'Stop med at bide'-træning {{forumTopicSubject}}
Har en skøn 10 ugers schæfer hvalp.
Super høj energi niveau - meget opmærksom, og nysgerrig.
Når hun ikke sover/hviler, så bliver der leget med alverdens legetøj, samt trænet og præget.
Da vi fik hende små bed hun lidt - som hvalpe nu gør. Det er dog (desværre) blevet ret voldsomt jo ældre hun bliver. Vi fik af vide at hver gang hun bed skulle hun have et stykke legetøj i munden - legetøjet fanget hende opmærksomhed i 10 sekunder, og så begynder hun ellers at gå efter fingrene igen.
Vi fik så også af vide at hvis hun blev ved skulle vi sige højt "av!", gå ind i et andet rum og bare lade som hun ikke var der, indtil hun var faldet til ro og så kunne vi snakke videre.
Sidst nævnte er hun så begyndt at se som en leg i stedet for, når vi rejser os for at gå bider hun i stedet i fødder/ben, imens hun logre helt vildt.
Er der nogen der har nogen råd/træningstips til at træne hvalpen til ikke at bide i os - de der små skarpe tænder er begyndt at gøre ret ondt og give nogle mindre pæne mærker…..
Vil ikke forsvare mig selv: men blot nævne at det er vores første hunde hvalp. Vi er begge vant til hunde/at have hund, men har kun haft opdragede/ældre hunde. Så vi er nogle hvalpe-nybegyndere, og kan kun stole på vores sunde fornuft, og det vi læser i de stakkevis af hvalpe bøger vi har købt ind.
jan 2012
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 4 Emner: 1 Svar: 18
aug 2013
Følger: 8 Følgere: 15 Hunde: 1 Emner: 50 Svar: 984
apr 2013
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 4 Svar: 7
Får hun et "nej" ved bideleg går der mere leg i den fra hendes side, og der kommer lidt gø med i den også….
aug 2008
Følgere: 8 Hunde: 1 Emner: 104 Svar: 5.012
Generelt så skal bideri = nul opmærksomhed, nul sjov.
Jeg har altid brugt den med at pive for at fortælle det gør ondt, og så er det nul opmærksomhed - også selvom det betyder at jeg måske skal stå på en stol, på trappen eller forlade værelset helt og lukke døren i 10-30 sekunder. Det skal som regel gentages en million gange inden den fiser ind og det gælder om at være konsekvent. Der skal ikke gå leg i det, det skal ikke være sjovt.
Når hvalpen forstår et "nej" 100% så bruger jeg "nej", med masser af ROS når den gør som der bliver sagt.
""Nej" i de fleste sammenhænge" kan der forbedres på - kommandoen sidder ikke godt nok endnu. Det lyder til at når jeres hvalp er overgearet, så er det bare sjovt med et nej eller skæld ud - det er selvfølgelig ikke ønsket, men det viser jo bare at I har en hvalp med masser af gå-på-mod og krudt i rumpetten.
Husk at de fleste hvalpe synes negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, så negativ opmærksomhed kan fungere som en belønning.
Har I decideret indlært "nej"- øvelser? Hvis ikke, så gå i gang nu. Det hjælper ikke kun med at stoppe hvalpen, det lærer også hvalpen selvkontrol - noget som for de fleste hvalpe er en by i Rusland.
Er det ulvetime og er hvalpen helt skruet over, så prøver jeg som regel ikke at få den til at falde til ro eller opføre sig ordentligt - det gør os bare begge frustrerede, i stedet tager jeg den ud i haven og så tonser vi rundt og pjatter for at få brændt krudtet af.
jun 2014
Følger: 1 Svar: 6
For lige at følge op på det, er det tydeligt at din hund opfatter legetøjet, som en belønning for at bide. Når den bider, får den "et forsøg på sjov", men finder det altså mere interessant at bide i jer, og vælger efter kort tid altså dette igen.
- Av lyden, er god nok, så længe den ikke er enkeltstående.
