{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Blandinger og sundhed
  • #2   12. nov 2014 Lige præcis, super link! smiley

  • #3   12. nov 2014 Jeg personligt tror ikke på magi. Derfor giver det, for mig, ingen mening at afkommet af en labrador med HD/AD og en shæfer med HD/AD, skulle være sundere end en renracet labrador (eller shæfer) ud af sunde linjer.

    Blandingshunde kan jo også snilt være et produkt af massiv indavl. Man skal bare et led længere tilbage.


  • #4   12. nov 2014 Men bladingers sundhed kommer jo også an på hvad man sammenligner med. Hvis man sammeligner med den gængse (overvægtige) engelske bulldog eller Mastino Napoletano, så falder det nok ud til blandingerns fordel. smiley

  • #5   13. nov 2014 Tror, at påstanden kan have sammenhæng med, at nogle sygdomme og skavanker skyldes recessive (vigende) gener og derfor skal komme fra begge forældredyr for at komme til udtryk + at ukontrolleret indavl som bekendt fører til et dårligt immunforsvar.

  • #6   13. nov 2014 Blandinger er ligeså syge.de undersøges bare sjældent, er resultatet af avlen er derfor usynlige for omverdenen.
    De bedste odds for en rask hund, får man ved at købe hvalp efter raske forældredyr og raske aner, og for at undersøge det, skal man bruge stamtavlen!


  • #8   13. nov 2014 I husdyravl arbejder vi med noget der hedder 'krydsningsfrodighed'. Det går ud på at hvis man krydser to rimeligt ubeslægtede dyr - fx to griser fra forskellige racer - så er afkommet mere frugtbart og mere vitalt. Når man benytter sig af krydsning og svine eller kvægavl så gør man det meget systematisk og har en plan med det.
    Årsagen til krydsningsfrodighed ligger i at, når man skaber en race, så er det man gør at indsnævre genpuljen. Den genetiske variation bliver hermed mindre og identiske gener optræder med større hyppighed = individerne bliver mere ens og får mere ens egenskaber. Når man indsnævre genpuljen skal man være opmærksom på at de gener der koder for defekter findes i ALLE levende individer også bliver hyppigere forekommende. Nå man avler inden for en race - som jo er en snæver populatione med forholdsvis lille genvariation - så stiger risikoen altså for at to individer, der parres, er bærere af det samme defektgen og dermed kan give hvalpe med pågældende defekt. Paradoksalt nok giver avl i snævre populationer også en bedre mulighed for at udelukke et defektgen fra avlen, da man jo lettere kan indkredse og udelukke dem.
    MEN MEN MEN det er misforstået at drage den parallel at racehunde alle sammen er syge fordi de er indavlede (jo, alle racehunde med eller uden stamtavler er i en eller anden grad indavlede - det er sådan man skaber racer med forskellige egenskaber!). Man kan sagtens avle sunde racehunde - og det gør langt de fleste da heldigvis! Det kræver fx at opdrætterne har kendskab til hvad der ligger af egenskaber og sygdomme i de linier der er bag de hunde de parre. Og langt de fleste racer lider ikke af alle mulige dårligdomme.
    Det er en myte af blandingshunde er sundere end racehunde. Problemet med hovedparten af blandingshundeavl er at de er lavet uden nærmere omtanke. Nogen gange er det rene uheldsparringer andre gange parre man bare med den lettest tilgængelige hanhund. Oftest uden at skæve til hvilke egenskaber og sygdomme der findes i anerne bag både han og tæve. Og om han og tæve evt er nært beslægtede. Den genetiske variation hunderace imellem er nemlig ikke særlig stor og mange af racerne er bærere af de samme defekter (fx findes patallaluxation i stort set alle miniatureracer og HD i stort set alle store brugsracer). Derfor giver det ingen som helst mening at parre en labrador med en schæfer. Der er akurat lige så stor risiko for at afkommet får HD, AD eller allergi som der er for at en renracet labrador eller schæfer får en af lidelserne. Det samme gælder for rigtig mange andre arvelige lidelser.
    En af årsagerne til at der i nogle racer forekommer alvorlige og invaliderende lidelser med stor hyppighed skal - for størstedelens vedkommende - findes i populariteten af racerne. Når en race bliver populær så kan man pludselig sælge alle de hvalpe man kan producere og så er der altså mange, der øjner en mulighed for lettjente penge og selvkritikken går fløjten: Mange hunde der aldrig burde være blevet avlet på kommer lige pludselig med i puljen.


  • #9   13. nov 2014 Eminent indlæg Mette Marie smiley

  • #10   13. nov 2014 Bravo,sikken et indlæg Mette Marie..

  • footrot.flats
    footrot.flats Tilmeldt:
    jun 2013

    Svar: 479
    #11   13. nov 2014 Når nu man vælger at bringe krydsningsfrodighed ind i billedet, skal man lige huske på alt det arbejde der går forud for en krydsning, samt alt det der slet og ret bliver selekteret fra efter krydsning, før man overhovedet er i stand til at tale om krydsningsfrodighed.

    Det er promiller af alt avlsmateriale i landbruget, der får lov at gå videre i egentlig avl. ALt andet har ved afkomsstatistik bevist at det IKKE gav et ønsket resultat, og hvad sker der med dén slags i landbruget: det bliver slået ned og avlslinjen ophører.

    Desuden er krydsningsfrodighed lidt en variabel størrelse. For den eksisterer kun ift. en meget snæver definition, som ikke er ens hver gang, fordi målet og formålet ikek er ens hver gang.

    Man skal være varsom med at bringe krydsningsfrodighed i landbruget ind i en debat om hundeavl, for man glemmer i reglen hvordan man kommer frem til resultaterne, og hvad man faktisk ønsker af avlen.


  • #13   13. nov 2014 Footrot.flats: Men der er jo faktisk argumentet om netop krydsningsfrodigheden, som myten om de sundere blandinger kommer fra. Og det som mange af dem der er fortalere for at racehunde er noget skravl bruger som argument smiley Det var bla. det jeg forsøgte at forklare og at det er en misforståelsse.
    Den meget store forskel er at krydsning af racer i landbruget gøres med et formål og efter en plan, der er absolut intet tilfældigt over det. I blandingshundeavl er det tilfældighedsprincippet, der råder.


Kommentér på:
Blandinger og sundhed

Annonce