{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.464 visninger | Oprettet:

Isabelle
Isabelle
Online Tilmeldt:
14. okt 2023
Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.816

Mistrivsel {{forumTopicSubject}}

Lad mig først sige, at jeg på ingen måde ønsker at nedgøre mennesker, der mistrives - eller tvivler på, at der er mange, der gør det. Men også jeg KAN blive lidt træt i ansigtet af de unge, der ikke synes at kunne overleve selv den mindste modstand - og jeg FÅR, må jeg erkende, et befriende smil i ansigtet af denne rektors ord:

"Når elever oplever små bump på vejen i deres teenageliv, kræver de og deres forældre stadig oftere, at gymnasiet tager særlige hensyn til dem. Men gymnasierne skal tøjle trangen til at give efter, siger mangeårig gymnasierektor Birgitte Vedersø, der er aktuel med bogen ’Jeg kan ikke gå til eksamen, jeg har fået klimaangst’.
Gymnasierektor gennem 23 år: Mistrivsel er som den ultimative trumf, der rydder bordet som spar fem i Casino


https://politiken.dk/debat/art10124421/Mistrivsel-er-som-den-ultimative-trumf-der-rydder-bordet-som-spar-fem-i-Casino

Er jeg blevet en gammel kyniker?

PS. Bogens titel er et virkeligt citat fra en elev på Birgitte Vedersøs gymnasium.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mistrivsel
  • #1   26. okt Artiklen er bag en betalingsmur.
    Det er jo svært ikke at være enig med hende, når de mest ekstreme / latterlige citater tages frem.

    Samtidig kæmper jeg for min egen søns ret til at blive i specialområdet fordi han ikke kan gå i almenskole.
    Så emnet er mere komplekst end de fleste er klar over.


  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.816
    #2   26. okt - Og det er jo desværre en af "omkostningerne" ved misbrugen af begrebet mistrivsel. Dem, der virkelig har brug for noget særligt, risikerer at "komme i kø" sammen med dem, der - hvordan formulerer jeg det nu rigtigt? - bare har brug for et ekstra kram, mere voksenkontakt og færre elever i klasserne bl.a.

    Jeg har et barnebarn med en angstproblematik, så jeg forstår dig så godt. Lykkeligvis har han kunnet klare sig på en lilleskole og med min datters ret fantastiske indsats (fx at sidde i bilen udenfor skolen i timevis, når han ikke turde være der uden dette).
    I dag kan han selv, men havde han ikke haft en mor med alternativt arbejde, var det gået galt.


  • #3   26. okt Isabelle, jeg er enig med dig.

  • #4   26. okt jeg er også enig med dig Isabelle, og rektoren (udfra citatet) ... der er og har altid været de der har reelt behov, og så har der altid været tidstypiske udfordringer som kunne bekymre de unge men som de lærte at tackle og se som en del af livet, i dag er det som om en langt større del ikke har udviklet den robusthed der skal til at være i, og forholde sig til de ting der nu engang sker i livet og verden omkring en ...
    jeg ved ikke hvad der er sket, og som ældre/gammel skal man jo vare sig ... men nu har jeg jo 3 børnebørn fordelt på 2 døtre, og jeg kan sagtens se hvor der kan komme bekymrede, ikke så robuste børn ...
    Da jeg fik børn havde jeg imo verdens bedste sundhedsplejerske, hun sagde bl.a at fra dag 1 er ens fornemmeste opgave jo at understøtte og udvikle sine børn til at blive selvstændige individer som kan stå på egne ben, selvfølgelig med føling med hvordan det gøres gennem barnets aldre ... den ene af mine døtre for, har aldrig pylret, selv jeg synes af og til hun har været for krævende ... den anden datter er et pyllerhoved, og der har allerede inden yngste sønnen er nået skolealderen været forskellige udfordringer med om ikke angst så dog et barn de har været meget bekymret i situationer ..

    Det der med nuancer er jo så svært for men der ville måske være flere ressourcer til de der reelt har behov hvis ikke der var en del af de der egentlig burde kunne stå på egne ben også kunne det ...


  • Mikes mor
    Mikes mor Tilmeldt:
    nov 2023

    Følgere: 71 Svar: 273
    #5   26. okt Det er generation snowflake. smiley

  • #6   26. okt Et godt stykke hen ad vejen er jeg enig.

