{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.089 visninger | Oprettet:

At kalde en hund en del af familien ( barn, barnebarn osv) {{forumTopicSubject}}


Jeg læste en anden tråd, hvor ts kaldte hunden sit barnebarn, hvilket der var flere der reagerede lidt negativt på, og kom derfor til at tænke på hvorfor og hvordan i har det med det?
Gør i det evt selv? Hvorfor? hvorfor ikke?

Herhjemme siger vi mor og far om hinanden, men kalder ikke Lucky for et barn, men kalder ham en masse kælenavne. Det er ikke fordi vi tror han er et barn, for det er han ikke, men han betyder alverden for os, og da vi ikke har planer om at få børn, er han lidt som et barn for os smiley Han bliver behandlet som en hund!

Vi kalder min mor bedstemor, men det er nu mest fordi alle kalder hende det, da hun er bedstemor til 4 og det derfor er blevet ret almindeligt at hun enten bare bliver kaldt mor eller bedstemor, jeg tror den eneste der kalder hende noget andet er min kæreste, som bruger hendes navn smiley
Min kærestes mor kalder sig selv for farmor, og møg forkæler Lucky, men det er også kun lidt i sjov, og fordi hun ved der går mange år inden der er chance for børnebørn, da min kærestes bror kun er 14 smiley

Mine nevøer og niece kaldes fætre og kusine, men det er nu kun fordi de SÅ gerne vil være noget for ham, og synes det er så sjovt at være i familie med ham.


Det lyder måske langt ude, men for os er det bare naturligt og vi alle ved jo han er en hund, han bliver behandlet som en hund, får mad som en hund osv. Men vi synes bare det er hyggeligt. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At kalde en hund en del af familien ( barn, barnebarn osv)
  • #1   16. aug 2013 Jeg kalder Vaks for baby, LOL.
    Kalder ham så også for tykke, flæskedyr, nullermus, nuller, misser, basse og så videre.

    Nej, jeg tror ikke, han er et barn, men mit liv bliver rigtig tomt, når han ikke er mere. Jeg vil gøre alt for den hund.


  • #3   16. aug 2013 Børnene kalder mig for mor, sådan generelt, så også når det kommer til omtale af hunden, og min mand for far.
    Selv kalder de Trille deres behårede lillesøster, og når alt kommer til alt, så er det nok den plads hun har i familien;-)


  • #4   16. aug 2013 Ja vi er en lykkelig familie med mor, mor og tre tøser og en knægt smiley Asger bliver passet hos bedstefar og bedstemor og onkel mads pt. Og min kærestes familie er mormor osv.
    Hundene er vores familie - ikke vores børn. Men vores hunde.


  • #6   16. aug 2013 Jeg er "mor" til Charlie. Men han er bestemt ikke min "søn". Han er min hund. Og hvis nogen spørger om hvor mange vi er i husstanden så er vi to voksne og en teenager. Han bliver ikke talt med da han ikke på DEN måde hører til i husstanden. Bliver jeg spurgt om vi har husdyr så er det altid ham der bliver nævnt først. Jeg kan godt få ondt i maven hvis han skal passes. Det fik jeg også da datteren var lille. Men jo. Han er en HUND smiley

  • #7   16. aug 2013 Herhjemme er vi "mor" og "far" og for sjov har vi da også mormor, farfar osv..
    Tucker er bare vores "dreng" - det er der jo intet forkert i, bare ét af mange kælenavne.

    Men det er kun i familien - de personer i blandt - at vi bruger de titler.


  • #8   16. aug 2013 Mine hunde er bare Lasse og Nanna.....og har ikke nogen tanter ...onkler...bedsteforældre... store søskende ...små søskende....fætre ...kusiner...oldeforældre ... osv. i menneskeverdenen.
    De er heller ikke mine børn..... men mine hunde... smiley


  • #9   16. aug 2013 Jeg kunne ikke drømme om at reagere på jeres måde at være på!
    Men ligefrem skriftligt at proklamere at man efterlyser sit barnebarn, det synes jeg er langt ude, og en stram sammenligning! Når man gør det skriftligt i en helt igennem seriøs tekst, så synes jeg at det mister sine proportioner, og så er det nået ud over det realistiske.
    Jeg synes det er for langt ude at kalde en hund for sit barnebarn på den måde smiley men det er jo nok blot min holdning.

