Frustrationer med den ældre generation. {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg er fyldt 18, så jeg kan i teorien lade min mors mening om mine piercinger rage mig en høstak. Men jeg har altid været meget tæt med min mor, og haft respekt for hende. Hun har altid været rimeligt cool med fester, alkohol, og kærester. Jeg har fået frie tøjler, fordi hun opdragede mig under "Frihed under ansvar"-metoden. Eller hvad man nu kan kalde det. Det har gjort at jeg altid har fået gode karakterer, fulgt godt med i skolen, fulgt hendes regler etc. Jeg har aldrig røget, taget stoffer eller lign. Men alligevel, så er hun irriteret og skuffet over at jeg får piercinger. Specielt mine stretches i ørerne (På 2 mm), kalder hun idiotisk og syntes at det er en ulækker "mode".
Det irriterer mig at hun ikke bare kan acceptere at det er det jeg elsker. Det er ikke fordi jeg gør noget livsfarligt, som fx. kriminalitet, eller stoffer. Det er bare piercinger, og jeg har kun stretches, øreringe, en tungepiercing og en labret. Jeg har foreslået at jeg tager retainere i, så snart jeg besøger hende, når de er helet, men nej. Hun syntes bare jeg skal tage dem ud.
Hvorfor generer det mig så meget, at hun ikke kan godkende mine piercinger?
Jeg fik lavet mine prof. hos en piercer her i Odense, i et sterilt lokale. Min søster fik lavet sine i et køkkenstudie i Tyskland, hvor pierceren bare hakkede en nål lige igennem hendes tunge med en køkkenserviet. Jeg føler at jeg er mere ansvarlig for min krop, end min søster var med sine piercinger, men det er stadig som om min mor ikke kan acceptere at jeg har fået en tungepiercing ligesom min søster. Hvorfor spiller det så stor en rolle? Hvorfor er den ældre generation så snævertsynet med hvad den nye generation gør ved sin krop? Det er vores kroppe.

- Min frustration skulle bare lige ud. Hvordan har jeres familie reageret på jeres tusser og piercinger?