    Jeg kender fx til en familie, hvor kvinden har været/er meget fokuseret på at få hjælp til hendes børns utallige diagnoser. Og der tænker man jo, "hvor er det prisværdigt!"
    Men i samme familie er der individer som som børn har været præcis ligeså udfordret, men som har levet i en tid, hvor tingene fungerede anderledes. I dag er det folk som er voksne med uddannelse og familie og meget få bekymringer ift at leve rige liv med ferier med familien og diverse goder osv. (jo, de er anderledes osv men de har klaret sig rigtig fint fordi de fik muligheden)
    Og jeg tænker tit på den her kvinde og hendes børn, og der ikke meget forskel udover at tiderne har ændret sig. Der tages så uendeligt mange hensyn at de her børn jo ender med hverken at have nogen relationer på egen alder eller nogen videre uddannelse. De bliver "opdraget til førtidspension" om man så må sige.
    Og der må jeg indrømme, som jeg ser det, så hellere "lide" i kortere tid (barndommen er dog ikke ligeså lang som resten af livet) men så i det mindste få muligheden for at få et langt voksenliv indrettet så man kan klare sig selv.

    Men jeg er klar over at det er en kontroversiel holdning. Dog vil jeg sige, at jeg er selv glad idag for at jeg ikke blev gjort anderledes, også selvom det betød jeg havde en lorte tid i skolesystemet.


  • #7   26. okt Mistrivsel - ensomhed ?
    Ifølge medierne er der jo så enorm mange unge der er ensom som aldrig før ?
    Hvorfor ? I dag har unge mennesker da mange flere muligheder for et aktivt liv end vi gamle havde da vi var unge.
    Jeg har altid ment, at hvis man føler sig ensom, så må man selv gære noget for at ændre på det.
    Der er masser af muligheder. Sluk for mobilen og pc'en, find ud af, hvad man har lyst til og kom så i gang med det. Find en hobby som man kan dyrke med andre, gå til noget sport, frivilligt arbejde, ja kun fantasien sætter grænsen. Er man først kommet i gang, så lærer man andre mennesker at kende, kan knytte venskaber og behøver ikke mere at være ensom. Er man kommet ud af ensomheden, så mistrives man hellere ikke så meget.
    En del af mistrivslen og ensomheden tilskriver jeg forældrene - curlingforældrene, som rydder alle sten af vejen for deres poder frem for at opdrage dem til at blive selvstændige mennesker. Disse unge mennesker tror jeg er mere disponibel for at mistrives og blive ensom.

    Det er ikke sikkert, at mit skriv er rigtig, men jeg tror at der er noget om det.


  • #8   26. okt Det er desværre sådan i dag, at når først man har fået en eller flere diagnoser, så er der risiko for at blive frataget ens mulighed for en uddannelse, med mindre man er heldig. Min ene søn har snart tilbragt 6 år med at være anbragt i flere skoletilbud, der ikke bringer ham en millimeter nærmere et job. Det er sørgeligt.

  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.816
    #9   26. okt På hvilken måde får man frataget muligheden for uddannelse med en diagnose, Susanne?

  • #10   26. okt Man bliver "anbragt" i undervisningstilbud, hvor det ikke er muligt at tage nogen eksamen, og dermed ikke kan søge ind på den uddannelse, man gerne ville have haft.

    Han kommer ikke langt på en folkeskoles 8. Klasses afgangseksamen. Det er ikke just noget, der åbner døre.


  • #11   26. okt Stop du for fanden Susanne! Hvis man vil have en uddannelse, så kan man også! Det kræver vilje og opbakning fra dig som forælder.
    ingen bliver “parkeret” nogen steder hvis de vil og kan noget andet!
    Det er sku så typisk dig bare at beklage dig, uanset hvad der bliver gjort for dig og dine børn er det aldrig nok, aldrig det rigtige og alt er kommunens skyld!


  • #12   26. okt Det gør man faktisk. Jeg kæmpede. Men det er en umulig kamp, når man bliver lovet et, og der så siges bagefter, at det har de aldrig sagt. Så nu uddannes han til kontanthjælp og mulig FP. Og nej, hvorfor skulle jeg stoppe, fordi sandheden er ilde hørt?

