{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.565 visninger | Oprettet:

Jo roligere .... {{forumTopicSubject}}

... jo ... hvad, bedre?

Jeg har her i den sidste tid herinde ofte stødt på folk, der skriver at deres hund er "helt vild" og "så det er klart, at man ikke kan lære den at komme ved synet af vildt".

Jeg er selv indehaver af en "helt vild" hund - og kan fortælle at ... det passer ganske enkelt ikke, hvis det er kriteriet for om den kan lære at stoppe en jagt, eller ikke kan.

Det er i og for sig ikke pointen lige her - pointen er, at jo flere der enes om, at "sådan er det" - jo :

1. Kedeligere hunde bliver avlet, også inde for de racer er er "vilde" - for folket vil have nemme hunde - og de kan jo høre, at bare de ikke er så "vilde" så er tingene langt nemmere.
2. En masse hunde vil blive holdt i snor, for de er jo "vilde" - og sådan nogle kan man ikke lære et sikkert indkald.

Hvem var det der sagde - "fortæller man en løgn tilstrækkeligt mange gange, bliver den tilsidst til en sandhed" (Jeg mener i grunden det var en eller anden naziting under 2. verdenskrig - men vedkommende havde / har ihvertfald ret).

Er jeg den eneste, der ser en lidt uheldig udvikling lige her?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jo roligere ....
  • #2   16. dec 2018 Nu har jeg ikke de vildeste hunde i verden.
    Men Melanie er ret aktiv, og det er en del af hendes charme.
    Jeg fejler til tider, fordi hun i perioder ikke bliver aktiveret nok. Men det er ikke Melanies skyld, det er udelukkende min fejl.
    Og ja, hun giver grå hår, af og til! Men jeg ville da ikke ønske hun var anderledes...


  • #3   16. dec 2018 Jeg er lidt i tvivl om, hvad du konkret problematiserer i dit emne, men tænker det er hen ad den her med, at hunderacer sådan generelt bliver avlet "roligere"/mere omgængelige?

    I så fald er jeg da enig med dig i, at det er ærgerligt, at racerne bliver "kedelige", men på den anden side så er racerne oprindeligt lavet til at passe ind i menneskers liv og løse nogle opgaver. Nu er opgaverne måske i det store hele forsvundet for langt de fleste, og så må racerne jo igen tilpasse sig, så de passer ind i de liv, nuværende generationer har. Folks liv har jo i den grad ændret sig, og dermed de behov, man har i en hund. Jeg synes forholdsvist ofte vi herinde ser folk, der søger noget, som der umiddelbart ikke kan opfyldes af én eneste race, på trods af den enorme mængde adspredthed, der er i racerne. Det er da tankevækkende.
    Én af de racer, der oftest anbefales herinde, er eurasier, som jo netop er en ny race, der blev lavet målrettet, fordi grundlæggeren ikke følte, der var noget tilsvarende ligeså funktionelt ift. hvad vedkommende så som vigtigt i en hund.
    Det andet, at krampagtigt fastholde nogle egenskaber, som der ikke egentlig er behov for, og som måske endda giver hunden nogle problemer i det liv den vil få, virker for mig mindre smart.

    Og det betyder jo ikke, at jeg mener, at samtlige racer skal være ens, men der må jo nødvendigvis ske en udvikling i racerne, så de fungerer i de liv, de sælges til, sådan har det jo altid været smiley


  • #4   16. dec 2018 Jeg er også usikker på om du problematiserer al snakken omkring "rolighed" eller omkring jagt/gå løs.

    Men jeg er i hvert fald flere gange stødt på folk der mener at deres unghund er "så dejlig rolig" eller den velkendte med ejere der klager over en "vild hvalp". Jo roligere jo bedre.... eller måske ikke smiley Det er trist, at apatiske hunde bliver normaliseret. For de er jo nemme og rolige og kræver ikke den store indsats.


  • #6   16. dec 2018 meget enig... Jeg har faktisk før jeg så emnet svaret på det i en anden tråd..... min er mega tosset synes mange uden tvivl.... men det er jo det der gør ham god i træningen.... Jeg kan ikke få alt.... heldigvis er slukknappen god... men ja han er lidt grænse neurotisk til tider.... fx tror jeg ikke den hund har tre gangarter men kun to gear.... sove eller løbe...

    Den slags synes jeg ikke man skal avle ud af en given race. Der er mange racer at vælge imellem og jeg er stor tilhænger af at bevare egenskaber

    en bc der ikke kan hyrde er fx ikke rigtig relevant som jeg ser det. på samme måde med mange andre racer. måske de bruges anderledes men derfor kan egenskaber godt bevares....

    for mig er en race det den gør,ikke hvordan den ser ud. ellers er det jo bare endnu en sort, hvid, brun, plettet..... hund

    men uha det kan være farligt at sige...

    Jeg har kolleger i rådgiververden der ser stress over alt. Det mener jeg er en skadelig udvikling. apati er uhelbredeligt....

    kommer jeg til en stresset hund så sætter jeg altid ejeren i gang med at lave mere fysisk og mentalt plus lege med hunden. Jeg har aldrig brugt at træne ro. men det er udbredt... ro mener jeg en hund selv finder med mindre der er en klar årsag fx smerter, genetik...

    enkelte individer passer ikke på den tese, men 90 % gør, er min erfaring.

    og hvis der var mere fokus på egenskaber i avlen ville vi nok se mindre stress for en arbejdshund der ikke kan finde ro og har en slukknap genetik er egentlig ret ubrugelig.


  • #8   16. dec 2018 Trine det er nemlig interessant med collie. når jeg viser interesse for den kalder de fleste den en gammel kone hund.... men der er linjer som er rigtig interessante

  • #12   16. dec 2018 er mod det samme som belastningsgrad? kan nogle af jer svare på det?

    undskyld sidespring smiley


  • #13   16. dec 2018 Jeg er vild med turbohunde! smiley Synes det er langt federe (Og nemmere) at arbejde med end sådan en halvslatten pelsbold hvor man nærmest skal hoppe og danse for at få vuf i gang..

    "Vildbasserne" på træningspladsen er klart mine yndlingsvovser, og ærgrer mig sådan når deres førere bevidst dæmper dem i stedet for at udnytte den power i træningen.. -.-'


  • #14   16. dec 2018 I bund og grund handler al den dæmpen vel om at folk anskaffer sig en hund med et større potentiale end de kan magte?

    og så er det kommet på mode.... nogle steder.


  • #16   16. dec 2018 Tak:) det er svært nogle gange fordi ting ikke altid kaldes det samme i de forskellige discipliner

  • #17   16. dec 2018 Jeg er lidt i tvivl om, hvad du konkret problematiserer i dit emne, men tænker det er hen ad den her med, at hunderacer sådan generelt bliver avlet "roligere"/mere omgængelige?


    Nej, det var nu grunden ikke "hovedproblemet" smiley

    Jeg var mere ude i, at hvis vi allesammen enes om, at en hund der er "vild" bare ikke kan lære et sikkert indkald - jamen så bliver det jo bare sådan.
    Jeg kan læse at racer, der er betydeligt mindre "vilde" end min race, ikke kan lære et indkald - fordi de er vilde - og så tænker jeg jo bare mit - for det passer ganske enkelt ikke !
    At en "vild" hund skulle have større problemer med at lære et sikkert indkald end en "ikke-vild"? nope.
    Med mindre vi naturligvis er helt ude i totalt apati - eller ekstrem usikkerhed - for sådan et kræ løber nok ikke ret langt?

