2.186 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 47 Svar

Historiske øjeblikke Historiske øjeblikke

Vi blev i går alle vidne til et af de største historiske øjeblikke, for en bleg dansker. At vores dronning abdicerer. Jeg er sikker på at de fleste af os altid vil huske øjeblikket, hvor hun fortalte om sin beslutning.

Men hvilke andre historiske øjeblikke husker du særligt?

Lady Dianas død er det første jeg husker. Jeg var i Tyskland med en veninde, og besøge vores respektive kærester i Hamborg. Alle tyske tv-kanaler sendte kun om Lady Di, og den forfærdelige ulykke.

Det mest voldsomme øjeblik for mig, var 11. september. Jeg var syg, og lå hjemme og døsede på sofaen, da jeg slog øjnene op til det andet fly, der fløj ind i WTC. Live!! Først var forvirret, og troede at det var en film, at det var de piller jeg fik eller bare en fejl. Sandheden viste sig en anden. Jeg havde en veninde som var i NY på det tidspunkt, og det var forfærdeligt at høre hendes beretninger smiley

Så var der tsunamien. Jeg havde sovet på sofaen hos mine forældre. Tændte for tv’et da jeg vågende, og blev bombarderet med de forfærdelige billeder. Jeg havde få år tidligere været på et af hotellerne, hvorfra nogle af de skrækkelige videoer var filmet, og det var helt surrealistisk, det der nu skete.

Kronprinsens og Mary’s bryllup smiley Jeg læste til eksamen i strafferet, og så HELE brylluppet på mute. Satte kun lyd på under selve vielsen og under brudevalsen på det skakternede gulv smiley

Og nu Dronning Margrethes meddelelse om at abdicere. Men største værdighed smiley

Krigene har aldrig “sat” sig i mig. De er der, og de er forfærdelige, men det er ikke øjeblikke der på samme måde har sat sig fast i billeder i min hjerne. Og om 20 år kan jeg næppe huske detaljerne fra det. Men de andre situationer vil altid stå lysende klart i hukommelsen.

Hvilke øjeblikke vil altid stå klart for jer? Hvad lavede I, da øjeblikket skete?


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Grouw robotplæneklipper 800 kr.
  • Eltavle slår fra - muligvis skifte sikring 1.100 kr.
  • Lapning af dæk 500 kr.
  • Opsætning af køkkenhylder 600 kr.
  • Gardin opsætning, 3 vinduer 600 kr.
  • Varmtvandsventil i teknikskabet har sat sig fast 650 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Historiske øjeblikke
  • #1   1. jan 2024 For at være helt ærlig, tror jeg ikke at jeg har nogen. Corona måske, fordi det er så nyligt stadig. Men jeg er for ung til at huske 11 sep, jeg var 6 år gammel.
    Måske er det bare fordi det er alt for meget for min hjerne at tage ind, jeg kan da huske ting og billeder af tsunamien f.eks. Når det bliver nævnt, men det står overhovedet ikke klart for mig.
    For mig skal det være meget mere nært for at det sætter sig så tydeligt. Som dengang en bil slog kolbøtter hele vejen hen ad vejen lige ved vores hus. Eller da et postbud kørte galt og døde på vores vej lige op til jul. Den slags sætter sig i mig for altid. Men de der store begivenheder gør ikke af en eller anden grund.

    Jeg ser tingene, og kan som sagt sagtens være med i en samtale om dem jeg er gammel nok til at jeg faktisk oplevede nyhederne osv. Men så er det heller ikke mere tydeligt.

    Vi sad dog lige inden nytårstalen i går og snakkede om hvor underligt det blev, den dag det ikke var dronningen der skulle holde talen, fordi vi er så mange i dk der er opvokset med hende som en fast tradition, vi har jo aldrig prøvet andet.
    Jeg har sagt i flere år at jeg syntes hun skulle gå af. Ikke fordi jeg ikke ønskede hende som dronning, for jeg synes hun er rigtig god, men fordi jeg synes hun som alle andre fortjener at nyde sin alderdom uden en masse forpligtelser, og at Frederik ikke behøvede at være en gammel pensionist inden han fik tronen. Så jeg glæder mig på deres vegne, og ser frem til at se Frederik og Mary regerer. Også selvom jeg da vil savne dronningen smiley


  • #2   1. jan 2024 Jeg var ret ung da 9/11 skete, men husker det som en tumultarisk dag, vores lærere løb rundt på skolen og ingen informerede os. Da jeg kom hjem måtte jeg ikke se tv for min mor. Det er faktisk stort set det jeg husker fra den dag.

