{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.910 visninger | Oprettet:

Når den ene aflives, hvad med den anden ?? {{forumTopicSubject}}

Jeg har i dag taget en af de sværeste beslutninger i mit liv, nemlig at tage afsked med Lucky.
Jeg har ikke lyst til at snakke om det, for det gør simpelthen for ondt, så hverken hvorfor eller diskutere mit valg. Man kan læse min tidligere tråd om aktivering i Vejen hvis man vil kende nærmere årsag, men som sagt vil jeg gerne bede jer om ikke at kommentere eller diskutere, da beslutningen er taget og er hård nok i sig selv.

Nå men nu til det tråden handler om. Jeg har jo stadig lille Rosa. Hun er meget knyttet til Lucky, og hun har aldrig prøvet at være uden ham. Så hvordan gør jeg bedst når han skal herfra ? Det er første gang jeg står med 2 hunde, så skal hun have lov til at se ham når han er aflivet eller er det lige meget ?
Jeg overvejer at få ham kremeret og i en urne, men jeg tænker det er nemmere at få ham begravet hos min mor, hvis Rosa skal have lov til at sige farvel ?

Jeg er klar over at Rosa jo selvfølgelig ligesom mig vil sørge over ham, er der noget jeg kan gøre for at gøre det nemmere for hende ? Bruge hende mere og bare være der så godt jeg nu kan ?

Jeg har ingen planer om at få en ny hund, det tror jeg slet ikke at jeg kan eller har lyst til, og pengene er heller ikke til det. Så hvordan lære jeg nu bedst Rosa at være ene hund ?

På forhånd tak for alle jeres gode råd. Igen vil jeg gerne bede jer om ikke at kommentere på selve beslutningen, selvom jeg godt ved at det fra størstedelen af jer kun er godt ment.

Hvis jeg ikke svare så meget, er det bare fordi det er for hårdt og ikke fordi jeg ikke vil. Jeg sætter stor pris på alle gode råd og beskeder.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når den ene aflives, hvad med den anden ??
  • #1   20. jul 2017 Øv smukke. Jeg vil bare sige jeg er træls på dine vegne og jeg er her ALTID hvis du har brug for noget smiley

  • #2   20. jul 2017 Tusind tak anya, det sætter jeg stor pris på.
    Min kæreste er heldigvis helt fantastisk til bare at være der lige nu smiley
    Men puuh det er ikke sjovt. Hver gang jeg tror år nu er jeg færdig med at tude, kigger jeg ned på hans lille søde ansigt og så starter det bare forfra smiley


  • #3   20. jul 2017 Øv, Solvej. Det gør mig ondt smiley

    Jeg har jo prøvet det med Lotus og Kaido....... Du er meget velkommen til at ringe til mig, så skal jeg fortælle, hvad vi gjorde, hvis du har lyst ? :-). Det er en lidt lang historie smiley


  • #4   20. jul 2017 Jeg har ladet mig fortælle, at det er bedst lade dem tage afsked, men ved det ikke med sikkerhed.

    Udover det vil jeg bare sige, at jeg føler med dig. Det er bestemt ikke nemt ):


  • #5   20. jul 2017 Tak Alex smiley

    Og tusind tak Mette, det er et fantastisk tilbud, men jeg har desværre lidt angst og lige nu kan jeg slet ikke samle mig til at snakke overhovedet. Jeg får lige sagt en sætning til min kæreste engang imellem og så tuder jeg videre. Men jeg skriver lige til dig hvis jeg får mod til det smiley


  • #7   20. jul 2017 Tag hende med til dyrlægen smiley lad hende se og snuse til ham efter det er sket. Og så bagefter kan du gøre hvad du har det bedst med.

    smiley du gør dit bedste -og mere kan man ikke gøre. smiley Det gør mig så ondt at det bedste for Lucky ikke er det bedste for jer alle.


  • #8   20. jul 2017 Thor var med hos dyrlægen da Sigurt blev aflivet, og var så inde og se Sigurt da han var død. Thor duttede til Sigurts næse og så var det det.

    Men jeg føler med dig. Det er en rædsom situation.


  • #9   20. jul 2017 Tusind tak alle sammen. Det er virkelig dejligt med forståelse og gode råd, for nøj hvor gør det ondt.
    Jeg har altid vidst at den dag hvor jeg skulle sige farvel ville blive hård, men jeg vidste ikke at det ville være så hårdt eller så tidligt.

