{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.183 visninger | Oprettet:

Opdrættere, hvorfor opdrætter I ?? {{forumTopicSubject}}

Har nu som almindelige hundeejer og bare hundetosset været på nogle udstillinger ...

Af hygge, fordi jeg elsker hunde, og med mine døtre som ønsker sig hver deres race med tiden, så for at påføre dem en ansvarlig indgang til planlægningen og viden om racerne inden dagen kommer hvor det bliver reelt muligt for dem ...

Men jeg tænker af og til over de opdrættere jeg møder, eller ser rundt omkring OG JEG MENER IKKE ALLE, vil jeg lige sige, men hold da op der er nogle der ser sure og afvisende ud, så man slet ikke tør opsøge dem og spørge ind til ting omkring hundene ....

Derfor tænker jeg, opdrætter man fordi man udelukkende er glade for hundene og finder opdrætning, genetik og udstillinger spændende, udelukkende for egen skyld, og er købere som os almindelige et nødvendigt onde fordi der skal penge i kassen af og til , eller er der også den vinkel at man ønsker at udbrede en race og netop ønsker at folk skal købe ens race og opleve lige netop det fantastiske den kan, og lige netop den glæde den kan bibringe i en almindelig hunde tosses liv ...???

Det skal absolut ikke misforstås, det er ikke et surt op stød, men en oprindelig undren jeg har haft med mig mere end en gang efter et udstillingsbesøg ...

Jeg vil så sige vi har mødt og talt med fantastiske mennesker, mest indenfor de racer døtrene ønsker sig, og indenfor min endnu ikke indfriede race , men i min egen races repræsentanter må jeg ved gud sande en del af dem virker lukkede og spidse ...

Jeg ved godt de er på udstilling, og er optagede af det, men det er også en god platform til kontakt, og de må da tænke at man er en noget mere seriøs fremtidig kunde når man møder op flere gange og ikke bare slår op i GG eller DBA, og udsøger sig en hund ....

Hvad er tankerne bag jeres opdræt, og hvorfor I opdrætter ....


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Opdrættere, hvorfor opdrætter I ??
  • #2   24. nov 2013 Nu er jeg jo ikke opdrætter men af de to typer, du opstiller, har jeg mødt begge indenfor min egen race.
    Men (desværre) hovedsageligt den lukkede type, som ikke umiddelbart virker interesseret i en hvalpekøber, og som mere opdrætter som følge af en kærlighed til racen mere, end fordi de ønsker at udbrede den til "den almindelige hundeejer".

    Jeg oplever også, at disse typer er yderst interesserede i, at man som køber har både udstilling og opdræt i tankerne.. Man kan næsten føle sig presset ud i det, hvis man ikke er sine egne holdninger meget bevidst.

    EDIT: Haha Wilmahund - så mænger vi os rigtigt med meninger om opdrætterne i en tråd beregnet til dem smiley


  • #3   24. nov 2013 Jeg tror at mange af dem der ser sure og afvisende ud ikke ER sure og afvisende. De er nok nervøse og spændte smiley

  • #4   24. nov 2013 Ja. Jeg tror også, at de fleste opdrættere gerne vil snakke EFTER de har udstillet. Det kan jo være evt. kommende hvalpekøbere, som henvender sig på udstillingen. Og ofte nogle af "de gode" hvalpekøbere - nemlig dem, som sætter sig ind i racen inden køb smiley

  • #5   24. nov 2013 Havde jo denne her tråd for et stykke tid siden

    http://www.hundegalleri.dk/forum/Generel-diskussion/555577-er_udstilling_en_lukket_verden_

    Glæder mig at se det i denne udgave af Hunden også er skrevet om det i lederen.


  • #6   24. nov 2013 De aller fleste opdrætteren vil rigtig gerne snakke om deres hunde, men lad være med at forvente at en udstilling med stres og jag er et godt sted;) udvælg dig de opdrættere du kunne tænke dig at se mere til og ring så til dem når de er hjemme;) fortæl gerne at du har set deres opdræt på udstilling og er interesseret, så skal du nok få en noget mere åben reaktion;)

  • #7   24. nov 2013 Ja jeg må sige, desværre indenfor egen race, at kom jeg som førstegangs køber til denne, og stødte på en del af dem jeg nu kender lidt til så kunne jeg blive skræmt fra racen alene pga. af nogle af de mennesker som reelt skulle være de bedste repræsentanter for den ...