    Nej, min pointe er, at jo mere vi enes om at "vilde hunde kan ikke gå løs" - jo mere blåstempler vi det og imo går det ud over hundene.

    Jeg er ret overbevist om, at det der er humlen her er, at en masse hundeejere ikke evner / ikke vil, lære deres hunde det der indkald.
    Hvorfor kan man jo gisne om.
    "Jeg vil ikke bruge den tid det tager at træne det - det er alt for besværligt"
    "Jeg vil ikke være så hård ved min hund"

    Begge dele er jo op til den enkelte - men det gør det så bare ikke til en sandhed, at "vilde" hunde ikke kan lære et sikkert indkald, blot pga de er "vilde".

    Mht avl - jeg er efterhånden nået derhen at jeg er p... ligeglad - hold snitterne fra min race, så tror jeg at jeg nøjes med at være glad over det.
    At jeg ser andre racer, der bliver skamavlede .. tja, der er ting, der er værre.

    Så nej, ingen skjult agenda eller "avl med omtanke og bevar egenskaber" - blot en "træthed" over, at folk ikke kan kalde tingene ved deres rette navn smiley


  • #19   16. dec 2018 Trine

    Jeg benytter ikke det udtryk selv om en hund - jeg kan blot læse, at det er et, der bliver flittigt brugt herinde, når folk taler om deres hunde.
    Jeg tænker at det betyder det modsatte af "rolig"?


  • #20   16. dec 2018 Jeg elsker vores hundes energi, gåpåmod og lyst til livet... jeg er dog blevet spurgt mange gange efter, hvordan jeg dog orker sådan to vilde hvalpe, hvilket jeg tit ikke har forstået. Jeg synes ikke, at de er vilde, de har tværtimod bare vildt meget lyst til at være igang og bruge deres hoveder og kroppe. Og når vi har gjort det, så putter de jo i sofaen og lader op til næste omgang smiley
    Ved ikke hvorfor det er blevet så "trendy" at hunde skal være sofakartofler 24/7 og ikke gide noget som helst, helt fra at de er helt små hvalpe. Det er trist.


    Tilføjer lige, at i forhold til at være vild i forhold til indkald, så er det noget vores Whippets har mestret, og den sidder der bare nu - også selvom jeg synes at jeg hører, at de er helt vilde og ikke til at lære det. Det har dælme krævet tålmodighed til tider, men så umuligt var det altså heller ikke.


  • #22   16. dec 2018 Jeg synes egentlig ikke jeg fornylig er stødt på, at alle folk samstemmigt bliver enige om, at "vilde hunde kan ikke lære indkald" ? Er det i den igangværende tråd om jagt og indkald, du mener dette sker? Eller overser jeg bare fuldkommen et eller andet? smiley

    For ellers er jeg da helt enig med dig.


  • #26   16. dec 2018 ……. og så er der alle dem der bruger " det er en jagthund, så den kan ikke gå løs"
    Gad vide, hvordan jægerne takler det problem når de er på jagt ?


  • #27   16. dec 2018 sjovt at læse om vilde hunde.... jeg har "seks slatne pelsbolde" elsker deres fine sind højt!
    nr syv er lab. blanding og trods sine 13 år fint aktiv.


  • #28   16. dec 2018 Mine unge whipper er vilde og ind imellem udenfor pædagogisk rækkevidde, jeg elsker det og kunne slet ikke forestille mig det anderledes smiley

    Det er jo den vildskab (egentlig vil jeg hellere kalde det livsglæde) , der gør, at de vil lege og at det til trods for, at samarbejde ikke lige er noget, der ligger til højrebenet for racen, er muligt ret enkelt at lære dem de bassale ting, her iblandt indkald.

    Det er jo netop deres livsglæde og jagtinstinkt som gør det muligt at bruge leg som et stærkt belønningsredskab og også til at knytte bånd.

    I teenagetiden er det ofte nødvendigt at være meget konsekvent og nogle vil sige hård, hvis indkaldet skal fungere, men jeg vil hellere to eller tre gange slæbe hunden tilbage til udgangspunktet for indkaldet end at skulle bruge krudt på at træne det hele hundens levetid og måske alligevel ikke stole på det virker.

    Den glæde mine hunde har ved at løbe løs kan intet andet erstatte.


    Og så elsker jeg at Ghini på 8½ stadig er vild og legesyg indimellem, hvem kan stå få den her opfordring, selv om den typisk kommer sen aften, når resten af huset er gået til ro og sengen kalder smiley


    profilbillede
  • #29   16. dec 2018 Altså mine hunde er langt fra vilde - hverken i type eller sind eller aktivitetsniveau.
    De kan da stadig ikke deres indkald.

    Hvad kan man så drage af den sammenhæng.


    profilbillede
  • #30   16. dec 2018 #17
    Aha! Jamen det er jeg enig i!

    Jeg har egentlig tænkt, at det vel ofte er de "ikke-vilde", som er sværest at lære at gå løs - de er vel relativt svære at finde en form for belønning, der trumfer alt, så de vælger ejer fremfor jagten? Her tror jeg hunde, der har en høj tænding, fx tænder på legetøj måske er nemmere at skabe den relation med ejer og forventning hos hunden til at den fravælger jagten.

    Jeg ved det ikke, men det var en tanke, jeg fik her i eftermiddag..


  • #32   16. dec 2018 #30

    Slet ikke nogen dum tanke.

    Jeg tror så bare ikke, at en hare i løb / en råbuk i spring kan overmatches for en jagtivrig hund?
    Jeg ved, at de af mine hunde, jeg har kunne kalde af når de først var røget afsted, ikke "valgte mig til" eller noget eventuelt legetøj jeg måtte have haft i hånden - de vidste slet og ret at "det der, det dør man af".



  • #35   16. dec 2018 #33

    Det er meget indviduelt fra hund til hund jo smiley

    Hvordan er det "man" siger "I made him an offer, he couldn´t refuse" smiley


  • #36   16. dec 2018 Isabelle - nej nej det kan ikke passe da...

  • #39   16. dec 2018 Jeg har kun hørt det ved husky og basenji. Jeg kender dog folk med de racer der kan gå løse men jeg har aldrig trænet dem selv så jeg aner ikke hvad det kræver.

    min kareler mix gik fint løs men jeg vedligeholde det livet igennem. Han var halv bc men det slog slet ikke igennem.

    generelt...jo mere end hund øver sig på jagt, jo bedre bliver den til det. Det er selvbelønnende jo


  • #41   16. dec 2018 canmax yorkie er fx en hund med rigtig meget intens samarbejdende leg i hvis den får lov. Jeg har trænet et par stykker og de har mere drift end min smiley skøn hund

    kommer i tanke om at min vens tjekker heller aldrig går løs.... Han siger de stikker. igen har jeg ingen direkte erfaring med at arbejde med racen


  • #44   16. dec 2018 Nope det er ulveversionen han har smiley

  • #45   16. dec 2018 Jeg savner eddemame at kunne gå løs med Sam!

    Den frihed han havde før, var lige ham, og det er godt nok ikke det samme at være i en 10 meter line..

