{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.188 visninger | Oprettet:

Ung under 25 vs børnefamilie {{forumTopicSubject}}

Jeg har flere gange herinde set at folk siger at det er okay der bliver stillet krav til alder når der skal sælges hunde, og i sær hunde af særlige racer,
jeg kom bare til at tænke i dag da jeg læste det igen igen.

hvad gør man man ofte tror at en børne familie fx har mere tid og overskud til en hund, en folk der er under 25?
og hvordan er det lige at alder er SÅ vigtig for nogen mennesker når de sælger?

jeg kan sagtens forstå at man forventer folk har enten fast arbejde, et stabilt hjem og har tiden til hunden, men hvem siger at det ikke kan lade sig gøre når man er fx 22 år? vi kan alle sammen være enige om der er nogen racer som ikke egner sig som første gangs hund, men som regl når det er en på 20 som spørger til råds bliver de straks belært om at alle sådanne ting skulle man vide inden man fik hunden, men hvis en på 27 spørger om de samme ting, er tonen en helt anden i de forskellige debatter.

jeg har selv en af de omtalte hunde som folk ikke syntes passer ind i livet til en ung under 25 år, og jeg var 18 år da jeg fik hende, inden hende havde jeg haft en han hund af samme race gennem 2 år, grundet personlige omstændigheder blev den hos min eks. et halvt år efter jeg fik min første hund, der fik jeg sørme en mere..
de har altid været det vigtigste omdrejningspunkt i mit og min kærestes liv. jeg har altid haft fast arbejde, da jeg var købte mig kæreste og jeg vores andels rækkehus, og da jeg var fik vi vores første barn. nu er jeg og venter nr. jeg har stadig fast arbejde, og nu skal min kæreste igang med uddannelse.

det jeg vil med det er, inden vi fik barn, havde vi mere tid i vores hverdage til at gå laange ture med hunden, selv om vi var og er unge er vores hund ikke alene hjemme hvis vi har været på arbejde hele dagen, og skal vi se venner jamen så invitere vi dem da herhjem i hverdagene. selvfølelig ser det anderledes ud i weekenderne, men sådan overordnet mener jeg at det burde hedde sig hjem før alder.

men hvordan ser i unge mennesker?
hvad er det der gør at skellet lige skal være år? og ikke , eller 23 fx?

lige en sidste ting jeg render og ryder op, så hvis jeg forsvinder er jeg her igen et par min.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ung under 25 vs børnefamilie
  • #1   28. aug 2010 der skal stå da jeg var 21 købte vi vores andel og da jeg var 23 fik vi vores første barn.

    ved ikke lige hvorfor tallene ikke kom med


  • #2   28. aug 2010 Jeg sælger som hovedregel hverken til unge (har ikke noget specifik alder) eller til folk med to fuldtidsjob + små børn... Så nemt er det. Selvfølgelig kan jeg finde på at gøre undtagelse, under de rette omstændigheder.

  • #3   28. aug 2010 maj-britt

    det kan jeg sagtens forstå, fordi det tager skisme meget af ens tid når der både er arbejde og børn i billedet og man samtidig skal sørger for hunden til hverdag.


  • #4   28. aug 2010 Der er sørme også unge der klare det og have hund flot, selv om de er under 25. Men stabiliteten i deres liv er ofte ikke den samme som hos lidt ældre. Dernest kommer valg af race. Hvisse racer er meget krævende racer, der kræver en hvis kenskab til og have hund, og en vis modenhed.
    Den er der nok nogle unge der har, men mange der ikke har. De køber hund efter at den ser sej ud, og ikke efter hvad de magter.
    Vedr. tiden og børnefamilier, ja så får den på 21 nok også børn inden hunden dør, så den del af sagen er underordnet.


  • #5   28. aug 2010 brug hjernen,

    je gsyntes bestemt ikke det er sagen uvedkommende om man er 21 eller 35, derfor spørger jeg.

    ja der er besmet nogen racer som kræver mere af sin ejer en andre, det kan vi kun blive enige om, men hvem skal afgøre om den på 21 er mere ustabil en den på 26?

    det ejg vil frem til det er, hvorfor sætter man alder på købere, i stedet for at se på hvor folk er i deres liv?

    jeg ved der er mange som siger de ikke vil sælge hvalpe til folk med børn under 3 år da hvalpe tit kan bide og små børn har svært ved at lade hunden være, og det har jeg fuldt ud forståelse for, jeg forstår skam også dem som gerne vil have stabile familier til de hunde som skal omplaceres eller at man helst ser at det er folk i hus som køber hunden, men jeg syntes bare ofte at det virker som om folk tisser sig selv i bukserne for at holde varmen når man siger at alle over 25 automatisk er mere pålidelige og stabile


  • #6   28. aug 2010 og nu er jeg som sagt selv 25, og har derved nået det punkt hvor je gåbenbart er gammel nok til at købe hund igen smiley

    ikke at jeg skal ud og have ny hund, jeg har rigeligt i den jeg har, og jeg skal da se på mit liv om der er plads til en hund når min engang ikke er her mere..