  • #13   26. okt Selvfølgelig er det 9. Klasses afgangsprøve han har. Selvom han i noget af 6., hele 7., 8. og 9. blev undervist efter folkeskolens reducerede undervisningsregler. Det er de tal, hele hans fremtid bygger på, og det er ikke noget at råbe hurra for, når mange af de opgaver de havde til eksamen, var han aldrig blevet undervist i. 10. tog han i Rødding på efteskolen uden eksamen. Derefter næsten 3 år på FGU, hvor han ikke fik lov til at aflutte, og så godt 3 år på STU uden mulighed for eksamen, da det her i kommunen kører lidt som en produktionshøjskole med fysiske fag og kun mulighed for yderst få boglige. Og har man 9. Klasses eksamen, er der ikke mulighed for at gå op der heller.

  • #14   26. okt Susanne, så skulle han måske se sig om efter et ufaglært job.

  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.816
    #15   26. okt Jeg kan ikke helt se, hvilke grunde kommunen skulle have til at fastholde din søn i ikke kompetencegivende skoletilbud, Susanne. Det lyder virkelig mærkeligt - og I bør da klage, hvis det virkelig er tilfældet.

  • #16   26. okt @ A-S, netop en del af de voksne der har klaret skærene fik lov at prøve selv, at fejle og rejse sig og prøve igen ... de kan nu selv ...

    mange får måske muligheden for at klare en udfordring i dag, men fejler de første gang så står der ofte en voksen der klarer skærene, og så får man ikke mulighed 2, 3 .... og dermed ikke sejren og troen på man kan ...


  • #17   26. okt @Susanne, hvad vil din søn gerne være/beskæftige sig med, som er realistisk med de styrker/svagheder han har ?

  • #18   26. okt Det er en svær debat. Tiderne har ændret sig. Samfundet er voldsomt fortravlet, kravene tårnhøje, klasserne alt for store, børnene for voldsomme osv.
    Alt for mange børn er i mistrivsel, og alt for mange børn vokser op med mere kontakt til skærmen end deres primære omsorgspersoner, fordi forældrene arbejder dag og nat for at have råd til alt de drømmer om og andre forventer man har. Da misser børn vigtig social læring og får senere svært ved at rumme den verden, man forventer de kan indgå i som unge mennesker.

    Der er uden tvivl en hel del unge, som "piver" når livet bliver lidt hårdt, men der er også virkelig mange som tabes på gulvet, fordi vores samfund er sygt, fortravlet og alt for presset.

    Mvh en mor, som i 3 år har haft to børn med autisme hjemme 24/7, fordi kommunen ikke ejer en specialskole og nabokommunerne ikke har plads. Flot ikke? Hurra for velfærdsstaten Danmark.
    Til gengæld er mine børn i trivsel nu. Så hurra for mig smiley


  • #19   26. okt Min søn ville gerne have arbejdet med dyr.

    I stedet kan han nu se frem til endeløse praktikperioder i virksomheder, hvor der ikke er tid/plads. De talte om et lager.

    Vi tager en dag af gangen.

    Men det er sku synd at spilde 6 år.

    På FGU blev han lovet en IT linje. FGU har ingen IT linje.

    På.STU blev han lovet en eksamen. På STU kan.man kun tage eksamen, hvis man ingen har.

    Han.har brug for meget tid og support for at komme ind i en rutine. Den tid har ingen. På sidste praktkplads endte han med at låse sig inde på toilettet i 3 timer pga manglende support.

    Ja, pt klarer han sig i egen lejlighed ved at spise pizza og havrefras. Men hvor længe?

    Jeg er forberedt på alt, må jeg sige. Også på at han måske vender hjem igen.


  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.816
    #20   27. okt Jeg er helt enig, Malene - og husker stadig kommunernes tomme buzzword for at lukke specialskoler: Inklusion!
    Hurra for dig smiley

    Åh det med at arbejde med dyr, Susanne er mange mange mange børns ønske - og mulighederne er ganske ganske få.