    Til gengæld var jeg i byen i Kbh under terrorangrebet på Krudttønden. Jeg cyklede forbi kort efter det var sket, jeg skulle til forfest på Frederiksberg, og boede tæt på Krudttønden, men jeg lagde ikke mærke til andet end rigtig mange politibiler, hvilket jo trods alt ikke er super usædvanligt i Kbh...
    Senere tog vi til fest på det gamle kommunehospital hvor samf lå dengang. Vild fest, og i løbet af aftenen blev det klart at vi ikke måtte komme ud fra området (som er et meget lukket området med få porte), der stod politifolk med maskingeværer og fuld udrustning ved udgangene. Da festen lukkede endte mig og nogle veninder på en mørk trappeopgang hvor vi sad og snakkede og kunne høre helikoptere etc. Vi havde ingen ide om hvad årsagen var til det hele.
    Efter noget tid måtte vi komme ud, hele gruppen skulle mod Nørrebro/Frederiksberg undtagen mig som skulle tilbage til Østerbro. Jeg stod på cyklen og cyklede afsted, var lidt i tvivl om jeg skulle skyde genvej, men undlod fordi der var en del politibiler ned ad sidevejen. Dagen efter finder jeg ud af at politiet jo så har skudt ham på dén vej om natten.

    Nu føler jeg at det mest utrolige er at tænke på hvordan jeg og mine veninder har befundet os midt i kaos løbende den aften uden egentlig nogensinde at opdage at der foregik noget farligt.

    Ellers tror jeg ikke jeg har oplevet videre historiske øjeblikke som sådan (udover igår selvfølgelig) smiley


  • #3   1. jan 2024 For mig var det da John F Kennedy blev skudt i Dallas ... d. 22 november 1963.
    Jeg stod i en slikforretning med min nyfødte baby i armene og skulle købe lidt godter ..... da ekspedienten kom tudende ud fra baglokalet og fortalte mig det . smiley


  • #4   1. jan 2024 fejringen af 100 året for genforeningen.

    Joachim og Alexandras bryllup

    Frederik og Marys bryllup.

    Den orkan der var i 99 (mener jeg det var, kan huske jeg boede hjemme dengang)

    Jeg mindes svagt da Dronning Ingrid døde.

    Da øresundsbroen blev åbnet men kronprins Frederik og kronprinsesse Victoria.

    Dengang man kunne sejle med færge over storebælt.

    9/11 troede jeg først var en reklame for en dårlig film, indtil jeg opdagede det var nyhederne


  • #5   1. jan 2024 Jeg kan huske, at jeg stod i stuen i mine forældres første hus, da de sagde i radioen, at JFK var blevet skudt.

    Året efter kan jeg huske, at vi så i TV, da prinsesse Anne-Marie blev gift. Vi var i et sommerhus i Gilleleje.

    Jeg kan ikke huske, hvor jeg var, men jeg så på TV, da J.O.K. udråbte Kronprinsesse Margrethe til Dronning Margrethe den 2.

    Transmissionen af brylluppet mellem Lady Diana Spencer og prins Charles så jeg hjemme hos mig selv. Jeg kan huske, at kjolen var forfærdelig, og lignede at den var meget krøllet.

    Jeg husker også tydeligt, da prinsesse Diana blev dræbt.

    9/11 var ret underligt, jeg sad på mit arbejde og søgte på nogle tyske firmaer, som jeg skulle ringe til, og pludselig dukkede der billeder op af et fly, der fløj ind i det ene tårn. Jeg var først sikker på, at det var en reklame for en ny film. Men det var det så ikke.



  • #7   1. jan 2024 Flere af de samme som dig.
    9/11 - lå i sengen sammen med min daværende kæreste, tændte tv'et og så flyene smadre ind i højhusene. Det var så uvirkeligt. Vi var 16 år gamle og det lignede fiktion.

    Hajangrebet i Australien. En surfer blev slugt i én mundfuld af en hvidhaj. December 2003. Vi havde badet på den strand få timer før det skete. Det kørte i tv flere dage, fordi det sker så ekstremt sjældent.

    Tzunamien, også 2003. Vi rejste Australien rundt og var netop i nordaustralien da det skete. Bølgerne ramte også Australien, men med begrænset kraft. Vi så i tv hvordan alt bare blev ødelagt hvor de ramte værst.


