{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.451 visninger | Oprettet:

HUNDEHANDEL PÅ DBA.DK (opfølgning) {{forumTopicSubject}}

VIGTIGT!! LÆS OGSÅ DET NEDERSTE (VED GODT DET ER ET LANGT INDLÆG)

SENDT den 17. februar 2005
TIL: LEDELSEN HOS dba.dk
KOPI TIL: DKK
Brug DBA's fremragende kreativitet, til at mindske/stoppe omfanget af
ulovlig hundehandel i Danmark.

Kære DBA
I forbindelse med TV2's udsendelse OperationX - Kamphunde, retter vi henvendelse til jer med håbet om, at I vil bruge jeres kreativitet til at forbedre jeres annoncevirksomhed, så I fremtiden ikke er formidlere for grusomme mennesker som hunde(mis)handler Georg Olesen.
Vi vil gerne være kreative sammen med jer, hvis I ønsker det, og hjælpe med at udtænke nogle idéer til hvordan kriterierne for annoncering af hundesalg kunne gøres bedre.
Vi er endvidere helt sikre på at Dansk Kennel Klub også ville kunne være behjælpelige med nogle idéer, hvis I ønsker det og i så fald vil vi gerne tage kontakt til dem.

Med venlig hilsen
Kennel Librrani
www.bullmastiff.dk

SVAR fra dba.dk den 17. februar 2005
Hej Kennel Librrani
Vi takker for henvendelsen. Til orientering har jeg i dag været i kontakt med Dyrenes Beskyttelse, Dansk Racehunde Union og forsøgt henvendelse til Dansk Kennelklub. Vi arbejder videre med de inputs vi har fået herfra, men hvis Du/I har nogle "gode ideer" er du meget velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen/Best regards
Søren-Peter Sørensen
PB-teamleder, Den Blå Avis

… OG FRA DKK
Kære Kennel Librrani

Tak for jeres mail. DKK har faktisk allerede truffet en aftale med DBA om at drøfte problemstillingen i næste uge. Hvis I har gode idéer til, hvordan DBA kan sortere uheldige elementer fra, er I meget velkomne til at mail dem til mig, så de er mig i hænde på mandag formiddag.

Alle gode kræfter, der kan bidrage til at stoppe hundekampe og de øvrige problemer, som denne ejertype afstedkommer, bør lægge sig i selen.
Tak for jeres indsats.

Med venlig hilsen
DANSK KENNEL KLUB
Vibeke Knudsen
Kommunikationskonsulent

Samme dag havde vi en efterlysning, her på dyregalleri.dk, af gode idéer til at stoppe hundehandel på dba.dk (desværre var tiden knap… så vi havde kun de idéer vi selv havde tænkt på i de dage)

SENDT den 18. februar 2005
TIL: VIBEKE KNUDSEN, DKK

Kære Vibeke Knudsen

Her er vores idéer til, hvordan man undgår hunde(mis)handel på Den Blå Avis. Én eller flere af mulighederne kan bruges:

1. Skrive tydeligt at: Annoncer på denne side er under skarp overvågning af politiet, dyrenes beskyttelse, Kennel Klubber og erfarende hundefolk. Der bliver lavet løbende kontrol i form af opringninger og uanmeldte besøg hos mistænkte annoncører.
(På denne måde kan det skabe stor utryghed for ”synderne” om de bliver tjekket eller ej. Det kræver dog at man fra én eller anden organisations side er villig til at bruge nogle ressourcer på at lave tjek en gang imellem.)

2. Nægte at optage annoncer med salg af hunde fra andre lande end Danmark eller opkræve et stort gebyr for optagelse af annoncer med salg af hunde fra andre lande end Danmark.

3. Lave indtastningen af annoncen på en sådan måde, at man ikke kan skrive sin egen tekst, men kun kan skrive racen og alderen og derefter kun afkrydse felter som f.eks. børnevenlig, renlig, han/tæve, aktiv osv.

4. Lave en opdeling af annoncerne således at der er grupper:
• kun for registrerede kenneler
• kun for salg af hvalpe
• kun for salg af voksne hunde
• kun for salg af hunde med stamtavle
(På denne måde kan vi erfarende hundefolk, der mange gange har fingeren på pulsen, nemmere overskue annoncerne/annoncørerne og dermed nemmere finde synderne og melde dem til dba.dk, Dyrenes beskyttelse, politiet osv.. der så kunne følge op på anmeldelsen.)

5. Sidste mulighed er HELT at afskaffe hundesalget på dbk.dk (ville dog være temmelig ærgerligt for mange hundeejere og hunde, men effektivt)

Håber at én eller flere af idéerne til at stoppe hundehandel er brugbare. Hvad angår de afskyelige hundekampe er det til gengæld langt sværere, da det er lyssky ”handlinger” begået af mennesker der ikke kun er penge-liderlige, men også syge.

