{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.332 visninger | Oprettet:

ADHD -Hvordan gør I? {{forumTopicSubject}}

Kære HG

Jeg fik konstaterer ADHD i januar og kom i medicinsk behandling en måned senere.

Jeg har efterhånden fået en rimeligt fungerende hverdag til at hænge sammen, men for pokker, hvor er det stadig meget svært.


Jeg skal starte på pædagoguddannelsen her den 1. september, og det skal bare lykkes denne gang. Jeg har tidligere forsøgt mig med læreruddannelsen efter en kamp gennem HF, som jeg gennemførte på 3 år (men det lykkedes! smiley ). I mellemtiden har jeg jo så fået konstateret denne ADHD, som har givet mig svar på mine bekymringer og mulighed for at tage hånd om mine udfordringer smiley


Jeg vil lige sige, at jeg er i forløb i psykiatrien, og har i dag haft første gang ud af to i et undervisningsforløb om ADHD og hvordan man kan lære at leve med det, men det billedværk rart med andres erfaringer smiley

Jeg håber, der er nogen herinde, der kan og har lyst til at dele egne erfaringer med mig, så jeg kan få flere værktøjer smiley

Hvordan får du/I hverdagen til at fungere?
Hvilke værktøjer bruger I?
Hvad virker og hvad virker ikke for jer?
Får I hjælp eller støtte? I så fald hvorfra?

Er der nogen, der bruger, har brugt eller kender til:

Struktur - og hvilken struktur?
Skemaer - og hvilke slags?
Belønningsskemaer - og igen, hvilke

Hvordan med lektielæsning?
Hvordan med de dagligdags ting, som ufatteligt nemt bliver kedelige?

Hvad hjælper til at gøre opgaver færdige?

Hvordan gør I, hvis den indøvede struktur bliver for kvælende og alt på jer begynder at stritte imod?

Hvad med planlægning? Og undgåelse af at over-planlægge?

Puha, det var mange ting..
Der kommer sikkert flere ting, men det er lige nu de ting, jeg går og bekymrer mig om..

Jeg håber, I vil tage jer tid til at hjælpe smiley

På forhånd, tusind tak smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  ADHD -Hvordan gør I?
  • #1   18. aug 2015 Jeg har ADD og jeg klare det rimelig dårligt, har så også andre diagnoser oven i samt "følgesygdomme"

    Jeg er ud af en familie hvor flere af os har ADHD eller ADD og kan kun sige at vi reagere meget forskelligt, det kommer meget an på hvor hårdt man er ramt smiley


  • #2   18. aug 2015 Tak fordi du deltager smiley


    Får du nogen form for hjælp?

    Er der nogle ting, du har oplevet hjælper dig?
    Eller er der ting, du har oplevet, der har forværret situationen? smiley


  • #3   18. aug 2015 Nu får jeg sikkert meega høvl, men dette er altså ikke skrevet for at såre nogle, eller virke bedrevidende..
    Men...

    Min kærestes lillebror har fået konstateret ADHD meget tidligt, deres mor ADD for nogle år siden. Storebror og ADHD og det samme med mormor..
    Og nu har jeg fulgt med på sidelinjen..
    - ydermere kender jeg også flere børn med den diagnose..


    Kærestens Lillebror har hundrede procent nogle problemer i form af indlæringsbesvær, koncentrationsbesvær, mangel på social forståelse osv. - ingen tvivl om at der er noget dér, men om det er ADHD, eller om det er nogle helt andre ting der spiller ind er jeg i tvivl om.
    De andre i familien har jo også fået konstateret lignende diagnose, og jeg må indrømme at jeg har svært ved den diagnose. For mig virker det som om, at diagnoser som ADHD og ADD osv. Bliver givet så snart man ikke kan sætte ord, på hvad der er anderledes ved vedkommende man mener har ADHD. Ovenikøbet bliver folk med diagnose ofte medicineret med stærk medicin.
    Jeg synes også at diagnoser som disse har en kedelig tendens til at gøre folk "mere syge". - forstået på den måde, at fordi man er anderledes, eller oplever at man måske ligger uden for normen i forhold til psykiske barometre, at så må man have ADHD og medicineres.
    Det er ikke fordi jeg ikke anerkender at man kan have forskellige problemer, og have det svært, men jeg synes man skal være forsigtig med, ikke at hoppe i med begge ben, og så er man pludselig syg, men måske man lige skulle se tingene udefra og overveje, om det forløb er det værd.


    Udover det, så håber jeg inderligt for dig, at du finder ud af hvad der virker for dig smiley - jeg ved at lillebroren fik og får vanvittig meget mentalt overskud når han er fysisk aktiv.


  • #4   18. aug 2015 Lige nu får jeg medicin som eneste hjælp..

    Jeg har haft psykiater, men så kunne hun ikke hjælpe mere (Og er nu rykket ud af byen)

    Jeg har ud over ADD også skitzotypal personlighedsforstyrrelse (Er ikke skitzofren :))

    Og som "følge sygdomme" til ADD'en har jeg angst, mild deprission og et snert af borderline..

    Alt det blandet sammen gør også at jeg bliver enormt hurtigt stresset, og det reagere min krop desværre ret kraftigt på..

    Nå ja, jeg har også en kugledyne smiley Den hjælper mig til at falde i søvn og sove "tungere".. Den kræver lidt tilvænding, men før den kunne jeg tage timer om at falde i søvn smiley

    Lige nu er jeg inde i en dårlig periode.. Der er heldigvis længere imellem jeg får dem, men samtidigt er de også sværre og svære for mig at komme ud af igen..

    Jeg er på kontanthjælp, hvor min sagsbehandler kalder mig en "interesant sag" fordi jeg gerne VIL arbejde, men jeg kan ikke rent psykisk..

    Møj irriterende..

    Jeg kan/må ikke bo med min datter (og hendes far) pga min diagnose cocktail. Jeg bor derfor selv (med min hund), da de ellers ville have fjernet hende (Hellere mig end hende ;))

    I min gode perioder hvor jeg får lov til "bare" at gå hjemme uden at skulle ud i aktivering, der går det ret godt..

    Men fx i denne dårlige periode er det faktisk gået ret galt.. Min vask har været stoppet og min opvask er derfor efterhånden så stor at jeg ikke kan overskue den, så har bedt min søster om hjælp (Hun skal lige have tiden til det)

    Normalt kan jeg klare det selv..

    Hunden bliver passet, men får ikke passet mig selv så godt for tiden.. Spiser ikke som jeg skal osv smiley

    Det værste er at jeg VED den er gal, men at jeg ikke kan overskue så meget lige PT..

    Men sådan er det når jeg har det dårligt..

    Ved mig er der en stor kontrast mellem gode og dårlige perioder, mens andre i min familie slet ikke har det problem..

    Jeg vil sige at jeg tror det mere skyldes hele min diagnose cocktail, end at det kun skyldes ADD smiley (Men det er ikke med til at gøre det bedere ;))

    Jeg kan sagtens planlægge osv, men hvis jeg så ikke får det gjort i en dårlig periode så har jeg bare dårlig samvittighed over det, og tja det hjælper jo ikke smiley

    Men flere af mine andre familiemedlemmer har slet slet ikke de problemer som jeg har, da de ikke har de diagnoser oven i smiley


  • #5   18. aug 2015 C&N - Jeg fik det konstateret ved en gennemfattende undersøgelse, hvor de andre diagnoser kom oven i.. Jeg har først fået diagnoserne som voksen efter jeg har fået min datter.. Medicinen har gjort mit liv bedere.. SÅ mine dårlige perioder er ikke pga medicinen.. Uden medicinen ville jeg ligge i sengen hele dagen og sove, jeg ville simpelthen ikke have energien til en alm. hverdag..

  • #6   18. aug 2015 Min kusines mand undgår helt medicin og har det mega godt ifht at tackle de udfordringer han har pga sin ADHD på vegansk kost og daglig motion smiley

  • #7   18. aug 2015 C&N - som mor til to med diagnoser kan jeg fortælle dig, at der er MEGET stor forskel på alm dårligt opdragede unger, der har fået lov til at opføre sig som de vil til mine børn, hvor der INGEN grænser er pga de vitterligt IKKE kan se dem og de HAR fået dem fortalt 200000000 x.... Jeg tænder totalt af, når én der ikke har børn med specielle udfordringer, som aldrig har mødt ét barn, der ikke magter det samme som et alm velfungererende barn TRODS det at de har haft samme vilkår,

    Mine børn har IKKE bare fået en diagnose pga det var "let"..ALT ANDET er udelukket først og jeg som mor har været under lup af pædagoger, lærere og psykologer...for det kunne jo være - som du så "fint" skriver det..at det er mig som mor der har fejlet og bare er ganske alm dårlig opdragelse

    smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley


  • #9   18. aug 2015 Heeeeey DKK engelsk cocker..
    Jeg synes liiiige du skal læse hvad jeg skriver inden du begynder at komme med beskyldninger.
    Jeg er med på at det er et ømt emne, men jeg vil ikke have skudt noget i skoene, som slet ikke er sandt.
    Jeg snakker hverken om opdragelse, eller mangel på samme. Jeg snakker heller ikke om, at jeg ikke anerkender, at man kan have det rigtig svært.
    Faktisk føler jeg mig en smuuule personlig ramt, da du får det til at lyde som om, at folk tæt på mig er dårligt opdraget.
    Jeg har svært ved at føre en saglig debat, når du farer sådan ud, og bliver personlig, hvilket jeg faktisk ikke bryder mig om.

