{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.270 visninger | Oprettet:

Det lykkedes ikke (seperationsangst) hvad nu? {{forumTopicSubject}}

Det første lange stykke tid brugte vi på at gøre det rigtig hyggeligt for Viska at være alene hjemme med "far", mens jeg var væk. Dvs hun fik lækkerbidskener og yndlingslegetøj.
Samtidig gik jeg ud og ind ad hoveddøren flere gange dagligt uden reaktion.
Dernæst begyndte jeg at bruge babygitteret i stor stil og smide godbidder til hende, når hun lå pænt og samtidig lade hende være i stuen mens jeg gik ud i længere og længere tid ad gangen.
Hun kom ned af sengen og i bur om natten uden problemer.
Da jeg følte hun var mere ok med ikke at have mig omkring sig 24/7 begyndte jeg at øge tiden hvor jeg forlod huset med få sekunder ad gangen og ikke kronologisk. Efter lang tid var viska oppe på 3 minutter, hvor hun ikke engang gad rejse sig.

Så sker det uheldige for 1½ uge siden, at jeg støder ind i babygitteret efter at have været væk i 2 minutter. babygitteret falder ud af dørrammen og det larmer en del da det rammer gulvet. Viska flyver hen under sofabordet. Siden da kan jeg kun nærme mig døren, før hun har sat sine poter fast om hofterne på mig, som kroge. Hun er nu helt ude af den, selvom "far" er hjemme hos hende, hun hyler og gør. Hun kan ikke længere være på den anden side af babygitteret uden at pive og hægte sig fast i mig, når jeg går ind til hende igen. Hun løber foran mig, når jeg skal ind i et andet rum. Jeg har brugt 1½ uge på at prøve at nå videre, men uden held og har nu fordoblet zylkenedosisen samt kontaktet en adfærdsbehandler. MEN jeg begynder på skole på mandag.

Jeg har lavet annonce på hundesitter, men kan se at en anden med samme problem ikke har fået henvendelser. Min mormor på 90 tør jeg ikke lade passe hende, vores sædvanlige hundesitter går i skole selv. Jeg kender ikke andre, der går hjemme og kan tage hende i de timer jeg er væk. Hun kan ikke være i bilen og jeg vil ikke (ihvertfald her i starten) kunne have hende med i skole. Hvad filan gør jeg lige?

Gid der fandtes folk, der tog hunde i træningslejr - i så fald var Viskas rygsæk allerede pakket.

ALLE gode råd og ideer modtages.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Det lykkedes ikke (seperationsangst) hvad nu?
Kommentér på:
Det lykkedes ikke (seperationsangst) hvad nu?

Annonce