{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.238 visninger | Oprettet:

Hvordan vælger i hvalp/hund? {{forumTopicSubject}}

Hej med jer smiley
Efter at have læst og deltaget lidt i diskussioner herinde omkring raceren avl og hunde med stamtavle osv. gav det mig lyst til at oprette denne nye tråd, for at høre jer alle til jeres oplevelser og holdninger omkring det at anskaffe sig hund, jeg ved godt at valg af størrelse og race selvfølgelig i nogen grad også hænger sammen med hvilket liv man som menneske lever (i byen, på landet, familie, enlig, god tid til hund, meget arbejde osv.)
Så det jeg håber i vil debattere med mig og andre her, er særligt jeres erfaring og holdning til blandings-racer og hunde fra internater og lignende.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan vælger i hvalp/hund?
  • #1   5. dec 2013 Jeg har haft mange hunde igennem årene. Aqui er den eneste, der er valgt på "den rigtige" måde. Hvor jeg både vidste hvilken race, hvilke linier, og hvilket kuld jeg ville have fra.

    Alle de andre er kommet dumpende på den ene eller den anden måde. Tre omplaceringshunde, to internats-hunde (som jeg dog har fået fra hvalpe) og så lille Lanka vildhund, der dumpede ned for mine fødder på Sri Lanka...
    Så - jeg er absolut én af de dumme blondiner, der har gjort alting forkert hver eneste gang smiley


  • #2   5. dec 2013 He he. Betyder det nødvendigvis at du er dum? Jeg jeg også tænkte med mit indlæg var netop at jeg i tidligere debatter har oplevet en fornemmelse af at rigtig mange hundeejere ved præcis hvad de vil have og hvad de forventer af en race osv. Det fik mig til at tænke på alle de ufattelig mange blandings hvalpe/hunde som jo også skal have et hjem. Mine egne hunde er blandinger af to racer, men det gør dem ikke "mindre værd" for mig. Ligeledes ender rigtig mange hunde jo også på internater og lignende fordi tidligere ejere ikke længere har mulighed for at tage sig af dem. Nogle hunde ender måske nok med at blive aflivet, men en stor del finder jo også lykken hos en ny familie, det tænker jeg er rigtig flot, men også noget af en opgave for den nye ejer som modtager en voksen hund der er opdraget på en anden måde end det man måske selv havde tænkt sig..
    Hvordan har det været for dig at "overtage" hunde fra andre?


  • #3   5. dec 2013 Jeg har været glad for alle omplaceringshundene. Det har altid været nogle, som andre af én eller anden grund har opgivet, men som jeg ikke har set som problematiske - og de har alle levet gode liv til de var 13-14 år gamle... To af dem var iøvrigt fine racehunde med DKK-tavler..

    Blandingerne er jo altid spændende.
    Man ANER ikke hvad man får, men er nødt til bare at indrette sig efter det temperament og de evner, der viser sig undervejs. Så længe man ikke har mega-ambitioner omkring én eller anden hundesport, så behøver det jo ikke nødvendigvis at være dårligt, at hunden har andre evner, end man umiddelbart havde forestillet sig.

    Jeg har haft 4 blandinger igennem årene, og ingen af dem har jeg kendt bare én af forældrene til, så jeg har ikke haft en kina-mands-idé om, hvad der var i dem (Lanka er et meget godt eksempel)


  • #4   5. dec 2013 Har kun haft Lucky som helt min egen.

    Min første hund, som vi havde da jeg var lille, var en labrador blanding, som mine forældre havde købt af nogle bekendte, super dejlig hund.

    Min anden hund Vaks, mødte jeg oppe i brugsen, og da jeg så ham vidste jeg bare at han skulle bo hos os, så efter 3 år uden hund, fik jeg lov af mine forældre til at få ham, men det var jo primært deres ansvar, men det var mig der trænede ham osv. Han var en blanding af terrier, og en upser. Men den dejligste hund i verden og han var min bedste ven<3

    Lucky er mere planlagt, da jeg vidste hvilken race jeg ville have, hvilke sygdomme jeg skulle tjekke for osv. Dog var det meningen at jeg skulle have en med tavle og vente til sommerferien, men da jeg så luckys annonce vidste jeg at det skulle være ham. Men han levede heldigvis også helt op til mine krav, pånær tavlen.

