og du vil være alene og du kommer aldrig videre med dit liv ...

Undervejs i dette forløb vil du ende alene ... Frygten vil fortsat styre dit liv til du vælger at indse at problemerne er DINE og at det er DIG der skal løse dem.

Ikke Martin eller andre men DIG !!
-<[*F & Z *]>- Tilmeldt:
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.397

#34 19. okt 2010 Skide godt Sanne - Jeg er så enig !

Det er voldsomt hårdt at se den realitet i øjnene - men som jeg ser det er der ikke andre veje, du er nød til at komme ud derfra- væk og alene - stå og være voksen !
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#35 19. okt 2010 Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive...

I har jo ret...
* Sammy's moar<3 * Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891

#36 19. okt 2010 Miss X 43 K,
jeg tror bare aldrig jeg kan sætte mig ind i at nogle vælger at skære syge mennesker væk fra sit netværk.. Det ska jeg self ikke blande mig i, men forstår det virkeligt ikke og det kommer jeg nok heller ikke til.
Sanne M, Kradsebørsten og hundehvalpens moar Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 241 Svar: 15.389

#37 19. okt 2010 Maria: Jeg forstår dig 100%. Jeg har været der og jeg VED hvor hårdt det er.

Det er ekstrem skræmmende men med den professionelle hjælp du får kan du komme ud på den anden side stærkere.

Husk også at være stolt over at du bad om hjælp og kom i behandl. !! Det var et meget stort skridt.

Nu skal du give dig selv lov til at arbejde på at få det bedre.

Men du skal også prøve at minde dig selv om at det er DIG der er syg og DIG der har ansvaret for at få det bedre og at du i den forbindelse må yde nogle ofre ...
melanie og rune o o Tilmeldt:
maj 2009
Følger: 12 Følgere: 10 Hunde: 2 Emner: 55 Svar: 1.504

#38 19. okt 2010 er der ikke nogen klubber for psykisk syge i din kommune, som du eventuelt kunne komme i en aften eller to om ugen, og på den måde give ham noget luft, og give dig selv den mulighed, der jo så ville være for at lære nogen andre at kende, som du jo så sikkert, ville kunne tale med ind imellem og være sammen med?
det ville åbne nogen nye muligheder for, dig om nye venskaber, samt give ham lidt luft, og vise ham at du prøver på ikke at være så afhængig af ham.
* Sammy's moar<3 * Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891

#39 19. okt 2010 Miss X 43 K, det kan jeg godt følge dig i..
Der var bare en der udtalte længere oppe i tråden at hun skar folk fra sit liv, hvis hun fandt ud af de havde psykiske problemer.. er mere sådanne valg jeg ikke forstår.
Men ja, sådan er vi jo så forskellige.
* Sammy's moar<3 * Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891

#40 19. okt 2010 Miss X 43 K, Gg nej det er ikke sikkert det er ment sådan :O)
Og ja, self beskytter man sig selv.. Vores grænser hver især, for hvornår, er bare meget forskellige tror jeg.
Maria *Med de 2 tossede * Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 106 Følgere: 99 Hunde: 4 Emner: 831 Svar: 4.394

#41 19. okt 2010 Jeg er et eller andet sted virkelig bekymret for Martin.. For jeg tror han går og tumler med rigtig mange ting han bare ikke vil indrømme/indse..

Det jeg render og tumler med, kommer af at min far er alkoholiker og jeg derfor har været udsat for en masse svigt.. Martins far er også alkoholiker, og vores baggrund ligner på mange måder hinandens.. Martin har bare valgt at han nægter at lade det gå ham på.. Han nægter fuldstændig at snakke om at han måske har haft en lidt hård barndom.. Som han siger det skal hans far ikke få ham ned med nakken...

Vi har fået snakket sammen, og ingen af os har lyst til at flytte fra hinanden, men der skal helt klart ske nogle ændringer.. Jeg SKAL tage mig sammen nu!
- Maria - Tilmeldt:
dec 2006
Følger: 8 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 18 Svar: 2.504

#42 19. okt 2010 Sanne - hvor er det bare et godt indlæg du har skrevet... for det er præcis det der sker..