    Sam har altid opholdt sig langt væk fra mig, når han var løs, helt fra hvalp af, han er gerne mindst 200-500 meter væk fra hvor jeg er, men kom så snart indkald lød, ligeså snart han fik en fri kommando igen var han ude på samme store afstand.

    Da han rundede et år, begyndte det at blive interessant at stikke af, ignorer indkald og tjekke omgivelserne ud på egen hånd, det duer sgu ikke..

    Jeg har ham kun løs nu, i indhegninger vi lejer, så jeg ved han ikke kan udforske på egen hånd, jeg stoler slet ikke nok på at han vil komme på hvert et indkald mere, så han må undvære og være løs på alle vores turer.

    Det er lykkedes ham at jage flere rådyr og en hare 4 gange og får han bare fært af vildt nu, ser fugle, et rådyr eller en kat ude på marken, så lukker han helt ned, der er intet jeg kan tilbyde som er mere værdigfuldt for ham...

    Jeg tænker den eneste måde jeg kan træne et nogenlunde stabilt indkald vedrørende vildt, er hvis vi træner det over en lang periode hos en vildt farmer og kaningård, men spørgsmålet er så om indkald vil virke i alle omgivelser, eller kun der hvor vi har trænet det intensivt?

    Det der chok effekt lyder ret interessant, men mon det er for voldsomt for en ridgeback, der lukker helt ned for "hårdhed", han er meget følsom.


  • #48   16. dec 2018 Hvor blev svar nummer 47 af, er det slettet igen? smiley

    Jeg fik notifikation om at der var et nyt svar, men når jeg så kommer ind på siden er det væk? smiley


  • #49   16. dec 2018 De to gange Coco er løbet efter vildt (hare og dådyr) har jeg også brugt en slags chok-effekt, jeg har råbt - vredt og ualmindeligt højt - på hende, og så er hun stoppet op og kommet.
    Helt ærligt, jeg tror ikke det har noget med chok at gøre. Det har noget at gøre med at nå ind forbi jagtlysten og ind i hovedet på hunden, for at den overhovedet lytter;)

    Matilde K:
    Er din ridgeback ikke ret speciel? De ridgebacks jeg har kendt, har været nervefaste, besindige hunde, som på ingen måde tog skade af at få tingene at vide med store bogstaver, hvis nødvendigt.

    Ift at træne antijagt: jeg begyndte da Coco var et år. Som ny hundeejer havde jeg i den grad klokket i det, opildnet hende til at jage som hvalp, og da hun var 1 år trissede hun ud foran en bil imens jeg stod 6m væk og råbte som aldrig før - INTET hørte hun efter.
    Jeg anvendte hende der DKK damens metode, hvor hunden (i snor) skal fravælge byttet og belønnes herefter. Det er MEGET langsommelig process. Der gik et år inden jeg så fremskridt overhovedet. Og da hun var "afvænnet" duer (som i Kbh var det absolut nemmeste at træne på), kunne jeg så gå videre med måger, krager, spurve, etc. Hver enkelt type dyr har skullet indlæres, og derfor er hun også fuldstændig umulig på fx egern, for hvordan får man lige et egern til at sidde stille på jorden, imens man venter på at hunden fravælger det? smiley


  • #51   16. dec 2018 Jeg tror nu ikke han er så speciel igen, jeg synes han er meget nervefast, men hvis jeg ville gå og anvende "hårdhed" så ville han bare ende med at lukke af og vælge mig fra, det pis gider han ikke.

    Men jeg har da i andre situationer kunne stoppe ham i en adfærd ved at brøle meget hårdt NEJ eller ARH, det har han da ikke taget skade af, er det så chok effekt?
    jeg har en gang også måtte slå ham på baglåret for at stoppe ham, forbi han hev mig al helvedes til, der fattede han også det var et no go.
    Han har da i hvert fald skyndt sig og "rette ind" og haft en attitude på der sagde "Shit der blev hun godt nok vred, det gør jeg aldrig igen"..

    I indkalds situationer, virker det bare ikke at brøle af ham, hvad skal der så til, så han lærer at det der gør man aldrig igen, et seriøst ubehag?


  • #52   17. dec 2018 Nå ok:) For mig lød det som om han slet ikke kunne tåle et nej nærmest smiley Og det lyder bare meget fjernt fra de ridgebacks jeg har kendt, som har været nogle meget hårdføre - meget "løvehund":)

  • #53   17. dec 2018 Slet ikke, han tåler skam et bestemt nej, og det der med at være konsekvent og vide hvor grænserne altid går, har haft en positiv effekt på ham.

  • #54   17. dec 2018 Som jeg skrev lidt længere oppe - en korrektion skal ALTID afpasses efter HUNDEN !!!

    Så lidt som muligt, så meget som der skal til

    det der med at være konsekvent og vide hvor grænserne altid går, har haft en positiv effekt på ham.

    - som det har på alle hunde smiley


  • #55   17. dec 2018 Jeg synes især at det er punkt 1 i startindlægget, der er helt vildt problematisk
    " 1. Kedeligere hunde bliver avlet, også inde for de racer er er "vilde" - for folket vil have nemme hunde - og de kan jo høre, at bare de ikke er så "vilde" så er tingene langt nemmere. " Det SÅ beskæmmende når man avler 'rolige og kedelige' hunde i racer der skal have noget drive og turbo smiley smiley smiley smiley Jeg har en race der er blevet kaldt 'brugshundenes ferrari'. Dem med den store motor er der godt langt imellem nu smiley Men - bevares kønne er de da. Det kan jeg så bare ikke bruge til ret meget når jeg skal bruge en hund der kan blive utrætteligt ved med at løbe i eftersøgningen og bagefter gå et langt spor og stadig have dampen oppe til at se topmotiveret ud til en gang stuedressur.
    Og jo, man kan godt lære de 'vilde hunde' at lystre. Men det kræver en indsats og man kan ikke kikse og klikke sig til alt. Jeg har selv et lille issue med noget jagt og min 'vilde' hund. Jeg har selv manglet motivationen til at få gjort noget ved det for længe siden og det jeg indtil nu har valgt at prøve var at få hende til at vælge cykler fra og my til - glem det. Nu er jeg så pinedød NØDT til at få det stoppet ellers kan jeg ganske enkelt ikke tage damen med i byen til A-konkurrencer næste år. Og ja, det er ved at lære hende at 'det dør man altså af'. Havde en 'sceance' med det i fredags. Hun fik en ordentlig 'røvtur' ved den første cyklist. Da den anden cyklist kom satte damen sig sørme pænt ned og nøjedes med at kigge interesseret mens den passerede og kom pænt hen til mig da jeg kaldte på hende. Jeg kan kun ærgre mig over at jeg ikke gjorde det for flere år siden smiley


  • #56   17. dec 2018 Vild... den er edderbukme svær - jeg er sikker på at det er noget, vi oplever aldeles forskelligt og i øvrigt er et udtryk for utallige forskellige ting....

    "Man" har altid sagt at en beagle ikke kan gå løs. Stor drift på sporsøg, meget lidt førefølsomhed og stor selvstændighed - kombinationen fra helvede, når det kommer til indkald.
    I virkeligheden en rigtig kedelig kombi for en arbejdshund - begrænsende for hunden og besværligt for ejeren.

    Spørgsmålet er, om det ikke også kan være en sovepude?

    Nå men - vild hund og indkald - jeg ser ikke sammenhængen.
    Indkaldstræning handler jo som alt andet at gøre det, der skal til.

