{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.702 visninger | Oprettet:

Familie dilemma {{forumTopicSubject}}

Min far og min mor blev skilt da jeg var 4-5 år da han var voldelig og utro. Han har aldrig interesseret sig yderligere for mig, dog har han nye kone mange gange prøvet at etablere kontakt, ringe og sige god jul mm. Men det er ikke ham der ringer, men hende. Hvis jeg har lagt på hospitalet er hun altid kommet og besøgt mig, og sagt "din far ku desværre ikke da han sku arbejde".

Jeg gjorde dog et forsøg sidste år med at invitere dem skriftligt til min 30 års fødselsdag, de afslog da de skulle rejse den dato. Jeg finder dog senere ud af dagen før min fødselsdag at de ikke skal rejse, da de skal afholde loppemarked i firmaet den weekend. Jeg "Buster" dem i det, og de siger de har glemt min fødselsdag, fordi de skulle holde loppemarked og at rejsen blev aflyst pga loppemarked.
Det er 10 måneder siden, og jeg bestemte mig for ikke at have mere kontakt med dem. Gider ikk flere skuffelser!

I dag blev min halv lillebror så student, og jeg skriver tillykke på et billede inde på Facebook. Vi har heller ikke kontakt normalt, igen grundet at vi ikke rigtig kender hinanden. Men selvfølgelig skriver jeg tillykke.

5 min senere skriver min fars kone så på SMS at vi er inviteret til studenter fest på torsdag og de håber vi kommer. Knus fra familien.
Jeg vil absolut ikke se min far/kone syns de er nogle idioter. Men det er jo ikke min halv lillebrors skyld?
Og vil heller ikke være uhøflig smiley
Tænkte på at skrive til min lillebror på face og forklare hvorfor jeg takker nej?
Åh er så konfliktsky smiley

Hvad fanden gør jeg smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Familie dilemma
  • #1   23. jun 2014 Den sidste ide du skriver med at kontakte ham på fjæset lyder da som en fin ide.
    Jeg forstår dig så udmærket.
    Jeg har selv en stor dreng, som godt nok er noget yngre end dig, han er 18 år, hvis far har været ligesom din far, det er de vildeste skuffelser han har udsat knægten for, han har kontakt med en af sine halvsøskende, de andre 3 kender han overhovedet ikke og har heller ingen lyst til det pt.

    Det er i orden at sige fra, du skylder ingen noget.
    op med hovedet, giv pokker i dem.


  • #2   23. jun 2014 Havde det været mig var jeg nok taget med til festen.

    Nok er de nogle klaphatte/har været, men hvem siger det ikke netop er denne dag de endelig tager sig sammen og I får vendt jeres forhold til noget godt?

    Det kommer selvfølgelig an på hvor meget mere du har at give, og om du er villig til at give det en sidste chance.

    Måske denne fest kunne skabe et bedre forhold til din bror?

    Jeg har selv et temmelig anstrengt forhold til min familie, og har også stået med lignende situationer. Det er dæleme ikke nemt..


  • #4   23. jun 2014 Jeg ville egentlig heller ikke skrive og forklare problemet, som du selv er inde på, er det ikke hans skyld og han skal ikke "straffes" for deres gerninger. Det betyder også lidt for mig at han ikke skal blandes ind i, forholde sig til, eller potentielt ende midt i jeres drama.

    Jeg havde forskånet ham for dramaet, og enten mødt op og ladet helt som ingenting for hans skyld, eller holdt mig væk hvis jeg ikke kunne holde til at holde gode miner til deres slette spil en dag, og så sendt ham en rigtig fed gave så han ikke er i tvivl om at du/i er glade for og stolte af ham smiley


  • #5   23. jun 2014 Jeg ville skrive med ham og forklare det hele fra din side. Han er jo voksen nu og jeg fornemmer du gerne vil have et forhold til ham?

