Obs: Dominans og rangorden {{forumTopicSubject}}

Dominans og rangorden
Arvelige faktorer spiller som sagt en vigtig rolle. Vagthunde er jo også i en vis udstrækning udvalgt til at kunne vise denne adfærd, men også hormonelle faktorer spiller ind. Hanhunde og til en vis grad neutraliserede tæver viser oftere dominansaggression end andre.

Familiens sammensætning spiller en væsentlig rolle. Har man to hunde, vil "overhunden" nemmere være fristet til også at vise dominans overfor sin ejer.

Alder og køn hos familiemedlemmerne er også af betydning. Det er en erfaring, at børn og kvinder har vanskeligere ved at vinde dominans over hunde end mænd. Er der ingen mand i familien, ser man undertiden, at hunden danner en salgs dominansalliance med den kvindelige ejer.

Ved at tillade hunden at tage initiativ og "danse efter hundens pibe", ved at tillade dominante stillinger som f.eks. at stå med poterne på sine skuldre, ved ikke at sige fra overfor dominerende handlinger og ved at tillade, at hunden tilbringer meget tid for sig selv (for herigennem at få en opfattelse af at have særlige territoriale rettigheder), indgyder vi hunden den opfattelse, at den er familiens overhoved.

Besidderaggression
Mange hundeejere er ikke i stand til at tage hundens madskål eller kødben fra den! Skal man det ? NEJ, ikke i bogstaveligste forstand. Knurren er den udtryksform, som bliver mest misforstået af os mennesker. I de færreste tilfælde udtrykker hunden provokation eller angrebsvilje. Den fortæller oftest, at den er usikker og ikke stoler på de personer (eller hunde), der kommer i nærheden.

I den vilde flok spiser hundene i henhold til rangorden. Men den luns, man har sikret sig (læs her: er blevet tildelt), bliver forsvaret også mod de, der har højere rang. Dette forsvar bliver normalt respekteret af alle i flokken.

Men det SKAL naturligvis være muligt at tage noget fra hunden, som den ikke har fået lov til at få - hverken spiseligt eller til at tygge på! Man skal altså være i stand til at dominere sin hund i en sådan grad, at det kan lade sig gøre at fjerne ting eller fødeemner fra den uden at den viser aggressiv adfærd. Hvis der ligger et generelt problem her, er hunden sandsynligvis opdraget med eftergivenhed og accept af dominerende adfærd.

Behandling
Besidder aggression behandles ved et tilvænningsprogram, dvs. man finder ting, som kun er lidet attraktive for hunden og man starter sine øvelser f.eks. i haven, hvor hunden er mindre dominant end indendøre. Ejeren tilbyder hunden tingen, men holder samtidig godt fast i den. Når hunden tager fat om genstanden, bruges én bestemt kommando, f.eks. "slip". Straks efter, at hunden har sluppet gives en godbid, og hunden roses. Det er vigtigt, at godbidden er mere attraktiv for hunden end genstanden. Når kommandoen "slip" er tilstrækkeligt indøvet, er det tid at vælge genstande, som udgør en større konkurrence i forhold til den første genstand og i forhold til godbidden. I takt hermed anvender man godbidder, som er mindre og mindre attraktive for til slut helt at undlade godbidder og nøjes med ros.

Er der tale om, at det især er mad/knogler/tyggeben, der beskyttes, er første skridt at gå over på en fodring, som smager mindre godt - f.eks. tørfoder af "pilletypen". Dette foder kan med fordel anvendes som godbidder dagen igennem efter udførte opgaver, og hermed undlade for en tid at fodre i skålen, som typisk er den, der forsvares.