    Og så er det op til os alle hver især om vi vil gøre det eller leve med det...


  • #57   17. dec 2018 "Spørgsmålet er, om det ikke også kan være en sovepude?" - Jo, det kan det da helt sikkert. Jeg er jo også 'terriermenneske'. Det er helt normalt at få at vide af fx sin opdrætter at 'den kommer du aldrig til at kunne have løs' = så prøver folk selvfølgelig ikke engang om de nu kan lære den at gå løs. Af alle mine terriers jeg har haft gennem livet er det kun en enkelt der var lidt 'risky' at slippe løs. De andre har haft OK indkald.

  • #58   17. dec 2018 Den "tykke" havde et godt indkald ift alt - bortset fra andre hunde. Hun var alt andet end vild.
    Den rødhårede har et absolut tvivlsomt indkald ift alt - derfor er hans frihed indtil videre begrænset til en radius 20m(flagsnor) fra undertegnede. Han er vild.
    Det var lige min beskedne statistik vurderet ud fra min opfattelse af 'vild' smiley


  • #59   17. dec 2018 Hvis du nu kigger den rødhårede i øret så står der lige pt et lille skilt derinde med 'vacant og ugenert førstesal til leje'. Der flytter med rimelig stor sansynlighed nogen ind deroppe i løbet af de næste to år smiley Lige pt er det helt normalt at reaktionen på et signal fra dig er komplet udforudsigeligt smiley De er li'som ikke rigtigt programmeret færdige og man har lidt en betaversion i et par år.

  • #61   17. dec 2018 Mette
    Man skulle tro, at du kendte Conor. Beskrivelsen er nærmest perfekt, så nu trøster jeg mig med, at det er din forudsigelse nok også. Han er en god hund, og han skal nok blive en (mere) normal hund - en gang smiley


  • #62   17. dec 2018 Jeg har en mistanke om at Conor og Clinton godt kunne have været brødre smiley

  • #63   17. dec 2018 Ja, sikkert. Vi kan nok ikke en gang holde et "familietræf" uden, de kommer op at slås.
    #bonderøvetilhalbal


  • #64   17. dec 2018 Jeg synes faktisk at med de hunde jeg har valgt at have (BC af arbejdslinjer) så har jeg pligt til at lære dem at kunne komme uanset omstændighederne, så de kan gå løs. Det er i mine øjne ikke et godt liv for en border collie som mine, hvis den ikke kan gå løs. Det er også noget jeg snakker med mine hvalpekøbere om.
    Selvfølgelig belønner jeg hvalpen for at komme i indkaldet (det starter jeg med når hvalpene er 5 uger), men med mine egne så er jeg heller ikke ked af at korrigere dem. Jeg ved at en rigtig korrektion på det rigtige tidspunkt potentielt kan afgøre at min hund kan løbe løs de næste mange år fremover.


  • #66   17. dec 2018 Isabelle - jeg tror i hvert tilfælde der er racer, der kan trives med et liv i snor bedre end andre. Eller måske trives med begrænset frihed (som eks. at kunne være løs på særlige områder indiemellem). Mine er løse hver eneste dag og det er min oplevelse at det giver en markant højere livskvalitet, end hvis de skal leve i snor.


  • #68   17. dec 2018 Spotting, må jeg spørge til hvordan du korrigere ?
    Jeg ville helt sikkert kunne lære noget der


  • #71   17. dec 2018 #67

    Corsoerne nød at være løse - så kunne de løbe lidt rundt og snuse og så´n .... mallerne SKAL være løse - hvis man er i tvivl, så prøv at hægt snoren af, og se hvad der sker.

    Helt enig, Spotting - der er bestemt forskel på racer og nogle har bare et større behov for besægelsesfrihed end andre.


  • #72   17. dec 2018 Men altså ikke en tur igennem byen fx. Det tør jeg simpelthen ikke. Måske er det synd for min hund, men jeg har bare ikke nerver til det.

    Så er der også det, der hedder hensynet til andre mennesker smiley


  • #74   17. dec 2018 Jeg har nu heller aldrig haft Sam løs igennem byen, her skal han ikke rende 400 meter foran mig, men gå ved siden af mig, det er bare nemmest med snor på.

    Tilgengæld var han altid løs i skove, på strande og de 4 marker vi har til rådighed.


  • #76   17. dec 2018 Vi har mange store hundeskove heroppe i Nordsjælland smiley

  • #78   17. dec 2018 Jeg vil så heller ikke gå i hundeskove med ham mere, han kan ikke med alle hanhunde, så det ville være dumt hvis nu det skulle ske vi rendte på en hanhund der ikke kunne kaldes ind..

  • #80   17. dec 2018 'den kommer du aldrig til at kunne have løs' = så prøver folk selvfølgelig ikke engang om de nu kan lære den at gå løs.

    Spot SÅ meget on smiley

    Jeg er glad for, at jeg ikke lyttede til alle de gamle forstokkede om hvordan man får en hund klar til DM ihvertfald - det betaler sig som regel at være lidt innovativ ....


  • #82   17. dec 2018 Det er de nemlig, jeg har meget ofte kunne gå en times tur i en af skovene uden at møde andre hunde og hvis vi gjorde blev begge straks kaldt ind og i snor, så man kunne passere hinanden uden hilseri osv.



  • #84   17. dec 2018 #81

    De sagde så meget sludder - en af de ting jeg husker man sagde, dengang jeg startede i 90 var, at "først så smadrer du den fuldstændig og så bygger du den op igen" .... jooo ....


  • #86   17. dec 2018 Voldspsykopaterne har jeg altid styret langt uden om ...

  • #91   17. dec 2018 #68 jeg gør flere forskellige ting. Jeg sørger for det første for at belønne min hund hos mig, hver gang vi passerer mennesker/hunde/cyklister osv. Så hunden fra starten lærer, at den aldrig skal tage kontakt på gåturen. Derudover prøver jeg at lave et setup, hvor jeg kan tage hundehvalpen på fersk gerning. Mine forældre har høns og fasaner, så dem bruger jeg tit. I samme sekund hundehvalpen tænker på at sætte efter dyrene, så får den en skideballe og bliver hentet. Jeg har aldrig skullet gøre det mere end 2 gange.
    Det kan virke upædagogisk, men til gengæld betyder det at mine hunde kan få enormt stor frihed resten af livet.
    Jeg har mulighed for at gå løs med dem i store skovområder, men naturligvis kun hvis de aldrig løber efter vildt.


  • #93   17. dec 2018 #84: "De sagde så meget sludder - en af de ting jeg husker man sagde, dengang jeg startede i 90 var, at "først så smadrer du den fuldstændig og så bygger du den op igen" .... jooo .... "

    Interessant, en af mine venner fik præcis det samme at vide af en gammel schæfermand engang i midten af 80'erne, da hun startede i PH med sin briard.

    Jeg kan huske vi snakkede om, at det da forhåbentlig var en enlig svale, men noget kunne tyde på, at det ikke var.


  • #94   17. dec 2018 Jeg er da helt med på, at nogen racer har større behov for at kunne løbe frit end andre, men jeg tror ikke, at der er nogen hunde, der ikke får forhøjet livskvalitet af at få snoren af og frihed til bevæge sig som de vil.