    Jeg er udemærket klar over at folk holder umådeligt meget af deres hunde, og mange har dem som erstatning for børn, eller i deres verden noget der er bedre end børn.
    Jeg holder selv umådeligt meget af mine hunde, men mine børn bliver de nu aldrig smiley


  • #10   16. aug 2013 Pluto er min baby, men i min vennekreds er alle unge dyr, om det er heste eller hunde, babyer smiley Min far siger nogle gange "Gå ind til din mor" men jeg ser mig ikke som hans mor. Når Pluto skal hen til mine forældre peger jeg også og siger "Gå hen til mor og far" for det er de jo til mig smiley ellers er han bare Pluto, pusling, vufling osv smiley Han har ikke noget familierelatret navn som barn eller barnebarn her i huset, han er Pluto og han er min hund smiley

  • #11   16. aug 2013 Ihh altså: isabelle sagde det så godt smiley

  • #12   16. aug 2013 Jeg siger også altid hvis jeg skal fortælle om mig selv, jeg bor sammen med min kæreste og vores hvalp/hund Lucky... Siger aldrig vores lille puttenutte baby hund, hehe smiley

    Jeg tror heller aldrig der er nogen i min familie, af de voksne i hvertfald som har omtalt Lucky som andet end en hund, udover når vi internt laver lidt sjov.

    Min svigermor lægger også engang imellem et billede ind hvor Lucky er på, på facebook, men der står aldrig sådan noget som barnebarn. Men f.eks. lille Lucky eller se den nuttede lille vovse og lign smiley

    Jeg kalder ham min lille fis (sjovt nok udfra mit profil navn smiley ) og min lille skat osv. For han er min lille baby fis, men han er en hund, som dog kommer til at leve 1000 milliarder år, det har han selv lovet mig smiley hihi


  • #13   16. aug 2013 Peger på sit HG navn smiley

    Men så vil jeg lige tilføje at sælger man hunden, så er den jo nok ikke at betragte som en del af familien. Ellers er det da godt nok en underlig dansk familie som sælger sine børn/børnebørn.


  • Luna F
    Luna F Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 2 Svar: 3
    #14   16. aug 2013 Flot indlæg, helt enig smiley


  • #16   16. aug 2013 Altså, min kæreste og jeg bruger ofte far og mor om hinanden til hunden - så som "gå hen til din far" - men jeg kunne aldrig drømme om at kalde min hund for mit barn. Det er alligevel for meget synes jeg. Dog kunne jeg heller ikke finde på at omtale os som mor/far i seriøse sammenhænge, eller præsentere mig som Tinkas mor, Det bliver kun brugt på hygge/for sjov basis.

  • #17   16. aug 2013 Når jeg omtaler Vaks overfor andre hedder han som oftest pelsdyret, lol.


  • #18   16. aug 2013 Jeg synes faktisk det er lidt sjovt, for min kæreste vil IKKE have børn NOGENSINDE. Han har aldrig haft hund, men ville rigtig gerne have en, og har han villet i den tid jeg har kendt ham, og jeg havde nok en forestilling om at han selvfølgelig ville elske hunden, men at det for ham også bare var en hund. Han har aldrig været sådan ellevild med min gamle hund, men de puttede da sammen og sådan, men for ham var det bare en hund.

    Nu er han mere pyller om Lucky end jeg er nærmest, han får det dårligt når Lucky skal være alene hjemme, sådan helt seriøst, jeg skal nogle gange fortælle ham at han nok skal klare at være alene smiley Og mig der troede jeg var slem.
    Han kalder sig selv for far, og mig for mor, det kom ligeså naturligt for ham som for mig, og jeg kaldte mig trods alt også mor for min gamle hund, så jeg er vant til det.
    Han passer på ham, sidder og pussenusser om ham og kalder ham "fars lille *indsæt ord* .. F.eks. i dag da han kom ud af badet sagde han fars lille engle basse.

    Så kan konstatere at han virkelig har overrasket mig og er helt skudt i Lucky smiley
    Han er nok det barn for ham, som han aldrig får.


