"Vestens sygdomme" "Vestens sygdomme"

Hundeejer, Latin: canis familaris idiotus, er en sygdom med et langt forløb. Den kan ramme alle, uanset køn, alder eller tidligere status i samfundet. Tendenser tyder på at den i visse tilfælde er arveligt. Langtidsstudier har vist at helbredelseprocenten er meget lav.

Første symptom er et, ofte skjult ønske om hund, mange gange med en diffus baggrund. Sygdommen slår alvorligt ud når patienten har købt hund. Da ses de ude uanset vejr, hagl eller drivis, under den bedste sendetid i TV eller før hanen galer om morgenen, vandrende omkring på gaderne som Zombier, med sine hunde. Et andet symptom som er meget almindelig, er at personen der snakkes om ses løbende omkring i skoven, med en tom snor i hånden samt en ansigtsfarve, som skifter fra højrød til en blåagtig nuance, vildt skrigende "Kom her". Erfaringerne siger at man ikke bør forsøge at få kontakt med den noget hysteriske hundeejer, da dette er totalt meningsløst i situationen som her beskrives.

Ellers ses hundeejere ofte på gadehjørnet eller ligende i nær samtale med andre hundeejere, trods at de beviseligt aldrig har mødt hinanden før. Til højtider køber patienten ofte "kødkager" og hamburgere i plast (med indbygget pip når man trykker på dem) for at pakke det ind i sødt gavepapir og så gemme det til jul. Da tages pakken frem og foræres under højtidelige former til en, begribelig nok, uforstående hund.

Videnskabelige undersøgelser har dog vist at hundeejere yderst sjældent udgør nogen fare for samfundet og at patienten ikke selv oplever sin sygdom som besværlig. Da de som regel er ganske fornøjede og glade, kan man med god samvittighed lade dem holde på og se dem som et pittorisk og mintret indslag i vort samfund.

Fandt dette her indlæg i det sidste nummer af det norske specialklub-blad "Buhunden". Syntes det var så sjovt at jeg ville dele det med jer andre "medpatienter"