    Uanset hvordan vi vender og drejer det, er vilkårene for børn og unge med særlige behov forringet voldsomt de sidste cirka 10 år smiley


  • #21   27. okt arbejde med dyr er jo bredt .. men måske han kunne søge selv ved at ringe rundt til internater, dyrlæge eller andet, om der er nogen mulighed for noget praktik, støttet stilling eller lignende, men igen det skal jo være realistisk og er det det med hans begrænsede transportmuligheder ... vi skal altid støtte vores børn i deres drømme, men vi skal også guide dem ifht om det er realistisk eller muligt, ellers skubber vi dem jo i armene på nederlag .. har man et barn der gerne vil være lad os sige læge, men vedkommende er håbløs til de fag der kræves, eller slet ikke er boglig til at sidde timer med hovedet i bøger, så skal man også som forældre guide og være med til at afsøge, oplyse om de alternativer der findes ...

    Debatten er voldsom kompleks, ingen tvivl om det ..


  • #22   27. okt At arbejde med dyr er enormt bredt. Men bliver ikke desto mindre fuldstændig overhørt. Han er godt klar over, at han aldrig bliver dyrlæge.

  • #23   27. okt men hvilke muligheder er der i jeres område og indenfor den radius han kan transportere sig ? Det er da muligt de overhører ham, men man må jo gerne selv være opsøgende og så måske hvis han kommer med nogle steder der er villige til at om ikke andet så tale om det, så kan det jo være kommunen er mere åbne, man må også gerne selv gøre en ben-arbejde, ikke altid vente på andre finder mulighederne ..

  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.816
    #24   27. okt "At arbejde med dyr er enormt bredt."

    Måske er der kommet mere til, siden jeg skulle finde praktikpladser med dyr. Jeg ringede til dyrehandlere, dyreværnsinternater, dyrepensioner, større opdrættere af hunde eller katte, dyrlæger - og så selvfølgelig ZOO, hvor der var 6-7 års ventetid. Det var ikke bare lige til, for der var mange om buddet.
    En enkelt gang fik jeg en pige i praktik hos i en dyrehandel. Hun kedede sig desværre meget, fordi hun havde håbet på, at der var mere arbejde med dyrene. Det meste af hendes arbejde handlede om at feje og rengøre bure.

    Hvis du og din søn har nogle idéer til praktiksteder, kan I jo, som Hanne foreslår, ringe og høre, hvordan mulighederne er. Hvis I står med et sted, der gerne vil tage din søn i praktik, er myndighederne nok (forhåbentlig) positivt indstillede med at hjælpe.


  • #25   27. okt Hanne, han er introvert. Noget så simpelt som at handle ind er grænseoverskridende. Han gør det kun, fordi han skal have mad, og fordi han kan betale med en app. Så han er ikke spor opsøgende. Bare sådan noget som at ringe til Telenor skal hans far ordne. Derfor er det heller ikke let med praktik. Men vi må se, hvordan det går.


    Isabelle, her er mange landbrug og hestestalde. Det er ret beset også dyr.


  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.816
    #26   27. okt Det er selvfølgelig rigtigt - landbrug og rideskoler/hestestalde. Jeg tænkte på smådyr og glemte de store.

  • #27   27. okt Hvis han har 9. klasses afgangsprøve, kan han søge ind på landbrugsskolen - som oven i købet ligger i jeres baghave.

    Men hvis han både har fået FGU og STU, er han jo virkelig dårlig, og det er næppe folkeskolens skyld. Det kræver en massiv psykisk funktionsnedsættelse at få STU, og enkelte kommer ud i jobs som landbrugsmedhjælper, lagermedhjælper eller lign., hvor der er meget få krav. Når han så samtidig er introvert og ikke kan overskue mennesker, så ér det jo ikke mange muligheder. For hvis han ikke kan overskue at arbejde sammen med andre (herunder have en chef), så kan han ikke have et arbejde.

    Det er næppe kommunens skyld at han er så dårlig, og desværre kan hverken skole, kommuner eller andre trylle psykiske lidelser væk smiley


  • #28   27. okt Mennesker han kender er noget andet, end mennesker han ikke kender. I et job med.få ansatte, er det jo blot er spørgsmål om tid, før man kender dem. Men forretninger og store fabrikker er helt sikkert værre for ham.

    Han har opbrugt sin kvote for uddannelse, så han kommer næppe på flere skoler/uddannelser.


