Skal, skal ikke Skal, skal ikke

Jeg fik for ti uger siden 2 killinger. Vi har fundet ny familie til den lille fine hun killing.
Vi mangler stadig at finde en til vores lille dreng. Han har hele tiden været lidt bagefter, begyndte senere at gå rundt, begyndte senere at spise killinge foder. Han fejler dog ingenting, han er frisk og glad, han spinder ikke så tit som vi er vant til, men han spinder.
Han er super nysgerri og bliver også mere og mere social. MEN er meget i tvivl om, han vil blive klar til at komme hjemmefra når han er 12 uger. Han drikker stadig mælk hos hans mor flere gange om dagen og bliver ked af det, hvis han ikke kan finde hende, når han vil. Han er generelt sådan lidt kejtet

Jeg har da han var yngre hånd fodret ham med dåsemad, for at lære ham at spise selv. Og både mig og min mand er nu blevet knyttet meget til ham. Og jeg er lidt i tvivl om, om vi måske vil beholde ham..
Har utrolig svært ved at finde ud af om vi virkelig skal beholde ham, eller om vi skal lede videre efter en ny familie.

Hvad mener i?
Hvordan har i oplevelser med at beholde jeres egne killinger?
Har mormis og killingen det godt sammen?