  • #19   16. aug 2013 Her er vi også "mor" og "far". Selv om Victor er hund. Han har klart lært at reagere på de 2 ord. Min mor blev så først omdøbt til "mormor" for sjov, da hun sidste år tog Victor med på efterårsferie til Sverige. Ligesom andre bedstemødre er sammen med deres børnebørn. Der er nu også kun fordi hendes 2 rigtige børnebørn har boet i Qatar i 3 år, og nu er flyttet til stavanger i Norge . Så hun må nøjes med Victor. smiley

  • Luna F
    Luna F Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 2 Svar: 3
    #20   16. aug 2013 Man må gerne sige kom hen til mor ? men ( hvis man tager ordet som det betyder på dansk, så er det fordi en voksen kvinde henvender sig til sit barn, og hvis mormor siger:" kom hen til mormor", så er det oftest henvendt til et barnebarn.)

    Vi kalder vores hunde en hel masse, som det kan ses i tråden. Nogen gør det alle steder, andre kun "tys" i hundeskoven eller derhjemme eller i familien.
    .
    De fleste af os der kan deltage i en sådan debat, er rimeligt normalt fungerende mennesker og kan godt i den "virkelige verden" skelne imellem hund og barn. Også jeg. Men den sorg og den afmagt man kan føle når ens "barnebarn" er pist væk og muligvis solgt videre, det kan ikke beskrives og skal forhåbentligt sjældent. For så ønsker man om noget, bare at vide om den hunden eller katten har det godt og vide hvor den nu er.

    Og har den det ikke 100% optimalt og er lykkelig, ja så skal den hjem til "bedstemor" igen.
    Jeg kan jo kun håbe den som ved hvor han er, gider forstå uvisheden er det værste, og have bare lidt medmenneskelighed og fortælle os, han har det godt, og hvor han er nu.
    Slutteligt, jeg vil nu nok alligevel fortsætte med kalde mine fuldstændig vidunderlige børn og svigerbørns hunde og katte for mine børnebørn, fordi det er deres "børn", de er nemlig så stygge de kan finde på at sige; "kom hen til mor" til deres hundebørn smiley


  • #21   16. aug 2013 så er det vist tiden at forklare familien Rødtop er min HUNDEfamilie Rødtop , to døtre og et barnebarnsiden er der andre hunde indlemmet i flokken....de er hunde og mine bedste bedste vennner men ikke mine børn- børnebørn (vores)

  • #23   16. aug 2013 Vi er mor og far og kalder Sally vores hundepige eller hundebarnet:-)

  • #24   16. aug 2013 Hi hi ja jeg er faktisk i lidt af en knibe smiley jeg kalder mig selv mor og min mand far. Ligemeget hvilken en af mine hunde jeg taler til :). Nu er det bare sådan at vi har 3 herhjemme og de jo selvfølgelig er blevet en del af "flokken" og derved måske søskende :D... Men nu skal de 2 af dem have hvalpe sammen og vi skal beholde en, og hvad bliver det så :D.... Ja det er noget værre familie roderi :D. Tænker jeg gør det fordi det lyder lidt mere afslappet end at sige sit eget navn :). Så her må det nok være sådan, at jeg er "madmor" for dem alle og forkortelsen er så blevet til mor :D..... Total forvirring ;).

  • #25   16. aug 2013 Og nej smiley ingen af dem er biologiske søskende ;).

  • #27   16. aug 2013 Haha sikke et dilemma Louise smiley

  • #28   17. aug 2013 Her er vi også mor og far , men hundene er ikke "ungerne" smiley

  • #29   17. aug 2013 Herhjemme er vi også Mor og Far.
    Uffe er Uffe eller VoffeDreng når vi tiltaler ham overfor andre.
    Men inden for hjemmets 4 vægge, er han både Tulle, Puttemås, Voffe, Uffi osv.
    Og så er han Mors Dreng og Fars Pige.. Hehe


  • #30   17. aug 2013 Jeg har (voksne) børn, og jeg har katte og hunde - Selv er jeg i omtale af mig selv "madmor" for dyrene, som jeg betragter som mine venner og "nærfamilie" i dagligdagen.

    Har det helt fint med, at andre kalder sig mor og far for deres dyr, og mon ikke dette især skyldes, at man giver dem mad, tager dem til (dyr)læge og opdrager dem.

