{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.330 visninger | Oprettet:

Egner hund nr. 1 til hund nr. 2 {{forumTopicSubject}}

Hej alle HG'er smiley

Jeg håber ikke det her bliver for langt, men håber i gider tage jer tid til at læse og komme med gode råd og erfaringer!

Sagen er den, at ønsket om en hund nr. 2 har stået på i en længere periode, MEN hvordan ved man om ens hund bedst egner sig som alene hund eller ej?

Bailey er snart 3 år og er meget selektiv ift. hundevenner. Til dagligt opsøger han ikke andre hunde - hverken tæver, hanner, hvalpe mm. Dette gør sig også gældende på træningspladsen. Han laver ikke udfald, gøer eller andet, han skænker dem ofte ikke engang et blik.
Bailey kan være meget hård i sin "irettesættelse" af andre hunde, hvis de ikke forstår et forsvind. Primært unghunde med dårligt hundesprog, "hyper" fremtoning og som hopper i ansigtet siger han røvhul til!
De få gode hundevenner han/vi har er en meget blandet landhandel (tæver, intakte og kastreret hanhunde i alle racer), men primært hunde der gerne vil løbe lidt omkamp eller bare trisserundt og gå en god tur.

Vil Baileys adfærd ændre sig, hvis hvalpen vokser op sammen med ham? Og vil han kunne acceptere en hvalp/hund til. Eller skal jeg acceptere at Bailey bare skal være alene hund?

Det vigtigste for mig er Baileys trivsel, og hund nr. 2 er for min skyld!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Egner hund nr. 1 til hund nr. 2
  • #1   8. dec 2015 Min Jackline hadede hvalpe.. Hun knurrede af dem og snappede af dem, så dem gik vi lang uden om, hun havde 3 gode venner. var opvokset med stor hund dog. Men nøj jeg var nervøs da vi kom hjem med Manfred.. Men hvad gør dåsen.. Byder op til leg og den mdr De havde sammen, var hun den bedste søster.. Han måtte putte ved hende, være vild, tage hendes ben, spise af hendes mad skål.. Alle de ting jeg ikke turde drømme om..
    Jeg har oplevet det noget helt andet når en hund flytter ind og nogen kan der godt gå en mdr før der rigtig ro og glæde af hinanden.
    F.eks Manfred elskede Esther, fra dag et.. Esther synes dog Manfred var lidt farlig og for vild..


  • #2   8. dec 2015 Da vi fik Ipsen på 9 uger havde vi Nova på 21 måneder .... hun gad da i dan grad ikke hvalpen, hun gik ikke efter den, men når hvalpen søgte kontakt viste hun tænder, og kom den for tæt på hakkede hun ud efter den ....
    Det hjalp efter ca 2-2½ måned og de legede lidt sammen, da Nova kom i løbetid startede det forfra, så fik vi hende steriliseret og de har fungeret sammen siden, men de er ikke særligt afhængige af hinanden, og jeg er sikker på Nova ville have været helt glad for at være alene hund ...

    De gik aldrig alene sammen nok det første ½ år, og var vi hjemme var det hele tiden med et øje på mindst den ene af dem .... jeg synes faktisk det var en hård tid.. og det var synd for både Nova der jo ikke havde bedt om en anden hund, og Ipsen der bare blev hårdt afvist.

    Nova gider generelt INGEN andre hunde, og man kan vel aldrig vide om det går godt før man står i det...


  • #4   8. dec 2015 Ansofie: Se, det ville jo være drømmasenerie! At Bailey vil tage sådan et lille pjok til sig, og blive en god storebror.

    Hanne: Som skrevet op over, ville drømmen være to hunde der tumler rundt i haven, men sådan tror jeg aldrig det helt vildt gå. Mit ønske er at have to hunde som kan trives under samme tag, uden man skal dele hele sin hverdag og hus op i to fordi hundende ikke kan sammen!

    Ida: Mange gode spørgsmål som jeg jo inders inde HÅBER på ville ske (hvis vi fik en hvalp).
    Omplacerings hunde er ikke en mulig. Hvalpen skal bruges til agility og derfor vil jeg starte selv op fra starten.


  • #5   8. dec 2015 Min erfaring er at man kan have en ide om det, og alligevel aner man det ikke.
    Lucky har altid været den mest sociale legesyge hund der findes, han ville hilse og lege med nærmest alle han mødte, både hvalpe og voksne, store som små. En af de der hunde som står helt ud i snoren og hopper og danser for at lege.
    Jeg var sikker på at hund nr 2 ville være fantastisk for ham, for så fik han en ven og han var jo så glad for alle, og når vi passede hunde også fremmede hunde, legede han fint med dem osv.
    Så fik vi Rosa, og han hadede hende, hun måtte INGENTING, hun måtte ikke engang kigge på ham. Jeg er sikker på at hvis han måtte vælge dengang, så var hun blevet sendt tilbage.
    Det er blevet meget meget bedre siden vi fik hende i februar og jeg er da også sikker på at han er glad for hende nu, men det tog altså også ret lang tid. For ham er der åbenbart stor forskel på at få en lille søster i huset og på at lege med andre hunde.
    Rosa er lige modsat, hun forguder Lucky, men er lidt forsigtig/usikker på fremmede hunde, så hun foretrækker Lucky, selvom det da er blevet meget bedre når hun møder andre hunde, men hun har aldrig leget med andre end Lucky, det vil hun så også gerne hele tiden smiley

    Det var det tætteste Rosa fik lov til at være på Lucky de første dage, og der måtte jeg endda lige fortælle Lucky at han altså godt kunne putte hos mig, selvom Rosa sov ved siden af.. (mangler en rullende øjne smiley)


    profilbillede
  • #6   8. dec 2015 Solvej: Det må være lidt af en "skuffelse" når tingene ikke bliver som man havde håbet på! Men dejligt for dig, at der sker en stille og rolig fremgang.