    Og hvis det er mig du refererer til, som uden børn, og aldrig har mødt et barn med specielle udfordringer, så vil jeg IGEN lige henvise til, at du endnu en gang læser hvad jeg skriver, inden du tager sådan på vej, og drager konklusioner.


  • #11   18. aug 2015 C&N - det er så mig der læser det somom du skriver, at "folk kan bare få den diagnose og det er let".
    Det er ikke let og det handler ikke om opdragelse, som jeg skriver. Det handler til gengæld om, at de ikke magter ting eller ser ting på samme måde, som "alm" velfungerende børn.
    Begge mine har været igennem helvede - inklusiv mig - før pædagoger, lærere og psykologer kunne fortælle, at det IKKE var mig, der var dårlig mor (selvom pædagoger og lærere havde travlt med at sige det indirekte) men det var pga mine børn var autister OG havde ADHD...

    Ja, det ER et ømtåleligt emne for det er ens børn. Og nej det bør ALDRIG være en diagnose der er let at få, men samtidig håber jeg ingen har været de mange års kamp igennem, som mine børn og jeg...for det har været et helvede.


  • #12   18. aug 2015 Igen, det er kun dig snakker om opdragelse. Jeg tror du trækker for meget fra dit og dine børns forløb ind i denne diskussion, som måske ikke helt hører hjemme her? - jeg siger heller ikke at det er "nemt at få en diagnose", men jeg giver udtryk for, at jeg klart mener at det er en diagnose, som der ofte bliver givet på et alt for tyndt grundlag, og kan sende folk ind i et unødvendigt sygdomsforløb.
    Jeg synes vi skal ligge denne diskussion, da jeg ikke ønsker at det skal blive så personligt, og du tager meget på vej.


  • #13   18. aug 2015 Grunden til jeg nævner opdragelse er, at det stående argument for at ADHD ikke findes - iflg "kloge folk" er, at børn ikke får sat grænser i dag. Jeg har læst et hav af bøger, tidsskrifter og undersøgelser. Jeg har talt med erfarne folk og folk, der mente det stikmodsatte.
    Problemet er, at grunden til jeg farer sådan på vej er, at du skriver, citat:

    "For mig virker det som om, at diagnoser som ADHD og ADD osv. Bliver givet så snart man ikke kan sætte ord, på hvad der er anderledes ved vedkommende man mener har ADHD. Ovenikøbet bliver folk med diagnose ofte medicineret med stærk medicin.
    Jeg synes også at diagnoser som disse har en kedelig tendens til at gøre folk "mere syge". - forstået på den måde, at fordi man er anderledes, eller oplever at man måske ligger uden for normen i forhold til psykiske barometre, at så må man have ADHD og medicineres.
    "...

    Og så er det jeg skriver - det er ikke let og har ikke været let i mine børns tilfælde. De tilfælde jeg kender til ud over mine børns har heller IKKE været lette...


  • #14   18. aug 2015 Jeg har ADHD. Er 22, og fik diagnosen da jeg var 18 - og hold da nu kæft et federe liv har har på medicinen!

    Jeg tager min medicin og har brugt hesten som meditation, men bruger nu gåture med hunden. Herudover er min kæreste min klippe; uden ham, ville jeg ikke fungere. Han er mit naturlige dopamin.

    Du har så mange spørgsmål, så synes det er lidt svært at komme omkring. Jeg vil dog sige, at det handler om hvordan DU får ro og får hverdagen til at fungere bedst muligt, og det bliver nemmere med tiden. Du skal acceptere, at verden kan virke stor og uoverskuelig til tider, men ikke bruge sygdommen som en sovepude; du har fået et fantastisk værktøj med din diagnose, hvor du rent faktisk nu kan forstå og sætte dine reaktioner i forbindelse til sygdommen, og hermed acceptere følelserne, der kan komme væltende, og herved lade dem være tilstede - for det er OK at synes det er svært.

    Jeg selv ser ADHD som en gave. Jeg har så mange kompetencer, som er i direkte relation til min sygdom; bl.a. Kan jeg arbejde helt vildt stærkt og fokuseret (altså... Alt er relativt (-; ), og vores manglende filter (du ved, man opfanger alle indtryk med 1000 km/t og ikke sortere fra) gør, at man kan fornemme menneskers vibrationer og hermed imødekomme dem bedre. Øvelsen er så bare ikke at lade sig påvirke for meget, så man bliver helt træt (-;

    Du skal ikke se så sort på din fremtid. Det handler virkelig og tilgang til tingene. Jeg selv har et gennemsnit på knapt 11 fra gym, har 2,5 års erfaring fra revisionsbranchen og sidder nu som økonomiansvarlig i en mellem stor virksomhed. De sidste 3 år har jeg ved siden at mit fuldtidsarbejde, som revisor og nu økonomiansvarlig, læst HD på aftenskole. Her kommer jeg også ud med et ret godt gennemsnit. Desuden har jeg haft hest indtil i foråret, som også har taget meget tid og overskud. Det handler om prioritering og realistiske mål for sig selv (-:


  • #15   18. aug 2015 Måske er det ikke let at finde en rigtig diagnose når man står i det. Eller måske har jeg formuleret mig, så det er svært at forstå.
    Det korte og det lange er, at jeg uanset hvad, stadig mener at det er en diagnose der bliver givet, i mange tilfælde, på et tyndt grundlag (jeg kender begge sider!!)

    Jeg er selvfølgelig ked af at du, og dine børn har været en hård omgang igennem. Men det ændre ikke på, at jeg stadig mener der er maaaange sider omkring den diagnose.


  • #16   18. aug 2015 Det angår helt hvad for en ADHD man har smiley
    da er mange forskelle. som jeg har er angst forbi og panik.angfald


  • #17   18. aug 2015 Jeg erklærer mig enig med C&N - det betyder bestemt ikke at man ikke kan have ADHD/ADD!!!! Men at diagnosen måske stilles lidt for ofte. Efter mange års depression og angst med forskellig behandling og medicin, fik jeg diagnosen ADD. Selvom jeg fra starten af tvivlede en del, tog jeg imod medicin for det, som fik mig til at få det helt ekstremt elendigt! Det virkede som om psykiateren var helt på bar bund over at jeg stadig var deprimeret efter at have været på lykkepiller og gået til samtaler i flere år, og tænkte lidt: "Hmmm... Så har hun nok ADD".
    Det betyder ikke at dine børn, DKK, ikke har ADHD, eller at trådstarter ikke har det. Men det virker altså til nogen gange at blive brugt som en nem løsning og symptom behandling når de ikke kan finde årsagen til en persons problemer. Det blev det i hvertfald hos mig.


  • #18   18. aug 2015 . de fandt aldrig et eneste angst som jeg sagde til dem. sagde 10 til 15 af mine angst panik anfald til dem og de kunne slet ikke hjælpe mig med den sagde bare okay her er nogle piller som kunne tag lidt af min angst men. problem er i at min krop gør noget helt andet en de sagde den ville. er skuffet og sur på dem. for nu kan jeg slet ikke stoppe med at tag mine angst piller. så går min krop i chok og ned..... er helt enig med dig Tanja smiley

  • #19   18. aug 2015 Jeg har et sensitivt og signalstærkt barn, som nogen uden tvivl ville give diagnosen ADHD hvis de fik lov til det.
    Her fungerer et ugeskema med piktogrammer på supergodt. Han er meget visuel.
    Det kan også bruges til voksne, der har brug for 100% struktur.
    De materialer vi har fået bevilget er fra firmaet Robust - se dem her:
    http://www.robustvisual.dk/produkter/12-ure/


  • #20   18. aug 2015 Tusind, tusind tak for alle jeres indlæg!

    Det er virkelig dejligt at se, at det er et emne, der bliver taget alvorligt.

    Jeg har, kort fortalt, gennem flere år lidt af depressioner, som har været svingende i styrke. Nu ved jeg, at årsagen kun delvis er på grund af en vanskelig barndom med vold, gentagne svigt og plejefamilie. Alt dette er yderligere på grund af min ADHD, og i dag er det gået endnu mere op for mig, hvor stor en betydning, den dysfunktion egentlig har og har haft..
    Da jeg ikke kunne få fornyet et handikaptillæg til min SU, bad jeg inderligt min læge om at sende mig videre til psykiatrien, som hurtigt diagnosticerede mig med ADHD, da en psykiater-udtalelse til SU-styrelsen i forbindelse med ansøgning og fornyelse af mit handikaptillæg påtalte muligheden for ADD.

    Efter jeg kom på medicin, har jeg virkelig kunnet mærke en forskel.

