{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.745 visninger | Oprettet:

Når uheldet er ude.. "UPS" kuld (Langt) {{forumTopicSubject}}

Jeg ser gang på gang tråde oprettet herinde, om tæver der er blevet parret ved et uheld.. Om det er fordi man lige sku på wc, lige betale pizzabudet, lige talte i tlf, eller havde givet tæven ble på, for så skulle det ikke kunne ske, eller mente man havde lukket døren osv... men alligevel endte det så lige med at hanhunden var på tæven!!

Jeg tror snart ikke der findes undskyldninger der IKKE allerede ER blevet brugt, men man kan jo stadig blive overrasket...

Nå, men... Når jeg læser disse tråde, oprettet af ofte meget unge uerfarne hunde ejere, eller bare uerfarne og ihvertfald ikke med nogen form for erfaring i avl og opdræt, så er det jeg tænker...

Er disse overhovedet klar over, hvad det er de udsætter deres tæver for??
Kender de overhovedet de risici´er der ligger i at lade en tæve få hvalpe..??
Er man overhovedet klar over hvor hurtigt det kan gå galt... og hvor galt det rent faktisk kan gå, og ofte går??

Igennem en længere periode, har vi også kunne følge disse "hjælp min hund skal føde" tråde.. Tråde som ofte kommer langt ind under huden på os der deltager, især i de efterhånden ret mange tilfælde hvor det er gået grueligt galt!!
I mange af disse tråde, er der mange der reagerer meget hårdt, og angribende overfor trådstarteren, og det forstår jeg godt, for det gør så ondt i en, når man ser hvor totalt uvidende tæve ejeren ofte er, og man bare VED at dette kan ende med at koste endnu en tæve livet!!!

jeg opretter denne tråd, for at vi kan komme af med nogenn af de frustrationer vi går med, pga disse "UPS" min hund er gravid tråde... Jeg tænker at mange af disse tæve ejere måske ved at læse vores frustrationer i en tråd hvor ingen angribes, måske bedre kan forstå HVORFOR vi er mange der reagerer så voldsomt når det sker igen og igen!!

Jeg tænker også at vi i denne tråd, kan fortælle nogle af de ting der kan gå så galt.. Kan dele ud af de ting vi har oplevet... og forsøge at forklare hvor vigtigt det er at man er KLAR til at sætte hvalpe til verden!!
Hvor meget det betyder at man VED hvad man laver.. Og hvor stort et ansvar det ER at sætte hvalpe til verden!!

Jeg ved at rigtig mange af jer derude, har prøvet at stå med tæver hvor det GIK GALT under fødslen, derfor håber jeg at i vil dele ud af jeres erfaringer på godt og ondt i denne tråd!!??

Der er også vigtige ting jeg har glemt, altså sundhed, blandinger af en kararkter som for mange virker direkte som tikkende bomber osv.. Alt må man byde ind med her, beder blot om at det foregår i en sober tone, så denne tråd måske ovenikøbet kunne få nogen af de uerfarne tæve ejere til at tænke i den abortsprøjte vi så ofte anbefaler :O))


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når uheldet er ude.. "UPS" kuld (Langt)
  • #1   17. maj 2012 Jeg bliver trist, vred (på hundens vegne), skuffet, ked af det....... Hele følelsesregistret er i oprør når jeg læser disse "hjælp, min hund har haft veer i 2 døgn, hvad skal jeg gøre?"tråde.

    Indrømmet at jeg ikke altid tænker rationelt, men råber DYRLÆGE med det samme. Og så bliver jeg vred over at dyrlægen ikke siger "KOM med det samme!!" når tæveejeren ringer. Og jeg bliver vred over at tæveejeren ikke vil finde en anden dyrlæge eller insistere på at pågældende dyrlæge tilser hunden!

    Ind imellem sidder jeg og tænker om der overhovedet ER søgt dyrlægehjælp?