Maria - der var engang en der sagde til mig jeg skulle prøve at lade være med at "dyrke" min dårligdom... blev pisse sur og tænke hva faen snakker han om... men tænke over det.. og når man har det så skidt så tænker man utrolig meget over det og lige pludselig inden man ser sig om, så lever man efter det. Man fokusere og planlægger hele tiden ud fra hvad man IKKE kan... og det bliver en rigtig ond cirkel som overtager en utrolig hurtigt... pludselig er det bare ens identitet, fordi sådan er det! - men man bliver nød til at ændre sin tankegang.. til hvad KAN jeg...

Jeg brugte tanken - JEG vil vinde!!
Når jeg blev angst.. så tænkte jeg.. fandeme nej om den skal bestemme MIT liv... jeg kunne dø i morgen også har jeg brugt 10år på at være pisse bange... jeg VIL vinde... jeg KAN, jeg SKAL, jeg VIL... og det er slet ikke til diskussion...

Jeg har stadig mine virkelige dårlige perioder, men jeg prøver virkelig at arbejde ud fra de positive tanker om at jeg KAN istedet for puha nej det kan jeg virkelg ikke magte... for selvfølgelig kan man det... tænk hvis man en dag blev tvunget til det som sanne også er inde på.
* Sammy's moar<3 * Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891

#44 20. okt 2010 Oskar & Noah ., jeg kan udemærket godt læse hvad du skriver, tak.

"Og mange mennesker med den slags problemer, ser altså verden med andre briller end "normale" mennesker gør. De er sortsynet - det ligger i deres sygdom, de opfatter alt negativt, eller anderledes - det ligger i deres sygdom." << kan godt li du siger mange.. Men alligevel skærer alle over en kam.
Ark ja... Sådan er vi gudskelov så forskellige!
- Maria - Tilmeldt:
dec 2006
Følger: 8 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 18 Svar: 2.504

#45 20. okt 2010 Jeg tror godt jeg forstår hvad oskar og noah mener.. for synes faktisk der er noget i det.. selvfølgelig kan man ikke skære alle over en kam, men synes altså oskar har en point... mange med angst og dep ser sgu sort på livet... og de/vi (er selv en af dem) fokusere så meget på hvad vi bare ikke magter hele tiden og vi (nogle af os) snakker meget om det til vores partnere/famile.. og det kan fylde meget negativt... og jeg synes man har helt ret til at vælge sådanne mennesker fra hvis man føler man selv bliver trukket ned..

Desunden har jeg også en fornemmelse af af mange som lider af psykiske lidelser er rigtig svære at hjælpe eller forstå... for uanset hvor mange gode råd man kommer med, så er det aldrig rigtig godt nok... dette er noget min kæreste f,eks har svært ved... han prøver at komme med 100 gode ideer og løsninger, men jeg finder altid en grund til at alligevel ikke virker, og tror ikke jeg er den eneste som har det sådan, så derfor tror jeg måske godt jeg forstår hvor oskar vil hen med den udtalelse..
* Sammy's moar<3 * Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891

#46 20. okt 2010 Jeg kan skam også godt forstå det, til en vis grænse
Men det kommer virkeligt an på den enkelte person.. Hvor slemt det er, og om vedkommende respekterer hvis man ikke kan rumme at høre om de problemer.

For helt klart, skal der være plads til at "læsse" af, og blive lyttet til i et venskab, men der skal også være en grænse, og plads til at der blir sagt stop.
Jeg går aldrig til mine venner hvis jeg er helt nede og skrabe bunden, for det kan de ganske enkelt ikke hjælpe mig ud af.. Det er mit eget ansvar, og ville aldrig pådutte andre det.

Så derfor, ville jeg aldrig cutte forbindelsen til en ny kontakt med psykiske problemer, for jeg ved at det ikke er alle der ser sort på ALT, eller vil pådutte mig en hel masse. :O) Sådan er vi vitterligt forskellige, uanset hvor syge vi end er.

Gå til toppen

Kommentér på:
Jeg er knust.. :'(

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

Andre tjenester

Tjekbil: Indtast nummerplade og se bilens historik, synsrapporter og restgæld
Findmåltidskasse: Sammenlign leverandører af måltidskasser i dit område
Bilhandel: Indryk gratis salgsannonce og bliv vist på en lang række af Danmarks største sites

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

{{ group.groupName }}

Jeg er knust.. :'( {{forumTopicSubject}}