Selv har vi, som opdrætter af Bullmastiff, indsat en klar melding på vores hjemmeside og så håber vi at de ”rigtige” folk ser læser det. Vi har alle sammen et ansvar for at få stoppet grusomhederne.

Kennel LIBRRANI…
… tager kraftigt afstand fra den absolut ultimative og mest afskyelige form for dyremishandling i form af hundekampe. Endvidere tager vi kraftigt afstand fra hunde(mis)handlere som Georg Olesen, der desværre langt fra er den eneste kyniske hunde(mis)handler i Danmark.

Vi håber, at den danske regering i samarbejde med politiet kan få den slags mennesker i behandling for deres sygdom, som man gør det med børnemishandlere, voldtægtsforbrydere og pædofile.

Vi har samtidig rettet en skriftlig henvendelse til Den Blå Avis om, at de må bruge deres kreativitet til at forbedre deres annoncevirksomhed, så de i fremtiden ikke er formidlere for sådanne grusomme mennesker som hunde(mis)handler Georg Olesen.

Ydermere støtter vi fuldt op om idéen om, at Danmark får et ”dyre-politi” som man har det i f.eks. England.

… det er vores mening

Med venlig hilsen
Kennel Librrani
www.bullmastiff.dk

SVAR fra VIBEKE KNUDSEN, DKK den 19. februar 2005

Kære Mette Sørensen og Imran Durani

Tak for jeres oplæg med forslag til bekæmpelse af hundehandleriet i Dba. Vi vil drøfte jeres idéer med avisen mandag og siger tak for hjælpen. Skulle I selv - eller andre blandt jeres bekendte - komme i tanker om andre gode forslag, må I endelig sige til.

Med venlig hilsen
Vibeke Knudsen

MEDDELELSE fra VIBEKE KNUDSEN, DKK den 23. februar 2005

Kære Kennel Librrani

DKK har nu haft en drøftelse med Den Blå Avis, som også har haft kontakt med Dyrenes Beskyttelse og en række privatpersoner.

Til orientering kan vi oplyse, at Dba har modtaget mange forskellige forslag, hvoraf en del desværre enten ikke er lovlige eller ikke er praktisk gennemførlige. Men de er meget enige med os med hensigterne: nemlig, at det skal være synligt, hvem der foretager sig hvad i bladets annoncespalter, så omverdenen (incl. politiet) får de bedste muligheder for at følge med i "trafikken". Synligheden overvejes også styrket gennem jeres FORSLAG NR. 3 med standardafkrydsninger.

De har sat deres juridiske konsulent til at se på en model, så de lynhurtigt kan fjerne annoncer, hvis nogen kan dokumentere, at indrykkerne begår ulovligheder omkring hundehandleriet.

Desuden har vi fået dem til seriøst at undersøge mulighederne for at kræve oplysning om cpr. numre, når man indrykker annoncer for levende dyr. Det er den eneste helt træfsikre mulighed for identifikation af, hvem der står bag annoncerne. Men denne del kræver et større arbejde med involvering af Datatilsynet, udvikling af edb-system m.v. DKK har aftalt med Dba, at vi følger op på deres indsats på cpr.nummer området om ca. en måned, så vi kan høre, hvilke løsninger, Dba måtte have fundet frem til.

DKK siger foreløbig tak for jeres bidrag og opfordrer jer til løbende at rette henvendelse til Dba, hvis I støder på annoncer, som I vurderer, at Dba med rimelighed har mulighed for at afvise.

Med venlig hilsen
Vibeke Knudsen


SÅ HERMED ER BESKEDEN GIVET VIDERE TIL ALLE JER DEJLIGE DYREVENNER HER I DYREGALLERIET. MANGE AF JER GØR I FORVEJEN EN KÆMPE INDSATS PÅ DYREOMRÅDET.

VI BLEV RINGET OP AF TV2 ØST, PÅ BAGGRUND AF VORES INDLÆG OM HUNDEHANDEL OG JEG HENVISTE TIL AT DER ALLEREDE VAR HEFTIG DEBAT OG OFFENTLIGGØRELSE AF OP TIL FLERE ”SUSPECTE” KENNELER PÅ DYREGALLERI.DK

DYREGALLERI.DK ER EN SAND GULDGRUPPE AF DYREVENNER SOM FANDME GÅR IND I PROBLEMERNE MED DEBAT OG HANDLING.

… DET ER VORES MENING


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  HUNDEHANDEL PÅ DBA.DK (opfølgning)
Kommentér på:
HUNDEHANDEL PÅ DBA.DK (opfølgning)

Annonce