    Jeg ser, normalt, ikke sort på min situation. I dag og her til aften er jeg dog en smule påvirket af opdagelsen af, hvor stor en betydning ADHD'en har haft i min barndom smiley

    Beltane:

    En kugledyne? Dem har jeg hørt meget om.
    Det kunne være, jeg skulle gøre lidt ud af at undersøge, om jeg kan få sådan en smiley

    Puha... Dårlige perioder kender jeg kun alt for godt. Det samme med opvasken, der bare vokser og vokser.. Og vasketøjet... Og støvsugeren bliver også trukket frem alt for sjældent..
    Heldigvis har jeg både en kat og en kanin, der skal have skiftet toiletbakken mindst fire gange om ugen og helst dagligt. Dette gør så, at jeg i det mindste får ordnet dét.
    Efter jeg er kommet på medicin mod ADHD, er der også kommet længere mellem mine dårlige perioder.


    C & N:
    Tak. Jeg sørger også for at holde mig så aktiv som muligt. En nær ven sagde engang til mig, at det giver energi at bruge energi. Det har jeg taget til mig, og det virker også og holder mine dårlige perioder lidt på afstand og gør dem heldigvis også mindre smiley


  • #21   18. aug 2015 Vegansk kost kommer ikke til at være en løsning for mig smiley

    Men jeg forsøger at sørge for at leve så frit som muligt for sukker. Det er dog svært, når jeg har perioder, hvor jeg bare MÅ have slik, chokolade, kage, og så videre. Dér går min ADHD ind og laver problemer, og det er virkelig en kamp at stå imod.


    Jeg har helt bestemt tænkt mig at bede om alt den støtte, jeg kan få, når jeg starter på studiet, for det her skal bare lykkes.

    Jeg vil så gerne gennemføre en videregående uddannelse, få et papir på en profession, bryde den negative arv og dårlige cirkel, og ende med at få et job, der kan forsørge mig, min kæreste, vores dyr og eventuelle børn smiley
    Så tusind tak for linket smiley


    Katrine:

    Tusind tak for dit indlæg!

    Du kunne nærmest beskrive min kæreste med de ord. Han er også min evige støtte. Uden ham ville jeg slet ikke kunne noget som helst. Han støtter mig, skubber mig på den rigtige måde, og er virkelig forstående og hjælpende!
    Det er uvurderligt at have en partner som min (og din smiley ).

    Bare rolig. Jeg har accepteret, at jeg har det, som jeg nu engang har, og nogle gange vælter det hele. Jeg bruger mine kæledyr og en part på en hest til at holde mig nogenlunde kørende. De er min terapi, min glæde og det at jeg kommer op om morgenen for tiden. Jeg har brugt oceaner at tid på gården de sidste måneder, da jeg går og hjælper gårdejeren for at give mig selv en rytme med at komme afsted hver dag mandag-fredag smiley
    Og det har virkelig hjulpet smiley

    Manglende filter? Jo tak! Sammen med at fornemme folks følelser og humør, er det svært at huske sig selv. Samtidig er jeg ved at lære, at andre også kan have dårlige dage, uden at det er fordi jeg har gjort noget galt.. <- Og det er lige gået op for mig, netop som jeg sidder og skriver det smiley

    Woooow, hvor er du aktiv! Hvordan pokker gør du det??!?

    Jeg har været så aktiv engang. Det var da jeg var barn. Jeg ved nu, at det er fordi andre sørgede for at holde fast i mine rutiner og sørgede for, at jeg fik gjort det, jeg skulle smiley



  • #22   18. aug 2015 Mavis - Det du beskriver er en diagnose for sig.. Den kaldes angst.. ADHD er ikke det samme som at have angst..

    "ADHD og andre hyperkinetiske forstyrrelser viser sig ved en kombination af:

    opmærksomhedsproblemer
    hyperaktivitet
    impulsiv adfærd
    Man kan inddele de hyperkinetiske forstyrrelser på tre typer:

    Overvejende uopmærksomhedstype (ADD).
    Overvejende hyperaktivitets-/impulsivitetstype (HD).
    Kombineret type (ADHD)"

    http://www.psykiatrifonden.dk/guides/diagnoser/adhd-f9.aspx


  • #23   18. aug 2015 det kan ligge inde med stress smiley
    der jeg mere tænke på


  • #24   18. aug 2015 Charlotte - Du kan kontakte din lokale hjælpemiddel central for at få sådan en dyne smiley



  • #26   18. aug 2015 Malene:

    TAK!!!!!
    Det er netop sådan noget, jeg efterlyser!

    Er der andre ting?

    smiley

    Jeg har fundet ud af, at der findes alverdens app's til hjælp, men jeg har endnu ikke fundet en, som kan skåne mig for det enorme arbejde det er, at skulle indsætte hele hverdagen i skemaer, prioriteringer og lignende smiley

    Dog er det også meget voldsomt, indtil videre, at skulle sætte mig ind i de forskellige systemer og selv afprøve, om de virker for mig smiley


  • #27   18. aug 2015 Ida - tak!
    Det vil jeg helt klart snakke med en vejleder om, så snart jeg starter på studiet.

    Måske skulle jeg oven i købet spørge efter en samtale inden studiestart...? Det tror jeg, at jeg vil gøre! smiley


  • #29   18. aug 2015 kontakt evt. kommunen så kan du få en "hjemmehosser" der kan komme og hjælpe med at sætte planer op osv

  • #30   18. aug 2015 En "hjemmehosser"?
    Hvad er det? smiley

    Ida-det vil jeg gøre i morgen smiley


  • #31   18. aug 2015 Uh jeg kan ikke huske hvad de hedder.. Eller hvad afdelingen for det hedder, noget med voksen i hvertfald smiley

    Men hvis du ringer til din kommune imorgen kan du sikkert blive stilt videre til en der ved noget om det.. Det er en gratis hjælp smiley


  • #32   18. aug 2015 Tusind tak! Det vil jeg i hvert fald gøre smiley

  • #33   18. aug 2015 Hvor er det bare svært at udtrykke sig på skrift, når der er SÅ meget at fortælle og dele ud af! Både fordi jeg kan genkende så meget af mig i dig, men også fordi jeg inderligt gerne vil hjælpe/ komme med gode råd. Det er bare så svært at skrive stolpe op og stolpe ned, og stadig være forståelig (-:

    Hurra for gode kærester, rutiner og dyrene som fast holdepunkt. Det er uundværligt og i sandheden den rigtige medicin (-: hold fast i det! smiley

    Jeg har altid gerne ville frem i livet, så det har jeg prioriteret. Dog må jeg sande, at jeg ikke kan nå de samme ting og stadig have glæden med mig, efter jeg er flyttet hjemmefra (for 3 år siden). Hos mig kan vasketøjet og støvsugningen også godt hobe sig op og blive virkelig uoverskueligt, men så sætter jeg "autopilot" på, og får tingene gjort imens jeg er helt inde i min egen (til tider uhyggelige/ skræmmende) verden. Det vigtigste har nok altid været mine faste rammer; både gennem opdragelse og rutiner i hjemmet, men også de spilleregler jeg sætter op for mig selv. Jeg har alting i system og kasser. Alt. Alle dage er planlagte til mindste detalje, og alle i min familie prøver at imødekomme det, så der ikke komme for mange pludselige ændringer og spontane planer - for så vælter min verden, også bliver jeg rigtig ked af det.

    Også må jeg runde af (og har sikket ikke end svaret på halvdelen af det, jeg ville) med et smil på læben over din sukkerhungren.. Velkommen til klubben! Utroligt hvordan belønningscentret går amok. Jeg kan virkelig heller ikke styre det (-;


  • #34   18. aug 2015 Jeg tror det hedder en hjemmevejleder.. jeg havde en på et tidspunkt nemlig..

    Har googlet lidt for min kommune og det kunne godt lyde som det er en hjemmevejleder: http://www.fredericia.dk/FredericiaH/Sider/Stottecenter/Hjemmevejleder.aspx


  • #35   18. aug 2015 Har du mulighed for at delagtiggøre mig i din organisering af din hverdag?

    Meget gerne i private beskeder, hvis det er for meget at dele ud offentligt?

    Jeg søger nemlig efter konkrete ting at gå ud fra, for at opbygge noget lignende for mig selv.. Som jeg i øvrigt er komplet ideforladt til at få bygget op smiley

    Og hvor er du sød.

    Det gør ikke noget, du ikke får svaret på alt. Jeg kender det jo så godt selv. Det er sandsynligvis også noget uoverskueligt med alle mine spørgsmål smiley

    Men for pokker, hvor var det rart at få ned på papir, så det ikke stormer lige så meget rundt i hovedet smiley


  • #36   18. aug 2015 Jeg har selv diagnosen, og jeg vil lige sige at det bestemt ikke er min opfattelse at den bliver smækket ned i ens journal, hvis ikke der kan "findes på andet" smiley
    Charlotte, jeg tager ingen medicin mere, da jeg egentligt har det bedst uden smiley Musik er faktisk blevet min medicin, hvis man kan kalde det det smiley Hvis jeg bliver irriteret, stresset eller har haft en lang dag, så er musik det eneste der kan hjælpe mig smiley Gerne på en lang gåtur.
    I forhold til daglige opgaver, som rigtig hurtigt bliver kedelige, har jeg fået et godt råd smiley Jeg har en tendens til at fx kigge på mit vasketøj og tænke "nej, det kan jeg ikke overskue lige nu. Jeg gør det senere." Men min tidligere psykiater sagde "sæt et æggeur til 15 minutter, og gå igang med de ting du skal. Når tiden er gået stopper du bare, og lader resten være til næste runde."
    Det er ikke så nødvendigt for mig mere, men i perioder bruger jeg det 3-4 gange om dagen, og man når meget, for der går sport i hvor meget man kan nå smiley Jeg synes det virker rigtig godt.
    Og så handler det i hvert fald for mig, meget om at jeg skal lade vær med at tænke over hvor kedeligt det er fx at vaske op, og hvor lang tid det tager, men egentligt bare gøre det uden at tænke videre over det smiley Det er svært og kræver en del af en selv, men det går fremad smiley
    Jeg håber du kan bruge mit råd til noget smiley


  • #37   18. aug 2015 Mette - Tusind, tusind tak!

