{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.213 visninger | Oprettet:

Hvor har jeg ondt af ham {{forumTopicSubject}}

En af mine kamerater og hans x har en lille smuk datter sammen..

X'en gik fra min kamerat under graviditeten, og de har fælles forældremyndighed over datteren..

Han må næsten ikke se hans datter pga. x'en på trods af de har fælles myndighed, og han kæmper en brag kamp for at gøre hende tilfreds så han kan få lov til at have sin datter bare et par timer om ugen, men intet stiller x'en tilfreds..

Nu er x'en så skide sur og fornærmet over min kamerat ikke vil skrive under på et papir så hendes nye kæreste kan adopterer deres datter..

Syntes sgu det er synd for ham at hun er sådan...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvor har jeg ondt af ham
  • #1   22. maj 2011 Så skal han vist en tur i statsamtet og få dem til at lave en fast aftale om hvornår han har sin datter for hvis hun så ikke overholder den kan hun ryge ind og sidde.

  • #2   22. maj 2011 altså hvad havde hun regnet med? det er jo for f***** hans datter?

  • #4   22. maj 2011 Statsforvaltningen. med forslag om hvordan samkvemmet skal køre, alt efter barnet alder

  • #6   22. maj 2011 Syntes bare det er træls at han ikke må se hende fordi hun syntes at hendes nye kæreste skal være datterens far..

    Ved at han vil snakke med statsamtet, advokat og foreningen far for at hører hvordan han skal forholde sig til det og hvad han kan gøre..

    Han er stoppet med at tage i byen, drikker ikke, ryger ikke, passer sit arbejde og alt det der.. Men alligevel er hun så snæversynet så det er bare ikke godt nok.. Manden er jo helt ude af den..


  • #7   22. maj 2011 Datteren er så vidt jeg husker under 1år gammel og er næsten lige blevet døbt..

  • #8   23. maj 2011 Der er en forening der hedder "Far"
    Der kan han få al den hjælp han har brug for.

    http://www.foreningenfar.dk/


  • #10   23. maj 2011 Fætter Karin - dem har jeg også sagt han skal kontakte.. smiley

    Ulla - nej heldigvis kan man ikke det i DK.. Min mor og jeg snakker med ham om tingene imorgen når han har fri fra arbejde..


  • #12   23. maj 2011 Kan vi kun blive enige i.. Håber virkelig for ham at han får statsamtet til at bestemme samkvæm med sin lille pige.. Ellers ved jeg at han går fuldstændig ned med flaget..

  • #13   23. maj 2011 Din ven kan altid foreligge sagen for justitsministeret.

    I tidernes morgen hvor en far gik forgæves til Foreningen Far, sendte jeg sagen til daværende justitsminister Frank Jensen som gik ind i sagen og fik rettet vrang til ret.


  • #14   23. maj 2011 Held og lykke til ham

  • #15   23. maj 2011 Når datteren er så lille, er det ikke sikkert Statsamtet lader ham se hende særlig meget mere end nogle timer af gangen. Jeg kender to fædre i øjeblikket, som med Statsamtets velsignelse kun ser deres )godt nok små) børn 1-2 gange pr. uge og så er moren der også.

    Jeg kan forstå det, når vi taler om decideret nyfødte, men disse børn er store nok til at de principielt kunne afleveres i vuggestue eller dagpleje. Så fatter jeg simpelthen ikke, man ikke vil betro en far sit eget barn.

    Jeg tror, det er sidssygt vigtigt at blive ved og ved med at prøve at komme til at se barnet og vise interesse. Der foresvæver mig noget om en sag, hvor en mor (mod reglerne) nægtede faren at se barnet og efter noget tid fik hun den fulde forældremyndiged med begrundelse i, at faren ikke havde set så meget til sit barn :(. Ved ikke, om det er en røverhistorie, men det skulle ikke undre mig, det kunne ske


  • #16   23. maj 2011 uha kan ikke klare det, mødrene har simpelthen bare al magten når det gælder børn..... SÅ GIV DOG FADEREN EN RET OGSÅ:(

  • #17   23. maj 2011 Forældremyndighed og samvær er to forskellige ting, det ene vil ikke påvirke det andet...

    Med et så lille barn vil han kunne få fastsat samværet i statsforvaltningen til et par gange om ugen af 2-3 timers varighed...
    Han skal søge om fastsættelse af samvær hos statsforvaltningen, og det skulle ikke blive noget problem... Han skal huske, at han skal holde sig på sin side af sagen, han må ikke sidde og nedgøre hende, da det vil skade hans sag uanset hvad...