  • #8   1. jan 2024 Malene hvor må det dog have været uhyggeligt at være så tæt på hvor det skete smiley Jeg husker godt nyhederne omkring Tzunamien!
    Og hvor vildt med Hajen, det husker jeg ikke, men det er da skræmmende.

    Nu hvor du nævner Australien var der branden i 2019, hold op hvor var det uhyggeligt at følge med i. Men den slags brande hører vi jo af og til om fra USA.

    Jeg husker også orkanen i 99, for der var jeg ved at flyve væk, eller måske ikke rigtigt flyve vel, men sådan husker jeg det. Jeg skulle ud til bilen, og måtte holde fast i den, fordi mine fødder var ved at lette fra jorden. Der skete absolut intet, og jeg kom fint hjem og så disney sjov i 5 minutter inden strømmen gik smiley


  • #9   1. jan 2024 Udover en del af det som er nævnt, er der også togulykken på Storebæltsbroen og den i Sorø smiley



  • #10   2. jan 2024 Togulykken på Storebælt var også omkring nytår, ikke?

    Under orkanen i ‘99 arbejdede jeg på en grillbar i Sønderborg, og så arbejdede jeg lidt på en bodega, der lå lige ved siden af bodegaen. På aftenen for orkanen var det mig der havde vagten i grillen, og som timerne gik, blev der mere og mere stille. I radioen sagde de, at man på Als frarådede al unødig færdsel. Jeg aftalte med min chef at jeg lukkede ned, og så kunne jeg cykle de par km hjem. Hold nu kæft, altså, for en cykeltur. Jeg endte med at måtte låse min cykel fast til et stativ ved nogle boligblokke, fordi jeg overhovedet ikke kunne cykle eller trække cyklen. Jeg kunne knap gå! Da jeg kom hjem til min ungdomsbolig, fløj tagstenene rundt, så jeg fandt nøglen frem, tog min rygsæk på hovedet og skyndte mig at låse mig ind smiley

    De næste dage havde jeg vagter på bodegaen, og det viste sig at bodegaens telefonnummer var det samme som nummeret til det daværende Alsisk Forsikring, bortset fra at bodegaens nummer startede med 74 (som er standard på de egne), og forsikringens startede med 72. Så vi blev bestormet, fordi folk troede at den lokale forsikring selvfølgelige startede med det lokale telefonnummer. Nogle folk var virkelig ubehøvlede, og mente at vi bare skulle stille om. Andre hørte slet ikke efter, og skældte bare ud. De endte med at få besked på, at der kom en ud for at kigge på skaderne, og så måtte de ringe og skælde ud til forsikringen, når der ikke kom nogen alligevel smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 103 Emner: 28 Svar: 3.314
    #11   2. jan 2024 Den første historiske begivenhed, jeg kan huske, var da Robert Kennedy blev skudt i 68. Mine kammerater og jeg snakkede om det i skolegården i frikvartererne. Min mor var ret berørt af at nummer to Kennedy nu var slået ihjel.

    Ulykken på Tjernobyl i 86 er det næste, jeg husker. Min mand, børnene og jeg skulle på campingtur i Sverige, og jeg fik besked på, at jeg ikke måtte spise fisk. De kunne være radioaktive, og jeg var gravid.

    Da Berlinmuren faldt i 89 befandt jeg mig på Hillerød sygehus, hvor jeg tog mig af min venindes ældste søn, mens hun fødte sin yngste. Vi var enige om, at det var en ganske særlig dag at blive født - denne 9. november.

    Jeg skulle se et eller andet i fjernsynet i 97 og en bjælke kørte i toppen med en tekst om, at en eller anden prinsesse var død. Min royale interesse strakte sig til dronningens nytårstale, så min første reaktion var irritation over den pokkers bjælke.

    I 2001 var jeg på sensommertur med skolen på Bornholm, da en kæreste til en af lærerne ringede til hende og sagde, at vi skulle tænde fjernsynet. Det var 11. september.
    Vi så andet fly brage ind i tårnet. Det var meget urealistisk, og vi var lidt tid om at fatte, at dette forfærdelige rent faktisk skete.

    Hvor jeg var, da jeg hørte om Utøya i 2011, husker jeg ikke - men jeg husker rædslen og vantroen over, at en norsk mand iskoldt kunne slå så mange (77) uskyldige unge mennesker ihjel.