    Det kan jeg i hvert fald!

    Hvor er det rart netop med konkrete værktøjer, for det mangler jeg smiley


  • #38   18. aug 2015 Det var så lidt da smiley Det er dejligt man kan dele sine gode råd smiley

  • #39   18. aug 2015 Jeg har ikke noget imod at dele ud offentligt. Er dog på vej i seng, så når det måske først i morgen (-: men selvfølgelig!

    Det kan nemlig være en kæmpe hjælp at få tingene ned på papir, og det er netop også et redskab jeg bruger effektivt. Både som nu, hvor du et eller andet sted bare sætter lidt ord på dine følelser og tanker, men du kan også bruge små sedler (som i øvrigt bare kan krølles og smides ud, når de er skrevet), hvor du skriver ned, hvad du skal nå i løbet af dagen. Mange gange kan ens hoved være dør fyldt op med gøremål, så man bæiver helt stresset og ked af det, men når tingene kommer på papir, er det måske kun 1-2 ting, som rent faktisk er "vigtige", også er det pludseligt ikke så uoverskueligt. Det handler faktisk bare om, at få fjernet tankerne fra hovedet, og få dem på papir, så man ikke skal gå og tænke på det hele tiden. Desuden skal du også lære at vide, hvilke ting du kan gøre noget ved, og hvilke ting det er ude af dine hænder. Sidstnævnte kan du lige så godt "arkivere lodret" og ikke bruge energi på. Det er meget bedre at rydde op i sin liste med ting, man skal - for bagefter har man det sååå rart!


  • #40   18. aug 2015 Orv ja Mette - den brugte jeg også meget i starten da det var svært at komme igang! Den er nemlig skide god (-; systemer og regler.. Mmh..

  • #41   18. aug 2015 Ja, den virker altså bare super godt smiley

  • #42   18. aug 2015 Katrine: du gør det bare, når du har tid smiley

    Fedt med flere ting!

    Jeg vil tage en tur i Bilka efter noget karton eller bare farvet papir, så jeg kan begynde at lave en eller anden form for system, eller bare skrive idéerne ned smiley


  • #43   18. aug 2015 Tror den med at komme igang er en store forskel på om man har H'et eller ej smiley

    Jeg har MEGET svært ved at sætte mig selv i gang.. Hvis jeg er i min egen bobbel er jeg nærmest i vinterhi..

    Hvis jeg stiller uret, tja, så stiller jeg det da bare videre når det ringer smiley

    Der har medicinen så hjulpet en del, da det ved mig giver mig lidt mere energi smiley


  • #45   18. aug 2015 C F jeg gider egentlige ikke starte en ny debat med dig, når du heller ikke læser hvad jeg skriver.
    Fint at du ikke er enig.


  • #47   18. aug 2015 Ja åbenbart.

  • #48   18. aug 2015 Jeg fik mit konstateret som voksen, havde haft det så længe at de ikke mente medicin ville have en ordentlig virkning da jeg havde lært mig selv at leve efter fast struktur.
    Havde så osse børn så der var næsten skema på hver dag.
    Min mindste datter har Kraftig ADHD, men tåler slet ikke medicinen, så det er at være 2 skridt foran hele tiden, og er ret glad for jeg selv har ADHD så jeg ved hvad reaktioner der er så jeg kan være de 2 skridt foran.
    Minus kan så være at vælter en ting kan resten af dagen så være rigtig svær at komme igennem.
    Men igen det er at tage sig selv i Hoved og Røv og minde en om hele tiden koncentration på det du laver osv.
    Mit allerstørste problem er så nu at det jeg starter SKAL fuldføres til punkt og prikke og kan slet ikke stoppe igen, hvilket påvirker mine fysiske skavanker i ryg og arme. smiley
    Men det vigtigste er at finde forståelse omkring en...


  • #49   18. aug 2015 Beklager dette (igen) lidt er et sidespring. Men ordet "uopdragen" optræder overhovedet ingen steder i C&Ns indlæg, forstår simpelthen ikke hvordan man kan læse et ord der ikke er der smiley

    I øvrigt super godt råd, det med at stille uret til 15 min, det har jeg aldrig hørt for. Det må helt sikkert prøves smiley


  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #50   18. aug 2015 Jeg har netop færdiggjort en uddannelse hvor flere på mit hold havde ADHD. Præcis hvilke værktøjer de har brugt skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan da berette at de hver og en så det som en fordel i forbindelse med vores studie. Og de klarede sig øvrigt som nogle af de bedste.

    Men jeg nu nok erklære mig delvis enige i nogle af de mindre populære udtalelser i denne tråd, med udgangspunkt i egne oplevelse. Jeg synes denne artikel er interessant læsning i den sammenhæng: https://www.psychologytoday.com/blog/suffer-the-children/201203/why-french-kids-dont-have-adhd


  • #52   19. aug 2015 Det kommer da helt an på testen og hvem der udgøre den.

  • #53   19. aug 2015 Beltane - Hehe smiley
    Udskyder du også ure og alarmer? smiley

    Det gør jeg også, og det er virkelig en udfordring specielt om morgenen smiley



    Til alle jer, der er lidt kritiske til ADHD, så er I velkomne til at komme med jeres synspunkter.
    Så længe I dog holder jer i en god tone, så denne tråd ikke bliver slettet smiley

    Jeg kan udmærket godt forstå, og deler selv holdningen, at I føler at denne diagnose bliver smidt rundt til højre og venstre. Det er helt sikkert et stort problem, som giver store udfordringer til dem, der er diagnostiseret korrekt.

    Selv er jeg ikke længere i tvivl om, at jeg har ADHD. Der er virkelig så mange ting, der er faldet på plads. Så sent som i går ved undervisningen om ADHD, fandt jeg nogle svar på, hvorfor min tidlige opvækst har været, som den har. Det var ikke en behandlingssamtale, men derimod en undervisning som i et klasselokale. Vi var en gruppe af patienter med pårørende smiley

    Til at start med kunne jeg slet ikke se, hvordan det kunne passe på mig. Da jeg nævnte det for psykiateren, der stillede diagnosen, fortalte hun mig, hvordan medicinen ville virke, hvis jeg havde og hvis jeg ikke havde ADHD. Da medicinen så viste sig at virke, begyndte jeg at tro på det. En tro, der efterhånden som tiden er gået, kun er blevet forstærket af forskellige oplevelser og tanker sammen med den mening og forklaring det efterhånden giver smiley


    Anika - Har du lyst og mulighed for at vise eller fortælle nærmere om dine strukture? Både til dig selv om dine børn?

    Jeg vil nemlig virkelig gerne have nogle konkrete ting at gå ud fra smiley


  • #54   19. aug 2015 Arbejder på døgninstitution med børn der har diagnoser som ADHD, autisme osv..

    Der er så stor en forskel de børn/ voksne og så til folk som kan klare sig selv og kan bo selv med samme diagnose.

    Så man kan og skal aldrig skære alle over én kam..

    Det rammer så forskelligt og hvor udfordrende det kan være for vedkommende..

    Der er mange med ADHD der kan klare sig selv sig og have en normal hverdag, hvor andre har brug for hjælp og guiden gennem hele dagen..


  • #55   19. aug 2015 My - Lige præcis smiley

  • #56   19. aug 2015 Udskyder man, hvis man hører en brandalarm? Jeg har ikke adhd, men er stadig ikke vild med at komme op om morgenen. For mig får det konsekvenser, hvis jeg bare ignorerer vækkeuret.

  • #57   19. aug 2015 Søren - jeg har aldrig hørt en brandalarm så det ved jeg ikke

  • #58   19. aug 2015 Søren - Hmm.... Den kan faktisk vendes og bruges til noget positivt. Jeg håber, det var det, der var dit mål med indlægget. Tusind tak smiley

    Altså....

    Hvis jeg nu indarbejder, at når jeg hører en alarm på telefonen, så skal jeg tænke på, hvordan jeg ville reagere, hvis det var en brandalarm... Det kunne faktisk godt gå hen og fungere smiley

    Tusind tak smiley


  • #59   19. aug 2015 Jeg har venner, der har et adhd barn. Så vidt jeg forstår, bruger de noget i den retning. Selvfølgelig ikke brand og ødelæggelse til børn. Det er mere princippet med at forbinde det med noget vigtigt og nødvendigt.

  • #61   19. aug 2015 Vark - Sygdomme går væk.. ADHD/ADD er et usynligt handicap... Det er en dysfunktion på hjernen og noget man er født med..

