Opmærksomhedssøgende labrador {{forumTopicSubject}}

Hejsa
Mine forældre fik for halvandet år siden en labrador, som jeg er blevet utrolig glad for. Jeg elsker at træne ham, og være sammen med ham, men måske har det betydet, at han er blevet for opmærksomhedskrævende.
Jeg er en pige på 24 år, som studerer på SDU, og jeg kan derfor læse meget hjemme. Det betyder, at jeg hver morgen kører over til mine forældres hus for at lave lektier, men nok mest fordi jeg synes det er synd hvis Charlie (som hunden hedder) skal være alene hjemme fra halv otte til ved en fire-fem tiden, hvor mine forældre kommer hjem. Charlie har derfor altid været vant til at få en gåtur til frokost. Med tiden er han dog begyndt at skulle bestemme hvornår vi skal gå. Han begynder at pibe og blive "utidig" ved en halv elleve tiden, og nogle gange før. Det er sådan set ligemeget for mig hvad tid jeg går med ham - jeg synes bare ikke, at han skal bestemme det. Det er lidt træls, hvis man sidder og er godt i gang med læsningen, og han så begynder at sidde ved ens side og pibe og forsøge at komme op på ens skød. Jeg ignorerer ham naturligvis, men til sidst må jeg ofte give op.
Er der et godt råd i denne situation? Et vist antal sekunder der skal gå fra han stopper med at pibe, til jeg kan rejse mig og gå med ham, for at han så ikke tror, at det er hans piberi, der gør at jeg rejser mig?
Et andet problem er, at når vi går tur og møder andre hunde, har han det med at lægge sig ned og krybe hen til den anden hund. Så snart vi kommer tæt på den anden hund, hopper han op og er svær at holde. Han kan ikke bare gå forbi en anden hund uden at skulle hen og hilse på, og være MEGET hvalpeagtig, og vil lege.
Jeg har set mange programmer af "det er mig eller hunden", hvor man skulle forsøge at få hundens opmærksomhed med godbidder i starten, og så småt vænne den til at den ikke skulle give den anden hund opmærksomhed. Dette har dog ikke hjulpet.
Desuden trækker han meget, og er generelt meget dominerende, det er stort set kun min far og min kæreste, som han har respekt for, og det er kun min kæreste som kan få ham til at gå ordentligt i snor. Når jeg går med ham, stopper jeg enten når han trækker og går kun videre efter han har kigget på mig, og ellers vender jeg rundt så han ikke kommer derhen hvor han ønsker.
Det er dog virkelig tidskrævende og jeg har ikke haft succes med det endnu, men måske er det fordi jeg ikke er konsekvent nok, og at min far ikke bruger samme teknik når han lufter Charlie morgen og aften.
På forhånd tak for hjælpen