    Så mine hunde bliver valgt med hjertet. Men også med fornuft. smiley


  • #6   5. dec 2013 men jeg tror altså lidt det er hundene der vælger mig, ikke omvendt smiley
    Lucky var i hvert fald min ligeså snart han så mig<3


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.048
    #8   5. dec 2013 Jeg startede med at læse alverdens hundeleksika og racebeskrivelser og fandt frem til nogle racer, hvor temperament og aktiveringsbehov passede godt til mig. Så kiggede jeg på størrelse og pelspleje, og vupti, jeg fandt "min" race. Troede jeg...

    For da jeg gik i gang med at kigge efter opdrættere, faldt jeg tilfældigt over en annonce for de mest bedårende lab/springer blandinger, og da de viste sig at være et upskuld fra en erfaren labradoropdrætter, hvor der var helt styr på sundhed og temperament, valgte jeg at køre ud og kigge, og selvom hverken labrador eller spinger spaniel var "min" race, endte jeg alligevel med at falde pladask for Gustav.

    Egentlig havde jeg ønsket mig en mindre aktiv hund, men efterhånden sneg hans behov for motion og træning sig ind under huden på mig, og jeg besluttede mig for at få en hund mere af stort set samme støbning. (Temperamentsmæssigt har han vist sig at ligge meget tæt op ad springeren, selvom han ligner en labrador, så jeg har til tider været noget overvældet.)

    Da jeg nåede til hund nr. 2, havde jeg på forhånd besluttet mig for, at jeg - også af hensyn til Gustav - ikke ville gå på kompromis med temperament, aktivitetsniveau og størrelse, og så var antallet af racer pludselig ret begrænset. (Pleasende jagthund på ca. 30 kilo med et højt aktivitetsniveau - gerne højere end labber og goldens - og gerne egnet til agility.) Valget faldt her på en ruhåret vizsla. Da opdrætteren og jeg bor i hver sin ende af landet, havde jeg ikke mulighed for at besøge hvalpene mere end én gang, så jeg måtte lade opdrætteren udvælge hvalpen for mig efter et par telefonsamtaler og et længere besøg, hvor jeg også havde Gustav med.

    Jeg plejer at sige, at jeg købte Gustav med hjertet og Ingle med hjernen. Ingen af de to er dog mere rigtig for mig end den anden, og jeg er fuldkommen forelsket i dem begge to. Når det er sagt, vil jeg med stor sandsynlighed vælge en raceren hund med stamtavle næste gang også, for jeg vil simpelthen ikke undvære at have en god og seriøs opdrætter i baghånden.


  • #9   5. dec 2013 Jeg er vokset op med hunde. Vores første hund var en pragtfuld collieblanding. Den næste en DKK golden. Derefter havde jeg DKK goldens i ca 30 år. 2 blandinger sneg sig dog en. En goldenblanding som skulle have været aflivet og Blackie som er på min profil.

    For knap 9 år siden fik vores "yndlingstæve", som er min venindes labrador, hvalpe. Der blev vi ganske enkelt nødt til at have en fra det kuld. Det er Lotus. DKK.

    3 år senere gik jagten igang med at finde en labtæve mere. Og efter en del måneders søgen fandt jeg en parring, som så mere end godt ud. Det var Kaido. DKK.

    Retrieverne passer til vores livsstil og temperament. Ganske enkelt.

