{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.677 visninger | Oprettet:

Træne ro {{forumTopicSubject}}

Vi har Ellie.
Hun har et problem, hun "stresser" op og kan ikke løse opgaver. Jeg vil jo gerne at hun blev læsehund. Og fik uddannelsen. Men det er pt umuligt. Hvordan træner jeg noget ro?
Hvad har vi gjort/gør. Jeg har trænet meget fokus /øjenkontakt. Hvilket hun er knaldhamrende dygtigt til. Har også trænet at vi sidder stille på jorden, også rejser jeg mig og hun skal blive liggende. Det kan godt lykkes, men ikke altid. Det er bare somom at skal der ske noget, så mister jeg kontakten til hende.
Lige pt. Er Nolle tilmeldt det første frivillige kursus. Men han bliver nok ikke godkendt fordi han ikke er god med andre hunde. Selvom at vi træner hen mod at blive bedre.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Træne ro
  • #1   18. sep 2020 Altså først skal du nok definere ro - når jeg siger ro, så mener jeg reelt rolig, og så kan jeg ikke samtidig have fuldt fokus osv.
    Med ro mener jeg, at hunden er afslappet og "ikke på job"/ikke klar til fluks at gøre noget.

    Det træner jeg ved netop at belønne rolig adfærd/kropssprog (eller tilnærmelse til noget der er roligt kropssprog, fx at hunden sænker hovedet frem for spændt fokus på mig, mens den ligger).

    Træner jeg fokus, dæk mm forventer jeg en grad af anspændthed og " jeg er klar"-adfærd, det gør jeg bestemt ikke med ro.


  • #2   18. sep 2020 Jeg tror simpelthen ikke at det er muligt, at træne en hund SÅ meget i ro, hvis den ikke har det i sig naturligt. Det vil jo kræve, at hunden bliver i stand til i laaaaaange tidsrum at undertrykke sit behov for at bevæge sig (vildt).

    Jeg synes egentlig det er mere fair for hunden at opgive projektet, og lade hunden træne noget som den har naturligt anlæg for smiley


  • #3   18. sep 2020 Rigtig ofte akkumulerer rolige aktiviteter energien så den kommer til udtryk, når hunden er fri af dem igen.

    Ro trænes ikke med ro, men af passende aktivitet.


  • #5   18. sep 2020 Hun er stadig ikke ret gammel vel? Mange af de goldens jeg kender har fuldt knald på indtil de bliver 2,5-3 år. Og i den periode tror jeg faktisk ikk,e det vil være rimeligt at træne og forvente ret meget ro.
    Med mange af dem kommer roen dog helt af sig selv derefter.
    Så måske du kunne sætte projektet på hold i et års tid, og så se hvordan hun udvikler sig? smiley


  • Mathias M
    Mathias M Tilmeldt:
    okt 2018

    Følgere: 5 Emner: 13 Svar: 372
    #6   18. sep 2020 Hmm det er vel dit behov at hunden skal være "læsehund".
    Jeg havde nok fundet en aktivitet der passede bedre til hunden.


  • #7   18. sep 2020 Jeg har heller ikke trænet nævneværdigt ro med Gaia, der kom det naturligt når hun var passende brugt.
    Med Sten er det altså nødvendigt aktivt at arbejde med at være i ro når han er med ude i verden. Eller... Det er jo ham selv der finder roen, men jeg sætter ham jævnligt i situationer hbor jeg ønsker han vælger at lægge sig og falde til ro og hvir jeg belønner det valg massivt.
    - og nej, jeg synes ikke den her holder stik på sten:

    Rigtig ofte akkumulerer rolige aktiviteter energien så den kommer til udtryk, når hunden er fri af dem igen.


    Det er resultatet hvis jeg fastholder ham i stationær position (fx dæk), men ikke når det rent faktisk er ro, der belønnes - så ligger han jo ikke på nåle klar til at spænde afsted. Typisk falder han faktisk i søvn (det var så ikke tilfældet i begyndelsen)