    Jeg er allerede brudt mere eller mindre sammen. Jeg fik mig slæbt hjem fra dyrlægen, og så tudede jeg da jeg kom hjem og er ikke stoppet. Fik mig samlet til at lave aftensmad men det var så det. Så det bliver nok svært ikke at påvirke Rosa, selvom jeg forsøger at være stærk, mest for Luckys skyld, han skal ikke være nedtrykt den sidste tid, han forstår jo ikke hvorfor jeg er ked af det.

    Men jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for at Rosa ikke bliver alt for ked af det. Men der bliver tomt for os alle smiley

    Det var måske en god idé at tage hende med hen til dyrlægen, hvis min mor køre mig, så kan hun sørger for Rosa, jeg ænser nok ingenting når vi først når den dag.


  • #10   20. jul 2017 Det lyder nok fjollet, men da vi tog hjemmefra den dag Meegó skulle aflives, spurgte jeg Balto. Jeg satte mig ned på hug, og spurgte ligeud og han ville med og sige farvel. Han tøvede ikke, og gik direkte ud til døren.

    Han blev siddende i bilen mens vi tog afsked med Meegó, og da vi lige havde samlet os lidt, hentede min mand ham, og han fik lov til lige at snuse rundt.

    Det tog ham et splitsekund at tage afsked, også gik han til døren og ville ud igen.

    Jeg er slet ikke tvivl om at det var det rette, og jeg ville gøre det igen hvis det blir aktuelt.


  • #11   20. jul 2017 Og ja, de sidste dage når man har taget beslutningen er helvede. smiley Det gør mig ondt at du skal sige farvel til Lucky.

  • #12   20. jul 2017 Pernille det lyder slet ikke fjollet.

    Jeg tror det ender med at rosa får lov til at sige farvel på en eller anden måde, om det er ved dyrlægen eller hjemme må jeg så lige finde ud af.

    Er der nogen der ved hvad det ca koster at få en urne ? Og ved i om det er noget dyrlægen sørger for hvis man ønsker det eller hvor henvender man sig ?
    Jeg har aldrig fået kremeret en hund før smiley


  • #13   20. jul 2017 Bare for at folk ikke skal tro at jeg ikke har svaret Solvej, så har jeg sendt en PB til hende smiley


  • #14   20. jul 2017 Vi aftalte med dyrlægen at han skulle i en urne der kunne puttes i jorden, det kostede os omkring 1800 for aflivning og urne. En glaseret urne er lidt dyrere.
    Vi afregnede før vi sagde farvel, og dyrlægen sørgede for det hele.

    At urnen så stadig står på en kommode er en anden sag. Jeg har ikke kunnet putte ham i jorden alligevel. smiley

    Jeg tror det gav en stor ro for Balto at han selv fik lov at sige farvel, han snusede lige til ham, gav ham et lille slik i mundvigen også vendte han ryggen til og gik til døren. Det var på en måde smukt og fredeligt at gøre det på den måde.


  • #15   20. jul 2017 Okay tak Pernille smiley
    Jeg tror lige jeg spørger dyrlægen inden, så ved de også hvad jeg ønsker. For på dagen må min kæreste eller mor nok overtage det meste snakken. Jeg er ikke god til at sige farvel, hvis man kan være det.

    Jeg troede faktisk at det ville være dyrere, det er da ikke så galt. Luckys skal stå i stuen så den må hellere være glaseret tænker jeg. Hvis det er der vi ender med at gøre.


  • #16   20. jul 2017 Her er Kaido smiley



    profilbillede
  • #17   20. jul 2017 Velbekomme. smiley Jeg aftalte også det hele med dyrlægen inden vi ankom den fredag, og betalingen ordnede vi så også før, sørg evt. også for at i har god tid til at sige farvel inden i går. Vi fik lov at sidde hos ham til vi var klar, og der var ingen forstyrrelser.

    Kan du eventuelt maile med din dyrlæge? Det kan være rart at få svar på spørgsmål på den måde.


  • #18   20. jul 2017 Dyrlægen - sådan var det i hvert fald hos os - sørger for det hele! Det eneste du skal tænke på er at aftale hvad du vil have med dyrlægen og så står han/hun for at ordne det og bestille alt, og du kan så hente det hos dyrlægen smiley
    Her er Freja:


    profilbillede
  • #19   20. jul 2017 Sikke nogle fine smykker, dem kan jeg godt forstå at i er glade for smiley

    Jeg er ved at være træt, så jeg svare nok ikke så meget mere i dag. Men jeg læser hvad i skriver og svare selvfølgelig igen i morgen.


