{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
958 visninger | Oprettet:

aktiv dødshjælp mig og hunden {{forumTopicSubject}}

føj den er ved at være svær..

jeg har flere kroniske lidelser, og gigt i knæ og tæer, fået en hofte der driller ... stiv er apparatet også blevet .. men jeg får jo ikke en sprøjte, jeg spiser også fint og er glad når der kommer besøg... gåture er nogle dage gode, andre dage ikke til at komme igennem ..

Skotten Ipsen, 12 år: hun hører ikke så godt mere, men ellers er hun fra snude til hofter i fin stand, hun spiser og hun er så glad når børn og børnebørn kommer hjem, hun er glad når vi kommer hjem, hun vil gerne gå en meget lille tur .. men bare lidt længere gå-ture er svære nu, hendes hofter har det ikke godt og dyrlægerne siger jeg ikke kan gøre mere, hun får cartrophen hver 2. måned, Librella hver måned og dagligt ½-1 pille alt efter dagsform ..
Hvis hun går lidt for langt så tilter hun, og holder vi en pause ligger hun sig .. specielt er der ikke megen muskelkraft tilbage i højre side .. men den behandling hun får virker til at dække så hun ikke har ondt ... men hun skal jo så have sprøjten på et tidspunkt ..

FØJ hvor er det svært, Nova som vi kom af med i efteråret var syg, nyrene svigtede, mine andre har haft cancer ... det kan jeg forholde mig til ... men et par hofter .... jeg tager mig selv i (og nej men...) at ønske hun blev "syg" som i noget jeg kan sige "det der går ikke" ... men et par skide hofter ... kunne hun få hjul under bagkroppen så fungerede hun helt fint ...

og nåe ja, kattene på vejen skal stadig bare dø ... fuld reaktion ..

øv øv ... what to do , hvordan fanden tager man den beslutning ..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  aktiv dødshjælp mig og hunden
  • #1   19. aug 2023 Det er altid svært, og i sidste ende er det jo altid kun ejer der egentligt ved hvornår tid er.
    Men jeg prøver altid at stille mig selv 3 spørgsmål, når jeg er i tvivl.
    1. Synes jeg min hund har det liv han fortjener? giver dens hverdag mening?
    2. holder jeg igen for min eller hundens skyld? altså lever den, fordi jeg ikke kan sige farvel?
    3. hvis en anden kom til mig med en hund der havde samme problemer, men som jeg ikke kendte, ville jeg så tænke at det var tid, eller ville jeg tænke at den havde et godt liv?

    Jeg synes altid at det er svært at sammenligne med mennesker, for ja man kan sagtens være af ældre dato og have skavanker, men stadig ønske livet (nu har man vel heller ikke så mange valg, hvis man ikke gør en ende på det selv, og det er jo forhåbentligt ikke mange der har mod på når det kommer til stykket) men for det første kan mennesker kommunikere hvordan de har det, hvor det gør ondt, om behandling virker, hvad de vil og kan, og hvad de ikke vil/kan. Det kan hundene ikke på samme måde. Derudover er et menneskeliv og et hundeliv jo ret forskelligt. Et menneske kan jo sagtens have et godt og indholdsrigt liv, selvom man sidder i kørestol eller har nogle skavanker, hvor det er sværere for hunden, når den ikke længere kan være fysisk aktiv.

    Når det er sagt mener jeg bestemt ikke at man skal aflive en hund "bare" fordi den er gammel, måske ikke er så hurtig mere, ikke går så langt osv. Men den skal stadig have indhold, og selvfølgelig skal den ikke have ondt smiley


  • #2   19. aug 2023 Umiddelbart lyder det jo til at hun stadig har masser af livskvalitet. Der hører jo ofte skavanker med til at blive gammel.
    Hvornår nok er nok kan kun du beslutte evt i samråd med din dyrlæge., Og JA, den beslutning er så pokkers hård at tage. smiley
    En ting er sikkert, ingen lever evigt.


  • #3   19. aug 2023 har talt med dyrlægen, og han sagde at han pejlede efter fx går hunden stadig forrest bare af og til, det gør hun af og til når vi er på vej hjem, men det er sjældent, og helt sikkert ikke fordi hun mangler lysten, hun kan ikke ... hendes normale gang har altid været rask trav, og det er det let ikke mere ... for hvad, godt og vel ½ år siden kunne hun gå en times tid, nu hedder det helst kun 15 minutter, og når vi går tur og fx prøver at gå en anden vej for at gå lidt længere så strejker hun ..