    11. marts 2020 er en dato, jeg nok ikke lige glemmer. Det var den dag, Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Jeg så det i fjernsynet hjemme og blev ret overrasket. Det var lidt uvirkeligt - også at folk styrtede ud og købte toiletpapir smiley

    Den sidste historiske dag MÅ være i forgårs. Det var et rørende øjeblik, da Dronning Margrethe abdicerede. Jeg er blevet rørstrømsk på mine ældre dage og fik et par tårer i øjnene smiley

    - Og så udvider jeg lige dit super gode emne, Anne smiley med et billede fra én af begivenhederne. Det bliver fra Berlinmurens fald. Jeg synes, det er et fabelagtigt billede, der siger meget om forskellen på de to dele af Tyskland.


    profilbillede
  • #12   2. jan 2024 Åh ja, Utøya smiley

    Jeg har fødselsdag den 21. juli, og skulle holde lidt fødselsdags-tam-tam dagen efter. Radioen kørte, og der begyndte at komme meldinger om en bombe, og så om en mand der skød løs på en ungdomslejr. Det var virkelig surrealistisk! En af mine gæster var tidligere DSU’er, og kendte folk på øen. Det var først da gæsterne var på vej hjem, at det stod klar HVOR forfærdeligt det var, det der var sket på Utøya smiley

    Murens fald husker jeg ikke sådan rigtigt. Jeg var 10 år. Men min bror var bryder, og hvert år holdt de et stort stævne i hans klub, hvor der var deltagere fra Tyskland. Der var en helt åben krig imellem ossies og wessies i årene op til murens fald. Jeg kan huske at vi samlede tøj og legetøj ind, som ossierne fik med hjem, fordi de intet havde. De fik altid de gamle træningsdragter og trikoter fra min brors klub. Efter murens fald, blev det tydeligt at østtyskerne blev frie og fik penge til at få tøj på kroppen.

    Under EM i ‘92 var vi et par klasser der var i Polen. Vi kørte hjem til DK dagen efter finalen, og bussen var pyntet med Dannebrog overalt. Det var en spændende tur på den tyske autobahn - aldrig har jeg set SÅ mange fuck fingre smiley Det var så på samme tur at vi blev en slags eksperter i at moone smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 103 Emner: 28 Svar: 3.314
    #13   2. jan 2024 Åh ja - jeg glemte 92.
    Manden, børnene (nu tre stk) og jeg var på campingferie i Ungarn. Campingpladsen havde sat fjernsyn op i to udendørs caféer, der lå ved siden af hinanden. Den ene var til tyskere. Den anden var til danskere.
    Ungerne var malet røde og hvide i ansigterne, og havde vi noget rødt og/eller hvidt tøj, tog vi det på.
    Sikken fest da Danmark vandt. Vi buggi-vuggi-dansede hele vejen tilbage til egne telte - og rundt om et par tyskeres telte. Fodbold kan virkelig få nationalisme frem i folk - selv os, der normalt er ret ligeglade med den slags.
    Danskerne på pladsen satte vores campingborde sammen, og så fejrede vi ellers sejren den halve nat. Vagterne kom og tyssede på os indimellem - men de accepterede vores glade larm. Stakkels de andre campinggæster - men det var skide sjovt smiley


  • #14   2. jan 2024 jeg hæfter mig mest ved positive øjeblikke Kronprins Frederik og Mary kørte i karet forbi i Frederiksborggade hvor jeg var i juvelerforretning det var et fantastik skue og alle klappede og viftede med flag.

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 103 Emner: 28 Svar: 3.314
    #15   2. jan 2024 Dejligt helst at fæstne sig ved de positive øjeblikke. Desværre har de negative (historiske) desværre ofte størst indflydelse smiley

  • #16   2. jan 2024 Jeg er ikke så god til at huske den slags. Min EM i '92 husker jeg. Det er den eneste fodboldkamp jeg har set i sin fulde udstrækning smiley Jeg var blevet student det år og var alene hjemme sammen med min far. Min mor og min søster var til et eller andet arrangement. Vi slæbte TV'et ud på terassen og så det. Hujede og skreg, hoppede og dansede. Man kunne hører at det samme foregik rundt omkring i haverne i nabolaget smiley
    En anden sportsbegivenhed jeg aldrig glemmer var da '49-erne vandt guld til OL i Beijing. Det var da suverænt den mest dramatiske og spændende sportsbegivenhed ever - hjemme hos os er det sport vi ser sejlsport og roning smiley Jeg kunne fysisk overhovedet slet ikke sætte mig ned og se det. Det var simpelthen FOR nervepirrende.
    Og ja, 11 september husker jeg også: Jeg var på arbejde og sad og programmerede et eller andet til en modtager i Københavns kommune. Pludselig var der en kollega der stille sagde 'klik ind på DR'. Alle 5 på kontoret sad helt målløse og tavse et stykke tid. DEN skulle godt nok lige synke ind.
    I søndags var vi sammen med vores bedste venner og sad og så nytårstalen. Man fik en mistanke, da hun begyndte at snakke om at man skulle overveje om tiden var inde til at give stafetten videre til næste generation. Jeg nåede at sige at det troede jeg da bestemt ikke hun ville gøre. Men jo, det gjorde hun lige præcis. Det er da lidt vemodigt men stor respekt for hendes beslutning. Det må da være at foretrække at give stafetten videre mens hun stadig har sin værdighed i behold.