  • #95   17. dec 2018 Emma, der er vel heller ingen, der skriver, at de slipper deres hunde løs på en tur gennem byen. smiley
    Jeg synes ikke, jeg ser mange løse hunde i byen eller på gader og stræder, så mon ikke de fleste opsøger egnede steder. Det er det jeg gør, og det lyder også som om, det er det samme du selv gør.

    Der vel ingen hunde, der tager skade af også at gå i snor, men at kunne være fri også giver nu bare mere kvalitet.



  • #98   17. dec 2018 Emma, nej, det har du ikke sagt direkte, men i #70 sammenholder du "ikke løs i byen" med "måske synd for din hund". Jeg har muligvis misforstået din tanke bag den bemærkning, men formentlig synes du jo ikke selv, det er synd for din hund ikke at være løs i byen, så det må jo være andres holdning, du giver udtryk for der.

  • #100   17. dec 2018 Jeg går løs med Coco i Grindsted by relativt ofte. Hun har i løbet af årene lært hun skal blive på fortovet, og hun opsøger ingen. Derudover er Grindsted nok ikke lige det sted på jorden med flest mennesker, så det er ikke rigtig hverken til gene eller farligt for nogen af parterne.
    Er der en smule gang i byen, fx lørdag formiddag så er hun self i snor, og når vi går ved veje hvor bilerne kører hurtigt og sådan er hun self i snor:)

    Da vi boede i Kbh var hun altid i snor udover når vi var på grønne områder væk fra trafikken.


  • #101   17. dec 2018 Jeg går løs med Junior på Vesterbro "altid"... mange går med løse hunde her... også en del som ikke burde desværre.

    Junior opsøger ingen, jagter intet, og hilser kun på de mennesker vi kender som selv tager kontakt.


  • #102   17. dec 2018 Louise,
    Også ned af fx Vesterbrogade?


  • #103   17. dec 2018 Tja, hvis du spørger hundene, vil de sikkert sige, at bare af med snoren hvor som helst og når som helst smiley Men vi lever jo i et samfund med andre mennesker end os selv, så noget hensyn må der jo tages.

    Apropos gågade, så er det ikke nødvendigvis det sværeste. Jeg har haft en, der fint kunne gå løs på Strøget i Kbh., men ikke slippes på en åben mark. Der var ingen harer eller rådyr på Strøget, så ikke noget til at trigge jagtlysten. Åbne arealer var en ganske anden sag, og det var endda en pyr, som ikke burde have jagtlyst smiley


  • #104   17. dec 2018 A-S ja... mere eller mindre over alt... altså jeg hader Strøget, så går kun der kl 5-6 om morgenen hvis jeg overhovedet nærmer mig det sted.

  • #105   17. dec 2018 Lene ... jeg synes faktisk ikke, at jeg generer nogen. Jo måske dem, som hader alle hunde uanset hvor de befinder sig osv. Junior ignorerer dem, og kommer ikke tæt på.

    Tror 99 % af dem jeg møder bor i samme område som mig... og alle er vant til, at der er småt og vi bor tæt...


  • #106   17. dec 2018 Louise, jeg siger bestemt heller ikke at alle generer andre ved at have deres hunde løse.

    Det med at tage hensyn knytter sig til mit svar til Emma om, at de fleste hunde formentlig ville foretrække at få snoren af hvor som helst og når som helst. For en dels vedkommende ville det være til gene for andre.


  • #108   17. dec 2018 Men handler det ikke også om, at de fleste bare (desværre) har en tendens til at tro på myter, misforståelser og halve sandheder?

    "Sådan en terrier får du aldrig til at gå løs" - nå men så kan man ikke det...

    "Fransk bulldog er en puttehund" - nå men sådan én hygger man jo bare med i sofaen...

    "En golden er den bedste familiehund" - og den behøves da ikke mere end en tur rundt om blokken...

    "Små hunde er bare arrige" - ja sådan er de bare, det kan ikke være andet...

    Jeg tænker det er sådan med mange racer og generelt fænomener inden for hundeverdenen; at man ligesom kollektivt bestemmer sig for at "sådan er det" og så er det svært at kæmpe mod så udbredte og indgroede misforståelser.
    Og ja, det er mega uheldigt.


  • #109   17. dec 2018 Skægt at læse, at man tilsyneladende kan lære at håndtere hundens drifter. Jeg har forstået det sådan, at det kan man ikke med fx de store vogtere og den slags.

  • #111   17. dec 2018 Søren, det tror jeg bestemt heller ikke altid man kan.

    Og så er nogle mennesker vel også bare dygtigere til at få deres hunde lydige end andre er.


  • #112   17. dec 2018 Med hensyn til myter, misforståelser og halve sandheder, så prøv at vende den om engang.

    Pyreneerhunde har ry for at være svære at lære et sikkert indkald. Det er selvstændige hunde og i deres arbejdsfunktion har det været vigtigere at reagere på en trussel, som hunden normalt vil være den første, der opdager, end at reagere på et indkald fra ejeren. Rigtig mange pyreneere lærer aldrig et sikkert indkald, og holdningen inden for racen ikke bare herhjemme men internationalt er, at det skal man ikke forvente. Rigtig mange har også tilbøjelighed til at strejfe, hvis de får muligheden.

    Jeg har nogle i øjeblikket, der er gode til indkald, som holder sig ret tæt på mig og derfor kan være løse på passende steder. Jeg har haft andre tidligere, der også kunne, men jeg har haft flest, der ikke kunne. Og det er ikke mine træningsevner eller indsats, der har forbedret sig. At have hunde, der holder sig tæt til mig i øjeblikket, er en gevinst jeg fik med mig, da jeg købte Celtia, og noget hun har givet videre til mange af sine efterkommere.
    Jeg kender andre, der har/har haft pyreneere, der fint kan gå løse, og fælles for de fleste af dem, er at de har/har haft andre, der ikke har kunnet.

    Men jeg ville da som opdrætter være rimelig useriøs, hvis jeg ikke fortalte mulige hvalpekøbere uden forudgående kendskab til racen, at de ikke skulle forvente at kunne gå løs med deres pyr. Det kan da godt være, at det afholder nogen fra at forsøge sig, selv om det ikke er det, jeg lægger op til. Jeg forsøger mig jo trods alt selv med alle mine egne hunde.
    Men der er folk, for hvem det er en dealbreaker at kunne gå løs med deres hund. Jeg har haft folk på besøg, der var meget begejstrede for mine hunde, men droppede racen, fordi de ikke ville risikere at få en hund, de ikke kunne få lært et ordentligt indkald og som ikke nødvendigvis var typen, der holdt sig i nærheden. Havde det været rimeligt at holde kæft med den oplysning og sælge dem en hund, vel vidende at den muligvis ikke ville kunne leve op til deres forventning på et punkt, der var væsentlig for dem ? Hvem ville have betalt prisen, hvis det viste sig at være et problem for dem ? Jeg tror på, at det er bedre at oplyse ærligt, og så kan folk blive positivt overraskede, hvis det viser sig, at de har fået en, der er nem på det punkt.

    Og så kan man godt mene, at noget af det er myter, men i hvert fald nogen af disse "myter" stammer fra rigtig mange menneskers erfaringer.


  • #113   17. dec 2018 Der er sørme også forskel på at sige "du skal ikke forvente at..." og "den får du altså aldrig til at gå løs".

