{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.378 visninger | Oprettet:

Min dominante hanhund. Hvad gør jeg? {{forumTopicSubject}}

Jeg har den dejligste dejlige hund: Julius, en ikke-kastreret GD’er på 12 måneder, som jeg har haft siden han var 4½ måned. Jeg elsker hans drivkraft og vilje, og det faktum at han er både rolig og harmonisk, trods alt.

Han viser sig dog at blive en mere og mere ’hormonel fætter’, der VIL bestemme over ALLE andre hunde: underordnet race, køn og alder. Giver de ham lov til det, er der ingen problemer, men lader de sig ikke dominerer (eller forsøger de at overbevist Julius om at de er over ham i hierarkiet) er fanden løs.

For 2 uger siden er jeg begyndt at mødes med nogle andre hundeejere og deres hunde (2-5 hunde, alle som Julius: ’enebørn’) hver morgen til ½times leg inden arbejdet kalder.
Frem til jeg begyndte på dette, har Julius kun leget sammen med én hund af gangen (men med flere forskellige) og jeg har kun oplevet problemer med én hund (naboens 6-årige Mastiff, der naturligvis fastholder sin øverste position i hierarkiet), men de har dog ved alle Julius myteri-forsøg selv fundet ud af det i fordragelighed.

På vores morgentur er der 2 hanhunde der (i første omgang, i hvert fald) ikke frivilligt vil lade Julius kravle over dem på rangstien.

Den første, har dog efter en meget voldsom irettesættelse af Julius, underkastet sig. Han lægger sig ned hver gang Julius nærmer sig, og står ellers ved sin ejers side og gør hele tiden. Han leger slet ikke med mere. Hver gang han går lidt ud og nærmer sig de andre, viser Julius ham lige lidt opmærksomhed (han hverken knurrer, rejser børster eller gør) og så lægger den anden hund sig ned igen. Jeg synes det er skide tarveligt af Julius, men aner ikke hvad jeg skal gøre ved det?

Den anden hund havde jeg hørt meget om (da de andre hundeejere alle har fortalt mig at når Charlie kom, skulle han nok få skovlen under Julius, da han var en mega alfa-han), men jeg mødte ham for første gang i dag. Og ganske rigtigt; Julius og Charlie fór lige i totterne på hinanden. Jeg fik stoppet slåskampen (med højlydte NEJ JULIUS), men til det siger to af de andre hundeejere at jeg skal lade dem finde ud af det selv, ellers finder de aldrig deres pladser i hierarkiet, og hvis jeg blander mig i dominans situationen risikerer jeg at forværre problemet. (Stakkels Charlie havde allerede fået en rift på øret.)

5 minutter efter var den gal igen: denne gang trådte jeg lidt tilbage (for at lade dem klare det selv), men kunne altså ikke nære mig og stoppede det alligevel - igen kun verbalt. (Denne gang havde stakkels Julius fået 3 rifter i panden og 1 ved øjet).
Jeg er sgu bange for at de ikke stopper af sig selv, før den ene af dem er død.

Nu har jeg så nogle spørgsmål, som jeg håber alle I erfarne og mindre erfarne (ligesom mig) hundeejer vil hjælpe mig med:

- Er dominans/det at være alfa-han arveligt?
- Skyldes hans bølle-adfærd overfor andre hanner, at det er hans første forår/sommer og hormonerne raser, så han vokser fra det igen?
- Vil en kasteration hjælpe?
- Skal jeg bare holde mig væk fra vores morgenture, og nøjes med at lade Julius mødes med én hund ad gangen?

Min frygt er at ende med en superhormonel, dominant og kæmpe stor hanhund, som ikke kan gå løs og ikke omgås andre hanhunde uden at æde dem.

Undskyld det lange indlæg. Jeg håber I har taget jer tid til at læse det. Jeg tager i mod jeres råd med 'kys-hånd' smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min dominante hanhund. Hvad gør jeg?
  • #1   3. jun 2010 hvorfor skal han lege med andre intakte hanhunde? det er da at bede om problemer...

    Det eneste du lærer ham ved dette, er at det er helt ok at "tage kampen op"....