    Og så må jeg indrømme, at jeg faktisk holder MEGET mere af mine dyr end jeg gør af størstedelen af min rigtige familie. Må også tilstå, at jeg følte langt større sorg og savn, da min gamle hund på 17 år døde, end f.eks. da min mor døde.

    Mandy og jeg var sammen nærmest i døgndrift i 17 gode år, mens min mor og jeg aldrig var rigtigt tæt på hinanden.



  • #31   17. aug 2013 Jeg er mine hundes moar og de er mine hundepiger smiley

  • #32   17. aug 2013 Herhjemme er vi også mor og far, altså vi ved godt hundene ikke er børn, men ja det falder os altså bare normalt at sige " Gå hen til far" " Kan du finde mor" osv.

    Min svigermor siger også " Farmors store dreng" " Farmors lille basse" osv, men det er mest sagt i sjov, og så fordi hun ikke har nogle biologiske børnebørn, da vi ikke skal have børn, og min svoger kun er 18 .

    Min moster hedder " moster *indsæt navn" , når hun er på besøg, men det er egentlig også fordi jeg selv oftest kalder hende det , så falder det igen bare naturligt.

    Men derfor er vi jo godt klar over de er dyr, og ikke mennesker.


  • #33   17. aug 2013 Her er det mor og far. Jeg er deres mor. Moderskab handler ikke om blodsbånd, men om kærlighed og hengivelse til et andet væsen, man tager sig af.

    Og hundene bliver kaldt for møgungerne, pigerne, hundene osv. ;o)

    Vi behandler dem ikke mindre som hunde af den grund.


  • #34   17. aug 2013 Altså hvis jeg skal kalde på hundene, så kalder jeg jo også bare deres navn. Men skal jeg have dem til at gå hen til kæresten, så siger jeg " kan I finde far, gå hen til far " osv.

  • #35   17. aug 2013 Har det nøjagtig ligesom Michael. smiley

    Her er Fredo en del af familie Klanen. Så den er på mor, far, bedsteforældre og så videre:) og han får også julegaver og fødselsdagsgaver af familen, ikke noget vi har valgt, de synes bare det er hyggeligt:)

    Har dog aldrig kaldt ham vores søn, han er Fredo eller lille manden. smiley


  • #36   17. aug 2013 Herhjemme kører vi hele stilen, så det bliver helt klistret... Vi er 'mor' og 'far', og vi skal besøge 'moster' og 'mormor' osv osv...
    Og Lady? Hun er vores lille baby-hunder smiley

    MEN - og der er dog et men - den dag vi rent faktisk får menneskebørn, så tror jeg at frasen 'baby-hund' får en ny betydning... Lige nu ER hun vores lille øjesten, men på et tidspunkt kommer der nogen, der tager en endnu større plads i vores hjerter.. Det er ikke til at sammenligne, hunde og børn, men hun er en del af vores familie, og derfor kalder vi hende vores 'hunde-baby'..


  • #37   17. aug 2013 Calle og belikas moar

    Det er sgu også mærkeligt hvis man afliver sine børn smiley

    Behøver jeg nævne at jeg på ingen måder mener at hunde er børn smiley


  • #39   17. aug 2013 her i familien er der ingen tvivl.. dyrene er en del af familien..
    tæller dem ikke som børn, men har samme følelser/tanker omkring dem.

    Hunden er ikke min datter, hun er min ven.
    Aksel er lidt som familiens tossede onkel ( bliver også omtalt som onkel aksel omkring min venindes hund ). Og bliver stadig kaldt mors baby smiley

    Så har helt klart familie følelser omkring mine dyr, alle dyr, men de bliver ikke behandlet som mennesker/børn smiley
    De er bedre end mennesker *GG*


  • #40   17. aug 2013 Mine hunde har altid hørt til familien, og jeg kan godt sige: "Er du mors lille hund" eller "Kom hen til mor". Hun har så ikke slægtninge, der er ingen "far" eller andet smiley Luna kalder vi for "Tante Luna" i forhold til Alba, hun har altid taget sig af Alba som en rigtig god tante. Og jeg er hundemormor (IKKE mormor) for Alba - også for at drille min svigersøn lidt, for han kan slet ikke forstå alt det hundehalløj smiley

    MEN det er hunde, og de bliver behandlet som hunde, de er IKKE mine børn og børnebørn. Jeg har helt rigtige vaskeægte menneskebørn. Folk må selv om, hvad de kalder deres hunde, men hånden på hjertet, jeg får det lidt stramt, når de taler om deres "unger" og så mener deres hunde.