  • #4   20. aug 2023 Hanne, sådan var det også til sidst med Anton, han havde (formentlig) knoglekræft på den ene skulder) og det var tydeligt, at han ikke kunne gå mere end lige rundt på de grønne områder omkring vores hus, og når han havde lavet det, han skulle ville han gerne hjem igen. Han brugte det meste af sin tid (de sidste par uger) på at sidde/ligge på terrassen og kigge ud over området. Han spiste fint, men gåturene ville/kunne han ikke mere.

    Det var ikke livskvalitet for en ellers aktiv hund som Anton, og derfor tog vi beslutningen. Det var tid.

    Den sidste morgen, han levede (han blev lagt til at sove hjemme hos hans dyrlæge, som er blevet vores venner og som han ofte blev passet hos, han var bedste venner med deres 2 hunde) var han glad og frisk, han kom løbende ind fra den sidste morgentur, glad og kæk. Han spiste en portion tatar (det fik han altid på sin fødselsdag) og kylling med stor appetit, og så satte vi ellers kursen hjem til dyrlægen. Han var SÅ glad for at komme hjem til dem, "legede" med deres hunde, så godt han nu kunne, men det var samtidig tydeligt, at det tog alle hans kræfter. Han havde en god sidste tid, og især den ene hund, som altid har været dybt "forelsket" i Anton lå ved siden af ham, da han sov ind - meget smukt og rørende. smiley

    Du kan bedst selv vurdere, hvad der er bedst for din hund, men for os var det ikke grund nok at holde ham i live, at han spiste og var legesyg on/off, for vi kunne se, hvor hårdt det var for ham bagefter, det var ikke værdigt, fordi sådan en hund var han ikke - han var normalt en meget energisk, glad, legesyg og nysgerrig hund -disse ting besad han stadig til det sidste, men kun i glimt og i mindre målestok.

    Kram til dig, fordi du står med denne beslutning. smiley


  • #6   20. aug 2023 Ja den er sgu ikke nem, og vores grænser er nok ikke ens for allesammen.

    Hvis jeg kan vælge... ikke altid man kan det... så vil jeg gerne have en værdig død. Altså kunne vælge et punkt i dyrets liv, hvor det hele ikke bare er elendighed. Måske svært at forklare, men jeg vil rigtigt gerne ikke vente til der hvor hund (eller andet dyr) er der, hvor livet bare sux. Ikke lissom med mennesker, hvor man bare kan stå og se det hele gå af helvede til, hvor ønsket om at bare få fred er altoverskyggende.
    Giver det mening?


  • #7   20. aug 2023 Hovsa, jeg ved hvad du mener, og jeg er helt med dig. Jeg synes hellere ikke at man skal vente til det allersidste, men hellere aflive lidt før, mens hunden stadig har det godt, og ikke trække det ud med alverdens medicin.


  • #9   20. aug 2023 Nemlig.
    Jeg har nok altid haft det sådan... men specielt efter at have overværet min mors kræftsygdom, og hvor forfærdeligt det var at være vidne til hendes smerter og ikke kunne give hende den fred som jeg VED hun ville have valgt - det var det gyseligste i verden, og det ønsker jeg ikke for nogen skabninger. Og når dyrene ikke kan vælge selv, så må vi med vores bedste samvittighed vælge hvornår vi synes de skal afsted.


  • CM
    CM Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 22 Emner: 40 Svar: 859
    #10   20. aug 2023 Hanne smiley

    Når dine tanker kredser omkring livskvaliteten for Ipsen, så er det fordi, du også kan se, at det ikke er helt godt mere smiley Når jeg læser dit skriv, så tænker jeg =

    Du skriver: ellers er hun fra snude til hofter i fin stand, hun spiser og hun er så glad når børn og børnebørn kommer hjem, hun er glad når vi kommer hjem, hun vil gerne gå en meget lille tur .. men bare lidt længere gå-ture er svære nu, hendes hofter har det ikke godt og dyrlægerne siger jeg ikke kan gøre mere.