  • #17   2. jan 2024 Jeg er tilpas gammel til at huske de fleste af de nævnte ting, men nogen af dem husker jeg af forskellige årsager mere tydeligt, hvor jeg var og hvad jeg foretog mig, da jeg hørte om det.

    Den første episode med Robert Kennedy var egentlig lidt komisk. Jeg var lige begyndt at gå til ridning, og red på en meget drægtig hoppe, hvilket ikke var så behageligt. En veninde kom hen til mig i skolegården og fortalte at Daisy havde fået føl og at RK var død, hvorpå hun tilføjede: " Er du ikke glad?". Det drejede sig om, at jeg nu ville komme til at ride en anden hest, men det faldt ud som om, hun snakkede om Kennedy's død. smiley

    Da tsunamien skete, var jeg til julefrokost og havde ikke set fjernsyn eller hørt radio hele dagen. Direkte efter julefrokosten kørte jeg til Sverige for at hente Havanna, der havde været til parring. Der hørte jeg så for første gang om tsunamien, men jeg er ikke super god til at forstå svensk, så i første omgang fattede jeg ikke rigtig, hvad de snakkede om. Men de havde fjernsynet kørende, og så kunne jeg jo se med og fattede katastrofen.

    11/9 hørte jeg først om via min mor, som på det tidspunkt var dement. Hun ringede lige efter, jeg kom fra arbejde, helt rundt på gulvet og fortalte mig, at nu havde de bombet New York. Jeg må indrømme, der var min første tanke var, at min mor var helt galt på den. Men jeg fik da tændt fjernsynet, og puha ...

    Utøya var slemt allerede, da de første meldinger kom, men så voksede det bare og bare, og det var næsten ikke til at forstå.

    Så var der kæntringsulykken på Præstø Fjord, som jeg ikke ved, om I alle kender til.
    2 lærere og en flok efterskoleelever var sejlet ud i dårlig vejr i februar måned og kæntret. Min chefs datter var elev på skolen på det tidspunkt, så han gav lige hurtig besked, om hvad der var sket, og forsvandt han ellers i en vis fart. Heldigvis viste det sig, at hans datter ikke var med på sejlturen, som endte helt galt. Den ene lærer døde, alle elever kom i land, men en del af dem med store og varige skader efter nedkøling. Det var måske ikke et historisk øjeblik på samme måde som flere af de andre ting, der er nævnt, men voldsomt alligevel fordi, det kom tæt på.

    Jeg var i Frankrig og få parret hund under EM i 92, kørte hjem om aftenen/natten i forbindelse med finalen, og havde glemt alt om EM. Så min veninde og jeg holdt ved færgelejet i Puttgarden og så en masse danske biler komme fra borde med folk hængende ud vinduerne og juble og råbe og vifte med det danske flag, og vi fattede ikke en brik af, hvad der foregik.

    Men Ruslands angreb på Ukraine er nok det, der har rystet mig mest. På trods af alle advarsler havde jeg ikke troet, at det ville ske. Alligevel kan jeg ikke huske, hverken hvor jeg var og hvad jeg foretog mig, da jeg hørte om det.


  • #18   2. jan 2024 det er sært når jeg forsøger så kan jeg ikke huske meget, men i takt med I skriver begivenhederne så kan man jo godt..

    Synes noget af det først jeg husker jeg sådan hørte om er Månelandingen, på hornhinden er det billedet af Margrethe klædt i sort på balkonen da hun overtager tronen ..

    Alt I skriver husker jeg, situationen på den Himmelske Fredsplads falder mig også ind.
    Min søn blev født i 89 da muren faldt, min yngste datter i Maj 92, da landsholdet blev hyldet i Kbhv fyldte hendes far 33, og vi var til hans storebror og svigerindes bryllup, de blev gift den dag de havde været sammen i 25 år .