  • #10   18. sep 2020 Altså, for mig er det bare at hun kan slappe af. Har vi gæster slapper hun først af når de er gået. Træner jeg med hende kører hun op. Ellie er 1,5 år. Hendes mor var en mega rolig hund. En læsehundsjob består af at være rolig og afslappet og "lytte" til børnene som læser. Ellie er dejlig arbejdsvillig og vil rigtig gerne være med og lave noget, jeg mangler bare en "sluk" knap når jeg vil have hende til at lave noget andet. Det vil jo være et begrænset tidsrum hun skal være "på" med roen. Også kan man ko gå en langtur eller andet bagefter. Så hun kan få energien ud af kroppen. Hun er jo købt med henblik på netop at blive læsehund. Klart at egner hun sig slet ikke, så må jeg jo finde en anden hund og finde noget hun bedre egner sig til. Nolle han vil være en kanon læsehund. Men han kan bare ikke med andre hunde. Hvilket nok ødelægger hans chance

  • #11   18. sep 2020 Da Coco var omkring 1 år trænede jeg med hende til at hun kunne blive kontorhund på KU. Så der skulle hun egentlig bare lære at ligge stille og ikke springe op, hver gang en eller anden rejste sig.

    Om det er det samme ved jeg ikke.. Men det jeg gjorde var egentlig bare, at jeg satte mig ved mit skrivebord derhjemme, og så fik hun et minimum af kontakt. Hun fik et "dygtig", når hun lagde sig i kurven under bordet, og så havde vi ikke kontakt igen, før jeg rejste mig. Rejste hun sig før, ignorerede jeg hende, lagde hun sig i kurven igen, fik hun et nyt "dygtigt" og det var det.
    Nu er Coco jo ikke golden, så måske det vil være sværere at lære en golden, det aner jeg ikke, men egentlig burde racen vel være dygtig til at være i ro? Jeg snakkede engang til træning med en opdrætter af jagtlinje goldens, som fortalte, at noget af det vigtigste, de skulle kunne, var at sidde stille (og vente på jægeren har skudt).

    Måske har du svært ved at træne ro, fordi hunden har indestængt energi? Laver I nok aktivt i hverdagen? (Ikke at du skal svare som sådan, men måske spørgsmål til eftertanke smiley )


  • #12   18. sep 2020 #10
    Hun skal selvfølgelig have energien ud af kroppen INDEN hun skal være i ro smiley

    Og så kan du ikke regne med at hunden er rolig fra start bare fordi moren er.. Sådan fungerer det ikke smiley
    Det skal (for mange racer) indlæres.. Hvor andre har det naturligt.



  • #13   18. sep 2020 Hmmm.. hund i ro og afslappet hund. Er det ikke to forskellige ting?

    For mig har det altid været sådan, at en velstimuleret hund giver en afslappet hund.
    Det gælder også - for min type hund - at der er perioder som unghund, hvor de to ting nærmest er umulig at opnå.

    Tror man skal ud i helt andre racer, hvis de skal bruges på den måde allerede fra helt unge.
    Eller man skal ud i at gennemtvinge passivitet, men det er næppe ønskeligt.


  • #15   18. sep 2020 For mig er ro noget der opstår, når hunden er velstimuleret og afbalanceret.
    Er din hund vant til at arbejde ude i forskellige miljøer? Er den vant til at skulle slappe af i forskellige miljøer?
    Der er både en del medfødte egenskaber, en portion træning/prægning samt en del alder i sådan et projekt.


  • #16   18. sep 2020 Vores dagligdag ser sådan her ud. Morgenmad i haven. Luftetur 15 min. Eftermiddagstur/træning. Nogle dage træner vi når vi kommer hjem, også går en tur og andre dage går vi bare. Hun får også en ekstra tur i form af hundelufteren smiley som kommer hver anden dag. Så giver jeg hende en kort tur, eller træningstur inden hun får en lang af hundelufteren. Om aftnen får hun hendes mad til søg i vores ukrudt område eller i form af en hundebold, eller gemt rundt i huset. Vi kan ikke fodre hende i en skål, da hun sluger maden. Også en god aftentur på mellem 30 og 60 min. Hvis hun ikke får alt det her, så pacer hun med sit legetøj så vi er ikke i tvivl om hvis hun er understimuleret. Hendes enorme problem er, at forholde sig i ro, hvis hun skal noget. Træner vi ting hun kan, sit, dæk pote osv. Så er hun på og kan det. Træner vi noget nyt, rulrundt, så kammer hun over. Er vi ude og gå og hun ser mennesker så bliver hun helt vild. Og hopper op ad folk, i ren og skær glæde. Det samme hvis vi får gæster. Ellie er det mest fantastiske, hvis jeg bare kunne få lidt ro på hende.
    Vi har snakket om hun i virkeligheden er mere en agility hund. Men de gangs vi har leget med det ender hun også med at "kamme over".