    Halve sandheder indeholder en del sandhed... for selvfølgelig kan man ikke træne alle hunde til at gå løs bare man er ihærdig og konsekvent nok. Der er nogle racer, hvor det ligger mere til højrebenet, og racer, hvor de fleste individer ikke vil kunne - jeg vælger selv race ud fra dem der generelt set "kan".

    Så det er bestemt ikke ganske almindelig forventningsafstemning jeg omtaler som myter. Selvfølgelig skal man informere om, hvad køber kan forvente. Forventning er nemlig ikke det samme som garanti.


  • #114   17. dec 2018 minder om mig om min gamle drøm... en basenji med navnet gø...

  • #115   17. dec 2018 Fünke, enig i at man skal aldrig sige aldrig om sådan noget. I det hele taget, når man skal rådgive folk om f.eks. racer, skal man holde sig til sandsynligheder, forventninger osv. gerne med en forklaring på hvorfor, for der er aldrig en garanti, for at tingene bliver lige præcis sådan, som man tror.

  • #116   17. dec 2018 Lidt kommentarer herfra - jeg skriver ikke #indlæg, for der har været så mange i den tid jeg har været ude at træne, men det burde være til at finde ud af smiley

    Mht løse hunde i KBH - jeg har selv boet i KBH og min hund (schæfer) var ALTID løs. Den var streetwise, den havde lært hvordan man skulle opføre sig, den opsøgte ikke andre mennesker eller hunde - den var bare sig selv.
    Jeg tror at ting, som kan lade sig gøre i KBH kun er svært gennemførlige i provinsen, hvor jeg bor nu.
    Jeg kunne aldrig forestille mig en løs hund i Vordingborg City - men KBH, jo hvorfor ikke?
    Så jeg kan faktisk godt følge det der med, at gå med sin hund løs i KBH, men ville aldrig selv gøre det herude på landet.

    Mht at oplyse hvalpeejere om indkaldssikkerhed - så vil jeg blot erklære, at Fünke har skrevet det så godt i #113 - og også erklære mig helt enig smiley

    Mht at "pille fra hinanden og bygge op bagefter" - er jeg ked af (men ikke skide overrasket må jeg nok indrømme), at der stadig er folk, der er så elendige til at træne MED deres hund - og jeg føler virkelig med de hunde, det er ikke en fair måde at træne dem på smiley

    Iøvrigt - da jeg var barn - sådan en 10-12 år, der havde vi en Australsk Terrier, Sofus. Jeg har altid elsket at træne hunde, så ham trænede jeg også.
    Han kunne dække på afstand - sitte også - blot ved signaler jeg gjorde med hænderne, kan jeg huske.
    En dame, som så mig gå og træne med ham på den lokale eng var MEGET imponeret og sagde "aj men sådan en terrier kan man da ikke lære noget".
    Godt, at jeg ikke var klar over det - for jeg så muligheder, ikke begrænsninger - og prøvede mig bare frem og fik dæleme også hunden med på ideen.

    Det er så ærgerligt, at lade sig bremse af andres inkompetence - og mangel på tro på det umulige smiley


  • #117   17. dec 2018 Jeg arbejder med en der har en airedale. Den kan ikke trænes påstår han.... Ja ja...

  • #119   17. dec 2018 Jeg har mødt tre airedale terriere.

  • #120   17. dec 2018 smiley smiley smiley

  • #121   17. dec 2018 Jeg vil også. Jeg er blevet bidt af en airedale smiley

  • #122   17. dec 2018 Kun én?
    Fnys!


  • #123   17. dec 2018 Jeg tror da, at der er mange racer, hvor nogen har sagt, at de kan ikke lære noget. Jeg har også prøvet at gå til træning med en pyr et sted, hvor de havde haft et par pyrer før, og trænerne havde konstateret, at sådan nogen kunne ikke lære noget. Sandy vandt den afsluttende konkurrence, så den påstand måtte de trække i sig igen. Og det var også noget ævl efter min mening, alle racer/hunde kan vel lære noget, men ikke alle kan lære det samme, og ikke alle har lige let ved de forskellige ting.

    Til gengæld har jeg også mødt trænere, der ikke havde meget forståelse for forskel på racerne, i hvert fald når man kom med lidt mere sjældne og anderledes racer end diverse hyrdehunde og retrievere. Det var nok specielt tidligere, det synes jeg er blevet bedre.
    Men jeg husker f.eks. den indledende teoriaften til et begynderkursus for år tilbage, hvor en af deltagerne fortalte om problemet med sin Basset Fauve de Bretagne, som havde for vane at stikke af, næsen i jorden og døve ører, ret typisk for racen, hvor træneren, sheltie ejer, tydeligvis ikke fattede, at der var en vis forskel på de 2 racer, og at det der gav succes for hende, muligvis ikke helt ville løse problemet for ejeren af Basset hunden.
    Klart en træner er nødt til at prøve at være optimistisk på sine kursister vegne og selvfølgelig ikke starte med at sige, at det ikke kan lade sig gøre, men det er da en meget rar fornemmelse at føle, at træneren har fattet omfanget af det problem, man har.

    Så uden at trænere - og andre - skal dømme nogen ude eller opgivet på forhånd, så ser jeg det i hvert fald som en fordel, at trænere har et vist kendskab til forskellige typer af hunde.



  • #125   17. dec 2018 enig Lene og man skal se sig godt for for ikke alle steder kan rumme alle racer eller også kender træneren ikke sine begrænsninger

    naturligvis skal en ejer kende sin race men tager man penge fra folk må de godt stille nogle krav til trænerens kunnen og så


  • #131   18. dec 2018 lassie jeg må sige jeg er uenig. hvis man ikke kan opfylde en given opgave skal man ikke tage folks penge men sende dem til en der kan

  • #133   18. dec 2018 Nu kan jeg kun træne malinois - men jeg tænker sådan helt lavpraktisk. Hvis nu en person med en Malamute kom til mig og rigtigt gerne ville lære en sitøvelse, feks.

    Hvad er det så jeg som træner burde vide, for at sige jatak til at tage pengene fra hende og lære hende hvordan man laver et sitøvelse?

    Ville min erfaring med at lave denne her sitøvelse, igennem mange år, med en masse hunde, ikke kunne bruges fordi jeg ikke aner hvordan en Malamute fungerer?

    Eller hvad er det I mener, når I siger, at man skal have racekendskab for at udbyde træning?


  • #139   18. dec 2018 Mange melder sig jo netop til begynderhold, fordi de ikke ved så meget selv, og de forventer, at træneren kan hjælpe dem med de problemer, de måtte have. Specielt for begyndere - og jeg har gået på mange begynderhold med hr. og fru hundeejere - der er træneren en autoritet. Selvfølgelig har man selv i sidste ende ansvar for sin hund og dens træning, men det er sværere at sætte krav og sige træneren imod, når man ikke selv ved så meget.

    Problemet jeg nævner med Basset hunden, var måske nok på et niveau, man ikke lige kan forvente at få løst på et begynderhold, hvor træneren ikke lod til at have meget erfaring med anden type hund end sin egen. Men en træner, der havde fattet omfanget af problemet, kunne måske have henvist videre eller sat sig mere ind i problemet i stedet for at bare at fortælle, hvordan hun selv havde gjort med sin sheltie og se et fint resultat. Hvis du bare gør det samme, så kan din hund også komme, når man kalder, hver gang.

