{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.354 visninger | Oprettet:

Løs hund igen, Igen {{forumTopicSubject}}

Som sædvanligt på de dage hvor vi ikke træner var jeg ude at gå en god tur med hundene. Pølse som er 18 måneder, tæve og Bull mastiff, og Rulle som er rottweiler, han og knap 5 måneder gammel.

Vi har et dejligt sti system omkring vores område som vi ofte benytter også denne aften. Da vi kommer ud på dette ser jeg at længere nede af stien går der en mand med en stor løs mørk hund uden snor. Han går dog i retningen væk fra os så tænker ikke videre over det, indtil ca et minut senere hvor hunden opdager mig og mine vapser.

Den mørke hund som viser sig at være en sort schæfer vender om og stikker af fra ejeren og løber direkte op imod os . Pølse som vil være ven med alle begynder straks at smaske og logre og synes det er en vældig ide med endnu en hund at lege med. Kort sagt hun sender samtlige dæmpede signaler på at hun ikke er farlig. Dum ung han hund som Rulle nu er, begynder han selvfølgelig at knurre og jeg tænker straks at det ikke er alt for smart, at han spiller lidt op til en voksen hanhund og får ham vendt væk fra hunden.

I det jeg vender Rulle, hopper schæferen ud efter han med åbent gab for at bide ham. Med lidt held undgår Rulle dette bid da den er bag ved mig. Det der så skete havde jeg aldrig troet ville ske. Pludselig bliver Pølse sur, men i stedet for at hoppe på schæferen maser hun sig ind imellem mig og schæferen, som stadig prøver at få fat i den lille . Da hun har mast sig derind imellem vender hun sig helt roligt om mod schæferen og sender den et enkelt ”smil”, hvilket får schæferen på helt andre tanker. Den havde tydeligvis ikke lyst til at slås med 55 kilo rent muskel og løber nu med halen mellem benene op til dens ejer som kommer løbene, mens han råber at hans hund ikke gør noget.

((Indrømmer gerne at jeg var en smule rystet, men kunne alligevel ikke lade helt være med at smile over verdens bedste sofa hunds evner som beskytter.))

Ejeren undskylder mange gange over hvad der er sket, og jeg foreslår ham at holde kræet i snor når han går med den en anden gang i området.

To dage senere møder vi hunden + manden en gang til med hunden uden snor. Denne gang havde den dog ikke lyst til at komme tættere på. Men for fanden hvor er det træls at folk ikke fatter at holde deres hunde i snor, hvis de ikke har styr på dem.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Løs hund igen, Igen
  • #1   18. okt 2013 Nu spørger jeg, fordi jeg ikke ved bedre - men kontrol over hunden eller ej, skal hunde så egentlig ikke altid være i snor, pånær steder hvor det er angivet at det er tilladt at have dem løst?
    Eller må hunde gå uden snor, pånær steder hvor der står at de SKAL føres i snor?
    Og så tænker jeg, at man vel faktisk skal have SÅ meget kontrol over hunden, at den ikke hilser på andre, dyr som mennesker uden tilladelse, at den ALTID kan kaldes tilbage, stoppe og/eller sitte/dække på hver eneste kommando? Det tænker jeg at det er de færreste hunde der egentlig kan.
    Min søster(5 år) er f.eks. MØG angst for hunde. Store som små. Hvis hun kom gående og så at en hund løb fri, så ville hun stikke i hyl, og så er det bare respektløst hvis folk lader deres hund løbe hen og hilse, også selvom de ved hunden ikke gør noget. Det er jo ikke til at vide om mennesket/dyret hunden vil hilse på, bryder sig om hunde.
    Så man skal jo VIRKELIG have hunden under kontrol, før man kan være bekendt at lade den løbe løs, pånær steder som f.eks. en hundeskov og des lige.


  • #2   18. okt 2013 ...ikke at de ikke skal være under kontrol i hundeskove - mener bare at i hundeskove og des lige, er man forberedt på at der er løse hunde smiley

  • #3   18. okt 2013 I hundeskove gælder samme regler som alle andre steder. Har man ikke styr på hunden SKAL den være i snor. Det er der desvære rigtigt mange som ikke er klar over, og ikke tror på hvis man fortæller dem det. Så er det i reglen budbringeren som har jord i hovedet.
    Hundeskoven er ikke et kæmpe slaraffenland hvor man blot kan slippe Vilde Vimmer og lade 5 og 7 være lige.


  • #4   18. okt 2013 Hvor er det fedt at pølse har så godt styr på sit hundesprog! smiley

  • #6   18. okt 2013 Tak for info smiley

  • #7   18. okt 2013 Skønt at Pølse (i øvrigt et fantastisk navn!) havde så meget overskud - det vidste schæferen heldigvis med det samme. smiley

  • #8   18. okt 2013 Pølse er kælenavn, hun hedder rigtigt Ahsoka, og Rulle hedder Sherlock smiley

Kommentér på:
Løs hund igen, Igen

Annonce