    Hun kan ikke være fuld smertedækket for så ville hun ikke være påvirket af det. Dyrlægen siger, at du ikke kan gøre mere, men jeg hæfter mig ved, at du skriver hun, er muskelfattig i højre side. Har du været forbi en massør/osteopat med hende ? Når man har smerter, så spænder man, det gør vores hunde også og det giver smerter og træthed. En massør kan lindre for spændingerne og en osteopat kan afhjælpe hvis der sidder noget i klemme. Begge burde kunne give gymnastik program for, at få opbygget muskler. Måske hun kunne have glæde af waterwalk (?)

    Foder : Jeg ville overgå til minimal kulhydrat og give næsten udelukkende kødproteiner og proteinfedt. Kroppen bruger rigtig meget energi på at nedbryde kulhydraterne, så man minimere energiniveauet for kroppen ved, at ændre på fodringen.

    Jeg har næsten lige været der, hvor beslutningen skulle tages men med en langt yngre hund smiley Jeg kunne ikke give den, for ham den helt rigtige livskvalitet smiley Jeg er kendt for, at være "god" til at sige stop i tide og jeg har indprentet det til mine døtre, at man altid skal glemme egne følelser og kigge på dyrets livskvalitet. Det glemte jeg lidt i dette tilfælde smiley Lige indtil min yngste datter spurgte mig ;

    Skal han leve for "bare" , at blive gammel ? Eller skal han blive gammel fordi han har et godt liv ?

    Det satte tankerne i gang og gav mig et spark i den rigtige retning. Dyrlægen var enig i beslutningen og sagde ; Du har gjort hvad der for dig var muligt og han har fået tid nok (1,5 år). Du kan ikke sende ham videre til anden familie !

    Pøj pøj Hanne med at finde den helt rigtige beslutning for din hund, måske der er noget der kan gøres, måske det er tid. Din beslutning og den er bare aldrig nem smiley





  • #11   20. aug 2023 den dyrlæge hun er ved er kiropraktor, men kunne være jeg skulle give hende en massage..
    af foder får hun Wolfblut, hun tåler ikke kylling og fisk, så der er kun bestemte mærker jeg kan give hvor jeg er helt sikker på der ikke er det mindste bi-produkt med kylling ..

    med sund fra snude til hofte mener jeg at hun har for nyligt har fået taget blodprøver, og er lyttet igennem, det giver alderssvarende svar, ikke sygdom ..
    Mht til gigt ved jeg ikke om det er det samme hos hunde som med mennesker, jeg har selv gigt og selv de dage jeg ikke har ondt er jeg stiv og bevæger mig ikke som jeg gjorde før ..

    @ Skrigehunden .. puh, jeg ville bare sådan komme i tvivl hvis min hund har en god dag den dag det skulle være ... selvom man godt ved det er det bedste og mest værdige farvel ..


  • #12   20. aug 2023 Åh, Hanne, det er så hårdt at stå i smiley

    Det er kun dig selv, der ved hvornår det er tid smiley Og når man står med en ældre hund, som “bare” har skavanker, er det så svært. Men du kan mærke i maven, når det er rigtigt at give slip. Når bekymringerne overstiger glæden, og når de dårlige dage fylder mere i tankerne, end de gode.

    Mange, mange tanker til dig smiley


  • #13   20. aug 2023 Da jeg blev bekymret over Lucky sidste vinter, men ikke sådan rigtig kunne sætte en finger på det, bare se at noget ikke var helt godt. Begyndte jeg at fører dagbog, hvor jeg skrev hvad vi lavede, hvor langt vi gik, om han spiste som han skulle, om han var glad, om han var trist, om han ville træne osv.
    Og da jeg efter en måned kiggede tilbage (havde dyrlægen ind over hele perioden) kunne jeg se at han faktisk havde markant flere dårlige eller sådan neutrale dage end gode dage. Jeg ringede til dyrlægen for at få en tid til at snakke om hvorvidt det var tid. Heldigvis viste det sig at det var gigt, og samtidig at han ikke kunne tåle det smertestillende han var på (ikke gigtmedicin, men smertestillende for at se om det hjalp ham) så da han kom over på gigtmedicin og stoppede med det andet, blev han nærmest en anden hund fra den ene dag til den anden.
    Han havde stadig dage hvor han ikke gad at gå, men det har han altid haft en mening om om vinteren når det er koldt, men han var glad og aktiv indenfor. smiley

    Så kan bestemt anbefale at fører en lille journal dagligt i en periode, hvis man er i tvivl om hvordan hunden egentligt har det, for det giver et godt indblik og overblik, ellers føler jeg tit dagene flyder lidt sammen.


