{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
859 visninger | Oprettet:

hvordan kan jeg hjælpe?? {{forumTopicSubject}}

Hej

min kæreste skal tabe sig 25 kg.
Han har altid været overvægtig, og har haft det ene nederlag efter det andet.

I fredags var han ude for at købe lange bukser, og fandt ud af, at de bukser, han vil gå med, ikke kan købes i en størrelse der er stor nok. det kom selvfølgelig som et kæmpe chok for ham, men så sandelig også for mig...
Her i weekenden har vi snakket rigtig meget om vægttab, og hvordan vi kunne komme ordentligt i gang med det.
Vi har tænkt igennem, hvad synderne er.
Synderne er cola light og chips. Men når vi tænker tilbage, så har han af sig selv trappet ned med de to ting lige så stille over de sidste måneder. Cola drak han for 4 måneder siden 2 l om dagen, hvor vi i dag køber 1,5 l’s flasker og de holder i 2 dage, så bestemt et fremskridt.
Chips var for ¾ år siden næsten dagligt. Nu har han så fået nok at chips i den forstand, at det ofte kun er en enkelt pose, max 2, han spiser om ugen. Selvom han ikke vil nøjes med en pose, når vi handler og køber 2-3 poser, som jo så ligger og frister i hverdagene.
Vi er i dag startet på sunder livsstil, og da jeg lavede hans madpakke til i dag, vejede jeg alt, og skrev det hele ned, og har tænkt mig at gøre det fremover. Og så selvfølgelig også regne kcal ud.
I går kom vi frem til, at han skal vende sig til at drikke max ½ liter cola om dagen. Mit håb er, at når han er blevet vant til det, så kan vi begynde at arbejde på at det bliver mindre og mindre.
Mht. motion har vi snakket om, at han skal stoppe til taekwondo, som han har været meldt til siden marts, men kun kom til i starten. Nu kommer han ikke, fordi han har det så dårligt med sin vægt, størrelse og kondition. I stedet vil han starte til træning. Han går på seminariet, og der har de et træningscenter, som han kan bruge så tit han har lyst til for 250 kr. for ½ år. Det er meget billigere end 90 kr. pr måned + årskontingent osv. Der ville han så gå sammen med en, han går i klasse med.
Samtidig vil han gå en tur hver aften. Vi har en rute i området, der tager ca. 50 minutter fra start til slut.
Jeg har sagt – og står selvfølgelig 100 % ved det - at jeg vil hjælpe og støtte ham gennem denne kamp, men har samtidig understreget, at jeg ikke kan kæmpe kampen for ham.
Men jeg har ikke rigtigt nogle idéer til at hjælpe og støtte ham. Nu går det jo godt med modet, men hvad kan jeg gøre, når modet svigter?

Jeg har fundet nogle forskellige tips til, hvad man kan gøre, når trangen til det usunde melder sig, og overvejer lidt at skrive dem med en festlig skrift og farve, og så printe dem ud og hænge dem op.

Men er der andet jeg kan gøre?
Hvad gør I/jeres venner/familie/kæreste for at støtte jer, i jeres kamp?
Hvad har I af underlige, finurlige tricks til at gøre jeres hverdag nemmere, når i kæmper med vægttab?
Hvordan holder I motivationen oppe?
Hvordan abstraherer I fra trangen til usundt og evt. dovenskaben til at komme af sted?
Hvor lang tid vil I mene det skal tage min kæreste at tabe de 25 kg på en fornuftig måde, så de ikke kommer igen med det samme?


Unskyld, det blev så langt, men håber alligevel, I har lyst til at hjælpe bare lidt smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hvordan kan jeg hjælpe??
  • #1   22. nov 2010 Nogle ting som har hjulpet mig:

    Kold tyrker med alt der hedder sodavand og slik. Jeg holdt med at ryge, så jeg kunne fandme nok lade være med det også. Det tager en uge, så er man ovre det.

    Madital.dk er et fantastisk og gratis redskab til kalorietælleren.

    Den nemmeste måde for mig at komme afsted og træne er ved at gøre det direkte efter arbejde. Når jeg først er kommet hjem og siddet lidt og evt fået aftensmad, så gider jeg simpelthen ikke. Så afsted lige med det samme.