    Jeg ville også spørge om ikke I kunne fejre det, bare jer to, med en middag eller lign. når nu du ikke kan komme til hans studenterfest (hvis I alligevel ikke kan få ret meget kvalitetstid).

    Så får I kvalitetstid i stedet for alt det andet bavl.


  • #7   24. jun 2014 Jeg ville tage med til festen. Man behøver ikke at elske alle gæsterne, ikke engang at tale med dem.
    At deltage på en civiliseret måde trods antipatier burde være til at overskue...

    Livet er kort - man bliver nødt til at overveje hvad der er vigtigt....

    Og det kommer fra en kvinde, der hele livet har måttet leve med en far og en mor, der ikke kunne udstå hinanden. Umodent og pinligt, IMO.
    De har heldigvis taget sig sammen og opfører sig som voksne mennesker nu.


  • #8   24. jun 2014 Jeg ville tage med og lade lillebror være den vigtigste i det her. Du behøver jo ikke hykle en hel masse med far og kone.
    Jeg har selv en x-mand, jeg ikke er pjattet med, men jeg tager altid til de ting, der måtte være og opfører mig som et voksent menneske. Jeg hilser pænt, svarer, men opsøger ham ikke og starter ikke nogen samtale. Så jeg ved godt, hvor svært og ambivalent det føles.


  • #9   24. jun 2014 Jeg ville kontakte bror og forklarer at du siger nej. Også tilbyde at ses en anden dag.
    Ville skrive nej tak til far/ stedmor også skrive en hilsen om at de ikk har vist dig interesse og at du derfor fravælger deres selskab både nu og fremover..

    Jeg er ikke konfliktsky og er frisk på at tage en kamp, hvis der er brug for det..


  • #10   24. jun 2014 Og sådan lader man sit liv styre af af andre mennesker. Det bliver et martyrium.

    Hvis du vil have forhold til din bror, så hav det. Uanset hvem ser har gjort hvad hvornår. Deres adfærd skal vel ikke have indflydelse på din relation til din bror....


  • #12   24. jun 2014 Mine forældre kan stadig ikke være helt civiliserede overfor hinanden, eller det vil sige -min mor kan godt, men min far er stadig bitter -og det er 28 år siden de gik fra hinanden.

    Jeg ville ønske jeg kunne sige jeg aldrig var blevet blandet ind i deres indbyrdes fejder. Hvorfor skal et barn tage stilling til det? HVORDAN skal et barn tage stilling til det?

    I dette tilfælde er din halvbror 18 og ikke et barn længere, men jeg kan ikke helt se hvorfor og hvordan -stadigvæk. Det er jeres indbyrdes problemer, han behøver ikke tage stilling til dem, og hvordan skulle han egentlig også lige gøre det? hans søster og hans forældre?

    Jeg kan sagtens forstå man selv ønsker retfærdighed smiley men jeg synes ikke det er gennem ham man skal søge at få noget af den.


  • #13   24. jun 2014 Jeg synes måske bare du skal sende din bror en lille ting (f.eks fra interflora) og så sige det var det. det er jo heller ikke ham der har inviteret dig..

    Jeg har selv fucked up familieforhold og føler meget med dig..det er så trættende.


  • Daniella J
    Daniella J Tilmeldt:
    maj 2014

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 37
    #14   1. aug 2014 Det virker som om, at din invitation var baseret udfra at du kommenterede det billede.

    Kunne godt tænke mig at vide om du tog med eller ej? smiley


  • #15   1. aug 2014 Ja blev helt sikkert kun inviteret fordi jeg kommenterede på billedet! smiley

    Og nej.. Jeg tog ikk med. Svarede pænt nej tak og sagde at invitationen var faldet lidt sent og at jeg havde andre planer den dag.

    smiley


  • #16   10. aug 2014 Jeg ville have gjort det samme , håber du får kontakt med din halvbror.

Kommentér på:
Familie dilemma

Annonce