    Jeg fatter så heller ikke en hujende fis af de andre hundeejere - hvis en anden hund havde opført sig som din overfor min hund var jeg den der var smuttet... hvorfor skal de have så dårlige oplevelser?



  • #2   3. jun 2010 Det er ikke dominans det der! Det er fordi han ikke har lært at være sammen med andre hunde på en god måde!

  • #3   3. jun 2010 tror os han skal lærer det med en hund af gangen, og så snak med dyrlægen omkasteration.. kan være han falder lidt ned så smiley

  • #4   3. jun 2010 G. B

    Nu vil jeg ikke kalde din dreng for dominant, sådan er hanner, de får sig nogle magtkampe, der er delte meninger om man skal stoppe det eller ej, jeg synes personligt at man skal stoppe det, da det er dig der styre sjowet og ikke din hund, jeg vil råde dig til at stoppe med at mødes med fremmede hanner på nuverende tidspunkt, jo flere af disse oplevelser jo værre vil han blive, i realiteten har han jo ikke brug for at lege med alle hunde, bare han har nogle venner han kan lege og hygge med så er det jo fint.


  • #5   3. jun 2010 Anna G:
    Jeg anede ikke at det var at bede om problemer at lade ham lege med andre intakte hanhunde?

    Elsker min prinsesse:
    Hvordan lærer jeg han det? Han er nu 12 måneder, og det er først nu problemerne starter. Jeg har haft ham fra han var 4½ måned, og han har siden da vlret sammen med andre hunde flere gange hver uge (dog kun én af gangen), så det er absolut ikke nyt for ham at være sammen med andre.

    Umuli A:
    Julius kan sagtens være sammen med andre hanhunde.
    Et forsigtigt gæt, er at han har leget med måske 20-30 forskellige (vi er temmelig ofte i skoven og på stranden, hvor han møder en del andre), og kun haft problemer med 3 af dem (hvoraf den ene ikke er et problem mere - der har Julius accepteret at han ikke 'vinder').


  • #6   3. jun 2010 Thilde:
    Ja, men hvordan hulen 'trapper jeg så op' til mere end én hund ad gangen (for det kan han sagtens)?

    Sheila:
    Helt enig: han behøver ikke at kunne enes med alle andre hunde, bare han har nogle gode venner er det nok.
    Men jeg tror nu ikke at det er alle hanner der er sådan: Julius bedste ven (også en GD på 1½ år) er også dernede hver morgen, og han 'mægler' konstant og går i mellem, som om han tænker 'kan vi ikke bare lege sammen og være gode venner allesammen' smiley


  • #7   3. jun 2010 G. B

    Nej det er ikke alle hanner der er sådan, men din vovse er meget usikker og ved ikke hvordan han skal opføre sig i blandt for mange hunde, ud fra hvad du skriver virker det til han bliver utrolig stresset over det også vælger han at reagere efter det.. Havde din hund mødt en rigtig alfa-han var de aldrig kommet op og slås, alfa-han trækker sig væk, nå han kan se den anden part er usikker og bange..


  • #8   3. jun 2010 Umuli A:
    Det lyder som et godt råd - tak.
    Jeg må til at gro mig en sund fornuft smiley Ej det lyder ganske fornuftigt at det er mig der skal skønner hvem han må lege med og hilse på.

    Kommer lige til at tænke på at det faktisk er første gang jeg har en hanhund (efter 3 tæver som barn og 2 som voksen). Jeg har slet ikke tænkt over at kønnet jo naturligvis spiller en stor rolle. Men jeg synes nu at Julius er noget af en mundfuld i forhold til tæverne smiley

    Sheila H:
    Jeg tror du har ret i at det er fordi han er usikker - og nok også mere end GD'er i al almindelighed.
    Mht. stress har du også ramt rigtigt (vi måtte stoppe til hundetræning pga hans stressede adfærd: var der kun 3 gange og blev så anbefalet at vente til han var faldet godt til i det nye hjem og var blevet omkring 1 år gammel). Så nu er det ved at være tid igen smiley

    Anede ikke at alfa-hanner reagerede ved at trække sig væk når de 'mærker' usikkerhed og angst hos andre hunde. Vil det sige at de hunde Julius slås med, selv er usikre/angst?