  • #2   17. maj 2012 Hmmmm..... ved ikke rigtigt ..... hvis det var så farligt at hunde fik hvalpe.... så tror jeg hundene var uddøde for mange år siden...
    Jeg er sikker på , at det går helt fint i LANGT de fleste tilfælde...... :o)

    Jeg er endnu ikke stødt på nogen , af dem jeg kender til , det er gået galt for .... :O)


  • #3   17. maj 2012 Mette med de 2 blacknosekillers(savner C!!) .

    De følelser kender jeg rigtig godt...
    Man bliver så dybt dybt frustreret når man læser tråde hvor tæve ejer har ladet sin tæve have veer i flere døgn, uden at gøre mere ved det, end at lave en tråd herinde... for det er oftest det indtryk man får...

    Jeg har lige så svært ved at forestille mig at en dyrlæge ville afvise en sådan ejer, for det ville min egen dyrlæge ikke, det er jeg helt sikker på... Men spørgsmålet er jo også, om man har en dyrlæge der kender en, og som man stoler på...

    Jeg råder somregel folk der har en tæve der skal føde for første gang, altså hvor ejer er totalt uerfaren, til at have en god aftale med sin dyrlæge allerede fra starten af... Og have en erfaren opdrætter med på råd, og gerne som fødsels assistent!!
    Der er så mange små signaler der skal bemærkes, inden det går helt så galt som at en tæve går med veer i to døgn... :O/

    Husker faktisk den tråd, jeg tror du tænker på der.. og der endte det, så vidt jeg husker, jo også med at tæven og hvalpene døde!!??


  • #4   17. maj 2012 Jeg bliver frustreret fordi jeg ikke forstår HVOROFOR , Jeg kan simpelthen ikke forstår at man absolut skal have hvalpe.
    Jeg har fulgt med og også stillet spørgsmålet til mange, men har til dato ikke fået et eneste fornuftigt og ansvaligt svar.
    Min egen konklusion på ofte unge menneskers ønsker om hvalpe er at fordi de er søde, det er alle dyrebørn så kan man få sine egne små nuttede vapser og måske tjene et par tusinde og desværre lytter mange ikke til erfarne avlere men sletter trådene når sandheden kommer for tæt på.
    Det værste er at tæven og måske også hvalpene bliver taberene fordi de har ejere der skal gennemføre deres ønske om hvalpe uden nogen erfaring eller gennemtænkt plan og for en hver pris.


  • #5   17. maj 2012 *CA-savner C *

    Tak... Jeg håber blot så mange af dem der selv har siddet i den situation har lyst til at være med, og fortælle deres version herinde!!

    Både de gode og de dårlige oplevelser skal der være plads til!!

    *NITTIB* *Lasse*&*Nanna *

    Jeg ville ønske det var så simpelt som du får det til at lyde til..
    Jeg kender da også mange der har fået hvalpe, hvor det er gået godt, men så har det også været mennesker der har været klar til det... Mennesker som ikke tøver med at søge dyrlæge hjælp osv..

    Desværre kender jeg så også til det modsatte.. Og kan starte med at fortælle om det..
    En veninde til min lillebror havde en tæve - af dværgpincher/chi blanding.. En rigtig dejlig lille sag, der bare var så glad og tillidsfuld.. En lille bitte hund, der altid var med hvor ejer var, så vi var mange der kendte den.
    Desværre tog hun den også med rundt da den kom i løb, så i den anden løbetid var uheldet ude, og den blev parret. Hun lyttede desværre ikke rigtigt til nogen af os andre, og valgte at lade den lille tæve gennemføre sin drægtighed!
    Hun havde ingen form for erfaring, og hun reagerede desværre ikke på det udflåd tæven havde nogle døgn før hun var sat til at føde.. Tæven gik over tiden, hvilket pigebarnet jo havde læst sig til var meget normalt for førstegangs fødende... Men da min lillebror en dag besluttede sig for at trille forbi syntes han tæven lugtede underligt og virkede ked af det og utilpas.. Den lille før så glade hund, var mut og reserveret!
    Han ringede til mig, og jeg sagde DYRLÆGE!!
    Det ville pigebarnet ikke, det var jo weekend - så det kunne vente til mandag!!