  • #20   20. jul 2017 Åh det gør mig ondt på dine vegne smiley det er ufattelig hårdt at sige farvel før man synes tiden er inde.

    Men, du gør det rette for ham! smiley

    Dyr forstår meget mere end vi tror. Så hav en alene stund med dem hver.
    Fortæl lucky hvor meget du holder af ham, hvad der skal ske, og at i skal mødes igen smiley

    Rosa ville jeg fortælle at lucky er nødt til at rejse over regnbuen. At det er ok at være ked af det, men at vi nok skal klare det smiley

    Et eksempel, min veninde havde dengang en islænderhoppe på 18 år-førerhoppe i flokken, hendes afkom på 3 år, samt en shetlænderhoppe og hendes føl.

    Islænderhoppen blev alvorligt syg og blev indlagt på hestehospital. Hun måtte desværre aflives smiley

    Shetlænderhoppen havde rigtig svært ved at forstå hvor førerhoppen blev af.
    Hun vrinskede og vrinskede. I en grad hvor min veninde sagde at den største smerte ved tabet af gletta næsten, var at se hvor ulykkelig shetlænderen var.

    Jeg rådede min veninde til at snakke med ponyen, forklare hende i ord at gletta ikke kommer tilbage

    Tænk sig, det virkede faktisk. Hun holdt op med at kalde efter gletta.


  • #22   20. jul 2017 Da Bamse blev aflivet, fik Trille ikke lov til at sige farvel. Hun var lidt trist et par dage efter, men så livede hun op smiley

  • #24   20. jul 2017 Gør som du har lyst. Jeg tror helt ærligt ikke at det hjælper hende at "sige farvel" men jeg tror heller Ikke at det skader.
    Hun vil helt bestemt mangle lucky og sikkert søge efter ham. Men det tror hun vil uanset. Jeg har hverken links eller fine undersøgelser til at bakke mig op. Men det er min tanke. Gør det du helst vil.
    Og pøj pøj i den svære tid.


  • #25   21. jul 2017 Åh nej, Solvej, det her er jeg sgu rigtig ked af at læse smiley Ved jo hvor glad du er for dine hunde.

    Jeg mistede en chi-blanding, Line, for et par år siden, som døde under en tandrensning. Da dyrlægen ringede og overbragte den dårlig nyhed, besluttede jeg mig for at tage Lines bedste ven, Jasmin med for at hun kunne sige farvel. Der var kun ca. 3 mdr's aldersforskel på de 2, og de var opvokset sammen, og meget tætte.
    Jasmin reagerede meget voldsomt, da hun fik lov at snuse til afdøde Line, hun blev mega stresset (vandrede hvileløst rundt), og savlede helt vildt smiley Ingen tvivl om at hun fik et kæmpe chok smiley Men til gengæld har hun så haft det ok efterfølgende. Hun virkede ikke til at sørge eller lede efter Line i dagene efter.

    Så egentligt vil jeg gerne anbefale at Rosa får lov til at sige farvel, men du kan risikere en reaktion fra hende. Hvordan hun tager det at blive alene, kan kun tiden vise.

    Sender dig en kæmpe krammer og mange tanker. Sig til, hvis jeg kan hjælpe på nogen måde !!

    PS. Dejligt at det går godt med dig og kæresten smiley


  • #26   21. jul 2017 Først vil jeg sige at jeg føler med dig,,det er bare aldrig rart,,men desværre en af de opgaver vi påtager os når vi får en lille dejlig hund .

    Jeg har altid ladet mine være med under hele processen. De er blevet aflivet ude på gården ved mine forældre, hvor dyrlægen er kommet ud til os. Så har de leget og hygget og der bliver så givet den bedøvende sprøjte. Det er meget forskelligt hvor stærkt de andre har reageret , men der har aldrig været nogen negativ reaktion, tværtimod.
    Da Ayla skulle aflives (10,5 år), lagde Uba (8år og har altid haft Ayla) sig med hovedet på Aylas skulder, og lå sådan både da hun sov og da hun sov ind. Fantastisk oplevelse at mærke hvor knyttede de er til deres instinkter.
    Har en veninde der er veterinær sygeplejerske , som har forklaret mig at når en hund lugter døden (ved godt det lyder lidt hård) så ved de hvad det drejer sig om og behøver ikke at få forklaret mere. Det er også det jeg har oplevet , et ganske kort øjebliks snusen, og det var så det smiley
    Der var ingen reaktion efterfølgende, kun i vane bestemte situationer, hvor Uba var vant til at det var Ayla først. Men ingen sorg