    Og ja, han skal sørge for at se sin datter så meget, det er muligt, da han så vil stå stærkere...

    Forældremyndigheden er ikke så nemt at skifte fra fælles til fuld, der skal rigtig meget til, så så længe han ikke er voldelig, misbruger eller noget andet, som kan skade sit barn, så skal der som sagt meget til...

    Adoption kan ikke ske uden hans underskrift, så der kan han også være rolig...


  • #20   23. maj 2011 Klart skal man også tænke på barnet..
    Men når manden gør alt for at få lov til at se sin lille pige, så syntes jeg dælmer hun er ond og nægter ham det fuldt ud..
    Kan virkelig ikke fatte at en mor kan være så ond..

    Men det er da klart at den lille aldrig lærer sin rigtige far at kende når hun ikke lader ham se hende.. :S


  • #23   23. maj 2011 Maj-Britt - Ved at tøsen ville se sin farmor, farfar, onkel og faster og ja selvfølgelig sin far..
    Kan godt se at det ikke er hensigtsnæssigt godt at hive barnet ud af sin hver dag, men jeg mener at en far har lov til at se sin datter med mindre der er en ordentlig grund til at faderen ikke må..
    Men syntes godt nok ikke at hendes nye kæreste burde have lov til at adopterer datteren bare fordi moderen er i et forhold med ham..

    Daisie - Vil jeg give dig 100% ret i..


  • #51   23. maj 2011 Jeg er enig med betjent Maj-Britt..

    Jeg synes det er synd for barnet at hun skal påtvinges samvær med en fremmed mand, når hun i forvejen har én som hun ser som sin far, og som er gået med til at adoptere hende, og have hende som sin egen.


  • #52   23. maj 2011 Og hvis den lille pige er "meget heldig", så har hun måske en ny papfar om 2 år som også meget gerne vil adoptere hende....:0(

    Selvfølgelig skal den biologiske far have lov, at være far for hende. Så længe det foregår på hendes præmisser....


  • #55   23. maj 2011 Maj-Britt: Og hvad skulle være anderledes ved denne papfar end ved de 75% af mænd, som ikke ønsker kontakt, når en ny kæreste kommer ind i billedet?

  • #56   23. maj 2011 Daisie: ;0) Ja, det er utroligt...;0)))

  • #58   23. maj 2011 Hvis hun er meget heldig, så formår hendes biologiske forældre, at kigge så langt ud over deres egen næsetip, at pigen kan have et godt forhold til sin far og hans familie også.....

  • #59   23. maj 2011 Min familie vrimler af en eller anden grund med voksne, der enten slet ikke kender deres fædre eller har haft meget sporadisk kontakt til dem. Det svinger lidt om de er bitre, nogenlunde afklarede, vrede eller kede af det. Nogle har slet ikke haft en faderfigur, nogle har haft en tvivlsom stedfar, andre er adopterede og andre igen har haft en "mors mand" som har taget dem til sig og reelt fungeret som far. Fælles for samtlige er dog, at de har følt/føler smerte over, at have manglet deres far.

    Jeg kan godt se, det ikke er en optimal situation, men man afleverer altså rask væk 6-8 måneder gamle børn til vildt fremmede i daginstitutioner, så mon ikke også de klarer nogle timer eller dage med en far, der elsker dem? Der går jo heller ikke langt tid, før de faktisk bliver store nok til virkelig at få noget ud af samværet. Jeg synes BESTEMT ikke kun, det er for farens skyld, at han og barnet bør se hinanden.

    Hvis endelig man mener, det er så stort et problem at være delebarn i så ung en alder og at faren derfor bør trække sig, kunne det så ikke ligeså godt være moren, der afgav sit barn. For barnets skyld?


  • #62   24. maj 2011 Nu skal moren jo så også være gift med den nye mand for at han kan adoptere barnet.

