Den sværest dag {{forumTopicSubject}}

Først vil jeg godt have lov at sige at jeg synes det er en rigtig god ide med gruppen her, jeg håber og tror at den kan hjælpe mange med at komme gennem sorgen på en anden måde...!

Nu er det snart 3 år siden jeg mistede Victor, og det er først nu at jeg kan tænke på ham uden at få tårer i øjnene.

Victor, jeg føler mig skyld i din død - at jeg ikke passede bedre på dig, men jeg stolede så meget på dig. Jeg var der ikke da det skete, men Michael så det hele og kunne ikke gøre noget - det sidder stadig dybt i ham og lang tid efter vågnede han op med mareridt om hylende bremser og dig der blev ramt direkte i ansigtet.

Da jeg kom op til vejen med bilen og skulle sidde med dig i armene på vej til dyrlægen, virkede du så stærk og som om det ikke var alvorligt.
Jeg hjalp dyrlægen med at sy dit ben sammen og forbinde dig og hun forsikrede os om, at hvis vi bare kom med dig om mandagen så du kunne blive opereret i benet, så skulle det hele nok gå.

Da vi kom hjem, hentede vi madrassen ind på stuegulvet, så vi kunne ligge sammen med dig. Vi bar dig ud når du skulle tisse, vi gav dig mad fra hånden, men du ville ikke spise.
Vi prøvede at være stærke for din skyld og bare vise dig vores kærlighed. Du begyndte at ville gå rundt og vi kunne ikke holde dig i ro, så vi håbede du var i bedring. Men da du kom op i sofaen, blev du liggende i 4 timer og nægtede at flytte dig.

Da klokken var 22.55 begyndte du at trække vejret underligt - jeg ringede i angst og fortvivlelse til dyrlægen og hun sagde hun ikke kunne gøre noget. Jeg tiggede og bad om at hun ville hjælpe, men 23.04 satte du i et hyl. Jeg skreg og smed telefonen og løb hen til dig. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og så gav du op. Du åndede ud i mine armen 23.05 og jeg skreg og skreg og ville så gerne at du kom tilbage til mig.

Vi vaskede dig og lagde dig ud på dit yndlingsted i høet i stalden. Du lå på din pude med dit tæppe over. Jeg sad hos dig det meste af natten. Da det blev lyst, gik vi ud og gravede et hul. Vi måtte få hjælp til at lægge dig i jorden, for det kunne jeg ikke selv.

Du blev begravet med dit tæppe og en masse guffer. Det er det sværeste jeg nogensinde har været med til.
Vi ved nu at du er et godt sammen med alle de andre dejlige dyr, der har måttet forlade vores verden.

Jeg tænker på dig hver dag og tænker tilbage på alle de minder jeg har. Jeg savner dig hver eneste dag.

Jeg elsker dig min skat.
Din mor