    Behøver jeg at fortælle at tæven havde rådne hvalpe i sig??
    Og at dette kostede tæven livet??
    Denne forrådnelse havde bredt sig, og var igang med at æde den lille hund op indefra!!!
    Havde man været mere obs på sin hund, og de signaler der dukker op, så havde man nok ikke ladet det komme så vidt.. For ejer havde jo godt set det mærkeligt farvede udflåd, men havde læst at nogen tæver havde udflåd osv...
    Det er bare iKKE altid det går så godt, det er IKKE altid folk læser de rigtige ting, eller får det rigtige ud af det de læser... Og så er det at det SÅ hurtigt kan gå så grueligt galt!!!


  • #6   17. maj 2012 Selvfølgelig mener jeg ikke , man ikke skal gå til dyrlæge , hvis der er noget galt.........naturligvis skal man det...

    Men nu tænker jeg mere på alle de gange der bliver råbt ...Abort-sprøjte ...... lige så snart en hund måske er blevet drægtig.... ( eller man tror den måske er det )..... .......Fordi det KUNNE jo gå galt ...:o)


  • #7   17. maj 2012 *CA-savner C *
    Øhhh... nu er det jo ikke ligefrem sådan JEG tænker...... og jeg er ...20 År + 540 måneder..... .... og har ALDRIG fået hvalpe med nogen af mine hunde...... igennem 45 år..... :o)


  • #8   17. maj 2012 *NITTIB* *Lasse*&*Nanna *

    Ja, selvfølgelig skal man gå til dyrlægen, når der er noget galt... Men spørgsmålet er bare, om man opdager det... Og om man som uerfaren er obs på de ting der jo netop kan gå så hurtigt galt..

    Og så lige en ting mere, som Mette skriver, så oplever vi ofte at dyrlæger åbenbart afviser folk... og er man ikke selv helt klar på det der med drægtighed og fødsel osv så lader mange sig desværre afvise... Jeg har lige fået den tanke.. Gid vide om der er dyrlæger derude, der får så mange ligegyldige henvendelser fra unge uerfarne tæve ejere med drægtige tæver, at de ikke rigtig tager dem seriøst mere??
    Eller er det sådan at disse uerfarne ejere måske ikke helt får fortalt dyrlægen hvordan det står til, og at det er derfor dyrlægen beder dem vente og se tiden an???

    Der har virkelig været mange tråde i en lang periode hvor det er endt med at gå galt... desværre er mange af dem også slettet - men ikke alle!!


  • #9   17. maj 2012 Jeg har fået et ups-kuld - og jeg var klar over konsekvenserne, da det ikke var det første kuld og dyrlægen var der heller ingen problemer med at kontakte.
    Fordi man laver et ups-kuld, betyder det ikke at det hele er noget lort, selvom mange gerne vil have at det er sådan. Man gør hvad man kan for at det hele nok skal gå og give morhund og hvalpene det bedste.

    Jeg forstår udmærket frustrationen over de tråde, der har været mange af herinde på det sidste - sidder selv med på sidelinjen og bliver frustreret. Når det går galt, elsker man vel sin hund så højt, at man søger dyrlæge så hunden og evt hvalpe overlever, også selvom det er et ikke planlagt kuld.

    For mit vedkommende er det 3 år siden nu - og jeg vil den dag i dag stadig gøre alt for mit ups-kuld. Hvor imod det planlagte kuld Silas kom fra, der har opdrætteren allerede mistet interessen.