  • #7   28. aug 2010 Laila: Nej, det behøver man da bestemt ikke!! Hvis man har små børn, skal man bare ikke samtidig begge have fuldtidsjobs. Der er da mange folk rundt omkring med større børn eller folk, hvor en af parterne går på nedsat tid.

    Og som jeg skriver, gøre jeg gerne undtagelser! Min ene hvalp i sidste kuld gik til to unge mennesker på min egen alder, der havde et barn på 2 år. Her brændte begge for en hund og kvinden havde desuden et firma med hundetræning og adfærdsterapi.
    Her var jeg på ingen måde bange for, at hunden var for børnenes skyld eller at den ville blive tilsidesat (hvilket er min største frygt ved at sælge til folk med for meget om ørerne).
    Man kan sagtens købe hund at mig, selv om man har mand/kone, job og børn, men det kræver, at man kan overbevise mig om, at hunden får det, den har brug for og ikke bare skal indgå i inventaret.


  • #8   28. aug 2010 Vores opdrætter var også lidt skeptisk omkring alderen - jeg er 26 og kæresten 21.
    Men efter at have talt med os, mødt os og fået snakket om hvad det var vi ville med vores nye familiemedlem.
    Ja så valgte hun at sælge til os.

    Jeg forstår godt der kan være skepsis - men jeg tror at opdrættere gør undtagelser hvis de føler det er det rigtige.

    Som vores opdrætter sagde "Man skal jo starte et sted." og hun var jo også ny engang smiley


  • #9   28. aug 2010 heidi, se det er lige sådan en historie som din jeg bare ikke syntes man høre så ofte, og derfor undrede jeg mig.

    tak for dit svar.

    maj-britt, jeg kan sagtes forstå alle dine tanker omkring det du skriver.
    og syntes det er rart at høre det fra folk som kan begrunde deres krav sådan som du gør det nu


  • #10   28. aug 2010 Intet her i liver er sikkert. Og selv om man er 26 er der heller ingen garenti. Nej det er rigtigt. Men hvis vi kikker på markedet, eller andre salgsteder er der et stort overtal af sælgere under 25.
    Ikke at det kan forekomme at en på 18 beholder hunden, men hanen for ejeren skal flytte p.g.a. uddandelse, kæresten der går fra en , osv er trods alt større for en på 18 end en med fast forhold og børn og 35.
    Man har nemmere ved og smutte fra kæresten når man ikke har forpligtigelser i for af hus og barn.


  • #11   28. aug 2010 Jeg er 23, og har også set nogle steder at man "skal være 25" inden man kan købe hund hos nogen, og kan godt forstå det, men samtidig kan jeg godt føle mig stødt da jeg ved at jeg kan forsørge en hund, og ved hvad det indebærer. er opvokset med hund hele mit liv og fik min egen der hjemme. Desværre endte det med hun måtte væk, da vores tæver kom og slogs, og næsten fik hende slået ihjel.
    Fik min egen igen sammen med eks kæreste, og vi var omk 20, og 23 og han har stadig hund og når jeg kommer hjem fra ferie ved hvad jeg skal, skal jeg helt bestemt have hund igen. DOg har jeg også snakket med en opdrætter som uden tvivl vil sælge hvalp til mig, og et andet sted, er der også en alders grænse, men de er også villig til at lave undtagelser, hvis de finder personen ansvarlig nok.. Ingen regler, uden undtagleser..

    Der er fordomme og ulemper ved det hele.


  • #12   28. aug 2010 fordele og ulemper, skulle der stå...

  • #13   28. aug 2010 brug hjernen.

    ja det vil jeg til dels give dig ret i, jeg vil dog sige at hvis man ser på skilsmisse statestikker så er der godt nok mange par som bliver skilt, og tror ikke på de alle samme er unge smiley

    noget som kan være skylden til man ligger mere mærke til de unge, er fordi de ofte køber hunde uden stamtavle, og ofte køber de samme racer, hvis du forstår hvad jeg mener? de køber ofte moderacer, og derfor lægger man mere mærke til hvis de altid er en chi eller en amstaff der skal skifte hjem, og det altid er unge som har dem?
    bare ne tanke jeg lige fik


  • #14   28. aug 2010 Du kan jo aldrig gardere dig 100%. Om der så er folk på 10 eller 80, kan der ske noget uforudset.
    Ja, der er mange skildsmisser, og nej det er ikke kun unge. Men man prøver som oftes en eksta gang i et forhold med børn, hus osv. Der er dyrt og blive skildt, ikke bare i penge men også børn der skal skifte skole mm. Så længe man kun har sig selv og et par møbler er det lettere og spinge ud af forhold.
    Ja, og jeg tror også de unge er mest med og købe moderacer, uden jeg direkte kan bevise det.
    Og ja , de køber ofte uden stambog. Men det gør jo ikke hunden bedre til og takle og blive solgt til nye fremmede mennesker.