  • #2   22. nov 2010 Jeg vil helt klart anbefale, hvis der findes en løbeklub i nærheden af hvor i bor, at melde sig ind på et begynderhold dér.
    Alle kan være med på opstart af begynderhold, da man starter med at gå og kun løbe ca 1 min adgangen.
    Efter et stykke tid kan man begynde at løbe mere og mere og der går helt sport i det... Fordelen ved løbeklub er, at der er trænere på, der laver de rigtige programmer og motivationen er nemmere at holde end hvis man skulle igang med at løbe selv. Sådan er det i hvert fald i vores løbeklub. Man holder øje med hinanden og kommer med kommentarer, hvis man springer en træning over ( Søde og venlige drillerier...)

    Hvis det ikke er noget for ham, er det godt som i vil nu, at gå en lang tur i rask tempo HVER dag...
    Held og lykke :o)


  • #3   22. nov 2010 jeg tjekker lige madital.dk
    jeg bruger også DTU Fødevaredatabanken, hvor der også står, hvad der af ting i de forskellige madvarer...

    jeg vil foreslå ham en kold tyrker igen, selvom vi har prøvet det en gang...



  • #4   22. nov 2010 molly - hvad kan man så gøre, hvis det "bare" er at man gerne vil have den der gode smag i munden?? smiley

  • #5   22. nov 2010 Hvorfor skulle cola light være synderen?

    Jeg vil gerne anbefale en indmelding i Vægtvogterne... Det er let overskueligt og tilpas kontrolleret til, at man selv udemærket ved, når man gør noget "forkert"... Jeg har tabt mig 10 kg. med det og fortsætter....


  • #6   22. nov 2010 Find sliksubstitutter.
    Eks. hvis jeg får lyst til noget lækkert, så købet jeg noget lækkert frugt, noget jeg ikke får i hverdagen, som vandmelon (melon generelt), jordbær, sharonfrugt, friske figner, papaya, mango, granatæble - you name it.
    ..
    Og så handler jeg aldrig på tom mave!
    ..
    Hvis jeg SKAL have slik, så spiser jeg chokolade, og ikke under 70%.


  • #7   22. nov 2010 han har været hos Weight Watchers, og der kom han tre gange, og droppede det igen. mest fordi vi ikke havde råd til at betale for medlemskabet, men også fordi han syntes han kun fik noget ud af at komme der den første gang, og de sidste to gange var bare noget pladder-snak om ferie-mad og lign. som han ikke kunne bruge til noget...

  • #8   22. nov 2010 vi prøvede at starte på Lene Hanssons "Sund og slank på 8 uger" og det droppede vi efter to dage, og så er kur ikke det bedste.
    han har været på mange kure, og hver gang han er stoppet med kuren, så er det hele kommet på igen ret hurtigt.

    så det vi er i gang med nu, er en kostomlægning med motion, for det kan han godt tabe sig af....


    ok.. vi skal finde sliksubstitutter smiley


  • #9   22. nov 2010 Jamen, det er da heller ikke bare sådan, at man skal regne med, at lære en helt masse ved Vogterne, men det er væsentligt at man bliver vejet og fastholdt i den gode rutine...

    Jeg bruger også blot møderne til motivation og intet andet... Og snak om feriemad, må egentlig siges, at være ret væsentlig, da det oftest er der folk falder i... Undskyldningerne for ikke, at komme afsted er mange...;o)

    Men hvis det ikke er noget for ham, så er det jo sådan...;o)


  • #10   22. nov 2010 det de mente med feriemad, var, når de tog ud og rejse...

    det havde vi bestemt heller ikke råd til, så for os var det en gangske almindelig hverdagsperiode, dog uden skole....

    men han var bestemt ikke glad for at komme der. og det med at blive vejet og fastholdt i en god rutine, der kan vi jo lave en aftale med hans forældre om at komme der fast en gang om ugen. det tror jeg bestemt ikke de ville have noget imod. det koster heller ikke noget og der er gratis mad smiley (siger en fattig studerende)


  • #11   22. nov 2010 Ja, på SU er det nok ikke nemt, at finde pengene...;o)

    Men drop alle de hurtige kure og find et fornuftigt niveau for energiindtagelse. I weekenderne kan man jo tjene til lidt hygge ved en ekstra lang gåtur.

    Hvis Jeres daglige måltider ellers ser fornuftige ud mht. energifordeling, så kan et rigtigt godt råd være, at lægge meget mærke til om man egentlig er mere sulten, når man tager anden portion... Vent evt. 10 min. så kroppen har nået, at registrere, at der er kommet mad i maven....
    Og så lægge mærke til, at man ikke bliver overmæt....


  • #12   22. nov 2010 Trine - det er vi begyndt meget på her den sidste måneds tid! smiley

    det har faktisk hjulpet rigtig meget smiley


Kommentér på:
hvordan kan jeg hjælpe??

Annonce