    I Herning oplevede jeg i en for mig hidtil ukendt spaniel race to udstillere/opdrættere stå og overfuse hinanden, ved gud ikke et kønt syn ... havde jeg været fremtidig køber af denne ville jeg stå og tænke " øh hvad sker der, og hvem ville man turde købe af"

    Ved også igen indenfor egen race at der mellem flere opdrættere er et pænt sagt anstrengt forhold, og da jeg søgte hund sidste oplevede jeg flere der i den grad havde meget travlt med overfor mig at bagtale de andre .... Nu kendte jeg racen i forvejen og vidste det var den jeg ville have, men ved gud jeg ville have været ilde stedt hvis ikke jeg havde været forberedt på anden måde.....


  • #8   24. nov 2013 Jeg tror faktisk også at det er bedst at henvende sig EFTER at racen er bedømt, for det kan godt gå lidt heftigt for sig og være lidt stressende mens udstillingen står på, så tror ikke nødvendigvis at det er fordi folk er afvisende, men fordi de koncentrerer sig om det de i første omgang er der for.

    Men ja selvfølgelig kan de typer du nævner da sagtens forekomme.


  • #10   24. nov 2013 Vi opdrætter for at tilføre noget nyt, godt og spændende til racen.
    Vi bruger meget tid på at informere interesserede om racen, så ingen køber en slædehund uden at være klar over hvad det kræver.
    Jeg reklamerer kun for racen overfor super aktive udendørsmennesker, ellers kører jeg skræmmekampagne, hvilket desværre er nødvendigt for at undgå de tusindvis af omplaceringer vi oplever rundt om i Europa.

    Hos os er der altid tid til en god snak, både hjemme, på udstilling og til konkurrence. Dog er det bedst at fange mig efter jeg har været i ringen, da nervøsiteten er meget tydelig op til.


  • #11   24. nov 2013 Nu er det rigtig tit man herinde netop ser forslaget om at møde op på udstillinger og se på racer, tale med opdrættere, og på den måde blive mere klar på ikke kun racen, men måske også hvilken opdrætter man klikker lidt med netop for at få en god sparring omkring hvalpen når den er købt, igen måske mest nødvendig for førstegangs købere, men det har vi almindelige hundeejere jo alle været en gang ...

    Når jeg har truffet folk på skuer (da jeg kiggede efter hund), så har der også efterfølgende været mail kontakt, og besøg hos opdrætterne, og specielt med den sidste hund, tro mig der skulle vi bestemt godkendes ....

    Men vi må jo så være glade for at opdrættere ikke kan overkomme at beholde alle hvalpe, ellers fik jeg jo aldrig en chance for at give en hund det gode liv, og den muligheden for at berige mit liv .....

    Og ja man deler selvfølgelig interessen meget dybere med andre opdrættere, men de fleste almindelige hundeejere er jo også interesserede i hundene, bare ikke avls siden ....


  • #13   24. nov 2013 @ Venge, nej det mener jeg bestemt heller ikke, at man er en dårligere opdrætter ...

    Men vi ved alle at skal man matche den rigtige race til en kommende ejer så er det at se ikke nok, for der er jo dybest set ikke mange racer det ikke på udseende er søde og dejlige at se på, og derfor mener jeg at muligheden for dialog på udstillingerne er vigtig, netop hvis man falder for udseendet så med en erfaren opdrætters spørgsmål og svar også kan få på plads om der også er det mentale match, og at opdrætter med spørgsmål til en nysgerrig netop hurtigt kan sige om hunden passer i det liv man kan tilbyde den ...

    Når racen så på denne måde er kredset ind, så er det først at den tættere om snævre kontakt mellem den konkrete races opdrættere og købere er på sin plads ... Specielt med racer med få opdrættere er det jo svært som køber at komme på gentagne besøg, eller besøg hos et par opdrættere for så evt. at finde ud af at der slet ikke er et optimalt match ....

    Ved igen specielt førstegangskøbere mener jeg bare at det er i ingens interesse med opdrættere der ved en afvisende attitude enten risikerer at skræmme potentielt gode ejere væk, eller endnu værre at de netop ikke vil være gode ejere af racen, men netop fordi de ikke er blevet hjulpet går hjem og køber racen alligevel evt. ved de opdrættere vi alle ved findes som ikke går særligt meget op i hvor hvalpene ender, bare de sælges ... og så har vi de tråde herinde hvor faktisk både de nye ejere men specielt hundene bliver tabere ...