  • #17   18. sep 2020 Hun kan godt alm. Lydighed ude i forskellige miljøer. Sit, dæk halse osv. Søge i skoven er hun også god til, men hun bliver igen kørt op og står ofte bare og hopper som en kænguru op ad mig. Vi har stadigvæk ikke løst hoppepeoblemet. Det er dog blevet langt bedre smiley

    Hun løser også opgaver som, at tage sokker af osv. Det elsker hun.

    Det er skide svært. At forklare hvad det præcist er, som jeg gerne vil.


  • #18   18. sep 2020 Men hvis ikke du har et klart billede af, hvad du vil træne - hvordan skal hunden så løse opgaven? Så har den jo ikke klare kriterier for, hvad der udløser belønning smiley

    Så du må først definere, hvordan "ro" ser ud for jer, så kan du træne det bagefter.

    Som andre har nævnt, skal hunden selv være passende luftet og stimuleret inden, og man kan måske med fordel lade den løse en rolig opgave ala fodersøg e.l. inden (hvis det er noget der gearer den ned, det er det jo ikke for alle).
    Og så ville jeg jo ganske enkelt belønnne det, jeg gerne ville have - i mit tilfælde ville det være at hunden lægger sig og at den har roligt kropssprog, her har jeg aktivt gået efter at rose, når han lagde hovedet helt ned, fordi rolig kropsholdning (også når han ikke ER rolig) følges af rent faktisk at være rolig for min hund, men det gælder sikkert ikke alle.
    Belønning er så i dette tilfælde ikke = super lækre godbidder. Det er tørfoder e.l. og det serveres med roooolige bevægelser.

    Hjemme hos os selv findes de næppe meget roligere end Sten, men ude i verden synes han det er svært ikke at skulle holde øje med alt og være klar, og det er bestemt ikke alle steder, han bare lige lægger sig og slapper af, men efterhånden fungerer det super de steder vi kommer jævnligt, og det er da en start.


  • #20   18. sep 2020 For nogen Hippie, for nogen... Andre skal lære det.

  • #22   18. sep 2020 Hippie - også udenfor hjemmet... f.eks. på en travl træningsplads eller på besøg hos venner med hund? For dem har jeg mødt en del af og er, som nævnt, nu også ejer af sådan en fætter.

    Sten er intet problem at få ro på herhjemme. Almindelig daglig aktivitet, og så skal han såmænd nok slappe af hjemme. Det samme gælder i buret i bilen, der lægger han sig også fint og slapper af.
    Men slæber jeg ham f.eks. med til kørestævne med hestene, så har det altså krævet en hel del træning af lære ham bare at lægge sig og være afslappet, mens jeg tager billeder eller bare kigger på. Nu om stunder kan jeg selvfølgelig bare dække ham af - men så er han ikke afslappet, så ligger han KLAR og når så han får lov at gå er han endnu mere frisk og anspændt. Det jeg ønsker er jo at han rent faktisk slapper af - og det kan jeg altså ikke aktivere mig til i sådanne situationer.
    Det samme gælder besøg hos f.eks. de gamle, som også har hund. Så er der altså fest og farver, og han opdager altså ikke nødvendigvis selv, at han burde være træt (lidt som børn - man bliver vel overtræt på et tidspunkt og kan ikke få stoppet). Der har det også krævet lidt indsats fra min side.

    Så... det afhænger vel af, hvad, hvor og hvornår... Når jeg tænker tilbage på Reiki, så var han sgu heller ikke særligt afslappet, når han var med ud i verden de første par år (der tog vi faktisk til den del markprøver med netop det formål at øve at slappe af på passende afstand).

    Slap af i hjemmet har jeg aldrig oplevet som problematisk - men at slappe af, når der sker spændende ting omkring hunden har jeg nu oplevet mange hunde, der ikke kunne.


  • #23   18. sep 2020 # 21
    Så bliver du nød til at møde Gaddafi.

    Og enig me Michelle


  • #24   19. sep 2020 Ellie slapper af derhjemme, bare ikke når vi har gæster.. Hvis jeg træner, kører hun op i et højt gear. I bilen finder hun også god ro. Så det er altså ikke fordi hun konstant kører op og ikke kan slappe af. Men jeg giver hende et år mere. Og ser om hun ikke falder lidt mere til ro smiley hun er blevet langt bedre end for 6 måneder siden. Så må bare prøve at gøre det jeg har gjort hele tiden.