  • #29   27. okt så lyder det som om han/I måske skulle se om der er en fornuftig landmand der kan se ham som en hjælp ...

  • #30   27. okt Dette med at arbejde hos en landmand lyder som en god løsning.
    Mens jeg stadig arbejdede havde jeg tit praktikanter.
    Det sidste sted jeg arbejdede fik jeg en praktikant, som var/er nøjagtig som som din beskrivelse af din søn.
    Efter sin praktik fik han lov til at blive, og han er der stadig, og har været der I næsten tolv år.
    Han kan ikke arbejde selvstændig og skal tjekkes hele tiden, men det er rart med en ekstra hånd.
    Han har endda formået at få et traktorkørekort og elsker når der høstes, for så får han lov til at køre med korn og halm.

    De fleste praktikanter som vil arbejde med dyr bliver skuffet.
    De tror, at man går rundt op pussenusser med dyrene.
    Sandheden er, at når man arbejder med dyr, så består det meste arbejde med at moge ud, gøre rent og fodre.


  • #31   27. okt Jeg tænkte også landbrugsmedarbejder. Men nu har jeg selv gået på landbrugsskole (kun grundforløb) og været i praktik et par steder. Der skal man altså kunne tåle at der bliver råbt af en, kunne samarbejde og man skal stå meget tidligt op HVER gang man skal møde morgen.

    Måske en venlig landmand kunne have ham gående som en slags "ekstra hjælp", han kunne feje og måske fodre og sådan, men reel landbrugsmedarbejder kan han ikke blive, når han ikke kan være i blandt mennesker.
    Så vidt jeg husker har han heller ikke kørekort? Hvis han ikke kan køre traktor og lign vil han ikke være meget hjælp.

    Men måske hans hjælpsomme forældre kunne forhøre sig omkring de lokale gårde, om der er en, som kunne finde plads til at have ham gående og hjælpe lidt hist og pist, uden for meget ansvar i opgaverne:)
    Nok en mindre gård, hvis det findes hos jer.


  • #32   27. okt Jeg tænkte også landbrugsmedarbejder. Men nu har jeg selv gået på landbrugsskole (kun grundforløb) og været i praktik et par steder. Der skal man altså kunne tåle at der bliver råbt af en, kunne samarbejde og man skal stå meget tidligt op HVER gang man skal møde morgen

    Det der med råben kender jeg altså ikke til.
    Der blev ikke råbt de steder jeg har arbejdet, og der bliver hellere ikke råbt på de gårde jeg kender til.


  • #34   27. okt Susanne
    Næste år starter der et tilbud ved Viborg med dyr som kunne være en mulighed for ham

    Lad os tage en snak om det til den tid. Du kan bare tage fat i mig i pb så skal jeg få sat tingene i gang og undersøge om det kunne være noget for en som ham

    Tilbud strikkes sammen efter behov

    Det bliver sandsynligvis fra maj ca

    Min chef har selv en diagnose og hun har hjulpet mange. Nu sættes det snart i system sammen med fagfolk

    Men mind mig om det for vi ligger vandret for at få tingene sat i gang så jeg glemmer det ellers


  • #35   27. okt Jeg skal først tale med ham om det. smiley

  • #36   27. okt Anni, med råbe mener jeg at der tales højt og meget direkte og ja, hvis man laver fejl igen og igen så bliver der måske råbt. Jeg mener ikke at der konstant råbes, men nærmere at hvis man er en skrøbelig type (som det lyder til med Susannes dreng), så er omgangstonen nok ikke altid ideel.

  • #37   27. okt @A-S, hvis man indgår i en aftale om arbejde passet til en ung med særlig behov så ved man forhåbentlig hvorledes man skal være som arbejdsgiver ..

  • #38   27. okt A-S, det genkender jeg overhovedet ikke.
    Landbruget er en arbejdsplads lige som alle andre arbejdspladser, hvor man behandler og taler ordentligt til folk.
    Selvfølgeligt findes der også landbrug, hvor folk ikke behandles ordentlig, men det findes jo også hos tømrerne, butiksfagene, og alle andre brancher.

    Det må have været forfærdelige steder du har været. Men at påstå, at man indenfor landbruget ikke taler ordentligt til fok synes jeg ikke er i orden.