  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #62   19. aug 2015 Charlotte:

    Jeg betvivler slet ikke det du beretter. Men artiklen som jeg linker til giver et ret godt billede af hvorfor jeg må undre nogle gange.

    Om "den danske skole" læner sig mere op ad den franske eller amerikanske ved jeg ikke, men det kunne da være interessant at vide.


  • #63   19. aug 2015 OBS!!!!

    Jeg kan kun forestille mig, at Varks indlæg er for at piske en stemning op.

    Dette har jeg ingen interesse i, da denne tråd giver mig rigtig mange gode værktøjer til netop min hverdag, og derfor ønsker jeg den ikke i risiko for at blive slettet!

    Derfor råder jeg medskribenter i denne tråd til, at hvis I ønsker at kommentere på Varks indlæg, så gør det varsomt. Lad være med at tage det personligt ind, når personer som Vark skriver sådan noget.

    Han gør det tydeligvis ud fra dårlige oplevelser og uvidenhed smiley


  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #64   19. aug 2015 Beltane:

    I den artikel jeg linker til i #1 er der faktisk nogle ret interessante betragtninger om lige netop det, og hvorfor statistikkerne derfor ser så markant forskellige ud i USA og Frankring.


  • #65   19. aug 2015 blah - Nu er det så Danmark vi bor i, så hvad de har af andre statistikker i andre lande er ikke interesant smiley

    ADHD/ADD er netop en dysfunktion på hjernen og ikke bare en skoldet skid i en pot pis som mange fejlagtigt tror..



  • #66   19. aug 2015 I USA er der egenbetaling på læge. Der er ikke noget at sige til, hvis man ikke går til læge med problemer som ADHD giver.

    Det er jo enormt svært at se og mærke forskel på ADHD og ikke ADHD, hvis man ikke har erfaring og viden på området.


  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #67   19. aug 2015 Beltane:

    Jo, det er faktisk yderst interessant i denne sammenhæng! Og da især hvis man har ADHD. Mon ikke den danske forskning, psykiatri, behandlingsmetoder, etc, også gennem tiden har draget nytte af resultater fundet ude over lille Danmarks grænser.


  • #68   19. aug 2015 Blah - jo det har de desværre, derfor tror mange det kun er en sygdom og det kun er børn der har det. Hvilket ikke kunne være mere forkert

  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #69   19. aug 2015 Charlotte:

    Mange må gå til læge, jf. artiklen. Og de mener jo så at have en vis viden ADHD og hvordan det bedst tackles. Det er interessante er jo netop at det gør de også i Frankring og de forskelle der er, hvilken indvirkning det har på antallet medicinerede børn med ADHD, og hvorvidt det er ADHDen eller symptomerne man tager fat om i behandlingen.


  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #70   19. aug 2015 Beltane:

    Jeg tror netop ikke at det kun er børn, jf. mit allerførste indlæg i denne debat.


  • #71   19. aug 2015 Charlotte - min indlæg er også for at "piske" en stemning op. Der er alt for meget fokus på ting, man ikke kan. Adhd medicinen slipper vi nok ikke for, men jeg er overbevist om, at forbruget kunne reduceres med den rette terapi. Det er blevet alt for let at lade sig pacificere af systemet. I skal ikke finde jer i at blive medicineret ud på et sidespor.

  • #72   19. aug 2015 Blah - som jeg skrev mange tror det ikke alle smiley

  • #73   19. aug 2015 Søren - Det er fuldt forståeligt smiley

    Jeg bliver bestemt ikke medicineret ud på et sidespor.

    Jeg VIL bryde min negative sociale arv ved blandt andet at få en uddannelse. Indtil videre har jeg fået min HF, hvilket allerede der er en brydning med dårlig arv smiley

    Jeg VIL også have en uddannelse, der giver mig papir på en profession. En uddannelse, der giver mig et job, der giver en løn, så jeg kan forsørge mig selv og min familie smiley

    Jeg bruger bestemt ikke min diagnose som hovedpude. Jeg forsøger at bruge den som rygstøtte og værktøjsgivende, så jeg netop kan gennemføre mine mål og ikke bare lade stå til og trække på skuldrene smiley

    Jeg vil netop forsøge at finde de ting, jeg KAN, og for at kunne det, tror jeg, at jeg har brug for værktøjer og inspiration til metoder. Derfor lavede jeg tråden til at starte med smiley


    Blah - jeg har ikke mentalt plads til at sætte mig ind i artiklen eller læse den lige nu.
    Det fylder rigtig meget for mig, at jeg vil finde og lave systemer for mig selv + der er begyndt at komme beskrivelser ind på Fronter omkring mit kommende studie smiley

    Men tusind tak formationen alligevel. Jeg vil gerne læse den med tiden smiley

    Og jeg forstår godt, at du nogen gange undrer dig over netop ADHD diagnosen. Jeg hører også om, hvordan den bliver brugt som undskyldning eller hovsa-løsning smiley


  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #75   19. aug 2015 Charlotte:

    Det er også en lang, tung artikel smiley

    Det er i og for sig ikke diagnosen eller hvorvidt ADHD er reelt, om det er betinget af det ene eller det andet, som jeg må stille mig kritisk overfor.

    Det der kan undre mig er fx at i USA er 9% af alle børn i skolealderen diagnosticeret og medicineret for ADHD, jf. artiklen. 9%?! Jeg har sågar set op mod 20%. Der må jeg bare sige, dét nægter jeg at tro på er tilfældet! I Frankring er det mindre end 0,5%, fordi de anser ADHD på en helt anden måde, og derfor også behandler på en anden måde; nemlig at give barnet værktøjer, se på underliggende årsager, fokus på ex kost, etc, fremfor "bare" at medicinerer sig ud af de problemer det enkelt barn måtte have.

    Det synes jeg har sådan set er gode nyheder. Og mon ikke at det netop er helt essentielt at du finder nogle systemer der virker for dig. Som jeg skrev først, så har jeg netop gået på hold med flere, altså voksne, der netop har formået at tackle deres ADHD og faktisk drive det til at være en fordel, på netop vores studie. Og det er da positivt.


  • #76   19. aug 2015 Præcis!

    Derfor har jeg oprettet denne tråd, for at få inspiration til at lave eller finde systemer, der vil virke for mig smiley


  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #77   19. aug 2015 Charlotte:

    Det har jeg slet ikke den fornødne indsigt i, til at kunne komme med forslag, men blot berette om at det lader sig gøre for nogle, med stor succes, og at der faktisk findes "den franske skole", der netop mener at det er at foretrække, fremfor den amerikansk der helst medicinerer sig ud af problemerne. Men det er vist næppe kun med ADHD!



  • #79   19. aug 2015 Hej Charlotte..jeg har luret på dit oplæg i flere timer nu-vidste ikke rigtig om jeg skulle give mit besyv med,jeg har ikke ADHD..men jeg blev syg første gang i 2009 en aften jeg sad og læste for min dengang 6 årige datter...
    Jeg lever i dag 6 år efter med en række usynlige handicaps,man kan ikke se noget på mig (mere) jeg skal have en meget struktureret hverdag for at komme gennem dagen,jeg har små sedler på køleskabet for hvad aftaler jeg har,ellers glemmer jeg dem simpelhen,jeg kan desværre ikke lave flere spontane ting om dagen,for så er jeg så træt at alle symptomer kommer igen smiley
    Jeg bruger min telefon til at huske på sådan noget som idag skal jeg gøre rent på badeværelset osv..... Nå ja,jeg vil da gerne fortælle hvad der skete i 2009..jeg fik en blodprop i hjernen med atypiske symptomer,forståes på den måde at ingen læger var sikre på hvad jeg fejlede, før en læge kandidat forsigtigt sagde at det nok var en blodprop ....lægerne gav mig først diagnosen,migræne aura.... Da jeg så blev MR scannet viste den at jeg havde havde en anden mindre blodprop på et tidspunkt,fik 3.blodprop i 2011 ugen efter jeg var blevet førtidspensionist smiley
    Planlægning ak ja,jeg laver lange lister over hvad jeg skal,har altid en huskeseddel med i butikker,jeg går kun i kendte butikker alene-ellers kan jeg ikke finde rundt og bliver meget ked af det(føler mig uduelig) og jeg går aldrig ud og handler i myldretiden,men handler tidligt eller lige inden lukketid....ved ikke om du kan bruge mit indlæg til noget,men synes du er sej at starte på uddannelse og held og lykke med det smiley


  • #80   19. aug 2015 Annette - Tusind tak for dit indlæg!

    Jeg kan i dén grad bruge det.

    Jeg har netop købt ind til, at jeg kan begynde at lave en form for rutine, struktur og skemalægning, og i den forbindelse tager jeg imod alle forslag med kyshånd.

    Jeg ved godt, at det ikke er sikkert, jeg kan bruge alt, men jeg vil gerne afprøve flere idéer for at finde lige dén metode, der virker for mig lige nu. Så kan jeg jo altid vende tilbage, hvis der skal nye strukture til engang, når det hele bliver bedre og nemmere smiley


  • #81   19. aug 2015 Vark
    Kunne det tænkes, at du har din holdning du har, netop fordi DU har været fejlmedicineret og følt dig forkert behandlet?