  • #9   3. jun 2010 Cat F:
    Jeg aner ikke om kasteration vil hjælpe på hans adfærd. Det var én af de andre hundeejere der sagde i morges at det mente hun ville gøre ham mere afdæmpet. Så den tanke er meget ny for mig.
    Virker en kemisk kasteration på sammen måde på hans adfærd, som en permanent?

    Træning synes jeg nu går fint nok, altså på egen hånd smiley Og nu hvor ham ikke lømler mere, er han meget lydig og lærennem. Han hører faktisk også efterhånden efter selvom der er andre hunde og/eller han er midt i en leg.


  • #10   3. jun 2010 G. B

    på en måde ja og nej. det er ikke alfa.hanner det er sikkert, nogle fordi de er bange/usikre, nogle fordi de stresser og ikke ved hvordan de skal håntere tingene, andre fordi den anden ikke overgiver sig.. du kan faktisk se på hanners krop sprog inden de kommer op og slås, og nå at stoppe det inden de ryger i totterne på hinanden...
    prøv at ligge mærke til din hunds kropsholdning når han møder en anden han, hans ører og hale gangen, samt hårene på ryggen, der er rigtig mange signeler i skal lærer at kende og hvilke der betyder hvad.
    F.eks. Din vovse og den anden han, de står begge og stirre blindt på hinanden, men stiv frembrusende kroppe, halen ligger enten lav eller høj og er helt stille, der er ingen af dem der afviger deres kropsprog, der vil der blive en magtkamp.


  • #11   3. jun 2010 G. B

    Jeg vil stærkt fraråde en kastration, hvis i ikke ved hvad der ligge til bunds, i bliver nødt til at finde ud af om det er stress adfærd eller bange/usikkerhed. er det en stress adfærd kan toppen tages ved an kastration, men der skal stadig arbejdes meget, er det usikkerhed/bange, kan en kastration gøre tingene endnu være,


  • #12   3. jun 2010 G.B: Jeg har lidt samme problem med min hanhund.. -Jeg går til noget hundetræning med ham 2 gange om ugen.. -Jeg håber jo meget på at kunne træne det væk.. -Hvis ikke vil jeg tage en snak med min dyrlæge..

    Jeg ville hvis jeg var dig starte til noget hundetræning i en god klub der kan hjælpe dig med at træne ham til at opføre sig pænere..

    Jeg er ikke helt enig i med hvad alle siger.. -Det er et problem ( i hvertfald her hvor jeg bor ) at have en hanhund der bliver meget sur på andre hanhunde. Jeg har nu 4 gange oplevet at blive overfaldet af hunde mens min var i snor.. -Hvilket de andre hunde ikke var. Efter de meget ubehagelige oplevelser, har det gjort det endnu værre.. -Også for mig da jeg jo skal lade som om der ikke er noget farligt når vi møder andre hunde.

    Men held og lykke med det..


  • #13   3. jun 2010 Sheila H:
    Tik - tak. Det skal jeg da helt klart se efter næste gang vi møder en hanhund smiley


  • #15   3. jun 2010 Sarah A

    Problem og problem, hvis man ikke tager affære kan det blive et problem, det kommer helt an på hvad adfærden skyldes, hvis det er stress eller usikkerhed er det jo noget der skal arbejdes på. Det er specielt vigtigt at gøre noget nu mens man stadig kan præge ham med gode oplevesler, det bliver sværre når han får ramt 2 års alderen.


  • #16   3. jun 2010 G. B

    Ja men jeg synes nu du skal prøve at afholde dig fra mødet med fremmede hanner, for han ikke skal få disse dårlige oplevelser. jo flere dårlige oplevelser jo sværre vil det blive at fjerne adfærden smiley rigtig go træning


  • #17   3. jun 2010 Jeg ser det som et stort problem her da vi nu flere gange har fået meget dårlige oplevelser.. -Senest en amstaff der løb hen og bed efter min hund.. -ja om mig faktisk.
    Jeg har trænet med hundetræneres hjælp i ca. 6 mdr. og jeg ved ikke rigtig om jeg ser nogen ændring


  • #18   3. jun 2010 Hold da helt op: sikke mange gode svar. Jeg troede mit indlæg var så langt, at ingen gad læse det til ende smiley

    Cat F:
    Jeg ville være ked af ikke at lade ham lege med andre intakte hanhunde - specielt fordi hans 2 bedste venner er intakte hanhunde. Men jeg forstår godt hvad du mener, og vil med 'kropsaflæsningsmetoden' som Sheila og Umuli anbefaler, vælge hvem han må lege med og stoppe ham inden han bliver et monster.

