Hold i ryggen {{forumTopicSubject}}
Jeg indrømmer det blankt, det her er et ynke indlæg.
Jeg bøvler simpelthen sådan med min ryg og det er ved at drive mig til vanvid. Jeg orker simpelthen ikke at have ondt mere, og at skulle passe på og tage den med ro, samtidig med at jeg jo selvfølgelig skal holde mig igang, men ikke overdrive, ikke provokere ryggen, træne men ikke for meget, arbejde men ikke belastende opgaver osv osv...
Jeg ved snart ikke om jeg skal stå, gå, sidde, ligge, hoppe, løbe, ride, svømme eller sove.
Det hele startede i september sidste år hvor en elev på min arbejdsplads kom og kastede sig om halsen på mig så jeg fik et smæld i lænden.
Jeg forsøgte at træne det væk og være forsigtig, men måtte sygemelde mig halvanden måned efter. Gik fuldtids sygemeldt i 2 mdr og var hos fysioterapeut 2 gange om ugen. Fik en masse øvelser og besked på at passe på en masse ting, men det hjalp ikke.
I januar i år begyndte jeg at arbejde deltids, men i februar var det helt galt.
Blev henvist til rygcenter, blev scannet og i marts kom jeg derned og fik at vide at jeg havde et "simpelt hold i ryggen". At min ryg som sådan ikke fejlede noget, men at jeg havde fået et kraftigt hold i ryggen og at de øvelser jeg havde lavet i de sidste par mdr. faktisk kun havde gjort det værre pga jeg var blevet helt skæv.
Jeg blev henvist til kiropraktor og efter første behandling kunne jeg mærke tydelig forskel. Det er lidt over en måned siden, og det gik stille og roligt fremad. Har kunnet starte med at ride igen, løbe lidt og i det hele taget også arbejde mere.
I den forløbne uge har jeg så skruet noget mere op for arbejdet, og i den her weekend er det så gået helt galt igen.
Får igen de her kniv agtige jag, og kan "fryse" fast i en foroverbøjet stilling som jeg kun kan komme ud af hvis jeg virkelig trækker vejret dybt ned i maven og kommer op i små ryk.
Hvis jeg taber noget på gulvet er det fuldkommen uoverskueligt bortset fra at Bailey efterhånden har lært at samle det op med det samme, og bare det at tømme skraldespand, tage tøj af og på, skifte stilling, binde sko eller vaske tæer er noget jeg skal tage mig sammen til.
Jeg må ringe til min kiropraktor i morgen og håbe hun har en hurtig tid og kan trylle...jeg vil bare så gerne have mit gamle aktive, energiske, stærke, glade jeg tilbage..
Ja, sorry, ren ynk her fra.....
jul 2012
Følger: 22 Følgere: 1424 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 7.586
Jeg kender det lidt for godt. Jeg har slidgigt i lænden, som gør, at jeg får hold i lænden, hvis jeg ikke passer meget godt på mig selv.
jan 2008
Følger: 20 Følgere: 18 Hunde: 3 Emner: 273 Svar: 7.102
kom efter lægeskift endelig til scanning efter 4 ÅR, (da min læge ikke ville tage mig alvorlig).
Det er endt med en ryg fyldt med slidgigt, 2 rygoperationer pga. cyster, opstået pga. slid i hvirvlerne, et piskesmæld samt en prolaps i nakken, ydermere havde de overset et brud på håndroden i venstre hånd (fordi jeg højst sandsynligt har taget fra med den i faldet) , så nu har jeg lige, inden for et ½ år, været i gennem 3 operationer hvor jeg bl.a. har fået fjernet en del af den visne knogle fra det gamle brud, fjernet en tilstødende knogle pga. slid, samt fået gjort håndled og tommelfingergrundled stift med skinner, SÅ LAD DIG IKKE AFFEJE!!!!
dec 2013
Følger: 37 Følgere: 37 Hunde: 1 Emner: 132 Svar: 960
Hold i ryggen