God idé at prøve stævne? {{forumTopicSubject}}
Jeg går med nogle tanker omkring et stævne, der skal afholdes her i oktober. Sidste tilmelding er d. 18. sep. så jeg skal jo til at have bestemt mig for, om jeg skal melde os til eller ej...
Mille virker meget int. i mig på AG-banen, og det er tydeligt, at hun er vild med at løbe. Hun har som sagt fokus på mig hele tiden, når hun er tændt på løbet, og har ikke lavet nogle krumspring under træning.
Hun kan alle forhindringer. Slalom er dog ikke 100% på plads, men klarer den flot indtil nu.
Vi har været til en konkurrence før - på hjemmebane - og det gik strålende. Hun lavede ingen ballade eller lignende.
<b>Men</b> grunden til, at jeg er lidt betænkelig ved at melde os til, er, at der ikke skal så meget provokation til fra en anden hund, før det så at sige "klikker" for hende, og hun finder på at flyve på den. Det skyldes, at hun flere gange er blevet overfaldet af større hunde, hvilket selvfølgelig har sat sine spor i hende og gjort hende lettere utryg på den måde, at hun reagerer med angreb fremfor flugt. Hun prøver at virke meget dominerende overfor andre hunde.
Det, jeg så frygter, er, at det vil ske til konkurrencen. Jeg har godt nok planlagt at have en med til at tage imod Mille udenfor banen, når vi har løbet banen igennem og til ellers at sørge for, at der ikke skal ske noget, men alligevel: Der vil jo altid være en minimal risiko.
Hvad synes I, jeg skal gøre? Skal jeg prøve at tage med for at vænne hende til stemningen og se, hvordan hun løber på udebane eller skal jeg vente til næste år? På et tidspunkt, skal jeg jo i gang med stævnerne :o)
Hvordan er det normalt til konkurrencer? Er det sådan at folk render rundt lige op ad banen med ophidsede hunde eller? I må endelig gerne prøve at beskrive det for mig :o) Har kun været tilskuer til en "rigtig" agilitykonkurrence og selv været deltager i en lokalkonkurrence, så er jo helt ny indenfor det :o)
Et sidste spørgsmål er: Vil hunden reagere på, at det er en tungere stofpose, hvis den ikke har prøvet det før? Vi bruger til træningen stadig en i let stof, men jeg har godt nok overvejet at spørge efter, om vi kan prøve den anden. Jeg mindes, at Mille engang i 2003 har prøvet en rigtig pose på hundelejren og ikke virkede skræmt eller uden motivation til at gå igennem den. Vil hun så sandsynligvis stadig have det sådan? :o)
God weekend!
Hilsner fra spørge-Rikke
jul 2005
Følger: 22 Følgere: 21 Hunde: 4 Emner: 75 Svar: 1.010
På en måde tænker jeg, at hvis der er en chance for at hun løber ud af banen og farer på en anden hund, så skal hun ikke stille op til stævne. Der er mange hunde til et stævne, og de sidder i telte tæt rundt om banene. Ligeledes passerer hundene tæt rundt om banen, når de skal til og fra start.
Det er dog også ofte set, at hundene er så tændte på agility at de ikke ænser de andre hunde, før de kommer væk fra banen. Jeg formoder, at det er stævet i Brønderslev/Dronninglund, du overvejer at stille op til. Det er et kredsstævne, og der er ikke så mange deltagere til et kredsstævne, så der vil ikke være så mange hunde og mere ro. Derfor kunne det være et godt stævne at starte til.
Jeg tror, du er nødt til at mærke efter i maven:o) Hvad føler du for at gøre. Mener du at Mille er klar til at stille op, så skal du prøve det. Har du den mindste tvivl om, hvorvidt Mille er klar, så bør du vente. Der er mange agilitykonkurrencer på et år, så der skulle nok være mulighed for at komme afsted på et senere tidspunkt.
Mht. posen, så synes jeg bestemt du skal øve den tunge pose, inden du stiller til stævne. Jeg har set mange begynderhunde komme ud af en ukendt pose, de første gange de er til stævne.
jun 2004
Følger: 59 Følgere: 57 Hunde: 1 Emner: 338 Svar: 3.686
Jeg går stadig og overvejer, men inderst inde ved jeg ikke, om mine tanker skyldes, at jeg overreagerer... Hun har fokus på mig 100% til træning og havde det også til lokalkonkurrencen.
Problemerne med at hun farer på andre, opstår oftest, når hun er for tæt på mig og i snor, så hun kommer til at føle sig i en presset situation.
Det er det stævne jeg overvejer.
Hvad vil du foreslå mig at gøre på stævnedagen, hvis vi kommer afsted? Hvordan kan jeg holde hende nede i ro og hjælpe hende bedst gennem vores debut? :o)
Efter at have kigget billeder og video igennem fra lokalen, kan jeg se, at der har passeret hunde og mennesker forbi slut og start, hvilket hun ikke ænsede.
Hvor tæt er mennesker og hunde på banen til en konkurrence?
Udover lokalen har vi også været til flere opvisninger i løbet af dette år, hvor folk og hunde nærmest stod inde på banen, hvilket hun heller ikke reagerede overfor. Måske er det som sagt mig, der overreagerer?
God idé at prøve stævne?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside