2. Omplacering i hundens liv, hjælp! {{forumTopicSubject}}

Kære HG,

Jeg skriver fordi jeg er i vildrede og har brug for jeres gode råd og vejledning som hundeeksperter, jeg har ikke brug for fordømmelse, og håber I vil holde en god tone.

For omkring 3 år siden overtog et ægtepar i min familie den dejligste labrador/schæfer blanding på 5 år. Hans tidligere ejer var faldet i en dyb depression, og af kærlighed til ham, gav hun ham til nogle det havde det overskud han havde brug for.

Nu står de i den situation at de er gået fra hinanden, og der er ingen af dem der har mulighed for at tage ham med når huset er solgt.

Han er en sund og velafbalanceret hund generelt, men han er enormt opmærksomhedssøgende. Noget jeg tænker er efterdønninger af den sidste omplacering han var igennem. Han kunne godt trænge til en lille opstrammer ift. Hans gøen, han gør højt og vedholdende når han kan høre biler i indkørslen, og folk der er på vej ind i huset. Ellers er han simpelthen verdens dejligste hund. I forbindelse med at jeg flyttede, boede jeg en overgang i deres annex, og han og Albus er noget nær jordens bedste venner. De er så glade for hinanden, at jeg havde det helt dårligt over at flytte, da jeg havde fundet mit eget sted.

Nå, nu til spørgsmålet som nager mig.

I lyset af Albus og mit stærke bånd til hunden, jeg har passet ham hver år når de rejser en måned af gangen, og han flyttede nærmest ind under min seng sammen med Albus da vi boede sammen, og han er allerede dybt påvirket af den sidste omplacering han har været igennem, skal jeg tage ham til mig?

Jeg har altid vidst at jeg ville have en hund til, som minimum, men havde nu forestillet mig noget på Albus størrelse og en hvalp. Men jeg kan heller ikke holde tanken ud om at denne her hund forsvinder ud af vores liv. Så det er 50/50 både af hensyn til ham, og af hensyn til os jeg tænker.

En ulempe er at han ikke er sygeforsikret, og så vidt jeg er orienteret kan jeg ikke sygeforsikre en næsten 8 år gammel lab/sch blanding. Men det kommer jeg rundt om med en lidt større opsparing til hvis han bliver syg. Og jeg er også godt klar over at jeg hvis jeg tager ham, siger ja til at det er mig der indenfor potentielt meget få år, skal gå den tunge vej til dyrlægen.

De har hund på en anden måde end jeg har hund, det har jeg måtte acceptere for mange år siden, men hvis han skal bo hos mig, skal han ligesom Albus have ordenligt foder. Er der nogen der har nogen ide om hvad det koster at holde en hund på 30 kg på e.g. real nature/carnilove eller noget tørfoder i den boldgade?

Jeg kommer nok heller ikke uden om at få en adfærdsterapeut indover hans gøen, hvis jeg ikke vil miste min lejlighed, og han kan godt grænse lidt til separationsangst, men er meget knyttet til, og finder meget støtte i Albus, der er robust som bare fanden.

Jeg har observeret nogle tegn på HD og noget med hans regnbuehinde, så han kommer til at gennemgå en dybdegående dyrlægeundersøgelse inden jeg tager ham. Ikke fordi HD skal skille os ad, min gamle lab havde AD og levede et fantastisk og langt liv, hvor vi tog hensyn til ham, men fordi han i en alder af 8 år, med de ting han har med i bagagen, ikke skal trækkes igennem en omplacering og al den forvirring og sorg de afføder, bare for at vi opdager at han er dødsyg om et halvt år. Så skal han hellere have en fantastisk sidste tid med de børn han elsker, og en værdig afsked da.

Jeg er i syv sind, mest fordi det ikke var en del af min plan, men hvornår er noget nogensinde gået efter en plan? Det udskyder min drøm om en lille ny hvalp med et par år, som minimum. Men til gengæld får jeg Albus bedste legekammerat hjem og bo på fuldtid.

Det er dyrt, men det ville en lille ny hvalp også være. Det eneste jeg kan se der bliver dyrere er foder, fordi han er størrere, og dyrlæge fordi jeg ikke kan få ham forsikret. Men altså. Albus har sgu også kostet sit i selvrisiko på hans forsikring. Så. Det går nok. Jeg har en stor opsparing.

Han har en masse bagage med. Til gengæld er han renlig og velopdragen.

Tror I jeg har ret i min antagelse om, at en omplacering til Albus og jeg, ville være nemmere for ham, end en omplacering til en ny, vildtfremmed familie.

Puha, det blev en lang en. Sorry.
På forhånd tak for svar.