Seperationsangst... Igen.. (lang) {{forumTopicSubject}}

Er atter grædefærdig...

For ca 1½ år siden, da jeg blev alene med Mickey udviklede han en meget voldsomt seperationsangst. Lod man ham være alene et min, gøede han konstant. Prøvede med at gå ud, stå 1 min og komme ind igen.. Intet virkede. Det var sådan et ½ år, så mødte jeg min kæreste og hans hund.
Det var åbenbart det, der skulle til. Mickey fik efterfølgende ingen problemer med at være alene hjemme med Laddie, kærestens hund. Jeg kunne også stille dem udenfor brugsen - der var ingenting. (boede i en meget lille by).
På et tidspunkt måtte jeg afsted akut med Laddie til dyrlægen, så Mickey måtte være helt alene. Der var ingen problemer og han klarede det så flot.

Forrige uge måtte jeg en tur med dyrlægen med Mickey. Da jeg kom tilbage, ville jeg lufte Laddie og kun Laddie. Da jeg kom rundt om hjørnet, kunne jeg hører Mickey gøede og hylede. ÅRH NEJ!!
Håbede lidt på at det var en engangsfornøjelse.
Idag var jeg en tur i brugsen og da jeg var gået ind, begyndte han igen - hylede og gøede, selvom han stod sammen med Laddie.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, udover at starte alene hjemme træning igen, med 1 min, 2 min osv osv. Men det lykkes bare ikke sidst og vi bor i et område, hvor folk har frygtelig ondt i røven og skal sgu nok klage, hvis han står og giver koncerter.

Jeg vil prøve at gå med Laddie senere og så stille mig rundt om hjørnet, så Mickey ikke kan se mig, men jeg kan hører ham.

Det skal lige siges at når han er alene hjemme med Laddie, er der ikke noget. Umiddelbart ikke hvad vi ved af (?)!