    Sarah A:
    Jeg har planer om at starte til træning med ham igen når jeg om 3 uger har afleveret eksamensprojekt. I vores lille by har vi ingen valgmuligheder, men vores lokale hundetræner har et super godt ry, så det får et forsøg mere hos hende inden jeg i givet fald søger til en af nabobyerne.

    I vores by er det også et problem (men for nogen mere end for andre) at have en hund der ikke opfører sig pænt - lige meget hvad det skyldes!
    Og naturligvis skal der findes en løsning på problemet.

    Jeg er da ked af at du har oplevet at blive overfaldet af andre hunde - det har da helt sikkert gjort din hunds opførsel mere vred og påpasselig. Og ingen tvivl om at det er svært for dig at lade som om at det ikke er farligt, når I møder andre hunde - mon ikke godt din hund kan mærke det på dig?

    Men tak for din besvarelse og fortsat held og lykke til dig også smiley


  • #19   3. jun 2010 Sarah A

    Hvis i stadig får disse dårlige oplevelser er det måske derfor der ikke sker så stor en ændring, jeg ved ikke om du har samme problem eller hvordan landet ligger præcist med din vapser,


  • #20   3. jun 2010 Ja, det har du nok ret i.. Mine hundetrænere ( i den ene klub vi går i ) siger han er usikker.. -Og det PRØVER jeg virkelig at træne ham væk fra og roser ham HELT VILDT meget når han møder en hund og ikke knurer.. Jeg kan selvfølgelig sagtens acceptere at han ikke kan med alle hanner, men synes ikke det er i orden og han sakl gø af andre hanner bare de går ovre på den anden side af vejen

  • #21   3. jun 2010 G.B jo det er nemlig det han jo har kunne der helt sikkert også har fjort det værre.. Men gør alt hvad jeg kan for at lade som om der INTET sker og roser ham.. Folk tror jeg er idiot som jeg roser ham.. haha Men det er svært..


  • #22   3. jun 2010 Maj H:
    Tak - det må afprøves.


  • #23   3. jun 2010 Tak for alle jeres gode råd.

    Ikke for at være en lyseslukker, men jeg smutter i seng nu, så hvis I skriver mere på tråden, bliver det først i morgen aften jeg ser det.

    Kan I sove godt alle sammen smiley


  • #24   3. jun 2010 G. B

    du må da også sove godt.. natter natter


  • #25   4. jun 2010 Du skriver at det med hunde af begge køn............

    Det bekymrer mig. En han skal under ingen omstændigheder udvise aggresiv/dominerende adfærd i.f.t. tæver.

    For så er han ikke tryg, og så kan disse hundemøder med konflikter medfører at han tænder helt af, når han bliver rigtig voksen.

    Han er en stor hund, og kan gøre megen skade.

    Jeg ville lade ham lege med de 2 venner han har - og så undgå alle andre.

    Jeg ville være meget bekymret ved at møde jer på luftetur, med mindre du har ham i snor og er sikker på at kunne holde ham.


  • #26   4. jun 2010 GB

    Jeg er MEGET ked af at sige det, men dit indlæg vidner om SÅ meget hunde-uforstand, at jeg simpelthen finder det fuldstændigt uoverkommeligt end at begynde at kommentere på det på skrift.

    Det er meget positivt, at du søger råd, men jeg frygter for din hunds fremtid.

    Bedste råd er vist at opsøge nogle mennesker, som VED, hvad de snakker om.



  • #27   4. jun 2010 Lapinette:
    Har lige læst mit første indlæg igennem, og kan godt se at jeg ikke har fået udtrygt mig ordentligt: som udgangspunkt forsøger han at bestemme over ALLE hunde, også tæverne - men det er dog aldrig lykkedes: de barske tøser få ham ret hurtigt sat på plads, og så er han også ok med det (stadig nysgerrig og vil meget gerne snuse til dem). Det har indtil nu kun været hanhunde (de gange det er sket) som han ikke finder sig i at blive dominere af.