  • #16   24. nov 2013 For mig er udstilling ikke der man tager første møde med en opdrætter - man har tusind andre ting at tænke på, enten skal man i ringen (og nogle racer kræver en del pelsarbejde lige inden) eller også er man færdig og skal enten hjem eller rykke til store ring. Nogle opdrættere udstiller flere hunde og er derfor mere pressede end os andre normale udstillere smiley
    Var det mig selv, ville jeg som opdrætter også gerne selv være forberedt på at tage en snak om eget opdræt, mine hunde, racen og evt spørgsmål fra vedkomne - en passioneret sjæl (opdrætter og hvalpekøber) kan jo bruge timer på at snakke om racen, derfor ville det jo være rart hvis der var tid og ro til at tage en god snak.

    Udstilling for mig, kan man som hvalpekøber bruge til at se på forskellige racer og evt kigge på nogle af de linier fra en kennel som man gerne vil besøge.
    Hvis man skal kigge på kenneler, bør man istedet aftale en tid omkring besøg - det kunne jo også være at den rigtige kennel slet ikke var på udstilling den dag! smiley


  • #17   24. nov 2013 Jeg ved ikke om jeg bare har været heldig men når jeg har været til udstilling så har jeg aldrig problemer med at snakke med folk om deres hunde, jeg har aldrig følt mig afvist.
    Men jeg tror også at det handler om situationsfornemmelse, hvornår er der tid til snak, jeg kontakter ikke folk ved ringene, der sidder/står jeg bare og kigger. Det er når man går rundt og kigger i boder mm. at jeg oftes falder i snak med hundefolkene.
    At der så har været hyggelige episoder, som engang jeg sad og så tysk pinchere blive udstillet, ved sidden af stod et hollandsk opdrætter af racen som havde 3 hunde med, jeg snakkede ikke med dem, sad bare og kiggede og snakkede med min søster om hvor dejlige hundene var, og pludselig sad den første hund på skødet af mig og så to og så tre, det var rigtig hyggeligt(der blev fra ejerne selvfølgelig spurgt om det var ok)


  • #19   24. nov 2013 @ camilla, jamen jeg er enig, den dybe, længere uddybende snak skal ikke være der, men nogle kan være spredt omkring flere og meget forskellige racer, og der synes jeg det vil være rart at man med en umiddelbar hurtig viden fra opdrætter måske netop får indsnævret det felt man reelt skal bevæge sig videre af, hvor man så tager en kontakt til opdrættere mere privat ....

    Jeg ser mig også på gå ture som repræsentant af min race, og der er mange der synes den der Netto hund er noget charmerende, og så spørger jeg da ind til hvad de ønsker af en hund, og siger de så fx de ønsker en hund der gider konstant kontakt og vil nusses 24/7 så kan jeg da hurtigt sige at så er det ikke en skotte de skal købe .... osv , det kan være nogle ret hurtigt afklarede kriterier der indikerer om man skal søge dybere kontakt til opdrættere af en race, eller det er en race man skal nøjes med at synes ser dejlig ud, men som mentalt eller rent praktisk ikke passer til den man er, og/eller den hverdag hunden skal trives i ....

    Kan sagtens forstå den med at man ikke skal tage kontakt lige når de står og skal i ringen ....

    Og der er da heldigvis i alle de racer jeg har oplevet både åbne og lukkede personer med hundene, så man søger jo de åbne ... i dag synes jeg bare jeg oplevede ret mange "sure" ansigtsudtryk så kom til at tænke mere over det ....

    Men som min datter påpegede, netop i min race er der mange ældre gråhårede damer ( ikke fordi jeg har en fordom), men det var der og der var en del der havde det utilnærmelige udtryk med på en ellers dejlig søndag ...

    Nu var vi meget heldige at møde nogle virkeligt informative og åbne mennesker med hunde af den race hun drømmer om, og det var derfor vi kom, for hun er som sagt blevet pålagt at gøre et ordentlig forarbejde .... hun fik både lov at røre, gå med den, og fik en masse god information .... en del havde jeg nu sagt, men det virker ligesom bedre når det kommer fra folk der selv ejer og/eller opdrætter racen .....