  • #19   2. jan 2024 Den eneste begivenhed, hvor jeg kan huske hvad jeg lavede, lidt på samme måde som folk siger med 9/11, det var massakren på Utøya. Jeg skulle have besøg af en veninde fra Jylland og var på vej ud for at hente hende ved det daværende 888 busselskab i Tuse med en bus. Sad og lyttede til beregningerne i bussens radio sammen med chaufføren.

    Ellers har jeg også erindringer om både tsunamien i Asien, og var det et jordskælv på Haiti? Men ikke så specifikt.

    Da Rusland gik ind i Ukraine, tændte jeg for tv'et nærmest inden jeg havde gnedet søvnen ud af øjnene, og lå bare og stirrede vantro på nyhederne inden jeg kørte på job.



  • #20   2. jan 2024 Tsunamien var i 2004. Kan huske, at jeg lå med onde tømmermænd i tv-stuen på et hostel i Sydney den formiddag. Pludselig blev den film vi så afbrudt, og nyheden om tsunamien løb over skærmen. Langsomt blev tv-stuen fyldt…alle kendte nogle eller havde mødt nogle, der var rejst videre op mod Thailand, så stemningen var voldsomt trykket. Selv personalet kom ind og så nyhederne.

    Jeg forsøgte forgæves at ringe hjem til min søster, der har fødselsdag 26/12. Men kunne ikke komme igennem. Fik endelig en sms afsted til min mor om, at vi var ok. Hun forstod ikke min sms…indtil jeg bad hende om at tænde for tv’et.


  • #21   2. jan 2024 9/11 husker jeg også meget klart og tydeligt - og den forvirring, der var i starten. Var kun 10 år gammel, så forstod ikke rigtigt, hvorfor TV-programmet blev aflyst.

    En anden ting, jeg også husker, er Clinton/Levinsky-sagen (eller nærmere avisoverskrifterne) Forstod ikke helt, hvorfor folk var så oppe og køre over det - manden sagde jo, at han ikke havde gjort noget...

    Og så alle krigene i Jugoslavien - men det var mest fra et personligt synspunkt, fordi min far var udsendt.


  • #22   2. jan 2024 apro pro historiske øjeblikke

    profilbillede
  • #23   2. jan 2024 åh, måske ikkehøj historik ... men de bilfrie søndage ...

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 103 Emner: 28 Svar: 3.314
    #24   3. jan 2024 Nåh ja - månelandingen. Det var et balladeår. He he. Min mor og søster var kørt til Stockholm, hvorfra de var sejlet ud til min onkel og tantes skærgårdsø. Jeg gad ikke og skulle bo hos en veninde i stedet. Vi var 13 år og benyttede lejligheden til at holde fester i min mors, søsters og mit tomme hjem.
    Desværre havde min mor en anelse om, at jeg kunne finde på dette og sendte spioner ud - hendes fætter. Resultatet var, at jeg blev tvunget til at tage med ham og hans kone op til skærgårdsøen, hvor min mor var. Jeg var RASENDE og sur og temmelig negativ på hele turen og den første dags tid. Herefter overgav jeg mig, for sådan en ø er nu noget af det dejligste smiley smiley og min (rige) onkel havde selvfølgelig fjernsyn på øen, så vi kunne se månelandingen.


  • #26   3. jan 2024 Der er ikke meget af det, I har skrevet om, som jeg ikke har "været med til" men desværre har min hjerne taget skade af et hjertesvigt for en del år siden, så jeg husker det ikke i detaljer.

    Jeg husker Frederik d. 9`s bisættelse i Roskilde Domkirke. Jeg var med en veninde og hendes forældre deroppe og jeg husker det som om vi sad på toppen af Schou/Epa i Roskilde, men jeg synes også at kunne huske at vi kunne se kirken, så hvor vi reelt var placeret, må stå hen i det uvisse.

    Men min første erindring om noget skelsættende var mordet på Oluf Palme i 1986. Jeg stod op om morgenen og tændte radioen og hørte nyheden.

    Stormen i 99. Jeg havde julehygge i den børnehave, hvor jeg arbejdede. Og vi var meget fokuseret på hyggen, så stormen opdagede jeg først da jeg kørte hjem og specielt da jeg var hjemme og kunne konstatere at min grund var blevet flere træer fattige.