  • #41   17. aug 2013 Min kæreste og jeg har aldrig kaldt os for Bertas mor og far - for mig falder det mig bare ikke naturligt ind at sige det. Jeg har intet imod, at folk kalder sig selv det, det må man da helt selv om smiley Jeg kalder dog også Berta for alverdens ting som skat, nullepige, nullefis osv.
    Min mor kommer dog nogle gange til at kalde sig mormor over for Berta, men hun er også mormor i forvejen til mine nevøer, og de gange hun siger det, siger hun altid:"Ej, jeg er jo ikke din mormor, vel." på en sød måde, og det synes jeg er lidt sjovt.


  • #43   17. aug 2013 Jeg siger "kom hen til mor", men opfatter ikke min hund som et barn.
    "Mor" er bare mit kaldenavn, så hunden ved hvem der er tale om.
    Hanne er nemlig navnet på et andet familiemedlem. Min svigerfar kaldes for "farfar", overfor hunden. Mest fordi det er min søns farfar.
    Dina kender navnene på mange mange personer, og vi bruger tit, at lege navneleg, hvor hun skal gå hen til den rigtige person.
    Min mand bliver kaldt ved sit eget navn, for der er ikke andre i familien, som hedder det samme som ham.
    Det samme med min søn.

    Jeg synes folk må opfatte deres dyr, nøjagtig som de vil. Det er bestemt ikke noget, som jeg går og tænker over.
    Det eneste jeg kan finde på at reagere på, er hvis folk synes deres hund, er vigtigere end deres barn, eller udtaler sig om, at når de en gang får et barn, så vil hunden betyde mindst lige så meget for dem, som barnet.
    Et "rigtigt" barn, vil altid være vigtigere, end en hund.


  • #44   17. aug 2013 Nu ved jeg ikke hvilken tråd der henvises til, har i hvert fald ikke selv læst den, så taler mere generelt. Jeg har altid kaldt mig selv for mor overfor mine dyr, det værende både mine hunde og mine katte, kaniner, marsvin ''you name it''. Hvorfor? Fordi de er en del af min familie, og ja jeg ved godt at der er tale om dyr, og de bliver da også behandlet ganske som sådan, men de har en stor plads i mit hjerte alle sammen. De er mit ansvar og er afhængige af min pasning og pleje for at trives.

    Jeg kan ikke forstå folk kan blive stødt over hvad andre mennesker vælger at kalde deres hunde eller sig selv. Det må da være fuldt ud op til den enkelte, og de gør jo nu engang bare hvad der falder naturligt for dem. Hvorfor skulle de ikke have lov til det? Nogen gange synes jeg altså også man kan blande sig lidt for meget. Om man kalder sig selv for mor eller mormor eller what-ever til en hund, har da ikke nødvendigvis noget som helst at gøre med hvordan man er som ejer, og det er vel i bund og grund det vigtigste... eller hvad?


  • #45   17. aug 2013 Men dyr er vel (i hvertfald i mine øjne) ikke mindre end del af familien fordi man ikke er deres mor eller ikke kalder dem baby eller "mit barn"
    Eller lign.
    En hund kan jo sagtens være lige så meget familiemedlem som det den er, nemlig en hund


  • #46   17. aug 2013 Michael H
    Det ville jeg også
    Altså hvis de kaldte mig Ditte selvfølgelig smiley hvis de kaldte mig michael ville det bare være mystisk


  • #48   17. aug 2013 Hahah Christian Poulsen jeg kalder os min egen mor for hundenes mormor men kun fordi hun slet ikke kan have det og får et føl på tværs smiley *GG*

