{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.434 visninger | Oprettet:

Albusandme
Albusandme
Tilmeldt:
10. aug 2016
Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245

2. Omplacering i hundens liv, hjælp! {{forumTopicSubject}}

Kære HG,

Jeg skriver fordi jeg er i vildrede og har brug for jeres gode råd og vejledning som hundeeksperter, jeg har ikke brug for fordømmelse, og håber I vil holde en god tone.

For omkring 3 år siden overtog et ægtepar i min familie den dejligste labrador/schæfer blanding på 5 år. Hans tidligere ejer var faldet i en dyb depression, og af kærlighed til ham, gav hun ham til nogle det havde det overskud han havde brug for.

Nu står de i den situation at de er gået fra hinanden, og der er ingen af dem der har mulighed for at tage ham med når huset er solgt.

Han er en sund og velafbalanceret hund generelt, men han er enormt opmærksomhedssøgende. Noget jeg tænker er efterdønninger af den sidste omplacering han var igennem. Han kunne godt trænge til en lille opstrammer ift. Hans gøen, han gør højt og vedholdende når han kan høre biler i indkørslen, og folk der er på vej ind i huset. Ellers er han simpelthen verdens dejligste hund. I forbindelse med at jeg flyttede, boede jeg en overgang i deres annex, og han og Albus er noget nær jordens bedste venner. De er så glade for hinanden, at jeg havde det helt dårligt over at flytte, da jeg havde fundet mit eget sted.

Nå, nu til spørgsmålet som nager mig.

I lyset af Albus og mit stærke bånd til hunden, jeg har passet ham hver år når de rejser en måned af gangen, og han flyttede nærmest ind under min seng sammen med Albus da vi boede sammen, og han er allerede dybt påvirket af den sidste omplacering han har været igennem, skal jeg tage ham til mig?

Jeg har altid vidst at jeg ville have en hund til, som minimum, men havde nu forestillet mig noget på Albus størrelse og en hvalp. Men jeg kan heller ikke holde tanken ud om at denne her hund forsvinder ud af vores liv. Så det er 50/50 både af hensyn til ham, og af hensyn til os jeg tænker.

En ulempe er at han ikke er sygeforsikret, og så vidt jeg er orienteret kan jeg ikke sygeforsikre en næsten 8 år gammel lab/sch blanding. Men det kommer jeg rundt om med en lidt større opsparing til hvis han bliver syg. Og jeg er også godt klar over at jeg hvis jeg tager ham, siger ja til at det er mig der indenfor potentielt meget få år, skal gå den tunge vej til dyrlægen.

De har hund på en anden måde end jeg har hund, det har jeg måtte acceptere for mange år siden, men hvis han skal bo hos mig, skal han ligesom Albus have ordenligt foder. Er der nogen der har nogen ide om hvad det koster at holde en hund på 30 kg på e.g. real nature/carnilove eller noget tørfoder i den boldgade?

Jeg kommer nok heller ikke uden om at få en adfærdsterapeut indover hans gøen, hvis jeg ikke vil miste min lejlighed, og han kan godt grænse lidt til separationsangst, men er meget knyttet til, og finder meget støtte i Albus, der er robust som bare fanden.

Jeg har observeret nogle tegn på HD og noget med hans regnbuehinde, så han kommer til at gennemgå en dybdegående dyrlægeundersøgelse inden jeg tager ham. Ikke fordi HD skal skille os ad, min gamle lab havde AD og levede et fantastisk og langt liv, hvor vi tog hensyn til ham, men fordi han i en alder af 8 år, med de ting han har med i bagagen, ikke skal trækkes igennem en omplacering og al den forvirring og sorg de afføder, bare for at vi opdager at han er dødsyg om et halvt år. Så skal han hellere have en fantastisk sidste tid med de børn han elsker, og en værdig afsked da.

Jeg er i syv sind, mest fordi det ikke var en del af min plan, men hvornår er noget nogensinde gået efter en plan? Det udskyder min drøm om en lille ny hvalp med et par år, som minimum. Men til gengæld får jeg Albus bedste legekammerat hjem og bo på fuldtid.

Det er dyrt, men det ville en lille ny hvalp også være. Det eneste jeg kan se der bliver dyrere er foder, fordi han er størrere, og dyrlæge fordi jeg ikke kan få ham forsikret. Men altså. Albus har sgu også kostet sit i selvrisiko på hans forsikring. Så. Det går nok. Jeg har en stor opsparing.

Han har en masse bagage med. Til gengæld er han renlig og velopdragen.