    Om så jeg ikke havde ADHD, men alligevel blev diagnosticeret og mediceret, så er det da udelukkende min egen beslutning om jeg vil tage medicinen eller ej - det behøver omverdenen slet ikke bekymre sig om. Jeg er altså gammel nok til at tage vare på mit eget liv og træffe mine egne beslutninger.

    Jeg tror på, at der er mange grunde til, at der er flere diagnosticeret i nogle lande end andre. Kost og spisevaner har meget at sige. Kultur/ opdragelse/ uddannelse (streng/ løssluppen). Men også arv - både fen sociale arv, men også fysisk/ gener; ADHD er arveligt.
    Helt sikkert kunne man hjælpe mange mennesker, ved at dreje på disse knapper, men virkeligheden er bare, at nogle har brug for medicinering (i perioder), og det behøver samfundet slet ikke kloge sig på. Husk på, at ADHD er en såkaldt "usynlig sygdom", så alting er måske ikke som det ser ud til.
    Det er sjovt nok dem uden personlig erfaring med sygdommen eller uddannelse indenfor området, som råber højest. Hvad har I egentlig af grundlag for at udtale jer?


  • #82   19. aug 2015 Søren
    Det er fint, at du er så godt et menneske, at du tænker på "os".
    Du har dog intet belæg for mene, at "vi" både lader os pacificere af systemet og bliver overmedicineret (og hvornår er medicineringen for stor?!).


  • #83   19. aug 2015 om jeg vil tage medicinen eller ej - det behøver omverdenen slet ikke bekymre sig om
    Katrine
    Det kunne være, det gjaldt ts, som omverdenen formodentlig gerne må tage stilling til. Ellers er det meget dumt at starte en tråd på et "åbent" forum.
    Jeg skrev, at man kunne få for meget medicin. For lidt er da helt sikkert også et problem hos nogle.


  • #84   19. aug 2015 Jeg blev hvertfald langsomt sat op.. Først med ADHD medicin og senere angst/deprision medicin...

    Startede med 10 mg 2 gange om dagen (ikke depot) og så langsomt op til 3*10 morgen og 4*10 aften..

    Glemte dog ofte aften doseringen, så kom over på depotmedicin og har nu i flere år fået 2 x 40 mg om morgenen, som jeg fungere bedst på..

    Hvis jeg skulle glemme at tage (eller købe) medicinen kan jeg godt mærke det så snart det er ude af kroppen


  • #85   19. aug 2015 Søren
    Tja, nu spurgte TS hverken indtil folks holdninger til sygdommen eller medicineringen. Min kommentar var også mere offentlig information til alle dem, der måtte have en holdning til indtag af medicin.
    Men nuvel, det er vel en helt gængs diskussion om, hvor meget man må afvige fra startoplægget og lade debatten kører hen, hvor den vil.

    Det går netop begge veje med mængden af medicin. Personligt vil jeg tage så lidt som muligt - for jeg synes ikke det er fedt at bruge flere penge end nødvendigt på medicinen, og skulle jeg op på den til mig anbefalede dosis, så får jeg en væsentlig større månedlig udgift.


  • #86   19. aug 2015 For ikke at tale om bivirkninger ved en større mængde medicin.

  • #87   19. aug 2015 Nej medicinen er godt nok dyr..

    Jeg har så heldigvis fået kronikker tilskud, og har lavet en aftale med mit faste apotek, så jeg betaler 350 kr (mener jeg det er) om måneden og så kan jeg bare ringe til egen læge og bestille det jeg lyster..

    Det jeg får kostede sidst jeg så prisen 800 og noget for en bøtte med 30 piller i, sådan en bøtte skal jeg have 2 af om måneden.. og jeg er på kontanthjælp smiley

    Var heldigvis også medlem af Sygeforsikringen Danmark inden jeg fik diagnosen, så hver gang jeg køber medicin får jeg penge tilbage..

    Og ud over de 800 og noget skulle jeg også købe det andet medicin, dog kom jeg først på det efter jeg fik kronikerbevilling, så er glædelig uvidende om hvad det ville have kostet mig..


  • #88   19. aug 2015 Katrine - du må springe over mine indlæg, for du kommer ikke til at definere og styre, hvad jeg skriver, uanset hvilken diagnose du måtte have.
    Beklager!


  • #89   19. aug 2015 Søren
    Der er jeg da ked af, hvis det er tilfældet. Jeg kan dog ikke se, hvad du mener, så hvis du gider specificere, så er du bare en engel.

    Og så er der vidst ingen grund til at være nedladende; jeg lader mig ikke styre af nogen diagnose, så det er hverken bevidst eller ubevidst at springe dine indlæg over.

    EDIT:
    Og nu forstod jeg så hvad du egentlig mente. Jeg vælger så bare at lade være med at besvare, for efter ønske fra TS ville der være fjong, hvis vi holdte tonen sober, hvilket kan være svært overfor uvidenhed og holdninger uden belæg.


  • #90   19. aug 2015 ADHD målgruppen er også kæmpe stor.. Nogen har svær ADHD og de fleste har en mild grad ADHD.

    Jeg har erfaring med ADHD hvor det ikke er muligt for børnene/borgerne at klare sig selv..
    De får flere slags medicin om dagen.

    -De kommer automatisk selv op om morgen smiley og så er der fuld skrue på. Det hjælper dem når de får medicinen.

    -Der guides på at gøre sig klar på badeværelset, mange mange skal der guides igen da der er så mange forstyrrelser .

    - Det at tage tøj på kan være en stor udfordring.

    - I spisesituationer, er der timestok på, de sidder ved eget bord da det ellers ville forstyrre hinanden. Selvom det er hyggeligt at spise sammen.

    - i samvær med andre mennesker, bliver der også guidet til at lære hinandens grænser og det kan være rigtig svær da man jo ikke har en forståelse for hinanden nødvendigvis.

    - der skal generelt guides og hjælpes i alle situationer, badeværelse, leg, aktiviteter, spisesituationer osv..

    - det at komme videre ( f.eks. At gå ud på legepladsen kan der også være så mange forstyrrelser)

    Så der arbejdes hele tiden med faste rammer, tydelighed, struktureret hverdag..

    De har alle boardmaker, piktogrammer osv .


  • #91   19. aug 2015 Der har jeg så ikke H'et til at komme op smiley Jeg får Ritalin for at komme i gang, hvor andre får det for ikke at være så meget i gang smiley

  • #92   19. aug 2015 Katrine - du elsker offerrollen. Men pas på, at det ikke bliver identitetsbærende. Not good! smiley

  • #94   19. aug 2015 Søren
    Hvor er du dog latterlig. Jeg påtager ikke nogen offerrolle, og har aldrig gjort det. Du kender mig ikke. Hvis jeg påtog mig en offerrolle, så var jeg nok ikke kommet så langt, som jeg er. Jeg har aldrig hvilet på laurbærrene eller givet andre skylden for min ulykke.


  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #95   19. aug 2015 Katrine:

    Spørger du mig hvad jeg har af belæg for at udtale mig?


  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 206
    #96   19. aug 2015 Jeg har godt nok ikke ADHD, men foretrækker at hele min verden er delt op i små kasser, så jeg kan håndtere en af gangen.

    Dels har kæresten og jeg en stor vægkalender, hvor vi har hver vores skrevet op, og så en fælles. Der kan jeg hurtigt overskue om han er hjemme / ikke er hjemme, hvornår vi har fællesting som familiefødselsdage etc. Og ofte skriver vi op hvad tidsrum vi er i skole i også.
    Ved siden af den hænger et blackboard hvor vi har madplan. Lige nu har vi ikke en madplan, men jeg mangler det (og det gør han vidst også). Normalt står der hvad vi skal have de forskellige dage og hvem der står for det. Så er det altid overskueligt en uge frem, ligesom at vi gerne foretager langt de fleste indkøb fremadrettet også, så det bare er mælk og frugt der skal "tankes" op undervejs.

    Så har jeg min egen lille kalender til skolebrug mest. Der er god plads i den, og så bruger jeg en masse farver. Jeg læser på KU hvor vi kører blokstruktur = 2 fag af gangen, så en farve til hvert fag, 1 farve til fritid (aftaler med venner, hest etc.) en farve til ferie og en farve til skolerelevante aftaler, som ikke er faget decideret (læsegrupper f.eks.). Farverne hjælper mig meget.
    Derudover står lektierne skrevet ned sammen med de opgaver der skal regnes i timerne og så fremdeles.

    Jo mere struktur jeg har, jo gladere er jeg. Jeg kan godt tage en spontan tur til hesten, men en spontan bytur bryder jeg mig ikke om.. For mange mennesker involveret!

    (Og ja, jeg er stor fan af overstregningstuscher og de små farvede papirlapper)

    Håber det kunne bruges smiley


  • #97   19. aug 2015 Blah b
    Nej, på ingen måde. Synes du har en mere undrende og spørgende debatform, hvor du hverken nedgøre eller forsøger at diktere (-: så undskyld hvis du følte dig truffet.


