{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
100 visninger | Oprettet:

Usikker unghund? {{forumTopicSubject}}

Hej hundevenner.

Vi har en fantastisk labrador pige der lige er blevet 1 år.

Hun var den mildeste, nemmeste hvalp der elskede alt og alle. Vi har hende fra et godt sted, har både gået til hvalpe træning, unghunde træning, sørger for hun får nogle gode ture, får brugt næsen, bliver mentalt stimuleret og så har hun en masse gode hundevenner. Og er egentlig udover vores problematik, den bedste hund man kan ønske sig.

Men ca. halvanden måned inden hun gik i sin første løb begyndte hun gradvist mere og mere at reagere på ting hun aldrig før havde reageret på. Når vi går tur og hun ser mennesker kan hun godt finde på at gø og rejse børster selv om de er meget langt væk. Et par dage efter 1. Blødningsdag fik vi besøg af en ven, og hun gøede fuldstændig panisk af ham fra han kom til han gik (han var her ikke særlig længe). Det har vi så oplevet 4 gange efterfølgende når der er kommet en forbi hun ikke kender.
Hun er også ret alert hvis hun høre nogle snakke på vejen fx.

Det skal lige siges at det kommer lidt i bølger, vi kan have 4 dage hvor der absolut ingenting er og hun slet ikke reagere på noget og så kan der komme 3 dage hvor hun er “på” konstant og reagere på alting!

Vi har efterhånden en ret stærk kontakt øvelse og det virker 70% af gangene hun fiksere på mennesker på gåtur. Den er straks værrere når der kommer gæster hun ikke kender.
Vi presser hende selfølgelig ikke til at hilse, og er opmærksom på sikkerhedsafstand generalt.

Jeg har tænkt at det simpelthen har været pga. hun er proppet med hormoner og er en lidt forvirret teenager. Men kan nu alligevel ikke slippe tanken om at der måske er mere i det end bare hormoner og selvom det er så vil jeg meget gerne at det ikke bliver et reaktionsmønster fremadrettet.

Vi har en tid til ostepat, og skal have en tid til dyrelægen for at udelukke smerter og sygdom.
Og næste stop bliver en adfærdstræner.

MEN er der alligevel nogle der haft gode erfaringer med noget der har hjulpet? Måske nogle øvelser der styrker hendes selvtillid?
Høre også meget gerne hvis nogle har stået i en lign. Situation og hvad der evt. har hjulpet jer og jeres hund. Måske nogle hvis hunde også har været meget påvirkede omkring løbetid.
Det er super frustrerede og synd for vores lille pige??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Usikker unghund?
  • #1   i går kl. 21:17 Hun lyder ret normal for labber af jagtlinjer - de kan være ekstremt bløde. Har opdrætter nogle fifs?

    Hun er jo i en alder, hvor ting pludselig kan være MEGET farlige, og det kan være at det går i sig selv. Omvendt kan det også nå at sætte sig som en vane, og så kan I jo ikke bruge det til noget, at det måske kunne være gået i sig selv.

    Jeg ville arbejde på hendes selvstændighed og selvtillid. Lave øvelser med hende, hvor hun bliver udfordret både fysisk og mentalt, hjælpe hende til at skubbe grænser og overvinde svære ting. Det kan være at balancere på træstammer, som måske er lidt højere, end hun normalt bryder sig om. Eller at lade hende afsøge et større stykke højt græs med naturlige forhindringer, for at finde et par rådyrdummies. Eller hvad I nu laver normalt, som hun er tryg og glad for, men hvor du skruer op for sværhedsgraden og samtidig støtter hende præcis nok til at hun lykkes, men uden at du har båret hende igennem.

    Er hun glad for at bære på ting? Og kunne det være en mulighed at hun fik en ny bamse/dummy/dims, som hun KUN får lov at bære på, når der kommer gæster? Det kan aflede hende fra usikkerheden, hvis hun tror at hun har en opgave smiley

    Jeg var så heldig, at min nuværende unghund havde en gammel, selvsikker hund at læne sig op ad, da hun var i sin spøgelsesperiode. Og måske kan det hjælpe jer på gåture, hvis I af og til kan mødes med en rolig ældre hund, som kan vise at man kan tage verden med ophøjet ro smiley

    Jeg synes det er fantastisk at du tænker tjek for smerter, for det skal selvfølgelig udelukkes. Men det ér ikke unormal adfærd for de mere bløde racer, så jeg håber at I kan finde ro i, at det forhåbentlig bare er en fase, og at hun vender tilbage til sig gamle jeg. Med unghunde er der flere perioder, hvor de er lidt sære, og først omkring 3 års alderen, er de ved at være færdigbygget i hovedet smiley


Kommentér på:
Usikker unghund?

Annonce