    Mit problem er at jeg bliver ikke yngre og om maaaaaaaaaange år, når Kaido og Lotus ikke er her mere, så vil jeg gerne have en mindre race. Men det bliver stadig DKK smiley


  • #10   5. dec 2013 jeg har lige siden jeg var barn gerne ville have skotter, var fascineret af den der lille udholdende hund ...

    derefter satte jeg mig ind i om jeg kunne tilfredsstille den races behov, ikke om jeg havde en drøm om at kunne, men om jeg reelt kunne, orkede .... ville fx aldrig kunne tilfredsstille en hund der skal ud og løbe, træne flere timer dagligt , men ville omvendt have en der kunne holde til noget...

    Så skulle den være af mindre race, da jeg ikke er til hunden man ikke kan se henover når man sidder i sofaen, eller som tager selv fra bordet, eller logrer kopperne ned .... synes de er dejlige alle, men de fylder for meget , og så skulle racen kunne komme med rundt omkring, til venner, familie og på ferie ....

    Som ung købte jeg lidt med hovedet under armen, køkkenopdræt var de 2 første. DKK hund var den 3,men dog ikke en kennel der havde gjort meget ud af sundhed, men mentalt var hunden fantastisk ...

    Her med 4. og 5. hund har jeg fået samlet trådene mere, købt fra gode opdrættere, samt har sat mig en del mere ind i kost og sundhed .... men nu er børnene også hjemmefra, så tiden og nu også erfaringerne kan jeg profitere af ....


  • #11   5. dec 2013 Alvin var min første egen hund, og valgt med hovedet under armen... Det kostede dyrt, og Alvin blev lagt til at sove, kun 15 måneder gammel..

    Min næste hund bliver en DKK hund, og der bliver gjort et voldsomt godt forarbejde.. Jeg vælger aldrig hund, udelukkende med hjertet igen....


  • #12   5. dec 2013 Hmm.. jeg har haft en del omplaceringshunde gennem tiden, både med og uden tavler, der er kommet ind af forskellige årsager, mange har kostet meget tid og penge, men jeg har elsket hver og en, dem jeg har nu, er alle DKK hunde, og bortset fra Morgan, som egentlig er et hovsa køb, har de været velvalgte, men også valgt med hjertet og en god mavefornemmelse.
    jeg har altid bagdøren åben for en skæbne, men en ny velvalgt hvalp er så godt som planlagt til foråret.


  • #13   5. dec 2013 Tak for jeres input, synes det er spændende at læse om vores forskellige måder at anskaffe os dyrene på. Det giver gode refleksioner over sine egne muligheder i fremtiden smiley
    Begge mine hunde er som sagt blandinger af to racer, der er labrador i dem begge. De er 100% valgt med hjertet, følelsen af at de var de rigtige for mig og min kæreste, de er begge unge (2 og 3 år) og vi har haft dem begge fra hvalp. Jeg finder stor glæde ved at have to hunde, da de (særligt da de var mindre) lærer rigtig meget af hinanden og aldrig er helt alene, når vi ikke er hjemme har de hinanden og de følges ad som om de aldrig har prøvet andet smiley Det er en helt fantastisk oplevelse hvis i spørger mig.
    De kommer begge fra "almindelige" mennesker som ikke var vant til at avle, men alligevel har gjort et godt stykke arbejde i forhold til aktivering og hvalpenes sundhed.
    Det er ikke vigtigt for mig om jeg handler hos "professionelle" avlere eller ej, men det indtryk man får af stedet og hvalpene er til gengæld meget væsentligt.


  • #14   5. dec 2013 Lucky blandingen på profil billedet var fra en dyreværnssag, og skulle bare have et godt hjem, mishandlet ødelagt og udsultet var det bette pus da jeg overtog ham, men havde nogle gode år med ham inden han blev aflivet pga epilepsi

    Sally Golden Retriver var "bare" en hund jeg skulle passe i 4 ugers tid, ender med at have hende i ca 8 uger hvorefter min lillebror fik andet arbejde, så pludselig skulle hun være alene hjemme i 12 timer grundet arbejde og transport. Da det ikke var optimalt blev i enige om hun skulle blive ved mig, har så kendt hende fra hun var lille bitte hvalp og har siden den gang passet hende når han skulle noget. så for mig var det nemt at sige ja til en 8 år gammel hund (hun er 13 nu) så har da haft hende et par år *GG*