Tror I jeg har ret i min antagelse om, at en omplacering til Albus og jeg, ville være nemmere for ham, end en omplacering til en ny, vildtfremmed familie.

Puha, det blev en lang en. Sorry.
På forhånd tak for svar.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  2. Omplacering i hundens liv, hjælp!
  • #1   1. nov 2018 Jeg synes det ville være virkelig ærgerligt at gøre det fordi "jeg kan bare ikke holde ud at se ham forsvinde".
    Du vil så gerne gøre det for hunden, og åh, hvor kan jeg godt forstå at du vil tilbyde hvad denne hund fortjener.

    Men det lyder ikke til, at du oprigtigt gør det for dig selv. Det er mange år at leve med noget, man gør ud af medlidenhed. Det er mange år at leve med noget, som udskyder det man egentlig gerne vil have.

    Men igen, det er bare sådan jeg tolker dit emne.


  • #2   1. nov 2018 Bor du et sted hvor hans gøen kan accepteres?

  • #3   1. nov 2018 tænker at du skal følge dit hjerte ... men det par der skal af med ham må da være glade for at der står en der kender hunden og vil overtage ham ... At ingen af dem kan have ham læser jeg som plads/bolig .... med de skavanker han har og den alder han nærmer sig, ville jeg forsøge at få en aftale, at du tager hunden og har de daglige udgifter som mad osv ... men at de er med til at betale de dyrlæge regninger der måtte komme på ham, som minimum ... kunne det være en mulighed

  • #4   1. nov 2018 Hvis du køber 2 sække ad gangen til 389 kr. /stk. med Carnilove, vil en 30 kg. hund cirka koste 250-280 kr. om måneden i foder smiley

  • #5   1. nov 2018 Altså, jeg havde gjort det, men jeg har også et svagt punkt for dyr, der skal omplaceres - så det kan du måske ikke helt regne med smiley ¨

    Men jeg synes, du skal følge dit hjerte. Hvis du har lyst til at have hunden, så synes jeg, du skal gøre det.

    Angående sygeforsikring, så fik jeg sygeforsikret min hund på 8 hos dyreforsikring Danmark, så det kan du måske også.

    https://dyreforsikringdanmark.dk/hund/


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #6   1. nov 2018 Tak for alle jeres svar. Min bekymring er også lidt ala det du beskriver Funke. Jeg er enormt drevet af mine følelser. Når det så er sagt så er det jo en alt eller intet situation, og hvis han skal bo hos mig, så bliver det til han skal herfra. Og det skal jeg også bare lige have på plads indeni mig. For han skal være hos mig på nøjagtigt samme vilkår som Albus. Ikke som en klods om benet.

    Malene - Jaeh. Til dels. Jeg er lige flyttet hen til et sted hvor der kun bor unge omkring mig. Der fester, og larmer. Så det er nok mest mine egne nerver der flagre når de to hunde begynder at synge. Hvis jeg tager ham bliver det med en professionel der kan hjælpe mig med Albus og den nye hund sammen, og hver for sig. For de kan godt komme til at gejle hinanden lidt op. Nu har du jo huskier, og der er vel ingen volumeknap på dem. Men jeg tror godt jeg kan få ham til at skrue lidt ned. Efter vi havde boet sammen havde han lært Albus at gø ved den mindste lyd. Og nu har vi boet for os selv i snart 3 måneder, og Albus kan nu finde ud af at jeg sige tak efter 2 gø, og så har han fået lov at fortælle mig at der er noget ved døren. Og det ville jeg også sagtens kunne acceptere med labben.

    Milla - det var godt du skrev det, for jeg er medlem af maxizoo, og får både procenter og hver 5. Pose gratis. Så deres 12 kilos poser er måske en ny mulighed. Og så bare købe stort ind smiley

    Og alt indeni mig siger også jeg skal gøre det, at han ikke skal ud til alle mulige andre. Men som jeg skrev før er jeg også bare i mine følelser vold, og hvordan gennemskuer jeg sådan noget som 3 uger i sydafrika næste år, og nåede også lige at tænke i dyrlægeregninger. Jeg ville gøre det, men Albus og jeg kunne fandmer få meget sjov for 25.000 kroner, hvis det lige pludselig viser sig at den nye hund har slem hd.

    Jeg tror lige jeg taler med dem om løsningen der hedder at jeg overtager alle de daglige udgifter, men at vi deles om dyrlægen. Medmindre jeg kan få ham forsikret hos dyreforsikring danmark. Det kan være de kan lokkes med at jeg også flytter Albus og ansvarsforsikringer over hos dem. Nu må vi se hvad dyrlægen siger til hans helbred.


