{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.099 visninger | Oprettet:

Hvordan støtter man bedst ? {{forumTopicSubject}}

jeg har en veninde,der har en søn på 7 år.
han er gennem en længere periode blevet observeret på børnepsyk for ADHD ( DAMP ) og min veninde har i den forbindelse selv fået konstateret ADHD, så det blev nærmest af alle antaget at det var det samme med drengen.

Hun har lige fået resultatet af undersøgelserne..
Drengen har ikke ADHD..
Han har tourette syndrom (ticks i bevægelse og lyd ) og en hjerneskade.
Alt hvad hun har fået af vejledning duer ikke mere.. Skolen skal indvolveres eller han skal på en specialskole etc. etc.

Det er naturligvis et chok for min veninde at få den serveret og jeg aner ikke hvordan jeg skal støtte hende.

PT. gør jeg bare det at jeg lytter og spørger ind til hvilken betydning det så har, men jeg ved ikke noget om det - har ikke prøvet noget tilsvarende, så jeg kan sætte mig ind i hvad hun oplever og jeg kan ikke hjælpe hende til hvordan hun skal tackle det.

Hun har kun fået diagnosen og en folder der beskriver symptomerne og en vejledning. Så som korte sekvenser ved indlæring. mange gentagelser. meget ros og ingen ris.
Men hun har jo 1.000 spørgsmål og ingen svar.

Undskyld hvis det blev rodet.. Mine tanker flyver rundt nu


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan støtter man bedst ?
  • #1   22. apr 2010 Puuha en oplevelse for din veninde.... Det må sgu være hårdt.

    Umiddelbart ville jeg bare gøre som du hidtil har gjort. Vær der for hende, lyt til hende. Gå evt. selv igang på Google og se om du kan finde noget info til hende, evt. nogle støttegrupper så hun kan snakke med andre forældre med samme symptomer.


  • #2   22. apr 2010 Kunne ikke lige finde et andet ord end symptomer, for kan ikke lide at kalde det en sygdom, selvom det vel egentlig er det det er......

  • #3   22. apr 2010 God ide med støttegrupper. Det tror jeg at jeg vil prøve at finde ud af noget om.
    Tak


  • #4   22. apr 2010 Pernille: Ja.. Hvis man får en diagnose, så er man vel syg på et eller andet niveau. Men har det lidt som dig.. Han er jo ikke syg, men har specielle behov

  • #5   22. apr 2010 hmm har været sammen med en der havde tourette... =0) i mild grad... ved ikke hvor slemt det er ved din venindes søn

  • #6   22. apr 2010 Tina-- ja lige præcis.... Han skal have nogle gode værktøjer han kan bruge i sin hverdag, men ikke medicin..... Det er svært at sætte et "korrekt" ord på, for sygdom lyder så "alvorligt". Hmm.... Håber det gir mening.

    Men ja tror helt sikkert sådan en støttegruppe kan gøre meget, så føler man sig pludselig ikke alene om de ting der er svære, og det kan godt nok gøre meget.


  • #7   22. apr 2010 Det er også i mild grad, men sammen med hjerneskaden suplerer symptomerne sig op så det bliver i mere svær grad.

    Vil sige at jeg aldrig havde skænket tourette en tanke selv om jeg har været meget sammen med ham.. han er nærmest "bare" en dreng med alt for meget energi.. han hopper og springer rundt og råber skriger højt i leg..Kan ikke sidde stille og har svært ved at holde koncentrationen i ret lang tid


  • #8   22. apr 2010 Min veninde får ritalin for sin egen ADHD og hun har fået det markant bedre

  • #9   22. apr 2010 Nu har jeg ik læst de andre indlæg sorry har simpelthen ik overskud.. Men hvordan jeg måske ville gøre det..

    Ville læse om drengens diagnose.. Sætte mig ind i det.. Hvis jeg har mulighed for det og hun gerne vil have det tag med til møder osv..
    Ville fortælle hende at jeg var der 100% til at hun ka læsse af, forklare at jeg gerne vil være der og lige nu kan jeg ik gøre andet end at lytte men hun må forklare hvis der er en anden måde jeg ku støtte hende på.


  • #10   22. apr 2010 team : Det første link er det materiale hun selv har, men så har jeg også mulighed for at læse det igennem. Tak
    De 2 andre kan jeg ikke åbne. Det er nok min pc der er dum.