    Aiyo Shih tzu var det slet ikke meningen jeg skulle have skulle bare hjælpe med et hvalpekuld, fordi jeg elsker de små banditter. men hvergang jeg havde hvalpene oppe mølfede de andre rundt , Aiyo Snuste bare godt ind og lagde sig til at sove i min hånd /arme, så ville slet ikke undvære hende , da hvalpene begyndt at suse rundt søgte hun altid mig , kaldte jeg kom hun flyvene, så der var bare ingen tvivl hun havde valgt mig .
    Jeg har så ikke et sekund fortrudt, og da jeg er vokset op med racen ( fik den første som 13årig) og selv stod for pelspleje og træning af den, var jeg ikke i tvivl om at jeg sagtens kunne give hende det hun skulle bruge. Så nu render uldtotten (19mdr nu) og jeg til rally træning og har det bare skide skægt.


    Har tidligere haft andre gamle eller "problem" hunde fælles for dem alle at det har været. Tag dem eller de bliver aflivet, det gør jeg ikke igen, har haft nok af dem. Magter det ikke engang til.

    Aiyo er forøvrigt den første jeg har haft helt fra hvalp og den oplevelse vil jeg ikke undvære en anden gang

    Dog er jeg ved at overveje en ny hund da den gamle nok ikke kan meget mere smiley
    Her ser det helt anderledes ud, nu sidder jeg og nær studere racer og linjer, hvalpen vil blive valgt ud fra temperamentet da jeg gerne vil konkurrere med den næste, jeg vil ikke have den lille og forsigtige hvalp i kuldet, jeg vil have hvalpen med gå på modet og spilopmageren, mit liv er mere til hvalpen der vil frem og evt skal holdes lidt tilbage end en hund der skal trækkes frem og er alt for blød.


  • #15   5. dec 2013 Næste gang jeg skal have hund så bliver der studeret stamtavler (sundhed, indavl, prøveresultater osv.) der bliver snakket med opdrættere, jeg vil snuse rundt til markprøver (såfremt valget ender med en golden retriver)

    Sundhed og temperament er übervigtig for mig. Og så gør et ikke noget at vovsen også er pæn. smiley



  • #16   5. dec 2013 Mine er omplaceringshunde, der har haft et rigtig skidt liv førhen. Fordi jeg godt kan lide at hjælpe, og at give nogen uønskede hunde en chance til, virker mere tiltalende på mig, end at støtte en opdrætter i en verden, hvor der allerede er for mange dyr. (Ikke at jeg er imod opdræt, så længe det bliver gjort ordentligt... På gode sunde dyr, der har noget at bidrage med. Overhovedet!)

    Dog har jeg lovet manden at den næste bliver fra hvalp, med DKK - Fordi vi nu har to omplacerings og det ville være lidt rart at få en hund uden lig i lasten, hvor vi selv kan stå for de fejl, der skal være smiley
    Må dog indrømme det trækker lidt i mig, hver gang jeg bliver tilbudt en stakkels misforstået slædehund... Og det sker rimelig tit for tiden smiley Jeg ville virkelig gerne hjælpe dem alle smiley


  • #17   5. dec 2013 De tre af vores fire har jeg været inde over anskaffelsen af.

    Mynte; racen blev omhyggeligt valgt efter måneders arbejde.. Der var to opdrættere i dk, og jeg valgte den ene pga kemi og tidspunktet for kuld. Da dette kuld ikke gav hvalpe henviste hun til hendes tæves opdrætter i Norge som havde hvalpe og jeg følte derfor en vis sikkerhed i at købe mynte derfra.
    Altså en kombination af velovervejethed og tilfældighedernes omstændigheder.