  • #49   17. aug 2013 Ja, (har ikke hund, men kat) min kat ER en del af min familie. En "familie" som herhjemme kun er hende og jeg.
    Jeg siger da i sjov fx "nååårh, er du glad for at se moar?" eller noget. Og jeg kalder hende mit "missebarn", "missepigen". Men hun er stadig en KAT og IKKE et menneske. Jeg omtaler mig heller ikke som mor til hende, sådan seriøst - haha, jeg omtaler mig nærmere som hendes slave!! smiley

    Jeg kan slet ikke forstå folk, som fx den omtalte tråd, der direkte efterlyser sit "barnebarn"!! Det er en HUND! (og giver en af de andre her ret; det er sg* en underlig familie, hvis man sælger sine børn/børnebørn bare pga "personlige problemer", som vildt nok er PIST borte blot 2 måneder efter!).
    Hvis jeg var i så store personlige problemer, at jeg bare så meget som OVERVEJEDE at sælge/forære min kat væk, så ville det aldrig nogensinde blive en "impuls-handling", men det ville være noget jeg virkelig skulle overveje grundigt, konsekvenserne af det, muligheden for at jeg fortrød når tingene gik godt igen osv.
    Desuden ville jeg heller aldrig komme hurtigt af med hende, da jeg ikke bare sælger til hvem-som-helst, heller ikke selvom jeg står i problemer. Men jeg ser det som mit ansvar at sørge for, så vidt jeg overhovedet kan, at min kat kommer hen til en god familie, hvis jeg ikke kan have hende.
    ^ Ergo ville jeg aldrig stå i den situation, at jeg havde solgt mit "barn" impulsivt og med hovedet under armen, for så 2 måneder efter allerede have fortrudt og være helt parat til at tilbagekøbe "barnet", samt laver store efterlysninger på "mit barn" (OG sviner den nye familie til, fordi de ikke konstant, dagligt nærmest, vil opdatere kvindemennesket om sit "barnebarn"! Det er DER jeg står HELT af :s )

    Dyr er dyr og mennesker er mennesker. Et dyr bliver aldrig vores barn eller barnebarn, ligesom vi aldrig bliver dyrets mor/far eller bedsteforældre.
    Det betyder dog ikke, at man ikke kan elske sine dyr meget højt og gå igennem ild og vand for dem. Men der er forskel på at elske sin hund som dét den er; en hund. End at elske sin hund som var den helt oprigtigt dit barn/barnebarn.


  • #51   17. aug 2013 Det handler jo ikke om hvad man kalder dyret, det handler om hvordan man ser på det..

    Kaoz Ko er en hund, han bliver aldrig hverken mere eller mindre, men hundens væsen tiltaler mig en del mere, end tanken om at få mine egne børn; levende, vaskeægte menneskebørn... det siger ikke mig noget, men hunde holder jeg meget af at dele tilværelsen med smiley

    Hvad andre vælger og gør, det skal jeg ikke blande mig i overhovedet; det er jo deres valg og deres hund og deres børn - men jeg kalder gemalen for "far", når jeg taler med Kaoz om ham.. "så kommer din far hjem", Kaoz logrer og ser frem til at døren bliver åbnet smiley

    Jeg behandler ham ikke som et menneskebarn, men jeg tror min ansvarsfølelse er lidt som at have ansvaret for et menneskebarn. Sørg for væsnet (ja, et barn er vel også et væsen) trives, sørg for at give den fornødne pleje, vær kærlig og retfærdig i opdragelsen, vær rimelig med forventninger, sørg for tryghed, varme og nærvær.

    Hvad en hund og et menneskebarn behøver for at få opfyldt de kriterier, det er jo ret forskelligt - og der kommer jo så forskellen.
    - Jeg giver ikke kaoz hagesmæk på og fodrer ham med most banan med Lurpak i, jeg klipper de tvivlsomme pølser i stykker og kaster dem ud over græsplænen og synes han er iihh så dygtig når han finder alle stykkerne smiley

    En hund skal lave hundeting, snuse til tis og grave huller i begejstring over foråret; hunden er en hund.. Men det betyder ikke, at jeg ser den som et barn fordi jeg tager mig af dens behov, og derudover forkæler den som jeg synes en hund skal forkæles..

