Jeg prøver at pudse mine historier lidt af inden {{forumTopicSubject}}

de evt. skal bruges til noget.
Men hold op hvor er det svært.
En ting er at skrive fra tanke til indlæg , det er bare noget jeg gør uden at tjekke efter / gennemlæse det , en anden ting er at få den helt rigtige ordlyd , bruge forfatterfriheden til at opnå den helt rigtige drejning / slutning osv
Intet virker godt nok længere og jeg kan blive ved og ved med at finde ting der er bedre end det forrige skrevne.

Så her kommer i ind .... gider i læse denne historie , som jeg har rettet til og så kommentere den konstruktivt ?

Bertil is in love, big time love, one an the only.

Genstanden for hans kærlighed er en rød plys klumpfisk med indbygget stemmebånd.

Når lysten kommer over Bertil og han for lyst til at stifte familie, begynder han at gøre kur til hende,
Han puffer til hende med snuden, han slikker hende i nakken, men hun ligger bare der kold og uden reaktion på hans tilnærmelser
Men Bertil er en fighter og tænker;
- hun kan måske ikke rigtig kan mærke noget?
-måske gør jeg ikke det hun kan lide?
- måske måske måske??
Dette er Bertils første kærlighed og der var ikke meget undervisning i formeringsprocessen på det hvalpemotivationskursus som han gik på sammen med sin mor.
Bertil står på bar bund og må stole på sine instinkter og handle ud fra devisen
- øvelse gør mester!
Bertil lader derfor sine instinkter komme op til overflade, og det er tydeligt for enhver observatør, at nu er det kun
Reptilhjernen,
der er slået til, og dermed primusmotor for alle hans handlinger
Han bider hende hårdt i nakken, rusker hende fra side til side for til sidst at kaste hende op i luften
Hun har vildt opspærret øjne og hendes blik virker tomt , nærmest glasagtige.
Hun er i frygtens kløer og tør ikke gøre modstand. Hun ligger helt stille , ikke et fiskeskæl vipper , ikke en gælle suger efter ilt……………
Måske er det også er hendes første gang ?
Måske var der heller ikke undervisning om formeringsprocessen på det Småfiskemotivationskursus som hun var på med hendes mor?

Denne initiativfattige indstilling fra klumpfiskens side, ægger blot endnu mere Bertils reptilhjerne og han bliver lynhurtig klar til at tage endnu et skridt, for at fuldbyrde hans virke og blive en erfaring rigere.
Bertil placere nu Klumpfisken imellem begge sine forben, bagbenene plantes godt i gulvet og panden tippes ned på gulvet. Han søger efter det optimale balancepunkt og når alt er i vatter giver han los for sine lyster og tempoet stiger til langt over Duracelniveau

For første gang giver Klumpfisken lyd fra sig;

Mhhæærk , Mhhærk Mhhærk !!

Da jeg ikke kan Klumpfiskesprog, aner jeg ikke hvordan hun har det, men bliver nødt til at stole på, at Bertil selvfølgelig ikke gør noget, som kunne intimidere hende på nogen måde.

Lige pludselig bliver Bertil mærkelig og meget fraværende i blikket ….
Nu er det Bertils øjne der har et glasagtigt og tomt skær….
Bertil vil ikke mere, Duracelbatterierne er tomme for strøm og hans bevægelser foregår nærmest i slowmotion ….
Hans motoriske center er sat på standby og han forlader slingrende åstedet..
For første gang bliver jeg bekymret, mit hjerte hopper op i halsen på mig og alle de indlæg jeg har læst på Hundegalleriet om epilepsi hos hunde farer igennem min hjerne på et splitsekund..
For fanden da!!!
Hvad er førstehjælpsproceduren til hunde med kramper?,
Hvorfor læste jeg ikke mere koncentreret om det??
Hvad pokker gør jeg nu??
Jeg bukker mig ned til ham, men han vælter rundt på gulvet ….
Jeg mærker noget vådt på min hånd…
Føj for den lede ….!!!!!
Jeg ser nu, at Bertil simpelthen tisser lystigt rundt og han har alt andet end styr på strålen ….
Der er urin alle vegne og han rammer alt indenfor en radius af 50 cm …
Puha Klumpfisken ligger blot 20 cm fra hans stråle,
Stakkels lille pige …

Jeg kigger sådan lidt bekymrende på hende og lige pludselig er hun og jeg tæt forbundet af telepati,
Jeg kan tydeligt se og mærke hendes frustrationer

" Her ligger jeg våd og forladt med en følelse af at det gik alt for hurtigt "
Godt man ikke er Klumpfisk !!!


Tusind tak for hjælpen