"..fordi han er en hund" :) {{forumTopicSubject}}

Jeg har ikke selv børn, men min veninde har 2 piger på nu 5 og 3 år.

De er begge vokset op med Kaoz, og jeg går meget ind for at børn er deltagende, men min hund skal ikke nøjes eller på anden måde plages af, at hans mor til tider passer et barn eller to

Så her lærer børn at deltage med hunden (hvis de har lyst), respektere hundens grænser og rum - og tage hensyn til at den er netop hvad den er - en hund!

Når vi har været forbi legepladsen på vores ture har Kaoz altid fået smidt kiks så han har noget at lave mens vi venter til pigerne har leget med det hele; han gider nemlig ikke ligge i mere end 5 min hvis han ikke får tilbudt aktivitet.

- Men vil han ikke prøve at gynge Moster Nina? "Nej piger, han er en hund, og hunde gynger ikke. Hunde kan bedre lide at snuse efter kiks i græsset"

Forestil jer spørgsmål og forklaring til rutsjebanen, lave sandslot, cykle, tegne tegninger, hoppe på trampolin og hvad de piger ellers laver sammen med mig - Kaoz ved de godt er vigtig for mig, så han bliver altid inviteret til at være med - de mener det jo af hjertet godt, og de får altid en forklaring på hvorfor hunden min ikke kan være med.

De har fuldt ud lært hvordan jeg gerne vil have de behandler min hund, de aer ham på hovedet hvis han kommer hen og siger goddag. De råber aldrig i samme rum som han er (de ved jo godt at hunden både hører bedre, og kan tro den får skældud.. Den ved jo ikke bedre, den er en hund!).
- Næstekærligheden vil ingen ende tage, lægger en bamse uden for kurven, så bliver den lagt op til ham. Får de frugt eller andet, så henter den store altid en kiks til Kaoz; hun ved både at hunde ikke automatisk må få hvad mennesker får, men tænker også eftermiddagssnack til en hund når børnene får

Alt er skønt og sikke en lang beretning

Hvad der nu er meget sjovt er, at pigerne selv bruger begrundelsen "du er jo en hund" når han (igen) blander sig i deres gøremål eller leg..

"uha nej Kaoz, du kan ikke være med i sandkassen, du er jo en HUND" - "Du kan ikke stå lige der hvor vi cykler, du er jo en HUND og kan ikke være med!" - "ej Kaoz, du kan slet ikke bruge hårbøjlerne, du er jo en HUND!"

Altid med mild stemme, altid åh så overbærende for hans møven sig ind; han er jo en HUND og ved ikke bedre end at stille sig i vejen, at tage hårbøjlerne i munden, at kede sig bravt selvom legepladsen jo er SÅ sjov for dem..

Der er nu noget hjertevarmt med børn og hunde; specielt når børnene har forståelse for forskelligheder og anderledeshed

På billedet ses Hanna på 5 år der aer, taler bildt til en søvnig hund i sommervarmen.. Tilde sørger for at hendes nye kjole ikke bliver savlet på