    Tumling: Tak for dit forslag. det som noget jeg vil prøve. Hun skal ihvertfald ikke føle hun står alene med det selv om hun naturligvis har det tættere på end jeg nogensinde vil få det


  • #11   22. apr 2010 Nå nu fik jeg linksne til at virke. Det er helt klart noget hun skal se

  • #12   22. apr 2010 Tina: Det er ALTID svært uanset om man har haft det tæt på eller ej..
    for 5 år siden døde min farmor af kræft og min venindes mor døde så her i januar eller februar.. Og jeg troede jo at jeg var godt rustet fordi jeg jo selv havde været tumulten igennem.. Men man sidder bare der og tænker.. Hva fanden er det bedste at sige i sådan en situation.. Der er desværre ik noget der er godt at sige i sådan nogle situationer og ville derfor nok gøre det sådan som jeg beskrev tidlgere næste gang.. Det er svært uanset hvordan man vælger at gøre det..
    Er det bedst at man ringer og snakker med hende? Er det bedst at smide en sms og hun så ka ringe eller skrive når hun har tid?? Man føler aldrig man støtter godt nok.. Så tror det bedste ville være bare at smide kortene på bordet og sige: Hey jeg aner ik en skid om det her, men er villig til at støve nettet for oplysninger og lige nu er jeg der for dig så du ka læsse af og hvis du har brug for støtte på andre måder så sig det og jeg er der for dig =)


  • #13   22. apr 2010 Tina
    Mht alt det følelsesmæssige og det at være en god veninde, lyder det til, at du har helt styr på det.

    Mht det praktiske omkring drengen, synes jeg, hun haar fået ekstremt dårlig vejledning. Ja, det er fint at læse en masse og det kan man også sagtens supplere med, men hun skal have én, der sætter sig ned og fortæller hende, hvad hun skal gøre, om der skal være en fremadrettet plan og hvordan hun og skolen bedst bakker op om hinanden.

    I kan henvende jer til PPR, kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning eller skolen og høre der, hvordan hun får noget konkret hjælp. Hun har ret til at tale med skolepsykologen, som vil kunne hjælpe på vej og jeg vil gå ud fra, at alle kommuner har nogle lærere/pædagoger, der fungerer som konsulenter indenfor de enkelte specialområder. Hvordan det helt præcist fungerer i hendes kommune ved jeg jo ikke, men det må skolen eller PPR kunne fortælle jer.

    Ellers er der vel også muligheden at tale med børnepsykiatrisk afdeling og høre, hvordan hun nu får hjælp. Du skriver, at al den vejledning, hun havde fået ikke duer mere. Der, hvor hun fik den oprindelige vejledning, bør hun også kunne få ny. Og så skal hun/du KRÆVE, at hun får noget mere end en pjece smiley


  • #14   22. apr 2010 Tina: tror kun du kan gøre det du allerede gør - sætter dig bedst mulig ind i det, lytter og spørg - det er det man har mest brug for. Nej, det er ikke en sygdom, men en diagnose ... kan ikke lige forklare forskellen.

    Min søn har ADD og autisme spektrum fortyrelse. Jeg havde gættet ADD inden han blev undersøgt, men det var noget af et slag at der også kom autisme oven i - jeg så jo strakt Rainman for mig, selv om jeg jo godt vidste at min søn, langt fra er så hårdt med.
    Men lyt til hende og stå klar med en skulder når hun bliver trist. Som du selv skriver, så ligner han jo, for alle andre, bare en dreng med krudt i røven - og så kan de faktisk være svært at få andre til at forstå at hans adfærd ikke er dårlig opdrægelse eller ligende.


  • #15   22. apr 2010 Team: Du har været en stor hjælp. Helt ærligt så tror jeg ikke hun kan rumme en hel bunke info på en gang. Det du har fundet allerede er helt kanon godt. :o))

    Tumling: Nej man bliver nok aldrig ekspert i personlige kriser... Det er præcis de der tvivlsspørgsmål jeg står med... jeg vil rigtig gerne være en støtte, men jeg vil på den anden side ikke være for påtrængende.. Det skal være i hendes tempo ( og drengens ) men har hun overskud til at bede om hjælp ?? Eller hun for stolt til det ??
    Man skal være der og være interesseret uden at være nysgerrig anmasende.. det er en balancegang


  • #16   22. apr 2010 Hov, jeg kom lige i tanke om en ting mere :). Der skal vel forhåbentlig til at være en del møder, bl.a. med skolen. Jeg fornemmer ikke lige, at der er en far involveret, så hvis du orker, kunne du tilbyde at gå med til sådan noget. Jeg sidder til daglig på den anden side af bordet og ser, hvor hårdt det er for forældrene at skulle gennem hele den proces på trods af, at vi jo alle er der for at hjælpe bedst muligt. Selvom vi gør os umage for at begrænse antallet af mødedeltager, bliver det hurtigt lidt overvældende at sidde der, med skoleleder, sfo-repræsentant, klasselærer, skolepsykolog og nogle gange støttelærer og sagsbehandler. Der tror jeg, det vil være rart, ikke at være helt alene. Du skal nok ikke gøre/sige noget, men bare være med smiley

  • #17   22. apr 2010 Jens: super ide - det kan være rigtig svært at få stillet de rigtige spørgsmål, når man måske lige har fået noget info der slå en helt ud - her vil en god ven, som kender en rigtig godt, være en super hjælp.