    Men jeg kan da så fortælle at det ikke altid er faren der er den egoistiske i det her, da min onkel mødte sin eks kone var hun gravid og han valgte med det samme at være der for hende og barnet og han var far for pigen i det sekundt hun blev født, den biologiske far ville ikke se hende og var ude i noget kriminalitet osv, senere hen valgte de så at gifte sig for at min onkel kunne adoptere pigen lovligt og efter flere års søgen havde de endelig fundet den biologiske far som sagde ja, de blev gift og han adopterede hende, men en dag besluttede moren sig for at hun ville skilles hun ville gerne have flere børn og min onkel kunne ikke få nogen, det ville kræve inseminering osv hvilket han ikke synes de havde råd til på det tidspunkt, men de blev enige om hun skulle blive i kommunen så datteren kunne blive hos sine venner og se dem begge, indtil hun kan få en lejlighed flytter min onkel så ind hos min mormor så kone og datter kan blive i huset imens, men en dag mellem jul og nytår køre han hjem for at tjekke fyret (det kan konen ikke) og kommer hjem og finder et stort set tomt hus og kone og datter er væk, så var hun skredet med barn og det meste i huset, det tog statsamtet og politi ½ år at finde hende, hun var flyttet til jylland med barnet og ville ikke have at han skulle se hende mere, min onkel måtte kæmpe en kamp i statsamtet for at se sin datter igen der gik næsten 1 år før han så hende igen og det skal siges at moren ikke gad sin datter hun solgte hendes ting når hun manglede penge og havde faktisk aldrig gidet at bruge tid med hende, pigen var nu så påvirket af at være alene med morgen i næsten 1 år at hun var begyndt at tisse i bukserne konstant, moren nægtede gang på gang at udlevere pigen når han kom for at hente hende, det var først da hun fik besked på at næste gang røg hun ind og sidde at hun stoppede imellem tiden havde hun lige pludselig fortalt pigen at min onkel slet ikke var hendes far og at hun nu skulle se sin rigtige far i stedet for, pigen var jo ulykkelig og de måtte igen i statsamtet og der forlangte min onkel at få en børnepsykolog på, samtidig fik moren en ny kæreste som hun fik endnu et barn med manden til det barn blev der selvfølgelig ikke, og nu skulle pigen passe søster og hente og aflevere hende i vuggestue osv... Det er først det sidste år at hun endelig har opfattet at hun skader sin datter og er begyndt at snakke ordenligt til min onkel og nu er pigen altså 10 år gammel.. Denne kamp stod på i 4 år hvor pigen græd hver gang hun skulle hjem til sin mor, hun tissede konstant i bukserne hos moren og sov med ble men hos min onkel var der ingen problemer før hun skulle hjem :-(((

    Så inden i alle sidder og kritisere fædrene for ikke at tænke på børnene osv så læs lige denne igennem for det er sku ikke kun dem der kan være idioter.

    Og dette er skrevet af en som ikke har set sin far siden hun var 6 år fordi han valgte sin nye kone frem for mig.


  • #63   24. maj 2011 Fælles forældremyndighed er ikke lavet for børnenes skyld, kun for fprældrene.
    Og så er det sådan set ligemeget og det er mor eller far barnet bor hos.

    Tænk hvis forældre en dag lærte at se ud over deres egen næse, og virkelig TÆNKE på på barnet.

    Hvem kunne for. eks. tænke sig at bo 3½ dag det ene sted og så 3½ dag det andet sted, det byder man jo gerne børn ( min venindes 2 døtre).

    Synes faktsik forældrene skulle tvinges til at flytte sådan riúndt i mindst 1 år, så kunne de måske lære det..


  • #64   24. maj 2011 Selvfølgelig tænker han på sin datter.. Det skal i endelig ikke tro at han ikke gør..
    Han vil gerne have at hans datter har det så godt som muligt, men han vil også gerne se sit barn, hvilket jeg udemærket godt kan forstå..
    Som jeg har skrevet før så, så han sidst sin datter da hun blev døbt og det er efterhånden 2-3mdr siden..
    Han kæmper en daglig kamp med moderen om at få lov til at se sin prinsesse, endda tilbudt at tage hjem til hende bare for at være sammen med datteren i et par timer..
    Men ak, det vil moderen stadig ikke gå med til..

    Sidst han havde datteren alene var 1. januar, så han blev hjemme og sov hele nytårsaften væk, hvilket han aldrig plejer at gøre..
    Grunden til han skulle have datteren netop den da var fordi så kunne moderen og hendes kæreste sove brandert ud.. For "yes man må jo gerne drikke sig fra sans og samling når man ikke ammer".. :S sikken en ansvarlig mor hun var lige der.. Godt nok blev datteren passet af hendes kærestes mor, men alligevel.. Det gør man bare ikke!!


Kommentér på:
Hvor har jeg ondt af ham

Annonce