Mirah har født - men kun 3 hvalpe Mirah har født - men kun 3 hvalpe

Mirah er efter en ekstremt lang og hård fødsel blevet mor til 3 virkeligt store og dejlige hvalpe. 2 hanner og en hun med lidt hvidt på brystet som deres mor Mirah. Hun havde veer hele natten til fredag, så jeg fik heller ikke sovet der. Fødslen gik rigtigt i gang omkring spisetid fredag, men den første hvalp måtte jeg trække ud, da det var en sædefødsel (kl. 19.12).

Nr. 2 sad fast, så jeg måtte have dyrlægen ud. Så fik hun et ve-stimulerende middel, så hun fik presseveer igen. Dyrlægen kunne mærke et hoved i fødselskanalen, så han blev og trak den ud lidt før kl. 23. Så skulle jeg selv give hende en indsprøjtning omkring 0.30. Kl. 1.25 havde hun presset så meget, at jeg kunne mærke en hvalp, og den trak jeg så selv ud - igen en med benene først. Så troede jeg jo, at der var et par stykker mere, for sådan føltes det. Da der ikke skete mere, så ringede jeg til dyrlægen igen. Kl. 4 blev Jan sendt af sted efter endnu en ampul ve-middel, som jeg gav hende - uden resultat. Hun pressede slet ikke og blev langsomt roligere. Så kl. 6 rådførte vi os med dyrlægen igen-igen, som mente, at det lød til, at der så ikke var flere. Det, jeg kunne mærke, var livmoderhornene, som stadig var meget spændte og opsvulmede.

Så fik jeg lige sovet ca. 3½ time. Kl. ca. 10.30 var dyrlægen lige forbi igen og kigge, og det så fornuftigt ud det hele, så vi kunne slappe lidt af. Men hvad ... rigtige kvinder sover ikke - de besvimer bare en gang imellem ;o)

Det er først i dag, jeg turde glæde mig over hvalpene, og jeg var lettet over, at det gik godt alligevel. Jeg var nærmest i chok i går, og jeg tror, jeg havde et følelsespanser sat op foran mig, for jeg var så bange for at miste Mirah og hvalpene i forløbet, så jeg havde gjort mig hård. I mellem de to fødsler måtte jeg lige ud og kaste op af spændingen og træthed, men jeg måtte jo bare fortsætte, fordi Mirah havde brug for mig. Men hun er så vidunderligt fantastisk ved hvalpene, selv om det var hårdt. Hun var også utrolig, da dyrlægen skulle have nr. 2-hvalpen ud. Hun stod tålmodigt og lod ham hjælpe, mens jeg holdt ved hende og nussede hende og talte til hende. Det var en opslidende og grænseoverskridende oplevelse.

I dag har jeg så måttet gå den tunge gang til computeren og give nogle ventende hvalpekøbere besked om, at der desværre ikke var en hvalp til dem alligevel. Kors, det gør mig ked af det. Men jeg kan altså ikke trylle. Nu venter jeg meget spændt på dr. dylles regning. Men jeg har det dyrebareste endnu - min elskede Mirah. Det er det allervigtigste. Og hvalpene klarer den også heldigvis.

Jeg lægger billeder ind senere. Jeg er bare så brugt ovenpå flere dage uden ret meget søvn.