  • #14   20. aug 2023 Hanne, jeg forstår godt dine tanker, men selvom han havde en god morgen vidste vi jo, at det ikke ville vare ved og det var vigtigt for os, at han var glad til det sidste. smiley

  • #15   20. aug 2023 @My Little .... hvad var det medicin ?

  • #16   20. aug 2023 Lucky får Galliprant dagligt, (pilleform) og startede vi ham op på catrophen (staves det sådan?) for et par måneder siden, så han er lidt hjulpet til vinter, han får næste stik i november mener jeg. (vi startede op med 4 stik fordelt over 4 uger) Derudover fik han behandling hos en fys (Der kan lidt af hvert) 1-2 gange i måneden, ved behov 1 gang i ugen. I sommerhalvåret er det bare ved behov, der kan godt gå et par måneder eller 3, for når det er varmt har han ikke så mange problemer. smiley
    Så tilføjer jeg også lidt tilskud til hans foder til at støtte hans led, jeg ved dog ikke hvad der er bedst for ham endnu, for jeg har lidt problemer med at han ikke vil æde det.


  • #17   20. aug 2023 Vi prøvede forresten først den indsprøjtning de skal have 1 gang i måneden, men jeg syntes ikke at den havde den ønskede effekt. Men vi tog ham af efter første måned, fordi han netop bare var en skygge af sig selv og jeg skulle se fremgang NU!, så det ville muligvis have gjort en forskel, hvis vi havde givet det en måned mere.
    Nu fungere galliprant rigtig godt for ham, så vi vil ikke prøve at skifte igen, medmindre det vender.


  • #18   22. aug 2023 Jeg går nok længere end mange andre ville gøre.
    Min dreng er 14 og kender bestemt de tanker du har Hanne.
    Det er hele tiden en vurdering af livskvalitet.

    I december tog han et ordentlig dyk ift. hans gigt.
    Det første store dyk han har tager i de 4 år han har haft spondylose. Librella har gjort en stor forskel for ham.

    Men når min dreng ikke længere viser glæde ved at lave ting med mig og har en gnist i øjnene, så er det ved at være tid til at overveje hvad der skal gøres.
    Jeg vil ikke være hende der slæber hendes hund rundt på en gåtur.

    Pt afprøver vi akupunktur.
    Vi ser dyrlægen til behandling mindst en gang om måneden, så hun er med på sidelinjen.

    Men vores bunke med skavanker bliver større.
    F.eks har han nogle knuder som jeg har valgt ikke at få undersøgt. Stik imod hvordan jeg normalt er.

    Har du prøvet at supplere Librella med andet smertestillende?
    Diesel får Librella og Galliprant. Har han er dårlig dag suppleret vi med Panodil.
    Laser gør også noget godt for hans spondylose.


  • #20   22. aug 2023 @ KJ ... hun får en ½-1 smerstillende pille dagligt (kan ikke lige huske navnet)

    Kan laser måske gøre noget for musklerne så de aflaster ...

    Altså man bliver rundtforvirret ... her til morgen dansede hun efter sin mad ..
    Har så lige gået med hende en mikro tur, jubii til start tog hun front, MEN ½ vejs mødte vi nogen jeg snakkede med, der lagde hun sig ned, og havde svært ved at komme i gang .. da vi kom hjem drak hun en del, og lagde sig lige ved siden af vandskålen en 10 minutters tid til hun så "orkede" at flytte sig til et af yndlingsstederne ...

    så det er virkelig op og ned ...


  • #21   22. aug 2023 Hanne jeg ville bestemt give laser og anden behandling (fys eller massør ) en chance. Lucky var til behandling i sidste uge, hos en der laver lidt af hvert, og hun både rettede ham, gav ham massage og laser, og på ham kan man tydeligt se forskel. men hans problem er jo så også primært ryg og knæ, og ikke i hoften, men tænker da stadig at der er noget at hente smiley


Kommentér på:
aktiv dødshjælp mig og hunden

Annonce