Der findes metoder som at tage hunden i nakkeskindet og ryste lidt, selvfølgelig forsigtigt, men som en mor ville gøre ved en hvalp. Dette sammenholdt med et NEJ vil højst sandsynligt virke, meget hurtigt, men på længere sigt vil hunden udforske mulighederne og finde det muligt at bide mennesker, der ikke straffer på denne måde eller på anden vis lige så hårdt. Det frarådes derfor!
Legetøjet er en god mulighed for at vise hunden hvad den må bide i, men ikke når den bidder.. Du skal først som alle tidligere svar, have indlært en Nej kommando. Dette kan du gøre ved fx at tage en håndfuld godbidder, lade hunden snuse og slikke på din hånd, hvortil du siger et skarpt NEJ, når hunden trækker sig væk fra din hånd, udløser du en belønning i form af en godbid.
Når hunden forstår et klart NEJ, kan du begynde at inddrage legetøjet, hvor du forsigtigt leger sjovt med hunden, (men ikke voldsomt mod hvalpetænder). Nu har du altså lært den:
Hvad den må bide i.(for det er klart at en hvalp skal have noget at bide i)
Hvornår den må bide / hvornår den ikke må bide.
Det er med den tilgang at det handler om at lære hvalpen/hunden, hvad den må gøre, og ikke så meget hvad den IKKE må gøre.
Jo mere du lærer den med succes, jo nemmere bliver det hen af vejen, både for dig og hunden.
Og tålmodighed er godt, men der skal selvfølgelig tages hånd om problemet med det samme, forvent dog ikke at hunden forstår det fra dag 1, når nu andre metoder har været forsøgt, skal den lige af med uvanerne omkring disse.
AV lyden kan sagtens stadig bruges, og evt. kombineres med at forlade hunden i 1 min, for at lære den, at den bedste legekammerat forsvinder, når den bider.
Og vær meget konsekvent i alt hvad du laver med en Schæferhund, det gavner på længere sigt al din træning.
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 59 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 340 Svar: 14.230
Vi fik af vide at hver gang hun bed skulle hun have et stykke legetøj i munden - legetøjet fanget hende opmærksomhed i 10 sekunder, og så begynder hun ellers at gå efter fingrene igen.
- klart hun kedede sig
Hun skal ikke bare have et stykke legetøj stoppet i munden - hun skal lege med dig jo.
Lav nogle lege, hvor hun får lov til at give den gas i det legetøj du leger med hende med.
Lad hende trække, knurre, ruske - alt hvad hun har lyst til - og hvis hun så slipper legetøjet og bider dig alligevel, så stopper du hende med det samme - når hun slipper dig igen, så igang med legetøjet igen.
Jeg ville ikke holde en så aktiv race "nede" - jeg ville tværtimod lukke helt op for den og lade den give gas, men på mine præmisser, hvilket udelukkende ville være, at den ikke skulle bide i mig!
At sige høje lyde og pive og stå på en stol virker muligvis for nogle hunde - en schæferhvalp vil bare synes det er vanvittigt morsomt, og det får den ihvertfald ikke til at stoppe
Men lad den folde sig ud - lad den lege vilde lege - det er det, de kan lide. Og så lær den, at når dens iver involverer bid i dig, så stopper legen med det samme.
apr 2013
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 4 Svar: 7
Som jeg også har skrevet:
"Når hun ikke sover/hviler, så bliver der leget med alverdens legetøj, samt trænet og præget."
Men vi vil prøve at blive ved - vi har trods alt ikke haft hende i lang tid, og ting tager selvfølgelig tid - det er vi udemærket klar over. Vi ville bare sikre os at vi gjorde det på den rigtige måde, så vi om et par måneder ikke står med en stor schæfer som stadig synes det er sjovt at bide i fingre
Tak for jeres svar
okt 2006
Følger: 60 Følgere: 48 Hunde: 7 Emner: 335 Svar: 14.015
Ved at sige av for helvede, give et nej den forstår, gå lidt væk fra den og bede den om at gøre noget andet i stedet. Sit dæk, hvad den nu kan..
Og når den tilbyder kontakt på en hvilken som helst anden måde, så skal den skamroses og få al den opmærksomhed den fortjener. Vis den at man leger bedst med mennesker via legetøj. Lær den en anden måde at byde op til leg på - Feks at den kommer over med legetøjet.
'Stop med at bide'-træning