    Og så vil jeg lige berolige dig: Julius er på ingen måde et monster og jeg har absolut ingen problemer med hverken at holde eller styre ham når han er i snor. Han går faktisk rigtig, rigtig pænt i snor og er som oftes slet ikke interesseret i andre hunde.

    Lise L:
    Tak for dit råd!

    Sunshine:
    Jeg har idag talt længe med en hundeadfærdspsykolog. Hun er lokal og kender i hvert fald 2 af de hunde vi mødes med om morgenen og hun har også mødt Juliys før ved 3 forskellige lejligheder (blandt andet til hundetræning). Jeg sprang morgenturen over i dag, men har aftalt med hende, at hun kommer herhjem mandag morgen og følges med os på morgentur, da hun meget gerne vil opleve Julius i de situationer hvor det går galt.

    Som jeg også har nævnt før, tror jeg at det er helt rigtigt at han er usikker og stresser let. Hvad der ligger til grund for denne usikkerhed/høje stressfaktor, ved jeg desværre ikke. Jeg fik Julius da han var 4½ måned og han har inden da boet i en anden familie og i en kort periode på et internat. Men underordnet hvad grunden er, vil jeg SÅ gerne hjælpe ham af med.

    Og så bare lige en fodnote; jeg er ikke ny hundeejer. Har dog aldrig selv haft en GD'er (mine forældre havde en da jeg var barn) og har heller aldrig før haft en hanhund. Kun tæver i nogle helt anderledes størelser: ruhåret gravhund, miniature gravhunde og Golden retriver. Og så har jeg altid haft 2 hunde ad gangen, bortset fra denne gang.

    Alle:
    Tusinde tak for alle jeres indput og råd. Jeg tager dem til mig kan I tro.


  • #28   4. jun 2010 Sunshine:

    Jeg ER også mindre erfaren i forhold til at have en 'bisse-hund'.
    Med mine tidligere hunde har udfordringerne ligget på et niveau, jeg ikke havde behov for at få råd, for at løse. Så på den måde er jeg ikke særlig erfaren. Men jeg er ikke førstegangshundeejer :-).

    Jeg håber at adfærdspsykologen kommer med noget brugbart, og vil forsøge at stille mig kritisk og fuld at sund fornuft.

    Du skriver at stressen og usikkerheden kan bunde i både noget genetisk og miljømæssigt. Kan begge situationer rettes op? Eller stikker f.eks. det genetiske så dybt at, det ikke er til at sige?


  • #29   4. jun 2010 G.B. - uanset om grunden måtte være miljø eller arv, er det ikke til at sige om man kan rette op.

    Jeg er 99 % sikker på din hund er usikker. Når du oven i købet skriver, at han er uinteresseret i andre hunde, når han er iført snor - så tror jeg at du skal overveje om det dedr "legeri" med andre løse hunde egentlig er HANS behov.

    Lyder super du har fat i en hjælper - jeg håber også det er en god en. Der er meget forskel i kvalitet hos sådanne.

    Men lige nu hjælper du din hund bedst, ved ikke at sætte ham i situationer, han faktisk viser han ikke magter. Så undgå hundemøderne.


  • #30   4. jun 2010 Lapinette:

    Tak for svaret på mit spørgsmål om arv og miljø. Jeg håber på det bedste! Og håber naturligvis også at adfærdsspykologen er dygtig og kan hjælpe os den rette vej.

    Jeg skippede hundemødet i dag og det næste hundemøde er mandag, og det er der hvor adfærdsspykologen deltager.

    Med hensyn til hans legeri, så er jeg ikke i tvivl om at det er for HANS skyld jeg gør det (det ville da være noget nemmere bare at lade være, så for MIN skyld er det ikke). Men når jeg ser det hundene gir' hinanden og mærker hans glæde ved legen, er jeg slet ikke i tvivl om at han nyder det.
    Men det jeg har fundet ud af gennem denne tråd (og som jeg synes lyder både rigtigt og fornuftigt), er at JEG skal vælge hans legekammerater, så det er en fornøjelse for ham, og ikke endnu et usikkerhedsmoment.


Kommentér på:
Min dominante hanhund. Hvad gør jeg?

Annonce