Han sørger ( selvom han "kun" er en hund) {{forumTopicSubject}}

I Fredags blev Coco aflivet, min mors lille sesse på kun 3.5 år

Da vi hentede hende var nico med, og hun var så ked .....
Vi satte hende om i buret til nico (det var lidt af et sats) men det virkede .....
Han sad der og kikkede på det lille myr, og bekvemt sad han ikke, for hun fyldte det hele, men han sad sådan hele vejen hjem
Siden da har de været uadskildelige....

Og nu er hun ikke mere
Og han sørger/keder sig ........

Hver gang han skal i haven, så sponser han ned over trappen, halvt ned i haven, for så at stoppe op, kikke sig tilbage og så ser han opgivende ud, for hun er der jo ikke - de plejer at løbe om kap ned bag busken og tilbage igen .....

Det er hårdt for os at hun ikke er her mere, og det bliver endnu værre når man ser hvordan han bare tuller rundt .....

ved ikke hvad jeg vil med det her - satser på at "tiden læger alle sår" - men det gør sku ondt .......