    At sitte er vel er af de allernemmeste øvelser, som de fleste hunde vel kan lære og
    som ikke kræver race kendskab, så jeg tænker, Martine, at du også nok kan få lært en malamute det. smiley

    Jeg mener ikke, at man behøver at kende alle racer for at udbyde træning, men jeg mener, at det er en fordel, at man har forståelse for at racer er forskellige, og at man ikke kun har en standardløsning på et hvert problem.


  • #141   18. dec 2018 Jeg må erklære mig enig med Lassie - det kan da aldrig blive trænerens ansvar at kunne få en malamut til at gå IPO3 til maxpoint?

    Ja, det er trænerens ansvar at give hundeførerens en masse inputs, og bruge den værktøjskasse man har til rådighed, men jeg vil påstå at en hund aldrig kan blive bedre, end det føreren har evner til - uanset hvor dygtig træneren er.


  • #145   18. dec 2018 Jeg et helt med dig Lassie...

  • #146   18. dec 2018 ... men føreren bliver aldrig (det tager i hvert fald meget længere tid) rigtig god hvis den undervisning man modtager er elendig.

    Men er træningen "elendig" hvis underviseren ikke har 100% kendskab til en given hunderace?

    Nu er jeg træner i DcH, og vi har derfor en masse forskellige racer og blandinger. Nogle racer er der så få af, at det ikke er nogen man sådan lige kender i detaljer. Vi har også en rundkørsel, med ikke mindre end 8 forskellige racer i. Jeg kan af gode grunde ikke sætte mig ned og nærstudere de enkelte racer, og bruge dagevis på at navlepille i deres adfærd. Jeg er nødt til at køre noget af det på rutinen - det overordnede kendskab til racen/gruppen, og så se hvad der fungerer for hunden.

    I øvrigt HADER jeg selv trænere som hårdnakket påstår at en hund af xxx race er født med den og den evne, men aldrig vil lære dit og dat. Jeg hader trænere der ikke formår at tage udgangspunkt i individet og hundeførerens evner. Faktisk synes jeg personligt, at elendig træning, er den træner der ikke evner at tilpasse sin undervisning til modtageren.


  • #148   18. dec 2018 Trænerens job er at sætte hundeføreren i stand til at træne sin hund og herunder at lære den at kende - uagtet race.
    Træneren bør have et bagkatalog af konkrete tips og tricks og være kreativ i forhold til at udvikle nye.
    Han hun skal kunne læse hund og fører og og være en god formidler.

    Personligt synes jeg ikke det svære i at være træner for hf med relativt ukendte racer ligger i metodevalg men i kreativitet når det kommer til motivation.


  • #150   18. dec 2018 enig Linda. fx er det en fordel at vide noget om en slædehund før man arbejder med den type og vide der er forskel på den og en bc. det er for mig helt grundlæggende viden som kun bidrager til at læringen glider bedre.

    men træning er blot en mekanisk færdighed naturlig ja.


  • #151   18. dec 2018 Jeg er måske lidt der hvor jeg faktisk tænker at udpræget racekendskab kan være en ulempe. I hvert fald for den træner, som holder fast i at en race kun kan det den er lavet til, og må give fortabt på alt andet på forhånd (fx at gå uden snor, for nu at vende tilbage til trådens oprindelige emne).

    Jeg forsøger som træner at være ærlig, det vil sige at jeg fortæller hvad der er både godt og skidt ved hund og fører. Jeg har en eurasier på hold, som jo på papiret ikke er den mest trænbare hund. Den gør det faktisk rigtig godt! Jeg har også en imponerende dygtig aussie på hold, sådan en hund der, hvis den var havnet hos en erfaren hundefører, var strøget direkte til tops. Han har heldigvis en hundefører som suger alt til sig, og de to er en fantastisk ekvipage smiley

    Jeg synes selv at min fornemste opgave som træner er, at gøre hundeføreren i stand til at træne sin hund til det, der er målet.

    Men okay, hvad vil I HELT konkret gøre anderledes, når en husky skal lære at langtidsdække, kontra når en BC skal? Hvad er det for konkrete ting der skal være anderledes ved en husky i forhold til BC'en?


  • #153   18. dec 2018 A - det er en god pointe!

    Det jeg konkret ville gøre anderledes med en husky, er at jeg ville lave færre gentagelser og flere korte træningspas.
    Det jeg ville gøre ens for racerne er at jeg ville have en god værdi i belønningerne og en god evne til at holde fokus, inden jeg begyndte på øvelsen.


  • #154   18. dec 2018 At sitte er vel er af de allernemmeste øvelser

    Nej!!!!! Spørg enhver IPO-udøver smiley

    Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke helt forstår det der med at racekendskab er så vigtigt? Der kom en dame med en shar pei (!) og fik - jeg tror - 2 enetimer hos mig.
    Jeg aner intet om shar pei, men det gjorde ikke så enormt meget - for jeg kunne til gengæld se, hvad der trickede denne her hund og så gad den træne.

    Igår kom en lille cavalier løbende over på vores træningsplads i pausen - jeg fik den indfanget, satte en flex på og gik over og fik den afleveret hos ejeren.

    Men - 100 meter mester i shar pei og cavalier? Nok ikke helt endnu..

    Jeg er iøvrigt denne her irriterende type, der siger til folk, hvis deres hund ikke rækker til det, de mener den skal lære.
    Det bliver man så ikke enormt rig af - hvis det var det, der var formålet.


  • #155   18. dec 2018 "Helt almindelig racekendskab er jo pensum på enhver grunduddannelse. "

    Det har det måske ikke altid været. Jeg oplever i hvert fald, at det er et punkt, hvor de nyere trænere, jeg støder på, er bedre klædt på, end mange jeg mødte, da jeg startede med at gå til træning tilbage i 1980.


  • #156   18. dec 2018 Hvis man er i stand til at se, hvad der trigger forskellige hunde og på den måde få hundene til at arbejde, så er det jo også alt rigeligt.

  • #157   18. dec 2018 #139 "At sitte er vel er af de allernemmeste øvelser"
    Det kommer godt nok an på hvilken sit og hvad den skal bruges til smiley
    Jeg bruger i hvert tilfælde oceaner af tid på at lære mine hunde at sidde rigtigt, både med krop og poter, at sidde bomstille, at kunne håndtere forstyrrelser, ikke at vende hovedet, ikke at reagere på andres kommandoer, at reagere hurtigt på min kommando, at kunne håndtere stort pres osv osv osv.
    Jeg hader den øvelse smiley


  • #158   18. dec 2018 #153 præcist. men det er naturligvis sandt at man kun kan bruge racer som guidelines. individet komner jo altid først og hvis fokus er der går det næppe ret galt.

    Det sidste besværliggøres ofte af kæmpe hold. Der er små hold bedre synes jeg


  • #159   18. dec 2018 Spotting, jeg snakker nu ikke om en eller anden perfekt måde at sitte på, jeg snakker udelukkende om at slå r.... i sædet, når hunden får besked på det. Det er formentlig det, de fleste begyndere har brug for.

    Jo længere folk kommer op i diverse klasser eller jo mere perfektionisme folk har brug for, jeg mere forventer jeg egentlig, at de ved en hel del og kan en hel del selv.