  • #15   28. aug 2010 brug...

    nej det var egentlig heller ikke det jeg mente, og det er heller ikke fordi det er dårligere hunde uden stamtavle, men når du har en hund med, så rådføre de fleste som skal af med hunden, sig jo med deres opdrætter og jeg har da indtryk af at mange der igennem måske så finder nye hjem til deres hunde. hvor når det er hunde uden stamtavle så bliver de måske solgt lidt mere på hg, dba osv osv.. igen jeg ved ikke om det er sådan men det virker bare til at være det


  • #16   28. aug 2010 Ja en del unge har tendens til at købe på udseende og ikke nødvendigvis sætte sig ret meget ind i racen. (Der findes heldigvis også en masse der gør det modsatte)
    Da vi skulle have en rottweiler, ja der kunne jeg da godt mærke at der blev stillet mange spørgsmål, ikke kun fra opdrætter men også folk vi møder på vores vej.


  • #17   28. aug 2010 Ja, nogle måske. Men der er også mange 25+ der køber uden stambog. Og de skulle jo så også være til salg herinde.
    Men ja, nogle opdrættere er flinke til og hjælpe.
    Ser jeg i min egen omgangskreds, som tæller både under og over 25, så ser jeg stadig hundene i den unge grubbe bliver oftere solgt videre end den lidt ældre del.


  • #18   28. aug 2010 Jeg skal have parret Emma næste år. Lianna som har hanhunden er heller ej så gammel, men har en fantastisk hanhund (Junior) og er en ansvarbevist ejer.
    Så tilstå, det ikke er alderen der har første priortet, når jeg skal sælge mine hvalpe næste år. Men derimod dem som mennesker og deres syn på at holde hund.


  • #20   28. aug 2010 Jeg synes det må være en vurderingssag fra sælges side, for der kan være lige så mange uansvarlige mennesker som er over 25 år!! Møder mange mennesker som overhovedet ikke burde eje dyr, og det gælder både dem over og under 25 år.
    Jeg selv var 19 da jeg købte min hund, og jeg vil kalde mig selv "både og". Jeg var/er ansvarlig på den måde at min hund altid kommer i første række, vil gøre alt for ham, og han er med alle de steder det overhovedet kan lade sig gøre, han får kun det bedste af det bedste at spise og går meget op i aktivering af hunden og socialisering.
    Det som jeg nok ikke havde, var at sætte mig ind i det at have en hund, altså pasningen af denne. Ment på den måde at jeg tog til dyrlægen med ham fordi han var helt rød i lysken, så måtte ofre 500 kr for at konstatere at han havde lopper! Dyre lære penge - men ville til en hver tid ofre dem på ham! Så derfor synes jeg ikke at alle kan skæres over én kam. Nu er jeg 23 og har haft ham i 4 år, og ja vi er flyttet. Men det er fra lejlighed til eget hus, sammen med min kæreste, og det kan kun være til det bedre at min hund har en have at lege i, end en altan på 1. sal.

    Men dem vi købte ham af i sin tid anede ikke hvem vi var, hvor vi boede, hvad vi boede i, om vi havde børn, intet.. De skulle bare have pengene for ham, og så var det egentligt det. Så synes det er rigtig fint at der er mange ansvarlige sælgere, som sørger for deres hvalpe ikke bare bliver et impuls køb og som sørger for at de får et godt og blivende hjem. Men alderen kan man ikke bedømme på om hunden vil få det godt, der spiller mange andre faktorer ind som jeg ville tage i betragtning først!

    Håber det gav lidt mening...


  • #22   28. aug 2010 Det kommer meget an på personen.

    Jeg har lige her i juni købt en gravhundehvalp på 3 måneder, og jeg er endda kun 18. Der var ingen problemer med at sælger ikke ville sælge.
    og jeg vil sige at selvom jeg kun er 18 så kan jeg være lide så god til at passe på min hund som en på 30 kan.

    Jeg er studerende, kommer hjem senest kl halv 4, ved mindre jeg skal et eller andet. Men hvis jeg ikke er der er der næsten altid min mor eller min søster til at hjælpe med at passe min hund.
    Jeg har lavet aftale med min mor om at hvis jeg bliver nød til at flytte i lejlighed for at studere videre kan Cocio blive boende ved min mor, og så vil hun passe hende. men jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at jeg hele tiden vil have mulighed for at have hende til at bo ved mig.

    Vi har andre hunde i forvejen, de er dog min mors men deJeg er vokset op med GDH og Gravhunde, har trænet 3 GDH'er og 1 gravhund før.

    Jeg bruger min hund lige så vel som nogle der er ældre end mig, jeg træner hende, kommer til at gå på udstillinger, spor gravprøve og så kommer hun til at blive brugt på jagt.
    Og jeg har sørget for at jeg kan få råd til hvis der opstår pludselige dyrlæge regninger mm.

    Så jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle kunne have en hund selvom jeg kun er 18 iforhold til en der er 30 fx.

    Men selvfølgelig skal man gå MEGET op i hvem man sælger sine hvalpe til, da de hurtigt ender i de forkerte hænder.


Kommentér på:
Ung under 25 vs børnefamilie

Annonce