    Det skal nok gå selvom det er hårdt , knus smiley


  • #27   21. jul 2017 Vi lod Chessie tage afsked med Luna. Hun skulle begraves i haven, og Chessie var med. Luna lå på sit tæppe, og så lod vi Chessie snuse til hende. Jeg tror det hjalp hende, men for mig var det nok det alle hårdeste ved det hele. Chessie puffede til hende, pev og kunne ikke forstå, at Luna ikke ville op. Efter kort tid lod hun hende være, og snusede rundt i haven i stedet. Som om hun havde accepteret, at Luna ikke kom op igen. Da vi lagde Luna i graven, begyndte Chessie at hyle og pive igen og ville efter hende. Da vi gik ind igen, var Chessie helt sig selv. Hun var normalt heller ikke god til at være alene uden Luna, men der var ingen problemer. Som om hun havde accepteret, at Luna ikke kom tilbage, så nu måtte livet bare gå videre. Derfra gik det bare uden problemer. I de efterfølgende dage stod hun dog i noget tid og kiggede op mod haven og pev lidt, men udover det kunne man ikke mærke noget.

    Vi gjorde meget ud af, at fortsætte hendes og vores liv så normalt som muligt, så vi gjorde ikke så meget anderledes - men vi brugte selvfølgelig mere tid på hende, fordi vi nu kun havde en fremfor to.

    Stort kram, det er en hård beslutning og virkelig ikke sjovt at skulle igennem.


  • #28   21. jul 2017 Vi fik Aksel aflivet hjemme i køkkenet.
    Gucc var med, og hans bedste veninde Soffie ( hund ). Selv katten blev hjemme den dag.
    Da han blev bedøvet, sad de alle i nærheden af ham. Han lå med hovedet i mit skød.
    Da han så var væk, kom de alle og snusede farvel. Den der brugte længst tid var katten. Men de havde også noget særligt de to.

    Det var så dejligt at alle fik sagt farvel, og han sov med alle sine yndlings mennesker og dyr omkring sig.

    Han blev ene kremeret, og står nu på skænken i køkkenet smiley

    Stort kram til dig.


  • #29   21. jul 2017 Thor var ikke så gammel, da vi valgte at sige farvel til min gamle hund på 12 år (pga sygdom i øjnene).

    Thor var med på dyreklinikken og snusede farvel til gammelhunden efterfølgende.

    Dernæst blev gamlen kremeret og kom i urne og jeg fik lavet en perle med aske. Den har jeg altid på mig og i de 2½ år der er gået, har den perle ikke forladt min krop. smiley



  • #30   21. jul 2017 Vi har fået aflivet to hunde og begge blev aflivet hjemme i vante og trygge omgivelser- vores hunde har ALDRIG været glade for at komme til dyrlægen.
    Begge gange fik den "efterladte" hund lov at sige farvel- det er jeg sikker på giver en afklaring hos hunden, den ved godt hvad der er sket og vil derfor ikke lede efter sin kammerat.
    Føler med jer smiley
    Det er så hårdt at tage afsked.. smiley


  • #31   22. jul 2017 Tusind tak for alle jeres beskeder og historier. Jeg sætter virkelig pris på hver og en! Jeg lader tråden stå, så andre i samme situation kan læse den og forhåbentligt få ligeså meget ud af den som jeg har fået!

    Når det er sagt, kan jeg heldigvis komme med en rigtig glædelig nyhed. Da jeg skulle bestille aflivningen i går, kunne jeg mærke at det ikke føltes rigtigt, ikke fordi det gjorde ondt, for det gør det jo, men fordi jeg ikke følte at jeg havde gjort nok. Så efter en snak på mail med en specialist i PL (aflivningen skyldtes at Lucky har PL på begge bagben, det ene er blevet værre og det giver ham muskelsmerter i ryggen) tog jeg en god snak med min kæreste, som også mente at det ikke var nu vi var klar til aflivning, så i stedet bestemte vi os for at låne pengene til en operation, så vi forhåbentligt kan have lille Lucky i mange år endnu. Så d. 7 august tager vi til Århus og så bliver Lucky opereret smiley
    Jeg kunne ikke være mere lykkelig og jeg er så glad for at vi har taget den beslutning.