  • #21   24. nov 2013 Hanne M: Jeg har også oplevet præcis det, du beskriver omkring opdrætternes indbyrdes forhold. Alle bagtaler rent faktisk alle i en eller anden grad - og det er så ikke kun på udstillinger, det er bare generelt.. Men jeg er vant til det fra hesteverdenen, og havde måske derfra allerede lært at lade det sive ind af det ene og ud af det andet øre smiley

    Til udstillinger foretrækker jeg personligt at stå i nærheden af udlændinge, det er min erfaring, at de har mere tid og overskud til at være venlige end danske udstillere, eller ved siden af førstegangsudstillere, som ligesom jeg ikke tager det alt for højtideligt smiley
    Det mest utrolige jeg har oplevet var at stå og tale med en udstillende opdrætter stille og roligt for så pludseligt at blive råbt ad og få småskæld ud, da hun opdagede, min hund stod ved siden af hendes ben. "Kan du få den dér snavsede én væk!" Sagde hun smiley Hun havde hvide bukser på, og min hund (som jo altså "bare" var almindelig ren) skulle ikke stå så tæt på hende og snuse... Nu er jeg ikke idiot, så jeg havde Coco i kort snor og sørgede jo netop for, hun ikke lavede ulykker... Nå men, jeg sagde pænt held og lykke i ringen og gik. smiley


  • #23   24. nov 2013 @ a-s jeg lod det bestemt og så sive igennem, det er slet ikke min konflikt , men tænkte da godt nok "hønse gård" nogle gange, og det er særdeles voksne mennesker vi taler om....

    @ Venges .... jeg skriver jo netop ikke den længere snak ..... det kan selv jeg som alm. hundeejer godt finde ud af, med mindre opdrætter selv ligger op til det. som min datter heldigvis oplevede i dag ved den race hun er ved at forberede sig til at eje en dag ...

    Og ja det er også derfor jeg spørger, for det er jo jeres hobby, vi er bare med på sidelinien, men vil da helst gerne føle os velkomne og gerne godkendes hvis det er racen vi drømmer om, og vil da helst ikke dømmes egoistisk, men medinteresseret uden ag have avler/opdrætter ønsket ... men jeg er sikker på jeg elsker mine hunde og det hobby at have dem som "bare" ejer lige så højt ... og når fx den ene opdrætter til en af mine hunde siger at hun kan se hunden har det gode liv ved mig, så bliver jeg såmænd lige så stolt som når I får roser af dommerne ....

    Hundene er jo for os og så tit vores store indhold og hobby, blot på et andet plan ...

    jeg vil da så nødigt som nu i mit tilfælde skotte tosse, føle mig som et nødvendigt onde man må acceptere hvis man er opdrætter ...


  • #24   25. nov 2013 Nu er jeg ikke opdrætter endnu, selvom jeg både har uddannelsen og kennelmærke - men håber at kunne avle på min tæve, der nu er 1 år, men tiden må vise, om hun er god nok.

    Mit ønske om at opdrætte bunder i et ønske om at bidrage til Broholmerens genopbygning og fortsatte eksistens med noget godt. Derfor skal der ikke avles på Vega for enhver pris. HD/AD, mentalitet og eksteriør skal være i orden, og det skal den generelle sundhed også - ellers kommer hun ikke i avl. Jeg har sat mig 100% ind i broholmerens historie, i dens ønskede og uønskede egenskaber, i linjer, i sundhed og genetik osv.

    Jeg kan ikke være til udstilling uden at tale med interesserede. Det giver vist helt sig selv med vores race. Og jeg elsker det. Fortæller gerne og deler gerne af mine erfaringer og viden om racen. Om vi så bare går en tur i Odenses gågade, bliver vi stoppet utalige gange, og folk som lige skal høre, om det nu eren broholmer - og så går snakken. Vi har haft en del, der var interesseret i racen på besøg, for de i ro og mag kunne snakke med hundene og os. Jeg deltager i mange PR-arrangementer med mine broholmere, og de stiller sig helt automatisk op til en omgang nusning - og de elsker det.

    På udstilling vil jeg helst ikke snakke lige inden jeg eller min mand skal i ringen, men gerne inden og meget gerne efter.


Kommentér på:
Opdrættere, hvorfor opdrætter I ??

Annonce