  • #10   17. maj 2012 ..:: <~ Tinna ~> ::.. Life's Short - Play Naked

    Nu er du vidst ikke helt at betragte som uerfaren!! ;O)
    Jeg taler SLET ikke om de UPS kuld, hvor der ER styr på tingene, baglandet osv... Men på alle de der IKKE har den baggrunds viden!!


  • #11   17. maj 2012 Charlotte, hvilken tragisk historie.
    NITTIB, ja det går nok godt i de fleste af tilfældene vi har hørt om herinde men vi ved jo ikke hvordan det går senere, mange hører vi kun om når tæven er blevet ups drægtig, eller når den skal føde men hvad sker der senere, var hvalpene sunde , er tæven ok, socialisering, sundheden, salget alt dette hører vi sjældent om, kun fra opdrættere der ved hvad de laver, de laver opdate på deres små vapser.
    og ja CA netop fordi dyrlægen siger ok til hvalpe og det gør langt de fleste dyrlæger ikke af nogen ond mening men de kan jo ikke stå og sige til en kunde, nej din tæve skal ikke have hvalpe fordi den har et dårligt sind, er grim eller en dårlig blanding, det mener jeg heller ikke er deres opgave, det er ejeren der skal være en ansvarlig hundejer ikke dyrlægen men mange tænker ikke selv , de lægger ansvaret på dyrlægen.


  • #12   17. maj 2012 Selvfølgelig, og hedigvis da, går de fleste fødsler godt. Dem læser vi jo også om herinde. MEN vi læser også om dem, hvor det går rigtig skidt:-(

    JEG har en fornemmelse af at når mange ringer til deres dyrlæge en lørdag eften fordi hunden har fødselsproblemer, så "underdriver" man måske en smule, for det ER skide dyrt med dyrlægebesøg lørdag aften. Man VIL helst høre dyrlægen sige at det kan vente til mandag. Her er en situation. Hvis det ikke er ok at linke til den, må I sige til. Så sletter jeg indlægget:

    http://www.hundegalleri.dk/alb_vis.aspx?page=3&AlbumID=65625#comments





  • #13   17. maj 2012 Charlotte, jeg tror mest på det sidsteEller er det sådan at disse uerfarne ejere måske ikke helt får fortalt dyrlægen hvordan det står til, og at det er derfor dyrlægen beder dem vente og se tiden an???
    for en dyrlæge må aldrig afvise en lidende dyr og desuden så vil de da tjene penge så hvorfor skulle de afvise en der ringer om hjælp??? de kan forøvrigt stiles til ansvar for at afvise et lidende dyr, så den tror jeg ikke rigtigt på, men har de ikke fået denne rigtigt info så kan de jo mene at man skal vente.


  • #14   17. maj 2012 Mette med de 2 blacknosekillers(savner C!!) .

    Den sag du linker til husker jeg godt, og intet problem for mig at du linker, jeg syntes det er SÅ vigtigt at vi får ALLE aspekterne med i denne tråd... For måske vi så kan linke til den i nogen af de der - "hjælp min hund er gravid!" tråde!!

    'Mamma di cane piu del mondo '

    Præcis!!
    Ikke EN ENESTE dyrlæge ville afvise at tjene penge!! Det tror jeg simpelthen IKKE på... men får de ikke hele sagen forklaret, og ikke ser nogen grund til panik, så forstår jeg godt at de en lørdag aften holder den tid åben til andre mere akutte ting,... Men hvis tæve ejererne var klare og tydelige og fortæller ALT som det ER, så tager dyrlægerne da også hunden ind med det samme!!!

    *CA-savner C *

    Nemlig... Og det er fordi de hunde ejere SLET IKKE er klar over hvor galt det kan gå, og HVOR HURTIGT det går galt når det først sker!!!


  • #15   17. maj 2012 Charlotte, -jeg synes det er rigtig godt der er sådan nogle som dig, som ved det meste om hunde! smiley

    Som min kæreste plejede at sige det, -"jeg er jo vildt god til at køre bil!
    dermed er der mange som er dårligere til at køre bil end mig. Og så må jeg jo vise hensyn!

