Kamphund / muskelhund {{forumTopicSubject}}

Citat :

Kamphunde er racer der er fremavlet til dyrekampe. Kulminearbejdere i England supplerede deres lave indtægt ved at fremavle hunde som de kunne arrangere kampe mod andre hunde eller tyre med. De er avlet til ved den mindste provokation at reagere med reel aggression over for andre dyr. Når de kæmper skal de skade modparten mest muligt. Og det gør de ved at bide sig fast i og slippe modstanderen igen og igen. hurtigt og mange gange ... ligesom når du klipper med en saks. De har en ekstrem høj smertetærskel, hvilket bevirker at de bliver ved med at kæmpe selv om de bliver skadet. Her er altså ikke tale om hunde, der har svært ved at omgås fremmede hunde på grund af dårlig avl eller manglende socialisering. Kamphundene er simpelhen genetisk programmeret til at hade fremmede hunde. Det vil ikke være unaturligt at de opsøger fremmede hunde på gåturen for at slås og skade modparten. Det er kort og godt deres natur at reagere sådan.

Muskelhunde er racer der er fremavlet som brugshunde enten til storvildtjagt eller vogtning af områder. Og ikke til kamp mod andre dyr. For eksempel er en dogo argentino avlet til at opspore vildsvin og bide sig fast indtil jægeren kommer frem ( den holder byttet fast i næse eller ørerne) En mastino napolitano er samme type hund, men den er avlet til vogtning og ikke jagt. Den beskytter gården og områder mod fremmed indtrængen og er derfor fremavlet med en mistro overfor fremmede individer - både mennesker og dyr. Andre racer inden for typen er avlet til både jagt og bevogtning som for eksempel en fila brasileiro.
Når muskelhunde bider holder de fast i deres "bytte". De skifter ikke greb som kamphundene gør. Muskelhunde er meget hårdføre og selvstændige og kan let reagere aggessivt i forhold til fremmede hunde. Det er fysisk store hunde der kan ligne en kamphund for den almindelige hundeejer. Også fordi de kan reagere meget voldsomt overfor andre hunde. Men det er vigtigt at vide at de ikke er avlet til decideret kamp. Muskelhunde er genetisk programmetret til at reagere på fremmed indtrængen på deres område som for eksempel kan være en radius af 2 meter omkring dem selv og deres ejer på gåtur. De vil normalt ikke være lige så opsøgende som kamphunde. Men hvis en anden hund opsøger den, vil den som regel ikke betænke sig på at overfalde den "indtrængende fjende" og det kan give voldsomme skader.
Nogle ejer af kamp-og muskelhunde vil sikkert med store bogstaver fremhæve at deres hund aldrig har overfaldet andre hunde og at kritikken af hundetypen er fuldstændig overdreven. Men det er desværre ikke nogen trøst i forhold til andre dyrs sikkerhed. For det er kendsgerning at hvis den rigtige situiation viser sig vil hunden få tricket sine gener. Det kan være mødet med en hund der giver langvarig øjenkontakt eller mødet med en selvsikker hund af samme køn. Der sker et tryk på gen-knappen på samme måde som når en jagthund oplever at der bliver trykket på jagt-knappen for første gang. Lige pludselig en dag vil den opleve at fært af fugl og andet vildt giver den et specielt behov dækket. Den ved nu, hvad den er sat i verden for og for eftertiden vil den reagere på fært af fugl og andet vildt hver gang den er der. Det er en genetisk reaktion og det er ikke muligt at kontrollere den adfærd hverken for hund eller ejer.

Citat slut.

Taget fra "Vi med hund" nr. 6, 2007.
Skrevet af Irene H. Jarnved.

Og så lige en lille kommentar fra "efteraberen" her. Tag den til jer ... jer der har disse hunde ... ikke som en løftet pegefinger eller at hak i tuden, men som en lille ledetråd til, hvordan I undgår ubehagligheder i jeres færden i daglig dagen. Jeg selv tænker over disse ord når jeg f.eks går tur med Tyson ... forstår nu bedre, hvorfor han er sådan oppe på mærkerne når der er andre i nærheden .. tænker over at det en dag ikke er sikkert at det er han´s nysgerrige lune og ønske om leg der gør han er så interesseret i både mennesker og dyr som vi møder på vores tur, men at der en dag .. når han er blevet fuldvoksen .. muligvis ville være een af dem der trykker på han´s knapper.

Mvh. Linda