  • #18   22. apr 2010 Jeg synes også det er vildt dårligt at hun ikke har fået noget konkret forklaret om hvordan hun skal tackle ham og hele situationen nu og ikke mindst aftalt et møde mht. planlægning for fremtiden..

    De har kun lige fået det at vide i den her uge, så måske er der noget på vej, men med det kendskab vi har til systemet, så ved vi også godt at det nok ikke bare kommer af sig selv.


  • #19   22. apr 2010 Tina: Hvis hun er for stolt så bank lidt i bordet gør noget for hende.. Blandt andet med min veninde eks.. Hun har en datter på 5 år.. Og sagde til hende at når vi havde været i biffen (vi havde denne her aftale først) så ville jeg da gerne tag hendes datter med hjem et par dage så hun lige ku få pustet ud, græde ud og hva der nu ellers sku til efter hun havde mistet.. Og har også sagt efterfølgende hun bare ska sige til når den lille ska passes.. Har så også lavet en aftale med hendes datter da hun bliver storesøster her 1 juni (hvis terminen holder) at hun er altid velkommen til at komme på weekend når hun bliver træt af lillebror..
    Har din veninde brug for at du tager hendes dreng (eller hvis hun har andre børn) så tag dem.. Evt bare et par timer.. Gør barnet (børnene) glad med noget de godt ka lide, en tur i tivoli eller andet, tag hendes hund med på tur, lave nogle indkøb til hende, evt lav nogle retter hun ka have i fryseren og bare lige ska tag op og sætte i ovnen/microen.. Alle de her små ting i dagligdagen som vi andre også ved måske ka gå hen og bliv uoverskueligt for hende.. Lav et klip kort til hende på 10 klip til et eller andet.. Eks få din mand til at tag barnet (børnene) og i to går ud og hygger sammen, i biffen og ud og spise.. Alle de her bitte små ting vil gøre det så godt =)


  • #20   22. apr 2010 Godt forslag at tilbyde at være med til møder..
    jeg ved selv hvor svært det er at huske det man får at vide når man er lidt stresset..
    Bare en efter operation samtale med lægen er det rart at hev et sæt ekstra ører med til.

    det tror jeg at jeg vil tilbyde hende


  • #21   22. apr 2010 Tina
    Ja, der kan sagtens være noget på vej, men man er i sin gode ret til at ringe rundt og finde ud af, hvad og hvornår smiley


  • #22   22. apr 2010 Jeg har desværre svært ved at tage ham med hjem fordi min ene hund er noget usikker på børn og kan komme i tanke om at snappe hvis hun føler sig truet / presset... Og et barn som ham er svært (umuligt )at holde i ro .

    Men det med at tage i biffen eller lign er en super god ide.


  • #23   22. apr 2010 Tina: Møg hund du har =P Men godt at høre du ka bruge nogle af de andre ting.. Det er bare at sætte sig ned og tænke.. Hva ville jeg synes ville være rart i sådan en situation.. Hva vil gøre mig glad og så gøre det på hende istedet =)

  • #24   22. apr 2010 Din veninde kan få hjælp til sig selv ved at melde sig ind i ADHD foreningen hvor der osse er et forum så man kan skrive med andre med denne diagnose. Foreningen kan besøges her: www.ADHD.dk

    Sønnens diagnose kan jeg desværre ikke være behjælpelig med da jeg ingen kendskab har til denne.


  • #25   22. apr 2010 Tumling : Ja det er en møghund..... Hun giver mig grå hår

    Reiki: Tak for linket


  • #26   22. apr 2010 Tina: Og så beholder du hende når hun gør dig gammel før tid =P

  • #27   22. apr 2010 selvtak

  • #28   22. apr 2010 Tumling.. Ja jeg må være tosset :o)
    Hun har været tæt på at ryge et par gange men jeg elsker jo den dumme hund


  • #29   22. apr 2010 Tina: Haha mine katte har holdt mig vågen de sidste to nætter og hvor har jeg dog lyst til at rejse mig og losse dem i røven så de fatter jeg ska sove ellers er det ud af klappen.. Men naaaaj de ska da ik ud nogle steder haha

Kommentér på:
Hvordan støtter man bedst ?

Annonce