    EM92. Jeg var på stadion i Malmø til Danmark/Frankrig. Jeg husker at jeg havde det rigtig skidt og dagen efter lå jeg med 40 i feber. Her lå jeg hele semifinalen og SOV. Heldigvis blev den genudsendt mange gange og jeg fik optaget den på video. Jeg har ikke haft influenza siden smiley



  • #27   4. jan 2024 Royal Run er også ret historisk..

    tænk at måtte løbe med en kongelig..

    min mor nåede at få biletter til Royal Run her i Fredericia i år smiley

    Måske hun er heldig at komme til at løbe sammen med selveste kongen smiley

    Jeg håber at kunne komme ud og heppe på hende, jeg ved ikke helt hvad ruten er.

    Jeg tænker de skal for Landsoldaten. Men tvivler på de skal op på selve volden, da stierne er ret smalle..

    til gengæld kan det være de skal forbi stranden smiley

    og så indenfor voldene, hvor gaderne er lige, det må give nogle fantastiske billeder til tv


  • #28   4. jan 2024 Min mand (med KOL) og jeg (dårligt hjerte) gik Royal Run23 (København) og har tilmeldt os i 2024 også. Vi gik også et juleløb 24/12-23. Der havde vi hundene med smiley De var store trøstere for børn, der var kede af turen smiley Da de fik en hundesnor i hånden, forsvandt gråd og tårer smiley

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 103 Emner: 28 Svar: 3.314
    #29   4. jan 2024 Ikke for noget - men er Royal Run et historisk øjeblik (der gentager sig hvert år)? smiley

    Stærkt, Mette, at du og din mand går med - og oveni får trøstet børn smiley


  • #31   4. jan 2024 Isabel - Ja, det er historisk at kunne løbe med de royale, i år muligvis kongeparret

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 103 Emner: 28 Svar: 3.314
    #32   4. jan 2024 Jeg tror, du har misforstået "et historisk øjeblik". Frk. Jensen. Der menes verdenshistorisk - eller ihvertfald danmarkshistorisk smiley

  • #33   4. jan 2024 Isabel - Der spørges til historiske øjeblikke..

    Ikke et enkelt historisk øjeblik..



  • #34   4. jan 2024 Det ligger jo i definitionen på ordet "øjeblik" at det er kortvarigt og ikke gentager sig.
    Dermed er "flere øjeblikke" ikke noget som gentager sig, men flere unikke situationer som adskiller sig fra hinanden.

    RoyalRun er ikke et historisk øjeblik. At kunne løbe med kongeparret hvert år er en stor oplevelse, men ikke et historisk øjeblik...
    Det er heller ikke et historisk øjeblik, når vi går fakkeloptog for dronningen her i Fredensborg og slutter med dronningen oppe ved slottet. Men det er da en stor oplevelse at være så tæt på dronningen smiley (og at kunne se hvor gammel og pensionskrævende hun er...)


  • #35   4. jan 2024 Historiske øjeblikke og personlige store oplevelser er jo ikke det samme. Der er næppe nogen (som ikke løber RR) der synes det er særlig historisk. Det kan være en stor personlig oplevelse, som det fx er for Mette smiley

    Jeg har redet Sønderborg Ringridning i mange år, og er i den forbindelse redet forbi vores dronning og har gjort hilsen med lansen. Dronningen var altid i Sønderborg med Kongeskibet dengang (det ved jeg ikke om hun stadig er) under ringridning. Der har været nogle gange hvor jeg var så bagstiv, at jeg brækkede mig undervejs i optoget, andre hvor min hest dansede baglæns forbi Kongeskibet og en enkelt gang hvor min hest var dopet med plegicil for ikke at gå amok under optoget. Historisk? Næ. Men absolut mindeværdigt for mig selv smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 103 Emner: 28 Svar: 3.314
    #37   4. jan 2024 Jeg har fløjet til Paris sammen med dronning Margrethe - altså hun var med samme fly som mig. Har nogen af jer læst om det i historiebøgerne?
    smiley og undskyld for lige at tage lidt pis på dig, Frk. Jensen.


  • #38   4. jan 2024 Det ER jo historisk at en konge løber sammen med befolkningen..

  • #39   4. jan 2024 Nej, det er det ikke, når han gør det kontinuerligt og det ikke er stoppet, men det er unikt for DK at have en konge som gør det (når/hvis det kommer til at ske). Hvis vi langt ude i fremtiden kan se tilbage og konstatere, at Frede var den eneste konge, som gjorde det, så vil det være en historisk begivenhed at det skete (ikke øjeblik smiley ), men hvis fx Christian fastholder det som konge, så kan man kalde det en tradition smiley

    https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Historisk&tab=for

    Historisk betyder at det foregik i fortiden, som fx VM i 92.