  • #25   19. sep 2020 Jeg har også en hund, der har svært ved at slappe af ude.
    Hun er god til at forholde sig i ro, både i Bur og bare i snor, men hun slapper ikke af, hun forholder sig til alt omkring hende, så hun trimler total omkuld når vi vender hjem.

    Har mødt en hund der var super god til at slappe af, når hun ikke var på, vi gik til træning med den og hvergang hun skulle vente lagde hun sig helt afslappet og hvilede. Men det er bare sådan hun er, ikke noget der var trænet.


  • #26   21. sep 2020 Abby var en omplacering, fordi at hun ikke magtede at finde ro hvis der skete noget. Gæster, udenfor eller på besøg nogle steder.

    Jeg har haft meget stor succes med at have en frossen kong med rundt. Så sidder vi ved busstoppestedet, ved supermarkedet, ved vennepar osv. for at lære hende at komme ned i gear og ligge afslappet andre steder end herhjemme.

    Alderen vil helt naturligt hjælpe jer - det skal nok blive godt når i passerer de 3 år og rigtig godt efter de 5.

    Hun har bare krudt, hormoner der raser og et enormt drive - jeg tror fuldt på at hun nok skal bestå, men giv hende lige en chance for at få styr på hendes hormoner.


  • #27   26. sep 2020 Det der er så fandens ved ro, er at det egentlig er at lære hunden at kede sig - og det er de fleste træningsglade hunde ikke super fans af! især fordi vi jo selv har skabt disse træningsmonstre, ved at belønne dem for fokus og ffor at være "på". Når mine er små tager jeg dem med ud at hænge tøj op fx. jeg beder dem om at sætte sig og går så igang med at hænge tøj op, rejser de sig beder jeg dem sætte sig igen, uden andre dikkedarer, de må gerne lægge sig ned, men de må ikke rejse sig eller forlade deres plads. dette bliver jeg ved med, indtil de bare "sukker" og accepterer at det er kedeligt og de kan ligesågodt bare være i det...

  • #28   26. sep 2020 Anna, i forhold til det TS spørger om, så bliver jeg lidt trist på hundens vegne. Den skal “lære at kede sig”, for at løse en opgave, som TS ønsker. Men hvor hunden “keder sig”.

    Jeg forstår nok bare ikke behovet for at tvinge sin hund til at kede sig, for at udføre en opgave, som hunde absolut ikke har fornøjelse af. Hvorfor ikke vælge en hund, som har det dejligt med at være i ro og “kede sig”?

    Det er i øvrigt ingen kritik af din træning, hvor ro på post er en vigtig del af hundens endelige opgave på en jagt. Men jeg har svært ved konceptet med at tvinge en hund i ro, bare fordi ejer synes det kunne være hyggeligt. Jeg mener, hvad får hunden ud af det?


  • #29   26. sep 2020 Der er vel for eksempel den fordel at hunden kan komme med rundt oftere, hvis den har lært at forholde sig i ro, når behovet er der.
    Det tror jeg da hunden helst vil, fremfor at skulle være hjemme mere end den ellers ville.


  • #30   26. sep 2020 Jeg kan ikke se at TS skriver, at de altid lader hunden blive hjemme, fordi den er for vild? Hvor læser du det, AS??

    Jeg læser tråden som at TS vil have at hunden bliver læsehund, fordi det er TS’s behov.


  • #31   26. sep 2020 Jeg har nu altid leget vildt med mine hunde og har aldrig haft problemer med dem
    Tværtimod, så har det altid været den optimale belønning for dem.
    Jeg smider mig også på gulvet og så går hunden til angreb og vi ligger og roder rundt og slås.
    Hundene har altid synes at det er herligt.


  • #32   26. sep 2020 A,
    Det var egentlig mest den her "Men jeg har svært ved konceptet med at tvinge en hund i ro, bare fordi ejer synes det kunne være hyggeligt. Jeg mener, hvad får hunden ud af det?" Jeg kommenterede på.

    TS' hund vil jo så få det ud af det, at den kommer med, fx som læsehund, som er det hun gerne vil kunne tage den med til.