  • #7   1. nov 2018 Jeg havde gjort det. og jeg ville snakke med naboerne først plus dyrekassen fx om muligheder. nogle gange får man hjælp fordi man rækker ud og spørger direkte og ærligt

    jeg vil gerne give dig de råd jeg kan uden at se ham om gøen gratis på mail hvis du ønsker det. Det er du altid velkommen med.

    Jeg synes det er et flot valg for en god ven du overvejer


  • #8   1. nov 2018 Jeg havde nok taget hunden. Jeg tænker lidt på hofterne og om han så skal til at gå på trapper? det kan jo forværre hofterne. Med hensyn til gøen, har han gør meget ved dig når du ellers har passet ham. Men tænker det er et problem der kan løses. Foder ja det bliver lidt dyre, men det kunne være være. selv kvalitets foder kan købes til en god pris hvis man kigger sig om. selv bruger jeg essentielle til min leonberger og jeg har lige købt 2 sække foder da maxizoo havde 20% og det blev lidt over 400 kr pr . sæk oh den holder Ca en måned.

  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #9   1. nov 2018 Jeg kan få en udvidet sygeforsikring der dækker AD og HD inkl. Ansvar til 250 om måneden. Det er spicy, men ikke nær så dyrt som jeg havde frygtet. Tak for henvisningen Therese smiley

  • #10   1. nov 2018 Så vidt jeg ved, forhandler maxi zoo ikke Carnilove ? Men de 389 kr. / sækken kan man i hvert fald få hos dyrelageret, det er det billigste jeg har fundet indtil videre smiley

  • #11   1. nov 2018 Min point er man ser efter tilbud .om det er på nettet det bedst kan betale sig eller fysisk butik.

  • #12   1. nov 2018 udvidet sygeforsikring for 250 ... tænker stadig at da det også vil spare de nuværende ejere for udgifter så kan de være med til at betale ... hvis ikke der er økonomien der gør de skal af med den, så ville jeg med glæde hvis det var mig være med til at betale for at min hund fik det godt de sidste år ...

  • #13   1. nov 2018 stort kram smiley følg dit hjerte

  • #14   1. nov 2018 Følg dit hjerte, som Ziva skriver. De andre har givet gode svar på hvad det koster i foder. Du skal ikke gøre det fordi det er synd for ham, du skal gøre det hvis du virkelig føler at han kunne passe ind i det liv du har.

  • #16   1. nov 2018 Jeg kan få en udvidet sygeforsikring der dækker AD og HD inkl. Ansvar til 250 om måneden. Det er spicy, men ikke nær så dyrt som jeg havde frygtet. Tak for henvisningen Therese smiley

    Det var da så lidt smiley Du skal bare lige være opmærksom på, at der vist gælder nogle særlige vilkår i forhold til HD og AD, når hunden er så gammel smiley


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #17   1. nov 2018 Jeg ringer under alle omstændigheder til dem, han skal nok også lige en tur forbi dyrlægen først. Tænker nemlig også at de ikke dækker ubegrænset hvis det nu viser sig at han har det. Det ville bare give mig en kæmpe ro at vide at han er forsikret, også selvom det ikke dækker hd, hvis han nu bliver syg eller kommer til skade på en anden måde.

    Jeg tror også han kan give mig noget Albus ikke kan. Albus er mit livs kærlighed, misforstå mig ikke, men han er en selvstændig lille Cairn terrier med krudt i røven og meget lidt tid til at ligge i ske med mig. Uanset om vi skriver søndag aften med en serie på tv, så har han altid travlt med alt muligt andet. Hvor labben er lidt mere som jeg plejede at have hund. Han minder mig enormt meget om min barndomshund Felix, så meget at jeg næsten begyndte at tude første gang jeg mødte ham. Og han gider godt ligge i ske og putte med mig. smiley

    Hvis jeg tager ham, takker jeg ja til det næste lille rækkehus med have jeg får tilbudt. For uanset ad/hd status er han for stor til at gå på trapper hver dag i resten af hans liv. Men der er heldigvis stor udskiftning i den, er blevet tilbudt tre indenfor det sidste halve år.

