Puha der var sørme mere "vagthund" i {{forumTopicSubject}}

.. min hund end jeg troede... og jeg blev ret forskrækket.

Vi havde i går aftes et par af mine kærestes kammerater på besøg og en 3. ringede så om han ikke også lige måtte kigge forbi.
Jo da - det er så første gang han er her og Fraya har aldrig mødt ham før.
Det er nu ikke noget vi tænker over da hun som regel bare kan med alle - alle der gider kæle i hvert fald.

Kæresten går ud for at åbne døren og Fraya gør lige en gang eller 2 som hun plejer når der kommer nogen.
Fyren her har arbejdstøj på og da han arbejder på en gård vil han lige tage noget af det af og tage et tæppe over sig i stedet - han lugter jo ik ligefrem godt.

Han vil lige ligge sin telefon og tegnebog inden for døren så han nemmere kan kravle ud af arbejdstøjet - men da han rækker hånden frem forbi min kæreste og indenfor - jamen der ser Fraya det åbenbart som en trussel og reagere derefter. Hun fare frem og markere ud i luften, at han ikke er velkommen her.

Kæresten beder hende slappe af og lægge sig men hun holder stand og vil ikke bakke - så længe han er uden for døren, er det fint, men han må ik komme ind.
Jeg panikker en smule og kalder hende hårdt til mig og hun lystre mig uden tøven, men er stadig helt oppe og køre.
Jeg lukker hende i køkkenet, finder godbidder frem og kammeraten kommer indenfor, og bliver udstyret med frikadeller.

Fraya får snoren på og jeg går ind i stuen til de andre med hende. Hun får frikadeller af ham og tadaa! - de kan snakke sammen og kæle...
Han tager det i øvrigt totalt roligt, taler beroligende til hende, stirre ikke på hende og lader hende undersøge ham.
Alt ånder fred og ro.

LIGE indtil han skal gå igen og rejser sig... Så reagere hun igen ved at knurre og være på vagt, dog uden nogen form for markering af nogen art denne gang. Jeg lukker hende i køkkenet til han er gået.

Jeg tror problemet for det første er hans udseende... han har STORT STORT krøllet hår... ligner lidt han har en stor hjelm af hår på hovedet.
Hun har før givet udtryk for at folk med styrthjelme ikke er hendes kop the...
Og måske vores reaktion på det hele, ikke gør det bedre.
Jeg bliver så herre forskrækket over hendes reaktion at jeg fare op og kalder hende bestemt til mig og lukker hende væk fra det hele.
Jeg tænker at jeg netop har bekræftet hende i, at der er noget ved ham hun skal være bange for?

Jeg ville jo være hammer ked af, at kammeraten ikke kan komme på besøg her. Så jeg håber de kan blive venner.
Jeg overvejede at jeg næste gang han kommer, vil gå ud med hende og gå ham i møde så de kan gå ind sammen - at det så måske er en anden situation for hende, hvis vi følges af?

Jeg har det OK med at hun ikke elsker alle - det behøver hun så sandelig ikke - men så kan hun gå væk og ligge sig i sin egen kurv hvor hun altid har fred - i stedet for at reagere som hun gør.

Havde bare lige brug for at komme ud med det, jeg synes bestemt ikke jeg kendte den side af hende..
Uha det blev en hel roman...