  • #33   26. sep 2020 Men hvad får HUNDEN ud af det? Hunden bryder sig tydeligvis ikke om ro. Hvorfor skal den så tvinges i ro? Hvorfor ikke lave noget med den, som den synes er sjovt?

    Jeg har sgu svært ved at vi presser vores holdning ned over hovedet på hunden. “Den vil sikkert synes det er fedt at komme med til xxx, men den skal lære at være rooooooliiiiiig først”. Nej, den synes ikke det er fedt! Hvad nu hvis den synes det er 100 gange mere fedt at spurte, apportere, være vild og bruge sig, og så sove (alene) hjemme, imens ejer er til middag, læseklub eller tupperwareparty? Hvorfor forsøge at mase hunden ned i en kasse, hvor den slet ikke passer?


  • #34   26. sep 2020 #28 der er jeg nok lidt anderledes indrettet, jeg synes det er supersundt for hunde at lære at kede sig, det er en kæmpe fordel hvis man forreksempel deltager i prøver, konkurrencer eller heldagskurser med sin hund, hvis man har den med alle steder osv. at den er vant til at nogen gange "er vi her bare" uden at der skal ske en hel masse, eller jeg skal proppe godbidder i den hele tiden for at holde den i ro.

    Men helt basalt, så synes jeg man skal finde det der passer til ens egen daglidag, liv og havd man gerne vil med hunden. Hvad får hunden ud af at være læsehund? tja... hvad får den ud af så mange andre sportsgrene som vi konkurrerer i? den får et job og et job er en god ting. Bør man finde et job der harmonerer bedst muligt med hundens evner og egenskaber, helt sikkert ja, og man kan blive nødt til at ændre sine egne intentioner og ambitioner på hundens vegne... Om det er der trådstarter er, tør jeg ikke sige noget om.


  • #36   26. sep 2020 A,
    Det kommer nok an på hunden. Har man en selskabspapegøje vil den jo absolut foretrække at "være med" imod at den så måske keder sig lidt.
    Fx at Coco kom med på arbejde de dage hun ville. Faktisk skete der så det efter et års tid, at hun begyndte at fravælge at være med på arbejde efter noget tid. Og ja, det har jo helt klart været fordi hun vidste det var kedeligt og så ville hun hellere være hjemme. Og det var fint, Coco er ikke ret meget en selskabspapegøje.
    Men min dengang underbos hund kom også med på arbejde og den er en mega selskabspapegøje, så den ville aldrig fravælge det. Den er en selskabshunderace og det er nærmest pine for den at være væk fra sin ejer (selvom den godt kan være alene hjemme self).

    Hvis hunden har lært at være i ro på en positiv måde, tror jeg ikke, den vil tænke det som en negativ ting. Jeg tror den bare vil være i det:)


  • #37   26. sep 2020 Men det her er en golden af jagtlinjer, ikke en selskabspapegøje. Man skal vel tage udgangspunkt i hunden, ikke i ejers ønsker?

    Jeg har da også en som ville elske at være læsehund, som elsker at være med til selskaber, på gågaden, i Tivoli og hvor hun nu ellers kan få opmærksomhed. Og så har jeg én der hader alle de ting - som hellere vil træne, gå spor og fange banditter i skoven. Det vil være helt forfærdeligt for hende, at tvinge hende ud i de ting hun ikke har lyst til, på samme måde som det ville være helt forfærdeligt at tvinge den første til hardcore træning.

    Men nu er det hverken mine hunde eller din Coco, men TS’s Ellie. Og det må da være den hund, der er udgangspunktet. Eller har jeg misforstået emnet?


  • #38   27. sep 2020 Ellie er en selskabspapegøje smiley hun elsker mennesker og særligt børn. Det er bare ikke fedt at blive væltet omkuld af en energi bombe smiley

    Jeg træner videre, med det vi var igang med. Og leder efter et aktivt agility hold. Også prøver jeg at vente 1,5 til 2 år og ser hvordan hun mentalt er der smiley


    profilbillede
  • #40   27. sep 2020 A, som jeg sagde før, så kommenterede jeg bare på det sidste stykke af din tekst. Jeg tænkte tråden havde udviklet sig til mere end kun at handle om TS' hund, det citerede tekststykke lød for mig mere generelt og derfor jeg skrev.. smiley

Kommentér på:
Træne ro

Annonce