    Det er ALDRIG rart at føle sig angrebet og jeg tror at mange, som i første omgang bare søger hjælp, føler sig angrebet meget tidligt og hårdt og det nytter jo bare ikke noget.


  • #16   17. maj 2012 karen A

    Jeg ved der er rigtig mange der ved det meste om hunde ;O) Og gerne vil give råd når der er brug for det... Og at det ofte ender med at disse tråde bliver slettet af trådstarteren er også rigtig ærgeligt, for det får andre jo ikke hjælp af..
    Det er aldrig rart at føle sig angrebet, og når man sidder i situationen kan man heller ikke se at det der er grunden til at man bliver det, er den frustration vi andre sidder med, netop fordi der har været så mange af de tråde... Og fordi vi har været vidner til at mange af dem er gået så galt som det overhovedet KAN gå!!

    *CA-savner C *

    Præcis... Disse tråde SKRIGER til himlen af uvidenhed...


  • #17   17. maj 2012 karen, muligt at man føler sig angrebet men det er sørme også uansvarligt at spørge herinde når man har en tæve der føder, så har man haft minimum 63 dage til at undersøge alt inden og med mindre det var ups parring så bør man da læse og søge alt info INDEN man overhovedet overvejer at parre, så at fraskrive sig ansvaret ved at føle sig angrebet er umodent. Det ville være bedre hvis man erkendte at man har dummet sig og ikke tager en hvalpefødsel alvorlig før den er igang, så tror jeg ikke angrebene ville være så hårde da folk herinde godt kan accepterer fejl men har forståeligt nok svært ved uansvarlighed.

  • #18   17. maj 2012 'Mamma di cane piu del mondo '

    Jeg forstår godt nogen herinde har følt sig angrebet, for nogen gange er der virkelig gået til markronerne i de tråde jeg har deltaget i...

    Men det er jo udelukkende fordi folk bliver så kede af det på tævens vegne...

    Som mette skriver i hendes første indlæg, så er det rigtig mange følelser der vælter op i en, når man kommer på HG og støder ind i sådan en tråd, der lyder langt væk af at ALT kan gå galt, og sikkert også VIL gå galt!!

    Jeg har selv - mere end en gang - været ret hård i min skriveform, i håb om at trænge igennem, da jeg jo kan se at almindelig sund fornuft ikke trænger ind!!

    Jeg ved ikke hvad det er der får SÅ mange unge piger med tæver til at avle på deres lille vaps.. Jeg ved IKKE hvorfor det er de ofte mener det er en RETTIGHED en tæve har, det med at blive mor... Jeg ved ikke hvad det er de TROR der går fra deres lille tæve, hvis IKKE de oplever denne belastning..
    Men rigtig mange gange får jeg fornemmelsen af - at den eneste grund til at deres tæve skal igennem alt dette, er af egoistiske årsager!!

    Jeg ved der er flere der har den teori at unge idag, holder op med at lege med dukker ALT for tidligt... Og at det derfor er deres hunde der skal dække et eller andet behov de har - som skulle have været dækket med legetøjet!!??

    Men det som jeg gerne ville med denne tråd, er at få andre med de oplevelser til at komme og beskrive deres oplevelser... på godt og ondt!!

    Lad os få nogle af de ting der VIRKELIG ER GÅET GALT frem i denne tråd!!!




  • #19   17. maj 2012 Cille T

    Det lyder faktisk ret realistisk at det er sådan det er!!

    Og de unge drenge, de kaster sig FØRST over knallerter og piger, dernæst over Piger og muskelhunde..

    Og SÅ bliver nogen af dem ramt af dette opdrætter gen - for der laver de så de ret ofte vildeste blandinger af Muskelhunde :O/


Kommentér på:
Når uheldet er ude.. "UPS" kuld (Langt)

Annonce