    I den sammenhæng kan jeg takke en rigtig sød HG bruger (du ved selv hvem du er, ikke at det er hemmeligt, men så bestemmer du selv om du vil stå frem eller være anonym smiley )
    Både for at holde mig fast i at aflivning ikke var den rigtige løsning i dette tilfælde og komme med en masse gode råd og erfaring. Derudover et tilbud som jeg ikke har kunnet afslå, nemlig at tage med ind til undersøgelsen inden OP, underholde mig imens Lucky er til OP og ikke mindst køre os hele vejen hjem når vi er færdige så Lucky ikke skal med tog nyopereret. Jeg er så taknemmelig smiley


  • #32   22. jul 2017 Jeg ville ikke skrive i den tråd igår .. Men nu kan jeg roligt gøre det.
    Jeg havde gjort det samme som I nu vælger at gøre smiley


  • #33   22. jul 2017 Hvor er det bare fantastisk nyt smiley smiley Dejligt at din kæreste og dig er blevet enige om at låne pengene til en operation, det er da den allerbedste løsning smiley

    Dejligt at en HG'er træder til og hjælper med transport smiley


  • #34   22. jul 2017 Sikke en dejlig nyhed. smiley

  • #35   22. jul 2017 Hvor meget kommer det til at koste Solvej? smiley og FEDT smiley

  • #36   22. jul 2017 Zenta og Laikas moar - det tror jeg størstedelen herinde havde valgt at gøre. Jeg har ikke fortalt alt i mine tråde, omkring vores tanker osv. men da jeg kom til at skulle bestille tid til aflivningen kunne jeg bare mærke at det føltes helt forkert, og da min kæreste så sagde at han var enig var der bare ingen tvivl om hvad vi skulle. smiley Og jeg havde heller ikke bebrejdet dig for din mening, hvis jeg havde holdt fast i aflivning. Jeg frabedte mig kun kommentarer på det, fordi jeg på det tidspunkt virkelig ikke kunne se andre udveje.

    Ann-marie, det er så fantastisk at have en kæreste der virkelig elsker hundene, selvom han jo først lige har fået dem som hans egne, vi har jo kun boet sammen siden d. 1, så at han bare er med på det her, elsker jeg ham kun endnu højere for.

    Obsternasig, vi har ikke den nøjagtige pris før vi kommer derop og han bliver undersøgt, men vi skal regne med 8-12.000 (jeg går efter det dyreste og bliver så bare glad hvis det viser sig at være billigere) og så kommer genoptræning ved siden af, som jeg endnu ikke ved hvad løber op i, men 5000 er nok ikke helt urealistisk, afhængig af hvor og hvordan han bliver genoptrænet, og hvor meget han får brug for. Derudover ved vi jo så ikke om han skal have opereret det andet ben også, vi håber det er nok med et, men det kan de også først sige mere om når vi kommer op til undersøgelse ved specialisten.

    Vi kan jo så desværre heller ikke være 110% sikker på at det ikke ender i aflivning endnu, vi er meget optimistiske og positive, men hvis det viser sig at han allerede nu har fået slidgigt og begge knæ skal fikses, eller det er en del værre end antaget, så må vi vurdere hvad der er bedst for ham. Men som det ser ud nu, efter en almindelig undersøgelse ved min dyrlæge som ikke er specialist, bliver han opereret og skulle gerne kunne blive tip top igen smiley


  • #37   22. jul 2017 Jeg krydser alt hvad der kan krydses, for at lille Lucky kan blive helt fin og frisk igen smiley
    Og venter spændt på en opdatering smiley


  • #39   24. jul 2017 Tusind tak Ann-Marie, jeg regner med at oprette et emne hvor jeg opdatere omkring Lucky til de der gerne vil følge med i hans forløb smiley
    Lige nu venter jeg på at høre fra min dyrlæge omkring genoptræning, og så forsøger jeg selvfølgelig at læse så meget op på alting som muligt så vi har så meget viden som muligt. Der er heldigvis rigtig mange der er søde til at komme med gode råd og erfaringer i min tråd der er lavet til emnet smiley

    Lucky er heldigvis pt i en god periode, og er et glad lille fjollehoved smiley


  • #40   25. jul 2017 Dejligt at han har det godt, den lille heldige fyr smiley
    God idé med en tråd om operation osv. Den vil jeg glæde mig til smiley


Kommentér på:
Når den ene aflives, hvad med den anden ??

Annonce