    Hunden er nu også en rigtig god indikator på, om den bliver behandlet forkert.. At behandle hunden som et menneskebarn vil naturligt give nogle uheldige adfærd at forholde sig til, netop fordi hundens behov bliver tvunget ned i en kasse med menneskebørns behov - for lidt motion, for vage forventninger og fodring som mennesker giver en understimulleret, forvirret/stresset hund, der vejer 12 kg for meget..

    Alt med måde... Men en hund er en hund, og hvilket fantastisk væsen det er smiley



    profilbillede
  • #52   17. aug 2013 SÅ enig, Nina (bortset lige fra det med egne menneskebørn).

  • #55   17. aug 2013 Enig med Nina.

  • #57   17. aug 2013 Tak for alle svarende smiley dejligt at se at selvom der er rigtig mange meninger så holder man det I en pæn tone og respektere andre og deres mening smiley

    Ang det med juleaften høre det nok ikke rigtig til her, men hvis nogen vil debattere det kan man jo oprette et emne om det smiley
    Personligt skal lucky ikke Være alene så længe uanset om det er juleaften eller ej. Så hvis ikke familien ville have ham med, så kom jeg heller ikke. smiley ville nok ikke holde jul alene men finde et andet sted hvor lucky var velkommen. Men dey er han heldigvis I hele familien smiley


  • #58   17. aug 2013 Jul jul jul jul... Ih hvor vil folk gerne tvinge deres egne holdninger til højtiden ned over andre smiley

    Jeg har min søde hund, han kan sagtens være alene hjemme, også juleaften. Det kan han, fordi jeg vælger at han skal være det smiley
    - Jeg er ikke vokset op med traditionel jul; faktisk er jeg vokset op med "jul" som en sær tid, fordi i mit hjem var jul kun andesteg og intet andet. Ingen pynt, intet træ, ingen hygge og ingen gaver.. grunden kan være ligegyldig smiley

    Jeg har så en kæreste-mand, ham har jeg været sammen med i 11 år, og i hans familie er jul den bedste tid på året. De har gennem hans barndom selv fældet juletræ, hentet det på kælk i skoven - hunden trak kælken på vej derned, med lillebitte kæreste på kælken, og hjem med træet på.. Dengang var hunden også en del af familien, og deltog i alt hvad familien foretog sig.

    En nisse blev købt hvert år, børnene valgte, træet blev pyntet i fællesskab, kager blev bagt med børn og delt ud - med hele familien - til de ældre generationer, der ikke længere bagte selv.

    Juleaften var magisk i den familie, og min svigermor har taget det som en selvfølge at inkludere mig i denne festlighed.

    Alt dette har intet med hunden at gøre, absolut intet...

    Jeg tager med til juleaften, danser omkring træet og er timer om at pakke gaver op - det gør jeg for min svigermors skyld, fordi jeg ved hvad det betyder for hende, og jeg vil gerne glæde hende smiley
    - Min ko er mere end velkommen, men - og her kommer hunden så ind i billedet, og er grundlag for de valg jeg træffer - min hund får det for varmt i stuen med brændeovn, han er for stor til ikke at ligge i vejen, når der også skal være gaver, træ og pynt i stuen.. så derfor går jeg en lang tur med ham, han bliver ladt alene og sover i egne, vante omgivelser mens vi holder jul.
    - Jeg tager så hjem og lufter ham når vi har spist, bor så tæt på svigerforældrene, at det ikke er et problem smiley

    Sådan får jeg det til at fungere, at kunne tage hensyn til både hund og svigermor - begge virker tilfredse.

    Boede svigerforældrene i den anden ende af landet, så skulle der pasning til, hunden skulle med, måske ligge i bilen.. Jeg ved det ikke; måske ville jeg endda fravælge julen, pga de mange timer, og ingen pasningsmuligheder.
    - Men valget ville være mit, og jeg ville få det til at fungere.

    Om andre fravælger familien til fordel for hunden, det kan vi jo ikke stille os til dommer for, bare fordi vi ville vælge noget andet..
    - Jeg ville dog råbe højt, hvis en hund skulle lades alene i 36 timer, for at ejer kunne holde jul med sin familie.. Så skal man altså ikke have hund!