  • #160   18. dec 2018 Spotting, så vi er grundlæggende enige om metoderne - det tror jeg efterhånden størstedelen af hundetrænere og -førere er. Og vi er også ret enige om at kriterierne skal tilpasses hunden. Og at antallet af gentagelser skal ære der hor hunden stadig synes det er fedt.

    Men jeg bliver her i tvivl om hvor racekendskabet egentlig er vigtigt? For man kan jo teknisk set risikere at stå med en BC unghund, som dukker op på en træningsbane for første gang i dens liv som 10-11 mdr. gammel, som har fluer i hovedet og fatter hat. Og man kan også stå med den dygtige husky, som har en ejer der har lært og lært, og som kan læse sin hund og belønne korrekt. Så er det ikke individ og evner over race?

    Det sidste er i øvrigt ikke til dig, Spotting, men til dem der holder på at racekendskab er vigtigt for at vælge den rette metode smiley


  • #161   18. dec 2018 A altid individ først mener jeg. Det ene udelukker for mig ikke det andet

  • #162   18. dec 2018 A- man kan naturligvis bruge racekendskab til noget, men det vigtigste må være at se individet. Jeg har dælme mødt mange bc'er hvor der er lang vej til en helt basis langtidsafdækning!

  • #163   18. dec 2018 For ikke at tale om de så kaldte "malinois", som visse vælger at kalde det skrammelavl som laves på udstillingsmalinois, eller "klassiske malinois" som de også kaldes.

    Prøv at gå til den i troen på det er en malinois ....

    Individet fremfor alt.


  • #164   18. dec 2018 mødte min første udstillings malle for nogle mdr siden... Jeg spurgte hvad det var for en blanding.... Jeg overvejede faktisk en tråd for hvad er formålet med at lave sådan en hund? ved du det Martine? Jeg kan slet ikke se det... Den er ikke engang pæn jo så hvad vinder den?

  • #165   19. dec 2018 Er racekundskab vigtigt for en træner; ja og nej vil jeg sige. Jeg har godt nok haft mange forskellige racer på hold gennem årene. Men først og fremmest har jeg haft mange forskellige hunde på hold gennem årene. Ofte er der nu en eller anden rød tråd i hvordan hunde fra samme race reagere i forskellige situationer og ofte er det lidt de samme issues folk står med inden for samme race. Det skal siges at jeg synes der er himmelvid forskel på at stå med de rene begyndere og så at stå med en garvet hundefører, der kender sin races svage og stærke sider og er god til at læse sin hund. OG bruger den viden aktivt i træningen. De to opgaver er - set fra et trænerperspektiv - nærmest ikke sammenlignelige. Med de rene begyndere er det en rigtig god balast at man som træner har en stor værktøjskasse at tage fra. Min oplevelse er ofte at de samme ting virker på hunde af samme race smiley . 'Sådan gør racen' må aldrig blive en sovepude. MEN det kan da nogen gange hjælpe en virkelig frustreret ejer af en fx islandsk fårehundehvalp, at vide at der er andre i racen, der har haft svært ved at lære den at komme med en bold eller en apportbuk. Fordi det med at apportere ting ligger racen ret fjernt. Det er på ingen måde det samme som at sige at 'det kan den ikke lære fordi den er en islandsk fårehund'. Selvfølgelig kan den lære det. Men det der skal til er ikke nødvendigvis det samme som det der skal til for at lære en spaniel eller en retriever at komme glad med apporten.

  • #166   19. dec 2018 @163: Hvorfor hulan er det altid at folk ender med at kalde diverse udstillingsmodeller for 'klassisk' eller fx 'gammeldags model'. Somom det var brugsmodellerne i racen der var 'stukket' af rent eksteriørt. Ofte er det sådan at diverse brugsmodeller ligner de hunde man kan se på gamle billeder af racen betydeligt mere end udstillingsmodellerne.
    Kig fx på labben; de store tykke 'mastifflignende' skrumler, med hængeøjenlåg og enormt brede hoveder, der kaldes 'den gammeldags' model. Ligner da langt fra dem man ser på billeder fra fx. 1960'erne.
    Jeg for et par år siden på et LP2/LP3 hold med en udstillingsmodel malle. Magen til nervøs pindehund skulle man da lede længe efter. Den var noget 'tung i det' rent driftsmæssigt i forhold til min DcH træningskammerats brugsmodel. Sidstnævnte hører jo nok ikke ligefrem til det som folk definere som en 'rolig hund' og det er jo ikke en hund som man ikke bemærker når man kommer i dens hjem smiley Rigtig mange mennesker forelsker sig i 'billedet' af en hund i deres liv, men de er ikke rigtig villige til at gå hele vejen. De vil basalt set have en hund man ikke rigtigt bemærker, som ikke rigtigt eksistere andet end når de skal hive den frem for at gå en tur med den. Og ja, så bliver ønsket ofte en 'rolig hund'. Også selvom de har forelsket sig i en race der er alt andet end rolig.


  • #167   19. dec 2018 Hvem har ikke utallige gange hørt "gå hen og læg dig" når husets sofakartoffel formaster sig til at liste hen for at få et øjebliks opmærksomhed.

    Det er til at tude over...


  • #169   19. dec 2018 Jeg har dælme også hørt min del af "det er ikke en hund der fylder i hjemmet" / "man bemærker ikke rigtig hun er her" / "hvor er det rart den ikke fylder sådan" .. og det er ikke størrelsen, der snakkes om...

  • #170   19. dec 2018 Jeg har faktisk meldt det ud engang.
    Der var snak om at åbne for andre racer på mit hvalpehold i Schæferhundeklubben og der meldte jeg pas. Grunden var, at holdet i ret høj grad var IPO-forberedende og der var egentlig rigelig udfordring i at hjælpe folk med udstillingsschæfere - så det meldte jeg fra overfor.
    Det ville også åbne for noget større hold og det var jeg slet ikke interesseret i - max 8.



  • #173   19. dec 2018 167: Uha det er præcist sådan min mors schæfer er opdraget derhjemme, "gå hen og læg dig" ellers kommer han i bryggerset, så er han gemt væk og så er han rolig... smiley

    For han må ikke tage initiativ til noget, skal lægge sig et bestemt sted i stuen, må ikke være i køkkenet, der må ikke kæles hund ved sofaen, han skal være i bryggerset når der spises, laves mad, når han er alene hjemme og til natten..
    Hvad fanden er det dog for et trist liv, men hos min mor er det helt normal hverdag..


  • #174   19. dec 2018 Av smiley

  • #178   19. dec 2018 Den snak har vi haft i mange år, schæferen er 8 år nu...

    Det skal lige siges det var min mors mand, der altid har haft schæfer, og ville have en schæfer igen, da vores gamle blev aflivet.
    Han glemte bare at det var mig og min søster de sidste par år, der gik til træning med vores forrige og turer hver dag efter skole.
    Da de så hentede Manto, var vi flyttet hjemmefra.
    Så hans interesse og tid for hund forsvandt hurtigt..
    Min mor har aldrig været interesseret i dyr generelt og gider virkelig ikke holde hund, men han købte Manto alligevel, derfor er der nu alle de her vanvittige regler..

    Opdrætter fortalte faktisk til dem, at hun synes det var et forkert valg af hund, men hun solgte til dem alligevel? smiley

    Jeg synes de holder hund forkert og de synes jeg holder hund forkert, så vi har nu lært ikke at blande os i hinandens hundehold mere..


Kommentér på:
Jo roligere ....

Annonce