{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
576 visninger | Oprettet:

Hvor går grænsen? {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg læst en tråd om en gammel hund, der muligvis er ved at dø.
Flere udtrykker forargelse over at den ikke er tilset af en dyrlæge, hvilket jeg kun kan tilslutte mig, men hvad er forskellen?
Jeg mener her at mennesker fødes og dør ... det ved vi med sikkerhed... det gør dyr da også.
Skal man lade dem dø naturligt eller skal vi aflive dem inden?... er det aktiv dødshjælp?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvor går grænsen?
  • #1   6. nov 2006 tja vil mene a hvis en hund lider og man ik kan hjælpe den så ska man hjælpe den til fred (syntes næsten a man skylder den det ik?? )
    men hvis den er sund og rask så er der jo ingen grund til a gøre det før den selv siger stop..
    har altid sagt a den dag min lille dreng ik kan spise selv og ik kan gøre de ting som han elsker er det nok på tide a give ham et sidste farvel


  • #2   6. nov 2006 enig med StinE

    samme årsag til at jeg er organgdonor og alle i min familie ved de skal slukke hvis det en dag kommer så vidt.

    står jo selv med hund i smerter og på piller, og venter på en røgten af den, så måske er det mig der om et par dage skal tage den beslutning


  • #3   6. nov 2006 Hej

    Jeg vil helt bestemt vælge det bedste for hunden at få fred. Hvorfor? En af mine nu afdøde Chihuahua hanner, blev knap 15 år. Han døde af hjertestop hos lægen, da han ville klippe klør på den. Den var gammel og dårlig, og den burde ikke have været af dage på den måde. Det har jeg da haft det skidt over siden.

    Den anden han jeg havde samtidig blev også knap 15. Der valgte jeg at give ham fred fordi lungerne og hjertet ikke kunne mere. Skulle jeg have ventet til han var død af udmattelse - nej det hverken kunne eller ville jeg ikke.

    Jeg synes vi er så heldige, at vi kan give vores kæreste eje fred når den har allermest brug for det. Tænk på hvor nedværdigende det må være for hunden at være i det - den kan ikke selv sige til når det skal være slut - det er jo af kærlighed man vælger den løsning, og af egoisme at man lader hunden leve for længe. Det har jeg ikke hjerte mere til at gøre - det ved jeg med sikkerhed.

    Den der elsker kan også klare at tage afsked - det er værdigt både for hunden og for mennesket.

    Hilsen Gitte

    PS: Det letter utrolig meget bagefter at skrive et afskedsbrev, hvori man udøser al sin kærlighed og taknemmelighed over at have været så heldig at få lov at elske den, og den kærlighed vil fortsætte efter hunden ikke er mere.


  • #4   6. nov 2006 Vodka

  • #5   6. nov 2006 Jeg har aldrig stået med det valg - men må indrømme at jeg er glad for at min gamle hund Ronja døde naturligt, dog ikke at jeg skulle se det ske.

    Jeg synes det er helt ok at aflive dyr, der er syge og at de ikke skal leve resten af deres tid med smerter.


  • #6   6. nov 2006 jeg valgte at give min elskede øjesten fred i januar, min elskede kat gennem 7 år

    han havde en mislyd på hjertet og begyndende nyresvigt

    han havde tabt sig meget, og havde konstant diarre, jeg valgte at give ham fred mens han stadig havde livsmodet og var glad og røreligt, og kun fordi han havde den diarre


  • #7   6. nov 2006 jeg ved det ikke

    han er hos Besse, og hun har konstateret at han er fyldt med smerter, han har nu været på smertestilende i 3 dage og er blevet en anden hund, fordi han ikke kører sig selv op konstant for at frigive endorfiner

    han skal havde taget røgten af hofter og ryg, og så tager vi den derfra


  • #8   6. nov 2006 ja det er pisse hårdt bare at sidde her og vente på besked om sin guldklump

    men ved Besse passer godt på ham for mig


  • #9   6. nov 2006 Stine M: Ja det var trist med hende, men det er snart 2 år siden, så det er slet ikke så svært mere. Dengang havde jeg det godtnok meget dårligt med det. Håber dog stadig ikke at skulle opleve en hund dø endnu engang.

  • #10   6. nov 2006 uuh haaa
    læste den osse lige

    fyy for pyyffer Tinna en omgang at opleve

    fik det lidt sådan da min telefon engang ringede og en grædende pige fortalte mig at hun desværre lige havde kørt min kat over, og ganske rigtig, ude på vejen holdt hende og hendes mor, og min smukke pige lå i vejkanten

    pige brød fuldstændig sammen da hun så mig, men hvor er jeg glad for at hun tog sig tid til at stoppe, stige ud, tage halsbånd og ringe og endda blive der til jeg kom

    må osse hellere vække Tabu og komme ud og tisse af, og så i seng


Kommentér på:
Hvor går grænsen?

Annonce