    Jeg har en sidste bekymring, og den går meget på hans reaktion på den sidste omplacering. Og det er at det her er mennesker som jeg ser mange gange om året. Indledningsvist kan jeg godt holde besøgene til kaffedates, og sætte labben og Albus af hjemme hos min mor, så han ikke skal se dem igen mindre end 3 uger efter han er flyttet. Men på sigt kommer ungerne jo på besøg hos mig, vi tager på ferie sammen i DK osv.
    Er der nogle af jer der har erfaring med hvordan vi gør, når det ikke er et rent brud. Så han ikke går i stykker hver gang jeg kommer hjem og lugter af dem, og når han ser dem igen m.m.?


  • #18   1. nov 2018 Hvis han er en ellers fungerende hund, så burde det virkelig ikke skade ham at se børnene og alt sådan noget.

    Meeko, min sheltie, bor hos mine forældre og har gjort det et par nu og jeg ser ham ofte men han er aldrig blevet ked af ikke at skulle med mig hjem som sådan. I starten kunne man godt mærke at han tilhørte mig mere end dem når jeg besøgte dem i weekenderne, men nu elsker han bare dem ligeså højt og synes det helt normalt jeg kommer og går ind i mellem smiley


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #19   1. nov 2018 Det er jeg glad for at høre. Så er der godt håb for at alle kommer hele ud på den anden side.

    Tak for alle jeres svar. Det har virkeligt hjulpet. Nu skal jeg bare lige i tænkeboks og mærke efter at det også er det rigtige for Albus og mig smiley smiley


  • #20   1. nov 2018 Hvis det føles rigtigt, så Go for it smiley smiley
    Hvis du så oven i købet har mulighed for at få fat i et rækkehus, hvor i kan bo i stueplan og måske få lidt mere ro på, i forhold til naboer/larm/gøen, så lyder det da bare helt perfekt.
    Selvfølgelig koster det mere, og kræver lidt mere at have 2 hunde, men det lyder som om, at du har helt styr på det.



  • #22   2. nov 2018 Jeg havde nok også gjort det...

    Nu kan jeg se, at du bor i Storkøbenhavn, så HVIS du beslutter dig for at få ham - og du kan bruge Essentials foder - så skriv til mig i PB.
    Så vil jeg gerne tage dig med i vores foderordning, så du både kan få rabat på foder og på alle godbidderne.


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #23   2. nov 2018 Det var faktisk en rigtigt god pointe, han plejer nemlig at falde helt til ro når han er sammen med mig, der er lidt roligere end hans hverdag i en børnefamilie med to skrigende møgunger(som jeg elsker over alt på jorden ;))

    Ellers vil jeg meget gerne tage imod dit tilbud, Lens. Omkring gode råd til træning af gø. Det ville være rigtigt dejligt.

    Karina og møghundende - Det var et rigtigt flot tilbud, som jeg havde taget imod med kyshånd. Men jeg er lige netop flyttet til Slagelse, så der er desværre nok lidt langt ;(


  • #24   2. nov 2018 Jeg tænker også se det an. og ellers så sig til. måske gør han slet ikke hos jer jo

  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #25   14. feb 2019 Jeg vil lige give jer en lille opdatering omkring Basse.
    De fandt heldigvis en løsning, hvor han skulle blive hos en af dem, og i sidste ende endte de med at finde hinanden igen. Så han blev hvor han var smiley desværre blev han for en måneds tid siden meget syg, og efter et kort og hårdt forløb hos dyrlægen, med mange smerter og ingen bedring, måtte de desværre tage den tunge beslutning, at give dejlige, dejlige Basse fred.

    Vi er på besøg, for første gang siden Basse døde, og Albus piskede rundt og ledte efter sin bedste ven igår, ungerne har givet Basses yndlingsbamse hans halsbånd på, en rigtig sød måde at huske ham på, men Albus opførte sig meget mærkeligt omkring bamsen, blev ved at stjæle den, og pev meget højt når den ikke reagerede på hans invitationer til at de skulle lege. Ved ikke om den måske dufter meget af ham? Så den er lukket ind på børnenes værelse, og Albus er faldet til ro igen.

    Jeg har en kæmpe klump i halsen, men nu leger han i regnbuehimmelen, med alle de andre fantastiske hunde jeg har kendt, som ikke er her mere smiley


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #26   14. feb 2019 Basse og røven af Busse.

    profilbillede
  • #27   14. feb 2019 Godt at der blev fundet en løsning, men trist at det endte sådan for Bassen smiley
    Tak for update !


  • #28   14. feb 2019 Det var da både en trist og en dejlig opdatering på en gang.

    Sov sødt, Basse smiley


Kommentér på:
2. Omplacering i hundens liv, hjælp!

Annonce