  • blah b
    blah b Tilmeldt:
    mar 2011

    Følger: 1 Svar: 1.070
    #98   19. aug 2015 Katrine

    Ok, jeg skulle lige være med igen, da det kom i forlængelse af det med statistikker i forskellige lande, som jeg havde refereret til, fra artiklen smiley

    Men jo, jeg tror da at du har fat i noget. Nu er amerikanerne jo heller ikke lige frem et folkefærd der er kendt for at gå uden om sukker, farvestoffer og GMO, etc. Og det påfaldende er jo netop at de i deres (overvejende, i hvert fald, jf artiklen) tilgang til ADHD, kontra franskmændene, ser det udelukkende som noget biologisk betinget. De medicinere sig jo så ud af "symptomerne", fx adfærdsproblemer, fremfor at se på eksempelvis den sociale kontekst eller anderkende at kost og og motion kan være en afgørende del af en vellykket behandling.

    Det synes jeg er rigtig interessant. For jeg anerkender da bestemt at medicin kan være en nødvendighed, men kan man behandle underliggende årsager med alternativer som kost og motion, fremfor medicinering af symptomer, og måske endda eliminere behovet for eventuel medicin, mere eller mindre, må det da næsten være at foretrække.

    Så findes der jo også en del teorier om medicinalindustriens indflydelse på denne udvikling, eller mangel på samme, i USA smiley


  • #100   19. aug 2015 Kan lige nævne en episode fra i dag (eller her til aften)

    Selvom ejg har skrevet i min kalender og det har stået på min datters skoles intra OG fået en påmindelse fra dem om der i dag var forældremøde uden børn kl 19.00 havde jeg glemt alt om det.. Kom i tanke om det kl 19.05... Yikes.. Nå, datter er hos farfar, så ingen problemer der.. Jeg skynder mig så bare at gå hen på skolen som jeg heldigvis ikke bor så langt fra smiley

    Er ret lykkelig over i sådan en situation at hun er i en klasse med kun 11 elever, og derfor ikke særlig mange forældre til stede for hold da op jeg fik da lige stress på der smiley

    Mange forældre havde bare gjort det hele værre smiley


  • #101   19. aug 2015 Pyyh..jeg må forsøge at gøre det så sobert som muligt, så jeg ikke ryger i det røde felt igen pga jeg bliver ramt af diverse indlæg. I kan jo af gode grunde ikke vide, hvor mange samtaler mine børn, min eksmand og jeg har været igennem de sidste 7 år for ellers havde I ikke skåret det så firkant op - men igen, I taler generelt..og jeg tager det skide personligt *smiler et meget anstrengt smil*

    Jeg har måtte banke i bordet og kime psykologer og børnepsykiatrisk afdeling ned for at få hjælp for kommunen var 2 år om at viderestille "sagen". Det var først da min søn skiftede skole pga jeg flyttede kommune, at der kom skred i tingene. Jeg bad om hjælp ved børnehaven, da min datter var 3 år for jeg fattede ikke, at hun ikke kunne tale uden at hoppe op og ned som en yo-yo eller hun intet hørte, når hun så tv, legede eller var opfanget i "egen verden". Da hun endelig fik diagnoserne aspergers og ADHD var det en lettelse - for endelig var der redskaber at hjælpe min datter med. At min søn desuden er Infantil autist og også ADHD - uden ro i kroppen og mangler empati og sociale færdigheder, selvom vi har haft ham med overalt og han har været i dagpleje siden han var 8 mdr...Nogle gange er børn bare..anderledes!!!!!!!


  • #102   19. aug 2015 DKK Min Nevø har ADHD og har senere fået tourette oven i.. Så nogle gange hoppede han uden han vidste det, og så var det touretten..

    Han fik uofficielt ADHD diagnosen i dagplejen og fik dobbeltplads, og fik først diagnosen officielt som 6 årige (han er 10 år i dag)

    De har været MAAAAAANGE gange til diverse samtaler både i deres kommune og på børneafdelingen i sønderborg (mener jeg det var, eller også var det augustenborg, men dernede af)

    Så ved ham har det hvertfald heller ikke været en "nå vi giver da bare en diagnose" han har vidst nok også asberger oven i, men kan ikek helt huske det..

    Han er bare anderledes, og syntes det er blevet ret tydligere med alderen.. Især hans tourette når han stresser er blever meget til tics istedet for hop.. Det værste er så at jeg får tics af hans tics smiley Så der må jeg virkelig lægge bånd på mig selv..

    Og jeg kan desværre heller ikke have ham på weekend længere da jeg i den grad har brug for min. en af hans forældre er der for at sige "han gør altså ikke det og det med vilje" da jeg hurtigt bliver irriteret og har svært ved at ignorere det pga min ADD..

    Heldigvis er han så efterhånden vandt til at hende faster retter lidt for meget og jeg siger naturligvis undskyld hver gang smiley

    Det kræver lidt at være i en ADHD/ADD familie hvor der er et flæng af diagnoser oven i smiley Heldigvis ved vi jo så at vi ikke retter/irritere med vilje..


  • #103   19. aug 2015 Min datter og søn "lukker sig inde i sig selv", når de er optaget af noget, så de intet hører og de bliver meget fornærmede, hvis jeg siger, at jeg fx har kaldt på dem 20 gange. NU ved jeg, at det er autismen og at de reelt ikke hører mig før jeg rør ved dem eller går hen foran dem, så de kan se mig.
    Jeg har selv tendens til at kunne lukke ned, men slet ikke i så massiv grad som dem. Til gengæld er de super gode til at lave ting eller løse opgaver, som ingen af deres jævnaldrende har en chance for at kunne. Begge mine børn havde et flydende sprog før de var 3 år og begge lærer super let nye faglige ting. Men aflæse mennesker, fungerer socialt med andre, være i store forsamlinger eller modtage fælles besked og huske det....det magter de ikke. Og det er ikke pga de ikke vil ikke pga lav intelligens, tværtimod. Begge har taget opmærksomhedstest ved børnepsyk i Kolding, begge har taget alderssvarende intelligens test og begge er testet med IQ ml 125-130...Men fungere sammen med andre...nej, det kan de ikke.


  • #104   19. aug 2015 Den med at lukke ned er jeg også god til, ved mig er det så bare ADD'en der gør det.. Vupti så er der bare gået flere timer..

    Min nevø kan også lukke sig inde hvis han spiller computer eller gameboy (og hvad de ellers hedder), men han siger bare mmmh og hører ikke rigtig efter før prikker til ham smiley

    Eller også siger han bare ja i håb om at samtalen slutter hurtigt så han kan komme videre.. Sidst jeg var dernede gav det lidt bagslag for ham, for hans far spurgte om han gerne lige ville hjælpe med noget, hvortil han så bare sagde ja.

    Hans far sagde så at det var dejligt, han skulle nemlig gå over i Kiwi, det var min nevø så ikke helt med på, men hans far holdt så fast på han havde jo sagt ja smiley

    Hans mor kom dog og sagde han måtte købe lidt snolder også, så var det alligevel ikke så slemt smiley

    Han går så også på en special skole, og hans mor arbejder med voksne med anderledes behov (Kan ikke huske helt hvad det hedder) så hun er vandt til at være ret pædagogisk (Min bror har også ADHD samt noget andet, så hans kæreste har nok at se til, men hun vil heldigvis gerne)

    Det er bådet træls og spændende at lære lidt om hvordan vi hver i sær i familien tackler vores problemer og vi prøver alle at tage hensyn, men det er bare ikke altid det lykkes, dog er vi gode til at undskylde..

    Jeg har også svært ved at lære nogle ting, mens andre ting bare hænger ved smiley Jeg ved ikke hvad mit IQ tal er, da min IQ test ikke kun var matematik (som de fleste desværre er), men fik at vide det var i den høje ende af normal smiley


  • #105   20. aug 2015 Flot at de kan lukke ned..

    De fleste autister kan ikke selv lukke ned for de lyde der er omkring en..

    - et tv der er tændt
    - en bil der kører ude på vejen
    - to mennesker der står og snakker
    - vaskemaskinen der kører

    Autister hører tingene lige højt om det er lige ved siden af dem eller længere væk..
    De kan ikke sortere lyden lige som andre kan..

    Det samme er det med farver.
    Det at gå ind i en butik så springer alle farverne frem på en gang og det kan være noget så forstyrende..

    På institutionen, er alle værelserne hvidmalet med meget få ting.



  • #106   20. aug 2015 Jeg hører også lydene, men registrere dem ikke.. Lidt forvirrende at forklare smiley

  • #107   20. aug 2015 Det tror jeg nu er meget normalt for os alle smiley

  • #108   20. aug 2015 Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men hvis jeg fx går ind på en restaurant så kan jeg høre alle menneskerne der snakker bestikket der larmet osv, jeg har ikke det der filter til at "afskærme" lydene, men samtidigt lægger jeg ikke mærke til det i den "bevidste" hørelse, jeg bliver bare hurtigt enormt træt over den "summen" der kan være smiley nogle gange begynder trætheden allerede før forretten smiley

  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 206
    #109   20. aug 2015 Hov, og så kom jeg til at tænke på, at lister for mig er super motiverende.
    Jeg har pakkelister, gøre-ting-lister, hvad-vil-du-spise-lister..
    Alt der kan listes, bliver listet.
    Jeg elsker at have en liste med "det vil jeg gerne nå i dag" og så kunne krydse af. Typisk laver jeg små delmål, så istedet for at hele stuen skal være ryddet op og rengjort, så får jeg et kryds for at rydde fladerne, støvsuge, tørre af, og så fremdeles.