    Endvidere, så ved arbejdsgiver og de andre ansatte jo, hvilke udfordringer personen kommer med, så der er slet ikke grund til at råbe.


  • #39   28. okt Anni: Ok, det er jo en tom diskussion, den beror ikke på samme oplevelser.
    Det var på ingen måde dårlige steder jeg var, det var venlige folk, omgangstonen var bare markant mindre pudsenudset, end jeg var vant til fra folkeskole og gymnasietiden. Og det var såmænd bare det, jeg forsøgte at skrive.
    Jeg havde af en eller anden grund glemt hvordan alt herinde tages fuldstændig absurd bogstaveligt smiley


  • #41   28. okt Jeg havde af en eller anden grund glemt hvordan alt herinde tages fuldstændig absurd bogstaveli

    Absurd bogstaveligt ???
    Det eneste man kan gøre er da at tage det folk skriver bogstaveligt. Hvis ikke man gør det, giver det jo ingen mening. Så wr den hjælp og gode råd man giver jo ubrugelig.
    Men jeg skal da fremadrettet prøve på at huske, at det du skriver ikke er ment som du skriver.


  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.816
    #42   28. okt Hvor er det sødt af dig, Lens smiley

  • #43   28. okt Nu er der jo forskel på de unge i gymnasiet som bogen i indlæg 1 handler om og så Susannes søn, der lyder til at lide af nogle udfordringer. Vi har i familie og nær vennekreds både unge, der virkelig har det svært og så den slags som bogen handler om. Unge der er blevet 'curlet' igennem barndom og teen-age år, hvor forældrene har sørget for at alt var totalt 'smooth ride'. De sidste skal ikke møde meget meget modgang før de klapper helt sammen. Det er sådan set ret tragisk at det er dem der skal kører samfundet videre.
    Vi har også en virkelig god og rar knægt i familien. Han er ret godt begavet, men har fået et par diagnoser. Han trivedes slet ikke i en normal folkeskoleklasse med larm og 28 elever. Så han kom i specialklasse. Dvs. i en klasse, hvor de eneste, der egentlig stadig forventede noget af ham var hans forældre. Lærene opfattede helt klart den klasse som en parkeringsplads for håbløse tilfælde. Det eneste tilbud der findes i vores lille landkommune til børn med diagnoser - hurra. Hans forældre har støttet op om ham på en god måde hele tiden og som den eneste i sin klasse gik han sidste sommer op til folkeskolens afgangseksamen og fik en rimelig OK eksamen. MEN han har oplevet at det er svært at komme videre når man har diagnoser og kommer fra et specialtilbud. Det er somom hele systemet ikke er gearet til at folk, der har det svært, måske faktisk også godt kan og vil noget. Kun fordi hans forældre virkelig kæmper for ham og har kunnet betale for det er han kommet på en efterskole for unge med lidt vanskeligheder. Han elsker det sted og han er der på andet år nu. Det har hjulpet ham til at finde ud af hvad han vil med sit liv og han er på rette vej. Han skal nok klare sig smiley
    Hvis nu forældrene selv har det lidt svært og ikke rigtigt orker eller kan finde ud af at tage kampen så kan jeg forestille mig at det er virkelig virkelig svært for unge mennesker, der er havnet i afdelingen for unge mennesker med diverse diagnoser eller problemer, at komme videre i livet.
    Mht landbruget og unge der har det svært. Der er sikker steder hvor tonen er hård osv. Men der er dælme også mange steder, hvor landmænd gerne tager en ind der har det svært og lader dem gøre det de nu kan. Nej, det er ikke er pudsenudseerhver. Der er perioder hvor der er vildt travlt og så er der ikke har tid til at 'nurse' så meget om den enkelte. Men der er mange steder hvor der alligevel er plads til en der skal have vist lidt hensyn. Jeg kender flere landmænd i mit lokalområde der nogengange har en gående som bare nusser lidt rundt og fejer, vasker traktore og går sådan lidt til hånde med det de nu kan. At man komme ud og finder ud af at man faktisk godt kan noget og får nogle små sejre kan jo være med til at give blod på tanden til at komme videre ved egen drift.


  • #44   28. okt Super:)

Kommentér på:
Mistrivsel

Annonce