  • #40   4. jan 2024 Hvis frk. Google erkender at have taget fejl - ville dét så være historisk?

  • #42   4. jan 2024 Ingen mobning, tak. Kan vi ikke være enige om, at Frk Jensen både er et sødt og hjælpsomt menneske, som aldrig er ondskabsfuld, nedladende eller modbydelig? Så vær søde eller hop et andet sted hen med dét der.

  • #43   4. jan 2024 A-S - Jeg vil nu mene at det går under forklaring nr. 2.

    Det er jo noget som vil blive refereret til i eftertiden "Dengang Kongen for første gang løb med befolkningen".

    Jeg snakker ikke om det er historisk at min mor løber i Royal Run, da hun blev ikke er historisk og det er ikke første gang hun løber det.


  • #45   4. jan 2024 Forklaring 2 i linket er netop det, jeg skriver om...

  • #46   4. jan 2024 Bare stop det, John! Det hører ikke hjemme i den her tråd. Du minder om min far, når du er sådan der. At være en led satan, bare for at være det klæder ingen.

  • #47   4. jan 2024 A-S - Okay, så misforstod jeg det smiley

  • #48   4. jan 2024 John kan lynhurtigt blive ansat hos mig .... Hader støvsugning og gulvvask .... og opvask . ... mon ikke DET kan blive historisk ??

    smiley smiley smiley ....


  • Mikes mor
    Mikes mor Tilmeldt:
    nov 2023

    Følgere: 82 Svar: 308
    #50   5. jan 2024 Jeg husker 4 ting sådan specielt godt, eller husker nærmere godt hvad jeg præcis lavede da jeg fik det at vide

    Lady Dianas død
    11 september
    Utøya
    Dronningen abdicere

    Af personlig store oplevelser var da min fætter som spillede med Gulddreng sørgede for jeg fik et billede af gulddreng og min hund smiley
    ( blev simpelthen så glad for han lige fixede det for mig var jo kæmpe fan )


  • #51   12. jan 2024 Udover alt det der er nævnt. så har jeg én ting, der står meget klart for mig.

    Under semifinalen i dame-håndbold i Berlin i 1997 blev to danskere dræbt. Jeg var dernede - jeg var i hallen - og selvom de danske medier fortalte om tragedien kort efter kampen, så fik vi, der var dernede ikke noget at vide før dagen efter.
    Alle vores pårørende var naturligvis skrækslagne, og jeg vil aldrig glemme det minuts stilhed, der blev holdt i hallen forud for finalen dagen efter. smiley


  • #53   16. jan 2024 Åhh ja…ulykken på Roskilde…den kan jeg også godt huske. Læste om ulykken på vej hjem fra ferie i Tyrkiet. Den gang lå der aviser på sæderne i flyet på vej hjem.

    Var selv på Roskilde året før og mindes følelsen og frygten af at blive mast af masserne smiley Var til Robbie Williams koncert og stod inde midt i med den følelse af, at hvis jeg vælter, så kommer jeg ikke op igen. Det var sådan en uhyggelig følelse og jeg fortrak omgående.

    Kom også i tanke om ulykken med færgen Estonia i 1994. Kan huske han danskeren, der rystet blev interviewet i nyhederne og billederne af alle de redningsflåder med druknede mennesker i smiley smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 103 Emner: 28 Svar: 3.314
    #54   17. jan 2024 Ulykken på Roskildefestivallen husker jeg også. Min ældste søn var der det år, og jeg var RET glad, da han ringede og sagde, at han var OK.

    Åh ja - Estonias forlis. Jeg husker så tydeligt interviewet med Morten - hvordan han før ulykken havde troet/håbet, at han var sådan et menneske, der ville redde andre i tilfælde af voldsomme ulykker. Han var så skuffet over sig selv - skuffet over, at han fokuserede på at redde sig selv. Han fortalte bl.a. om en yngre mand, der hjalp en ældre mand. Det ville Morten gerne have gjort - men de druknede begge smiley
    Vi var vist mange, der tænkte en del over, hvordan vi SELV ville have reageret i lignende situationer.


  • #55   17. jan 2024 Og så én af de mere positive - da Danmark vandt EM i Håndbold på hjemmebane i 2002... Det var også stort!!
    At det så for mig faldt sammen med, at Lanka omsider ankom fra Sri Lanka, gør det bare endnu større i min erindring smiley


Kommentér på:
Historiske øjeblikke

Annonce