  • #9   8. dec 2015 Det var SÅ skuffende. For selvfølgelig fik vi også nr 2 for vores egen skyld, men det var da også lidt for Lucky. Jeg var tudefærdig og Lucky blev en helt anden hund, han opholdte sig meget alene inde i soveværelset. Fik så dårlig samvittighed overfor ham og var ved at overveje om hun skulle tilbage, for Lucky var slet ikke den samme glade hund som han plejede at være.
    Men stille og roligt tøede han lidt op og nu er de bedste venner, for det meste smiley De kan sove i samme taske når vi skal med tog og bus, og den anden dag lagde Rosa sig helt ind til ham uden han skældte ud, det gør han så nu, men de leger sammen hver dag smiley


  • #10   8. dec 2015 @ My Only ... det billede kunne også være skotterne, ofte når Nova lagde sig så lagde Ipsen sig i nærheden, i starten gik hun tæt på, men det lærte hun så at det måtte hun ikke, jeg synes det var så synd .... da hun kom var det som om hun var så glad for at der var en anden hund, og så fik hun bare den kolde skulder, kunne se hendes skuffelse og frustration, og hun forstod det da slet ikke ...

    Hun er heller ikke med tiden blevet super god til at lege med ret mange andre, og jeg har en teori om at det er Nova´s velkomst en stor del af ..... tror simpelthen en del af hendes tro på og tillid til andre hunde fik et knæk dengang...


  • #11   8. dec 2015 Rosa fatter det stadig ikke. Nu er hun blevet så fræk at hvis Lucky ligger et sted hvor hun vil ligge, så går hun hen og smider sig op ad ham, for så flytter han sig jo smiley
    Og hvis Lucky knurrer af hende, hvis han f.eks. ligger under en dyne og hun så bare vader hen over ham fordi hun jo ikke kan se ham, så stiller hun sig og knurrer tilbage imens hun laver legebuk, som om det er da bare hyle skæg smiley

    Men jeg har godt nok haft dårlig samvittighed overfor hende mange gange, for hun blev også dybt ulykkelig når hun ikke kunne komme tæt på Lucky, og vi havde snakket om at hun måske kunne have brugt en uge mere hos sin mor, fordi hun var så lille, men så blev vi enige om at hun jo fik Lucky, det gjorde hun så ikke, og selvom jeg jo var der 24/7 for hende, er det jo ikke det samme som en hund smiley

    Jeg tror desværre det er min skyld at Rosa blev lidt forsigtig og usikker på andre hunde, fordi jeg ikke fik hende ud i blandt andre hunde tidligt nok. For ved opdrætter legede hun fint med de andre hunde, de havde et par af de hvide langhårede (kan ikke lige huske racen), men hun var jo så lille, og frøs når hun kom ud, så det blev mest til miljø træning, mennesker og den slags, for kendte ikke rigtig nogen hunde. Så det var først da hun kom til hvalpe træning at vi for alvor kom ud i blandt andre hunde med hende, og det startede vi først til da hun var omkring 5 mdr, så det var jo alt for sent.
    Nu vil hun gerne hilse når vi møder andre hunde, men kaster sig stadig ned ved det mindste, men tror så også hun mangler det store ego chihuahua er kendt for, hun ved godt hun er lille bitte. Vi får besøg af en lille bomuldshund på 6 mdr d. 15 for at se om de kan sammen, så vi kan passe den for ejer til nytår, så er lidt spændt på hvad hun siger til det.


  • #12   8. dec 2015 Lykke: har mopsen ændret adfærd efterfølgende overfor fremmede hunde eller er det det samme?

    Solvej: puha kunne jeg forstille mig! Man vil jo gerne gøre det bedste for sine hunde! Og når man så kan se de ikke trives - det er min værste frygt!


  • #14   8. dec 2015 Ja det var frygteligt, nu har vi heldigvis fået den gamle Lucky tilbage, dog selvfølgelig lidt ændret da han er blevet ældre, han er jo lige knap 3 år nu smiley
    Det har nok også hjulpet at Rosa er blevet ældre, hun bliver jo 1 år lige om lidt.
    Lige et lidt sødere billede af de to ballademagere smiley


    profilbillede
  • #16   9. dec 2015 Min den ældste har aldrig haft interesse i andre hunde. Hun fik en "lillesøster" da hun var 3 - og tog den til sig som sin egen. De to er som ærtehalm. De fik endnu en "søster" 3,5 år senere og hun er også fint indlemmet i flokken.

    En kæmpe fordel er, at nummer 1 er blevet meget mere "hund" - hun har mere interesse i andre af sin egen art - ikke så meget som de to andre, men anerkender dog deres eksistens nu og vil af og til også hilse på dem...

    edit. altså hunde uden for hendes egen flok, mener jeg. Hendes egen flok interagerer hun selvfølgelig med dagligt smiley


    profilbillede
  • #17   9. dec 2015 Altså Emma var heller ikke lige just lykkelig for at Juice flyttede ind. Der gik et par uger før hun rigtig gad ham. De kunne lige lege lidt en sjælden gang i de uger, men heller ikke mere end det.

    Nu er de bedste venner. Leger sammen dagen lang, sover helt op og ned af hinanden. Kan drikke af samme vandskål og spise af hver deres skål lige ved siden af hinanden. Må indrømme at jeg var ved at være bekymret for om de nogensinde ville få et godt forhold, men det skal jeg love for at de fik smiley


Kommentér på:
Egner hund nr. 1 til hund nr. 2

Annonce