    Kiwi hentede vi da hun ellers var aflivet. Vi kendte mor og far, og selvom hun var og er en problem hund så vidste vi hvad der lå bag. Ellers havde vi aldrig taget hende..
    Ærligt tror jeg aldrig jeg gør det igen.. Aldrig mere hund med adfærdsproblemer til mig..

    Asger var den hvalp i kuldet der ikke kom en familie til.. Selve parringen osv var yderst velplanlagt og linier var studeret til hudløshed. Men at det lige blev ham... Det var jo tilfældigt.. Var den rigtige familie dukket op, var han her ikke.. Det var heldigt de ikke kom... smiley

    Min kommende hund bliver endnu mere planlagt end nogen af de tidligere... Det bliver sådan at får jeg ikke den hvalp jeg vil have, vil jeg hellere undværer.. Ingen kompromis..


  • #18   5. dec 2013 Da vi startede med at kigge på Lapphund, læste vi alt der var at læse på nettet. Vi kiggede på DKK siderne omkring arvelige sygdomme og sugede til os af viden.. Vi kontaktede et par kenneler i DK men der var ikke nogen der havde hvalpe på vej, så vi endte i Sverige.. Vi faldt pladask for både mor og far, og gjorde ikke så meget i at kigge linjer - så længe det var sunde og raske hunde der lå bag, så var det i orden for os! At vi så har været heldig at få noget af de mere spændende linjer i Ollie - det er en tilfældighed af den gode slags smiley
    Næste gang fik vi fra samme opdrætter og denne gang var det udelukkende sundhed vi gik op i, samt udstillingsegnethed - og så skulle hun passe til Ollie i temperament, for det var vigtigt for os!

    Opdrætteren vi har fået Ollie og Qira fra, valgte hvalpen til familien og vi stolede på, at hun tog det rette valg - og det må man sige hun har gjort, for Ollie og Qira passer præcis på hvad vi ønskede!

    Mys blev valgt fordi hun var den bedste i kuldet, og vi blev rådet fra flere kanter, til at beholde hende.. Hendes mor er Qira og faren er valgt ud fra sundhed og linjer.. Og vi valgte selvfølgelig at avle på Qira, fordi hun havde noget at tilføre racen og hendes linjer var sunde.. Så man kan vel sige at Mys er udvalgt efter linjer, sundhed, temperament, udseende, samt arbejdsvillighed..

    Tholie blev valgt fordi hun kommer fra nogle super super fine linjer og fra en kombination af linjer, man ikke lige se hver dag.. Hendes linjer er igen studeret med omhu.. Kombinationen var over et halvt år undervejs, og inden noget overhovedet blev lagt fast, blev der studeret linjer og sundhed ned til mindste detalje - alt skulle være perfekt.. Valget faldt på Tholie, fordi hun var den bedste af de to tæver i kuldet.. Hun har selvtillid uden at være overdrevet, hun har et smukt ydre og hun har lysten til at arbejde.. Og som sagt så har hun nogle spændende og sunde linjer bag sig.. Hun har en stor byrde at løfte, for hun er fra Ollies sidste kuld..


    Skal vi ud og skaffe nyt blod til vores opdræt(Det sker ikke lige indenfor nærmeste fremtid for vi har fire hunde nu, og har hverken plads, tid eller tilladelse til flere) så vil vi igen kigge linjer og sundhed.. Vi vil nok gå efter en han, som kan bruges på vores egne tæver.. Ergo skal han ikke være i familie med nogle af dem. Han skal være fri for prcd/PRA og Pompes gennem forældre, han skal helst være fra HD A/B-linjer og ikke have nogle bestemte hunde i stamtavlen, da vi gerne vil sørge for genetisk variation. Hans temperament skal være i top og så skal han selvfølgelig være gudesmuk og lækker smiley

    (sorry, det blev langt, men jeg har svært ved at stoppe mig selv igen xD )


  • #19   5. dec 2013 MelanieH, det lyder spændende at I selv avler. Kræver det ikke meget tid og energi både at planlægge (finde den rigtige han) og at have hvalpene?
    Jeg er stadig lidt ny her på HG, så jeg er da faktisk overrasket over hvor mange der har +2 hunde. Det synes jeg er fedt! Hvad har jeres tanker været omkring at anskaffe mere end hund nr. 1? Mine egne grunde har jeg jo så småt fortalt om ovenfor smiley Har i nogen favorit i forhold til hundenes køn? og er der nogen der har erfaringer med fx to tæver, to hanner eller en af hver som jeg selv har og er meget glad for..