    En lang og ligegyldig beretning om hvorledes jeg holder jul... Min nabo, der også har hund, har sikkert en anden beretning, og andre bevægegrunde for hvordan denne holder jul... Pas på med ikke at tvinge andre mennesker, andre fremmede mennesker, ned i kasser, man selv har fået stablet op gennem barndom og i den familie og miljø man selv er vokset op i smiley


  • #60   17. aug 2013 Jeg behøver slet ikke skrive noget mere på HG, jeg lader Nina føre pennen smiley

  • #61   17. aug 2013 Kan læse mig ud af at nogen har misforstået mit tidligere indlæg. Jeg skriver skam ikke at fordi man ikke kalder sig for mor til sine dyr at så er man ikke en god ejer. Jeg prøvede bare at konstatere at det ikke er hvad man kalder hunden eller sig selv i den forbindelse, så længe man stadig er klar over at det er en hund man har med at gøre og behandler den derefter. Mit udgangspunkt var egentlig bare at jeg ikke kunne forstå at der er nogen som kan blive stødt af hvad andre kalder sig selv eller deres hunde. De kan jo bare gøre det som de gerne vil hjemme hos dem selv, og så lade os andre gøre som vi ønsker i vores hjem.

    Men Nina fik vist meget godt formuleret den holdning på en mere tydelig måde.


  • #62   17. aug 2013 Er enig med Nina...

    Vi kan vel være ligeglade med naboen kalder sin hund og om de kalder sig selv mor og far til hunden. Det samme med om folk holder jul med eller uden hund.

    Herregud...


  • #63   17. aug 2013 Min mor siger mormor om sig selv, og min storebror siger "nåerh, er du fars hund!" til både sin og min...

  • #65   19. aug 2013 Her er mine forældre også mor og far for Luna. Vi kalder også nogle gange den nye hvalp for lillesøster - altså, at hun er Lunas lillesøster.

    Vi er da selvfølgelig klar over, at hun ER en hund, og hun bliver også behandlet derefter. smiley Hvilke betegnelser folk giver deres hunde, har svært ved at bringe mit pis i kog.


  • #66   20. aug 2013 At kalde sine forældre ved fornavn, så mener jeg - som jeg også forklarede et af mine børnebørn, som kaldte min datter ved fornavn:

    Der er tusindevis af mennesker i verden, som hedder Janne, men der er kun én i hele verden, du kan kalde for mor. Så det gør hende til noget helt specielt for dig.

    Siden sagde hun mor til min datter smiley


  • #67   21. aug 2013 Her er jeg også Alvin's mor, og han er min "baby".. jeg ser ikke Alvin som et barn, men som min hund, som jeg elsker rigtig højt!
    her er der også julegaver under træet til Alvin, med "til Alvin fra Mor" på. og han bliver tit omtalt som "mors hund".. og "mor elsker dig"

    men trods det, er han stadig en hund, og bliver behandlet der efter smiley


  • #70   27. aug 2013 Jeg er MOR til mine og tante moster what ever til mine venners hunde.. smiley
    Sådan er det og jeg er SÆR...


  • #71   31. aug 2013 Hos os har vores hund(e) gået pænt med omkring juletræet, mens de har stirret sig skeløjede på den pakke, de skulle have (som regel en bold eller et tøjdyr).

  • Luna F
    Luna F Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 2 Svar: 3
    #72   31. aug 2013 vil uanset hvad folk måtte mene, fortsat være bedste til mine dejlige ungers hunde og katte, og jeg kan altså godt kende forskel på mennesker og børn, men sålænge der ikke er menneske børnebørn vil jeg nyde få besøg af mine dejlige dyrebørnebørn smiley De sidder dog ikke med ved bordet, får ikke fredagsslik og eller forlanger se Disney sjov, men får klart jule og fødselsdagsgaver fra bedst ligesom de selv giver gaver smiley Og tænker lidt sikke dog et ramaskrig det kan give at kalde sine børns hunde og katte for sine dyrebørnebørn smiley og det endda fra folk, der indrømmer de bag lukkede døre også siger eksempelvis; "kom hen til far eller kom hen til mor" , men uha det er jo en anden sag ;-)God weekend til alle dyre mødre og fædre og dem der bestemt ikke er smiley


Kommentér på:
At kalde en hund en del af familien ( barn, barnebarn osv)

Annonce