Skade, operation og sommerfugle... {{forumTopicSubject}}

For en måned siden fik Cassius en lettere ubetydelig skramme på sit ene bagbens knæ. Det kostede en tur til dyrlægen og et par sting.
Han blev skånet i ti dage indtil stingene skulle tages, og selvom vi observerede en hvis halthed hos ham og også bemærkede, at han skånede sit ben, når han løb, så var både vi og dyrlægen ret enige om, at det ikke var så alvorligt.
Han var blevet undersøgt på kryds og tværs, intet var at se.

Fjorten dage efter skaden skulle hunden for første gang træne HELT rigtigt. Vi var på besøg på Sjælland og besøgte en fremmed schæferkreds - og der, pludselig stod hunden på tre ben og hylede.

Da der ingen forandring var over de næste timer, blev vi enige om at finde en lokal dyrlæge - som sagt så gjort. Der blev taget røntgenbilleder af hans ben og hans hofte, og disse billeder afslørede, at der var slået en flig af hans knæskal.
Han fik endnu en antibiotikakur og smertestillende piller.

Da der ingen lindring var mellem lørdag, hvor skaden var sket, og mandag, kontaktede vi vores egen dyrlæge, der kontaktede Fakse Dyreklinik (Ken Lindeblad) - efter et par dage fik de røntgenbillederne, og desværre så de mere end en flig af en knæskal.
Selve knæskallen lå helt forkert. Den rykkede sig ikke ud af flækken ligegyldigt hvor meget benet blev flekset - et tydeligt tegn på, at ledbåndende, der går fra muskulaturen på overbenet til underbenet ikke fungerer.

Et scenarie blev efterhånden stykket sammen. Hunden fik oprindeligt sin flænge, og en fraktur i knæskallen, som dog ikke gik helt fra hinanden. Samtidig har der været en voldsom overbelastning af ledbåndene, hvis funktion dog ikke gik helt tabt.
Da hunden så fjorten dage senere lavede en hård opbremsning, må det hele have faldet fra hinanden. Knæskallen slog fligen af, ledbåndende blev belastet så meget, at deres funktion forsvandt fuldstændig. (Om de er overrevet, forstrukket eller blot skadet vides endnu ikke).

Resultatet er, at Cassius i morgen skal til Fakse Dyrehospital og have foretaget en operation, som er yderst kompliceret og yderst sjældent foretaget. Prognoserne er usikre eftersom meget få hunde har fået den foretaget her i landet.

Men en ting dyrlægerne næsten garanterer er, at han ikke kommer til at kunne bruges i konkurrenceøjemed, som ellers var det, han stod på tærsklen til at begynde på.

Det har været en forfærdelig besked at få - men hvis hunden kan få et liv, hvor vi kan have det sjovt, træne på et aktivt hobbyniveau og være smertefri, så er de det, vi gør.
Vi krydser fingre.

Men jeg kan garantere, at mine sommerfugle i maven er begyndt at blafre voldsomt. Og i morgen, hvor operationen skal stå, og vi har afleveret hunden ved jeg, at jeg vil være ganske ødelagt.

Håbe, håbe, håbe....