    Det bruger jeg især når jeg er stresset eller læser til eksamen. Så sætter jeg mig måske med x-antal opgaver (som står på en liste svarende til 1 kryds når jeg er færdig) og når de er klaret må jeg få en kop kaffe, tage en is, whatever. Typisk vælger jeg et antal opgaver som passer til koncentreret arbejde en halv times tid, men du kan jo vælge kortere intervaller smiley


  • #110   20. aug 2015 Dea - Må jeg være så personlig og spørge, om du kunne tage billeder og sende til mig?

    Jeg vil virkelig gerne se alle dine skemaer, lister og så videre, så jeg kan visualisere det for mig. Jeg tror nemlig, at jeg vil kunne bruge dine metoder til mig selv. Altså de metoder,,du beskriver i begge indlæg smiley


    Beltane - jeg beundrer dig for at kunne tage afsted til mødet til trods for, at du ville komme for sent!



    Tusind tak for alle jeres indlæg!

    Og endnu mere tak, fordi I, til trods for følsomme emner, gør hvad I kan, for at holde en sover tone! smiley


  • #111   20. aug 2015 Dea -
    Hvis du vil dele billeder med mig, skulle det selvfølgelig være privat smiley


  • #112   20. aug 2015 Charlotte - når det kommer til min datter gør jeg hvad jeg kan i det omfang jeg nu kan, hun bor ikke hos mig pga de diagnoser jeg har og frygter meget at blive set på som værende ligeglad med hende

  • #114   20. aug 2015 Beltane - Jeg kan i dén grad forstå din frygt. Meget mere, end du egentlig kan forestille dig.

    For ganske nylig fik jeg fortalt noget, som jeg prøver at huske på, når mit fokus på ikke at ligne en bestemt person er på vej til at blive for meget smiley

    Jeg vil for alt i verden ikke ligne min biologiske mor, og noget af det værste jeg kan komme på er, hvis folk siger, at lige præcis på det og det punkt, ligner jeg hende. Jeg kan gå fuldstændig op i det røde felt og blive helt hyperaktiv (gik det lige præcis op for mig, netop som jeg skriver dette smiley ), for at ændre på det i samme sekund!
    Denne person har så kendt min biologiske mor som ung og fortæller mig, at min stemme faktisk minder utrolig meget om hendes som ung.. Jeg blev simpelthen så frustreret, og jeg kom med det samme i tanke om dengang, jeg mødte min far for første gang. Der sagde han nemlig også, endda som noget af det første, at jeg lignede hende rigtig meget. Der gør jeg måske også (kan du fornemme, at jeg endnu ikke har forliget mig med den viden? smiley ), men sådan noget som stemme, udseende og enkelte bevægelsesmønstre kan man ikke gøre noget ved.
    Som jeg så tænkte højt og konkluderede, så gør det ikke noget, at man på nogle ting ligner personer, som man ikke ønsker at ligne. Det vigtigste er, at man ikke skader andre fysisk og psykisk med sin væremåde smiley

    Jeg håber, det kan hjælpe dig lidt smiley

    Samtidig forestiller jeg mig, at din bekymring går ud på at undgå at få et stempel af omverdenen?
    Det tvivler jeg stærkt på, at de øvrige forældre i din datters klasse giver dig, fordi de kender dig og til noget at din situation smiley

    Og så er det nok de færreste forældre, der ser andre som værende ligeglad med børnene. Vi lever jo i en tid i dag, hvor det er ganske almindeligt med skilsmisse og "dine, mine og vores børn".. Og selv om det ikke er den situation, der er tilfældet med dig og din familie, så tror jeg på, at mange i dag er mere forstående og frigjorte fra de historisk fasttømrede rammer, og dermed mindre dømmende på familier med udfordringer.

    Du skal også tænke på de signaler, du og din mand sender gennem jeres datters opførsel, påklædning og væremåde fortæller alle, at I bestemt ikke er ligeglade med hende smiley

    Jeg ved godt, at det blev en meget lang smøre, men jeg håber, du kan bruge bare lidt af det til noget smiley


  • #115   20. aug 2015 CF ja det må du gerne smiley

  • #116   20. aug 2015 Nu er mennesker med diagnoser, sjovt nok, lige så forskellige som mennesker uden diagnoser.

    Man bliver påvirket af personlige erfaringer, derfor er et emne som dette altid potentielt sprængfarligt.

    That said, så er jeg selv blevet vildt skræmt af mødet med psykiatrien.
    Min datter (snart 14), fik for seks år siden en dobbelt-diagnose, -Autisme og ADHD. Jeg har ikke længere tal på de gange jeg er blevet tilbudt medicinering til hende, altid af fagpersoner der, som regel, ikke havde læst hendes papirer, kun set diagnoserne.
    Så min personlige erfaring er helt klar, -der bliver udskrevet ALT for meget medicin, til ALT for mange mennesker her i landet!

    Min datter fik for otte år siden konstateret en hoftesygdom, som bandt hende til en kørestol i godt to år, -jep! Prøv lige at forklare en seks-årig, med ADHD, at hun ikke må løbe/hoppe/gå og stå.
    Men det gik, fint faktisk, det var jo bare sådan hendes vilkår åbenbart var!

    Her i huset har vi, heldigvis, været gode til have en tilgang til tingene, som ikke dvæler ved uretfærdigheden i situationen, men i stedet kun ser fremad. -Nu er vi så her! Hvordan kommer vi videre?

    Mht. ADHD er der en del hjælpemidler, -pictogrammer har vi gjort god brug af. Vi har tegnet vores selv, lamineret og påklistret magneter, så de kunne sidde på køleskabet, det har fungeret godt.
    Nu er vi gået over til en moppedreng af en kalender, hvor datteren selv, en uge ad gangen, skriver ind hvad hun skal, hver dag, det hjælper til en fremtidig strukturering i forhold til studier.


  • #117   20. aug 2015 Nu er der næppe to situationer, som er helt ens, men din tilgang, Karen, er dejlig positiv. Jeg deler din holdning, men "må" ikke udtrykke den, når man ikke selv er ramt.
    Min egen søn (14år)blev i børnehaven på pædagogernes krav/anbefaling kørt i gennem dele af 'møllen'. Efter første større analyse, lo hende eksperten og sagde flg: "Han fejler intet, han er bare en dreng". smiley
    Dele af den etablerede børneinstitutionsverden er også bedre gearet til piger (det er han i øvrigt også nu smiley )


  • #118   20. aug 2015 Søren, -det minder mig om, da endnu en lærer, som endnu ikke havde mødt min datter, men havde hørt fra andre at hun kunne være energisk, mente vi skulle starte hende op på medicinering inden skolestart. Det er ikke altid jeg, trods alle gode intentioner, formår at reagere konstruktivt.
    Denne dag formåede jeg det ikke, så det endte med jeg råbte RØV til læreren, eller ordret "Vi kan sgu også bare klippe hende korthåret, konsekvent give hende bukser på og kalde hende Ib! Problem løst!!"

    Jeg plejer at flette næbbet i debatter som denne, da min holdning til diagnoser, mildt sagt, er kontroversiel. I min datters tilfælde fortryder jeg inderligt at hun blev udredt, for jeg kunne ærligt ikke se det store problem, jeg havde en glad, positiv, velfungerende unge, som godt nok havde "en anelse" svært ved det at sidde stille og så har hun det jeg kalder "Italiensk temperament", hun flyver i flint på et sekund, men er nede igen på samme tid og aldrig udafreagerende.

    Selvfølgelig er der mange som har en stor fordel ud af en udredning og efterfølgende diagnosticering, i forhold til selvforståelse kan det være guld værd med en forklaring på ens vanskeligheder. Andre har det så svært med at blive sat i bås, det værste min datter ved er når hun igen møder mennesker, som mener de ved noget om hende.. -jeg forstår det så godt.



  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 206
    #119   20. aug 2015 Det må du da i hvert fald. Jeg har tidligere brugt lister på computeren, så ser lige om jeg ikke kan finde sådan en fætter frem smiley

  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 206
    #120   20. aug 2015 Nå, dem har jeg jo meget smart slettet, når de har været brugt. Her er en, som jeg ville lave den til oprydning. Bruger samme princip om jeg laver dem på computeren eller i hånden.

    profilbillede
  • #122   20. aug 2015 Nej, jeg vidste slet ikke jeg havde dem før jeg blev mor og sundhedsplejersken kunne se jeg nok ikke var helt normal.

  • #124   20. aug 2015 Jeg ved det faktisk ikke helt, men hun satte hvertfald en masse i værk så jeg fik undersøgelser osv.

    Jeg troede jo selv jeg var ret normal smiley

    Hun havde før haft familier med kendt ADD, så hun har måtte kunne drage nogle paralleller..


  • #125   22. aug 2015 Jeg har fundet en app, som indtil videre virker rigtig, rigtig god!

    Den hedder Cozi, den er gratis og den findes i app-store.

    Der er også en hjemmeside tilknyttet, hvor der umiddelbart er rigtig gode råd smiley

    Dog er den på engelsk, hvilket heldigvis ikke er et problem for mig smiley


Kommentér på:
ADHD -Hvordan gør I?

Annonce