  • #20   5. dec 2013 (strømmen gik lige imens jeg skrev, derfor lidt længere svartid ;))

    Avl er super spændende, hvis man har tiden og lysten til at gøre det rigtigt.. Vi ligger rigtigt meget vægt i at finde det perfekte match, hvor hanhund og tæve gerne skulle bidrage med egenskaber, der gør hvalpene lige dét hak bedre end forældredyrene. Jeg er sikker på at hvis man gjorde hele avlsarbejdet op i timer, ville det såkaldte "overskud" fra et kuld hvalpe, hurtigt blive vendt til et underskud - simpelthen fordi det er meget mere end noget, man lige planlægger og udfører på én aften..

    Vi synes selv det er nemmere med hund nummer to, men nummer tre var ikke et hit - der var ligesom ikke harmoni i flokken; som om én altid blev "holdt ude" og selvom det ikke var den samme hver gang, var det tydeligt at mærke på dem, når det skete.. Nu hvor den 4. er kommet til, er det som om der er kommet "ro" på flokken og de fungerer noget bedre sammen alle fire.. Men fire hunde er også et stort arbejde, specielt når der ikke er ret lang tid mellem de to sidste(hhv 18måneder og 5 måneder).. Vi synes selv vi lige var færdig med hvalperæset, før det begyndte igen, men har ikke på noget tidspunkt fortrudt at vi beholdte den mindste til os selv..
    For os er det tæver - simpelthen fordi en hanhund ikke vil kunne få et "værdigt" liv hos os, med den måde vi holder hund på.. Vores hunde lever i huset, sover i sengen, putter i sofaen og er generelt bare med i hverdagen..
    Skulle vi have en hanhund, vil han jo skulle holdes fra tæverne når de er i løbetid og det kan jo hurtigt blive til flere måneder, hvor han skal være lukket fra.. Det vil vi ikke kunne holde til i vores hjerter, så vi holder os bare til tæverne og må leve med deres totale udfældninger to gange om året smiley


  • #21   5. dec 2013 Jeg har kun prøvet at have en hund af gangen, men drømmer meget om at få en legekammerat til lucky, både for luckys skyld og min egen.
    Køn er lidt underordnet, men kunne godt tænke mig en chi tæve, men hvis det er en hanhund jeg falder for, så er det det jeg får smiley

    Det koster mere og kræver mere at have 2+, men jeg tror glæden ved det er meget større end de negative ting. Jeg glæder mig i hvert fald meget til jeg engang får muligheden for det.


  • #22   6. dec 2013 jeg har erfaring med hund der har havde fin tavle, linjer osv. som der blev syg og måtte aflives. Nu har jeg en uden som også har en sygdom, der så er blevet opereret for det og kan leve godt uden smerter. så næste gang ville jeg ikke turde købe nogen hvalp om det er med eller uden tavle, der bliver det en fra dyrenes beskyttelse som der mangler et trygt og godt hjem smiley

  • #23   6. dec 2013 Jeg har altid villet træne IPO, så jeg har købt hund, der havde det på samme måde.

    Tidligere var det schæferhund, men grundet deres sundhed gik jeg over til malinois.

    Når jeg en dag ikke gider IPO mere, køber jeg muligvis en Cane Corso - eller tager en rundkørsel af højst ubestemmelig herkomst med kønne øjne smiley


Kommentér på:
Hvordan vælger i hvalp/hund?

Annonce