SÅ hævede jeg alligevel stemmen :( {{forumTopicSubject}}

På min og Mollys gåtur igår, var vi vidne til en lille ting, der altså fik en reaktion frem i mig..

På en af de veje vi ofte går på, bor en dejlig Sankt Bernhard tæve, som Molly er venner med.

Da vi drejede ned af vejen igår kom to børn (dreng og pige 12-13 år) gående ud fra carporten med hunden.

Molly fik straks øje på hende ovre på modsatte fortov og troede vi skulle hilse og hunden så også Molly og var meget interesseret.
Drengen blev ved med at vende hundens hoved og fortælle den, at den skulle kigge den anden vej, så jeg gik lidt langsommere, så de kunne komme lidt foran os, så hunden blev mindre interesseret i at komme hen til Molly.

Så vi endte med at gå 30-40 meter bag dem på modsatte fortov..

Da jeg helt tilfældigt lige kigger op lidt senere, ser jeg ham kaste en snebold (der ikke går helt i stykker,da sneen er hård nu) lige i hovedet på hunden, der på daværende tispunkt er igang med at koncentrere sig om Molly. Hun trækker sig væk fra ham og kigger op på ham - med hvad jeg vil tolke som usikkerhed.

Molly og jeg kommer samtidig tættere på og er 20-30 meter fra dem.
10 meter senere bukker han sig ned og samler endnu en snebold og kaster i hovedet (inkl øjne) på hunden, der også dér står og fokuserer over på Molly. Hunden bliver forskrækket og reagerer på samme måde som før.

Begge kast var desuden overhåndskast og ikke bløde kast som sådan.

Ja så var det altså at jeg ikke kunne tie stille!..og det røg bare ud af mig, uden jeg nåede at tænke.

Men jeg synes bare ikke, det var i orden..
Det er jo noget andet, hvis man leger med sne sammen med sin hund, men det her var intet ala det.

Hvad tænker I ? ..kan man godt henvende sig til andre folks børn, hvis man synes, de går over stregen..(ja altså i forhold til hunde) ?

Jeg synes det... men vil da gerne høre jeres mening også..